Anden Samuelsbog 1 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Da Saul var død, og David var vendt tilbage fra sejren over amalekitterne og havde opholdt sig to dage i Siklag, | 1 Da David efter Sauls død var vendt tilbage fra sejeren over Amalek og havde opholdt sig to dage i Ziklag, | 1 Etter at Saul var død, da David hadde vendt tilbake etter å ha slått amalekittene og David hadde vært to dager i Siklag, |
| 2 kom der den tredje dag en mand fra Sauls hær med flængede klæder og jord strøet på hovedet. Da han kom hen til David, kastede han sig til jorden. | 2 kom der tredjedagen en mand fra hæren, fra Saul, med sønderrevne klæder og jord på hovedet, og da han kom hen til David, kastede han sig til jorden og bøjede sig. | 2 se, da skjedde det på den tredje dagen at en mann kom fra Sauls leir med flerrede klær og jord på hodet sitt. Da han kom fram til David, kastet han seg ned på jorden og hyllet ham. |
| 3 "Hvor kommer du fra?" spurgte David, og han svarede: "Jeg er undsluppet fra Israels hær." | 3 David spurgte ham: »Hvor kommer du fra?« Han svarede: »Jeg slap bort fra Israels hær!« | 3 David sa til ham: "Hvor er du kommet fra?" Da sa han til ham: "Jeg har flyktet fra Israels leir." Så sa David til ham: "Hvordan er stillingen? Fortell meg det!" Han svarte: "Folket har flyktet fra striden, mange av folket har falt og er døde, og Saul og hans sønn Jonatan er også døde." |
| 4 David sagde da til ham: "Fortæl mig, hvad der er sket." Hansvarede: "Vores folk flygtede fra kampen, efter at mange var faldet; Saul og hans søn Jonatan er også døde." | 4 David sagde da til ham: »Hvorledes gik det? Fortæl mig det!« Han svarede: »Folket flygtede fra kampen, og mange af folket faldt og døde; også Saul og hans søn Jonatan er døde.« | 4 Så sa David til ham: "Hvordan er stillingen? Fortell meg det!" Han svarte: "Folket har flyktet fra striden, mange av folket har falt og er døde, og Saul og hans sønn Jonatan er også døde." |
| 5 David spurgte budbringeren: "Hvordan ved du, at Saul og hans søn Jonatan er døde?" | 5 Da sagde David til den unge mand, som bragte ham budet: »Hvoraf ved du, at Saul og hans søn Jonatan er døde?« | 5 Da sa David til den unge mannen som hadde fortalt ham dette: "Hvordan vet du at Saul og hans sønn Jonatan er døde?" |
| 6 Budbringeren svarede: "Jeg var tilfældigvis på Gilboas-bjerg, og der stod Saul og støttede sig til sit spyd, mens vognene og rytterne trængte ind på ham. | 6 den unge mand, der bragte ham budet, svarede: »Det traf sig, at jeg var på gilboas bjerg, og se, Saul stod lænet til sit spyd, medens vognene og rytterne trængte ham; | 6 Da sa den unge mannen som hadde fortalt ham dette: "Det traff seg slik at jeg var ved Gilboa-fjellet, og se, der var Saul som stod og støttet seg på spydet sitt. Og sannelig, vognene og hestfolkene forfulgte ham voldsomt. |
| 7 Han vendte sig om og fik øje på mig; så råbte han på mig, og jeg svarede ja. | 7 og da han vendte sig om, fik han øje på mig og kaldte på mig; og jeg sagde: her er jeg! | 7 Da han så seg tilbake, så han meg og ropte til meg. Jeg svarte: Her er jeg. |
| 8 Han spurgte, hvem jeg var, og jeg svarede, at jeg var amalekit. | 8 Da spurgte han mig: hvem er du? Og jeg svarede: jeg er en amalekit! | 8 Han spurte meg: Hvem er du? Da svarte jeg ham: Jeg er en amalekitt. |
