Anden Samuelsbog 12 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Da sendte Herren Natan til David, og han kom til ham og sagde: "Der var to mænd i samme by; den ene var rig, den anden fattig. | 1 Og Herren sendte Natan til David. Da han kom ind til ham, sagde han: »Der boede to mænd i samme by, en rig og en fattig. | 1 Så sendte Herren Natan til David. Han kom til ham og sa til ham: "I en by var det to menn, en var rik, og den andre var fattig. |
| 2 Den rige havde får og køer i mængde, | 2 Den rige havde småkvæg og hornkvæg i mængde, | 2 Den rike mannen hadde uvanlig mye småfe og storfe. |
| 3 den fattige havde kun et eneste lille lam, som han havde købt. Han tog sig godt af det, det voksede sig stort hjemme hos ham og børnene. Det spiste af hans brød, det drak af hans bæger, og det lå i hans skød, som om det var hans datter. | 3 medens den fattige ikke ejede andet end et eneste lille lam, som han havde købt og opdrættet, og som var vokset op hos ham sammen med hans børn; det åd af hans brød, drak af hans bæger og lå i hans skød og var ham som en datter. | 3 Men den fattige mannen hadde ingenting, unntatt et lite hunnlam, som han hadde kjøpt og alte opp. Det vokste opp sammen med ham og barna hans. Det spiste av hans egen mat og drakk fra hans egen kopp og lå i fanget hans. Det var som en datter for ham. |
| 4 En dag fik den rige besøg, men han nænnede ikke at tage af sine egne får eller okser og tilberede det til den vejfarende, der var kommet til ham. Så tog han den fattige mands lam og tilberedte det til manden, der var kommet." | 4 Men da den rige mand engang fik besøg, ømmede han sig ved at tage noget af sit eget småkvæg eller hornkvæg og tillave det til den vejfarende mand, som var kommet til ham, men tog den fattige mands lam og tillavede det til sin gæst!« | 4 En som var på reise, kom til den rike mannen, og han ville ikke ta noe av sitt eget småfe og sitt eget storfe for å lage til noe for den veifarende som hadde kommet til ham. Men han tok lammet til den fattige mannen og laget det i stand for mannen som hadde kommet til ham." |
| 5 Davids vrede flammede voldsomt op mod den mand, og han sagde til Natan: "Så sandt Herren lever: Den mand, der gør sådan, skal dø, | 5 Da blussede Davids vrede heftigt op mod den mand, og han sagde til Natan: »Så sandt Herren lever: den mand, som gjorde det, er dødsens, | 5 Da ble Davids vrede kraftig opptent mot den mannen, og han sa til Natan: "Så sant Herren lever, den mannen som har gjort dette, skal sannelig dø! |
| 6 og lammet skal han erstatte firedobbelt, fordi han har handlet så hjerteløst!" | 6 og lammet skal han erstatte trefold, fordi han handlede så hjerteløst!« | 6 Han skal gi firedobbelt tilbake for lammet, fordi han gjorde dette og ikke viste medynk." |
| 7 Da sagde Natan til David: "Du er manden! Dette siger Herren, Israels Gud: Jeg salvede dig til konge over Israel, og jeg reddede dig fra Saul. | 7 Men Natan sagde til David: »Du er manden! Så siger Herren, Israels Gud: Jeg salvede dig til konge over Israel, og jeg friede dig af Sauls hånd; | 7 Da sa Natan til David: "Du er mannen! Så sier Herren, Israels Gud: Jeg salvet deg til konge over Israel, og Jeg fridde deg ut fra Sauls hånd. |