| 9 Så sagde han til mig: 'Kom herhen og giv mig dødsstødet; jeg er i live endnu, men det sortner for mine øjne.' | 9 Så sagde han til mig: kom herhen og giv mig dødsstødet! Thi krampen har grebet mig, men jeg lever endnu! | 9 Han talte til meg igjen: Jeg ber deg, kom, stå over meg og drep meg, for dødssmerten har kommet over meg, men sjelen min er fortsatt i meg. |
| 10 Jeg trådte hen til ham og gav ham dødsstødet, for jeg var klar over, at han ikke kunne overleve, når han først var faldet om. Jeg tog diademet, han havde på hovedet, og et armbånd, han havde om armen, og dem har jeg med til dig, herre." | 10 Og jeg trådte hen til ham og gav ham dødsstødet, thi jeg så, at han ikke kunne leve, når han faldt om. Så tog jeg diademet, han havde på hovedet, og et armbånd, han bar på armen, og dem har jeg med hid til min herre.« | 10 Så stilte jeg meg over ham og drepte ham, for jeg forstod at han ikke kunne overleve etter at han hadde falt. Jeg tok diademet som han hadde på hodet, og armbåndet på armen hans, og jeg har tatt dem med hit til min herre." |
| 11 Da greb David fat i sine klæder og flængede dem; det samme gjorde alle de mænd, der var hos ham. | 11 Da tog David fat i sine klæder og sønderrev dem, og ligeså gjorde alle hans mænd; | 11 Da grep David tak i sine egne klær og flerret dem, og det samme gjorde alle mennene som var sammen med ham. |
| 12 De holdt ligklage, græd og fastede indtil aften over Saul og hans søn Jonatan og over Herrens folk og Israels hus, fordi de var faldet for sværdet. | 12 og de holdt klage, græd og fastede til aften over Saul og hans søn Jonatan og Herrens folk og Israels hus, fordi de var faldet for sværdet. | 12 De sørget og gråt og fastet helt til kvelden over Saul og over hans sønn Jonatan, over Herrens folk og over Israels hus, fordi de hadde falt for sverdet. |
| 13 David spurgte budbringeren: "Hvor er du fra.?" og han svarede: "Jeg er søn af en amalekit, der bor her som fremmed." | 13 Derpå sagde David til den unge mand, som havde bragt ham budet: »Hvor er du fra?« Han svarede: »Jeg er søn af en amalekit, der bor her som fremmed.« | 13 Så sa David til den unge mannen som hadde fortalt ham dette: "Hvor kommer du fra?" Han svarte: "Jeg er sønn av en utlending, en amalekitt." |
| 14 Da sagde David til ham: "Hvor vovede du at lægge hånd på Herrens salvede og dræbe ham?" | 14 da sagde David: »Frygtede du dog ikke for at lægge hånd på Herrens salvede og dræbe ham!« | 14 Da sa David til ham: "Hvorfor fryktet du ikke for å rekke ut hånden for å ødelegge Herrens salvede?" |
| 15 David kaldte så på en af de unge mænd og sagde: "Kom her hen og hug ham ned!" Og han slog ham ihjel. David sagde til ham: "Dit blod kommer over dit eget hoved, for din egen mund vidnede imod dig, da du sagde: Jeg har givet Herrens salvede dødsstødet." | 15 David kaldte så på en af sine folk og sagde: »Kom herhen og stød ham ned!« Og han slog ham ihjel. | 15 Så kalte David på en av de unge mennene og sa: "Gå bort og henrett ham!" Og han slo ham så han døde. |
| 16 David kaldte så på en af de unge mænd og sagde: "Kom her hen og hug ham ned!" Og han slog ham ihjel. David sagde til ham: "Dit blod kommer over dit eget hoved, for din egen mund vidnede imod dig, da du sagde: Jeg har givet Herrens salvede dødsstødet." | 16 16 Men David sagde til ham: »Dit blod komme over dit eget hoved! Thi din egen mund vidnede imod dig, da du sagde: jeg gav Herrens salvede dødsstødet!« | 16 Deretter sa David til ham: "Må ditt blod komme over ditt eget hode, for din egen munn har vitnet imot deg og sagt: Jeg har drept Herrens salvede." |
| 17 Da sang David denne dødsklage over Saul og hans søn Jonatan. | 17 Da sang David denne klagesang over Saul og hans søn Jonatan. | 17 Så klaget David med denne klagesangen over Saul og over hans sønn Jonatan, |
| 18 Han sagde, at judæerne skulle lære Buesangen. Den står i De Retskafnes Bog. | 18 Den skal læres af Judas sønner; den står optegnet i de oprigtiges bog. | 18 og han befalte å lære Judas barn sangen om "Buen". Og se, den står skrevet i Jasers bok: |
| 19 Din herlighed, Israel, ligger dræbt på dine høje. Ak, heltene er faldet! | 19 Din pryd, Israel, ligger dræbt på dine høje. Ak, at dog heltene faldt! | 19 Israels skjønnhet ligger drept på dine høyder! Se hvordan krigerne har falt! |
| 20 Fortæl det ikke i Gat, forkynd det ikke i Ashkalons gader, at ikke filistrenes døtre skal glæde sig, de uomskårnes døtre juble. | 20 Forkynd det ikke i Gat, ej lyde der glædesbud på Askalons gader, at ikke filisternes døtre skal fryde sig, de uomskårnes døtre juble! | 20 Fortell det ikke i Gat, forkynn det ikke på gatene i Asjkalon, så ikke filisternes døtre kan glede seg, så ikke de uomskårnes døtre skal juble. |
| 21 Gilboas-bjerge, måtte I hverken få dug eller regn eller urdybs kildevæld! For der ligger heltenes skjolde tilsølet, Sauls skjold var ikke gnedet med olie. | 21 Gilboas bjerge! Ej falde dug og regn på eder, I dødens vange! Thi heltenes skjolde vanæredes der; Sauls skjold er ej salvet med olie. | 21 Dere Gilboa-fjell, må det aldri falle dogg eller regn på dere, og må det ikke være marker som bærer offergaver. For der ble krigernes skjold urene. Sauls skjold ble ikke salvet med olje. |
| 22 Uden faldnes blod og heltes fedt blev Jonatans bue aldrig sænket, aldrig vendte Sauls sværd umættet hjem. | 22 Uden faldnes blod, uden heltes fedt kom Jonatans bue ikke tilbage, Sauls sværd ikke sejrløst hjem. | 22 Fra blod av drepte og fra de mektiges fett vek aldri Jonatans bue unna, og Sauls sverd vendte aldri tomt tilbake. |
| 23 Saul og Jonatan, afholdte og elskede, de skiltes ikke i liv og død. De var hurtigere end ørne, stærkere end løver. | 23 Saul og Jonatan, de elskelige, hulde, skiltes ikke i liv eller død; hurtigere var de end ørne, stærkere var de end løver! | 23 Saul og Jonatan var elsket og nøt velvilje mens de levde, og de ble ikke atskilt i sin død. De var raskere enn ørner og sterkere enn løver. |
| 24 Israels døtre, græd over Saul, som klædte jer yndigt i skarlagen og smykkede jeres klædning med guld. | 24 O, Israels døtre, græd over Saul, som klædte eder yndigt i purpur, satte guldsmykker på eders klæder! | 24 Israels døtre, gråt over Saul, som kledde dere i skarlagen med ynde, som festet gullpynt på deres klesdrakt. |
| 25 Ak, heltene er faldet i kampen, Jonatan ligger dræbt på dine høje! | 25 Ak, at dog heltene faldt i slagets tummel - dræbt ligger Jonatan på dine høje! | 25 Se hvordan krigerne har falt midt i striden! Jonatan ble drept på dine høyder. |
| 26 Jeg sørger over dig, Jonatan, min broder, jeg holdt inderligt af dig. Din kærlighed var mig mere dyrebar end kvinders. | 26 Jeg sørger over dig, Jonatan, broder, du var mig såre kær; underfuld var mig din kærlighed, mere end kvinders kærlighed. | 26 Jeg er tynget av sorg over deg, min bror Jonatan. Du var til stor glede for meg. Din kjærlighet til meg var vidunderlig. Den overgikk kvinnene i kjærlighet. |
| 27 Ak, heltene er faldet, krigsvåbnene er tilintetgjort! | 27 Ak, at dog heltene faldt, stridsvåbnene lagdes øde! | 27 Se hvordan krigerne har falt, og stridsvåpnene har gått til grunne. |