| 8 Jeg gav dig din herres hus og lagde din herres hustruer i din favn, og jeg gav dig Israels hus og Judas hus. Og skulle det ikke være nok, havde jeg gerne givet dig langt mere. | 8 jeg gav dig din herres hus, lagde din herres hustruer i din favn og gav dig Israels og Judas hus; og var det for lidet, ville jeg have givet dig endnu mere, både det ene og det andet. | 8 Jeg gav deg din herres hus, og din herres hustruer gav Jeg i din favn. Jeg gav deg også Israels hus og Judas hus. Om det hadde vært for lite, ville Jeg også gitt deg mye mer. |
| 9 Hvorfor har du vist foragt for Herrens ord og gjort, hvad der er ondt i hans øjne? Hittitten Urias har du slået ihjel. Hans kone har du giftet dig med, og ham selv har du hugget ned med ammonitternes sværd. | 9 Hvorfor har du da ringeagtet Herrens ord og gjort, hvad der er ondt i hans øjne? Hetiten Urias har du dræbt med sværdet; hans hustru har du taget til ægte, og ham har du slået ihjel med ammoniternes sværd. | 9 Hvorfor har du foraktet Herrens ord, så du har gjort det som er ondt i Hans øyne? Du har drept hetitten Uria med sverdet. Du har tatt hans hustru til din egen hustru, og du har brukt sverdet til folket fra Ammon til å drepe ham. |
| 10 Fra nu af skal sværdet aldrig vige fra dit hus, for du har vist foragt for mig og giftet dig med hittitten Urias' kone. | 10 Så skal nu sværdet aldrig vige fra dit hus, fordi du ringeagtede mig og tog hetiten Urias's hustru til ægte. | 10 Derfor skal sverdet aldri vike fra ditt hus, fordi du har foraktet Meg og tatt hetitten Urias hustru til din egen hustru. |
| 11 Dette siger Herren: Jeg vil lade ulykken ramme dig fra din egen familie. For øjnene af dig vil jeg tage dine hustruer og give dem til en anden, som ganske åbenlyst skal ligge med dem. | 11 Så siger Herren: se, jeg lader ulykke komme over dig fra dit eget hus, og jeg tager dine hustruer bort for øjnene af dig og giver dem til en anden, som skal ligge hos dine hustruer ved højlys dag. | 11 Så sier Herren: Se, Jeg skal skape oppstand mot deg fra ditt eget hus. Jeg skal ta dine hustruer for øynene på deg og gi dem til din neste, og han skal ligge med dine hustruer midt i solen. |
| 12 Du har handlet i det skjulte, men jeg vil handle i fuld åbenhed over for hele Israel." | 12 Thi du handlede i det skjulte, men jeg vil opfylde dette ord i hele Israels påsyn og ved højlys dag!« | 12 For du gjorde det i hemmelighet, men Jeg skal gjøre dette framfor hele Israel, og foran solen." |
| 13 Da sagde David til Natan: "Jeg har syndet mod Herren." Natan svarede David: "Så tilgiver Herren din synd. Du skal ikke dø. | 13 Da sagde David til Natan: »Jeg har syndet mod Herren!« Og Natan sagde til David: »Så har Herren også tilgivet dig din synd; du skal ikke dø. | 13 Da sa David til Natan: "Jeg har syndet mot Herren." Natan sa til David: "Herren har også tatt bort din synd. Du skal ikke dø. |
| 14 Men siden du har givet Herrens fjender anledning til at spotte, skal den søn, du har fået, dø." | 14 Men fordi du ved denne gerning har vist foragt for Herren, skal sønnen, som er født dig, visselig dø!« | 14 Men fordi du ved denne gjerningen har gitt Herrens fiender god grunn til å spotte, så skal også den sønnen som blir født til deg, sannelig dø." |
| 15 Så gik Natan hjem. Herren lod den dreng, Urias' kone havde født David, blive ramt af sygdom. | 15 Derpå gik Natan til sit hus. Og Herren ramte det barn, Urias's hustru havde født David, med sygdom. | 15 Så gikk Natan hjem til sitt hus.Herren slo barnet som Urias hustru fødte til David, og barnet ble sykt. |
| 14 Da bad David til Gud for drengen. Han fastede strengt og gik hen og lagde sig på jorden om natten. | 14 Da søgte David Gud for barnet, holdt faste og gik hen og lagde sig om natten på jorden i sæk. | 14 Derfor bønnfalt David Gud for barnet, og David fastet og gikk inn og la seg på jorden hele natten. |
| 17 De ældste ved hoffet mødte op for at få ham til at rejse sig, men det nægtede han, og han ville heller ikke spise sammen med dem. | 17 De ældste i hans hus kom til ham for at få ham til at rejse sig, men han ville ikke, og han holdt ikke måltid sammen med dem. | 17 Da stod de eldste i huset opp og gikk inn til ham for å få ham opp fra jorden. Men han ville ikke, og han spiste heller ikke mat sammen med dem. |
| 18 På den syvende dag døde drengen, og Davids folk turde ikke fortælle ham, at drengen var død, for de tænkte: "Mens drengen endnu var i live, ville han ikke høre, hvad vi sagde til ham. Hvordan skal vi nu få sagt til ham, at drengen erdød? Han kunne | 18 Syvendedagen døde barnet; men Davids folk turde ikke lade ham vide, at barnet var død, thi de tænkte: »Da barnet levede, ville han ikke låne os øre, når vi talte til ham; hvor kan vi da nu sige til ham, at barnet er død? Han kunne gøre en ulykke!« | 18 På den sjuende dagen skjedde det: Barnet døde. Davids tjenere fryktet for å fortelle ham at barnet var dødt. For de sa: "Sannelig, mens barnet var i live, talte vi til ham, men han ville ikke høre på oss. Hvordan kan vi fortelle ham at barnet er dødt? Han kan komme til å gjøre noe ondt." |
| 19 Da David så, hvordan hans folk gik rundt og hviskede sammen, forstod han, at drengen var død. Han spurgte dem, om drengen var død, og de svarede: "Ja, han er." | 19 Men da David så, at hans folk hviskede sammen, skønnede han, at barnet var død. Så spurgte David sine folk: »Er barnet død?« Og de svarede: »Ja, han er død!« | 19 Da David så at tjenerne hans hvisket, skjønte David at barnet var dødt. Derfor sa David til tjenerne sine: "Er barnet dødt?" De sa: "Han er død." |
| 20 Så rejste David sig fra jorden, vaskede sig, salvede sig, skiftede tøj og gik ind i Herrens hus for at tilbede. Derpå gik han hjem og bad om at få mad sat frem, og så spiste han. | 20 Da rejste David sig fra jorden, tvættede og salvede sig, tog andre klæder på og gik ind i Herrens hus og bad; så gik han hjem, forlangte at få mad sat frem og spiste. | 20 Da stod David opp fra jorden, vasket seg og salvet seg og skiftet klær. Og han gikk inn i Herrens hus og tilbad. Så gikk han til sitt eget hus. Da han bad om det, satte de fram mat for ham, og han spiste. |
| 21 Hans folk spurgte ham: "Hvordan er det, du bærer dig ad? Mens drengen var i live, fastede og græd du, men næppe er han død, før du står op og spiser." | 21 Da sagde hans folk til ham: »Hvorledes er det dog, du bærer dig ad? Medens barnet endnu levede, fastede du og græd; og nu da barnet er død, rejser du dig og spiser!« | 21 Da sa tjenerne hans til ham: "Hva er det du har gjort? Du fastet og gråt for barnet mens han var i live, men da barnet døde, stod du opp og spiste mat." |
| 22 Han svarede: "Så længe drengen var i live, fastede og græd jeg, for jeg tænkte: Måske vil Herren være nådig imod mig og lade drengen leve. | 22 Han svarede: »Så længe barnet levede, fastede jeg og græd; thi jeg tænkte: måske er Herren mig nådig, så barnet bliver i live. | 22 Han sa: "Så lenge barnet var i live, fastet jeg og gråt. For jeg sa: Hvem vet om Herren vil være nådig mot meg, så barnet kan leve? |
| 23 Men nu da han er død, hvorfor skulle jeg så faste? Kan jeg få ham tilbage igen? Jeg må følge efter ham, han kommer ikke tilbage til mig." | 23 Men hvorfor skulle jeg faste, nu han er død? Kan jeg bringe ham tilbage igen? Jeg går til ham, men han kommer ikke tilbage til mig!« | 23 Men nå er han død. Hvorfor skulle jeg da faste? Kan jeg hente ham tilbake igjen? Jeg skal gå til ham, men han skal ikke vende tilbake til meg." |
| 24 David trøstede Batseba, sin hustru. Han gik ind tilhende og lå med hende. Hun fødte en søn, som han gav navnet Salomo. | 24 Derpå trøstede David sin hustru Batseba, og efter at han var gået ind til hende og havde ligget hos hende, fødte hun en søn, som han kaldte Salomo, og ham elskede Herren. | 24 Deretter trøstet David sin hustru Batseba, og han gikk inn til henne og lå med henne. Så fødte hun en sønn, og han kalte ham med navnet Salomo. Nå elsket Herren ham, |
| 25 Ham elskede Herren, og han sendte bud gennem profeten Natan, at hans navn skulle være Jedidja for Herrens skyld. | 25 Han overgav ham til profeten Natan, og på Herrens ord kaldte denne ham Jedidja. | 25 og Han sendte et ord ved profeten Natan. Derfor kalte han ham med navnet Jedidja for Herrens skyld. |
| 26 Joab var gået til angreb på ammonitternes Rabba og havde indtaget kongebyen. | 26 Joab angreb imidlertid Rabba i Ammon og indtog vandbyen. | 26 Joab stred mot Rabba, som tilhørte folket i Ammon, og han tok kongebyen. |
| 27 Han sendte bud til David: "Jeg har angrebet Rabba og indtaget vandbyen. | 27 Derpå sendte Joab bud til David og lod sige: »Jeg har angrebet Rabba og indtaget vandbyen; | 27 Joab sendte budbærere til David og sa: "Jeg har stridd mot Rabba, og jeg har tatt vannforsyningen til byen. |
| 28 Kald nu resten af hæren sammen, så du kan belejre og indtage byen, for at det ikke skal blive mig, der indtager den og får mit navn udråbt over den." | 28 kald nu resten af hæren sammen, så du kan belejre byen og indtage den, for at det ikke skal blive mig, der indtager den og får mit navn udråbt over den!« | 28 Derfor skal du nå samle resten av folket og dra til felts mot byen og ta den, så ikke jeg tar byen og den blir oppkalt etter meg." |
| 29 David samlede hele hæren og drog mod Rabba, angreb den og indtog den. | 29 Da samlede David hele hæren og drog til Rabba, angreb og indtog det. | 29 Så samlet David hele hæren og drog til Rabba, stred mot den og inntok den. |
| 30 Fra Milkoms hoved fjernede han guldkronen, der vejede en talent, og en ædelsten. Den blev anbragt på Davids hoved. Fra byen tog han et vældigt bytte, | 30 Og han tog kronen af Milkoms hoved; den var af guld og vejede en talent; der var en ædelsten på den, og den blev sat på Davids hoved. Et vældigt bytte fra byen førte han med sig, | 30 Så tok han kronen av hodet til kongen deres. Den var av gull og veide en talent, og den hadde en kostbar stein. Kronen ble satt på hodet til David. Han kom da ut fra byen med bytte i store mengder. |
| 31 indbyggerne førte han med sig, og han satte dem til at arbejde med sav, jernhakke og jernøkse eller overførte dem til arbejdet ved teglstensformene. Således gik han til værks over for alle ammonitternes byer. Derefter vendte han tilbage til Jerusalem med hele hæren. | 31 og indbyggerne slæbte han bort, satte dem til savene, jernhakkerne - og jernøkserne og lod dem trælle ved teglovnene. Således gjorde han ved alle ammoniternes byer. Derpå vendte David og hele hæren tilbage til Jerusalem. | 31 Folket som var i den, førte han ut og la dem under sager og jernhakker og jernøkser, og han lot dem dra bort til teglovnene. Slik gjorde han med alle byene i Ammon. Så vendte David og hele hæren tilbake til Jerusalem. |