Anden Samuelsbog 13 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Der gik nu nogen tid. Davids søn Absalom havde en smuk søster, der hed Tamar. Hende blev Davids søn Amnon forelsket i. | 1 Nogen tid efter tildrog følgende sig. Davids søn Absalon havde en smuk søster, som hed Tamar, og Davids søn Amnon fattede kærlighed til hende. | 1 Senere skjedde dette: Absalom, Davids sønn, hadde en vakker søster som hette Tamar. Amnon, Davids sønn, elsket henne. |
| 2 Han var syg af begær efter sin søster Tamar; men hun var jomfru, og Amnon så ingen mulighed for at få sin vilje med hende. | 2 Amnon blev syg af attrå efter sin søster Tamar; thi hun var jomfru, og Amnon øjnede ingen mulighed for at få sin vilje med hende. | 2 Amnon var så fortvilet for sin søster Tamars skyld at han ble syk. For hun var jomfru, og det var usømmelig i Amnons øyne å gjøre noe med henne. |
| 3 Nu havde Amnon en ven, der hed Jonadab, en søn af Davids bror Shim'a, og Jonadab var en meget klog mand. | 3 Men Amnon havde en ven ved navn Jonadab, en søn af Davids broder Sjim'a, og denne Jonadab var en såre klog mand; | 3 Men Amnon hadde en venn som hette Jonadab, som var sønn av Sjima, Davids bror. Jonadab var en meget utspekulert mann. |
| 4 Han sagde til ham: "Kongesøn, hvorfor ser du så elendig ud hver morgen? Vil du ikke fortælle mig det?" Amnon svarede: "Jeg er forelsket i Tamar, min bror Absaloms søster." | 4 han sagde til ham: »Hvorfor er du så elendig hver morgen, kongesøn? Vil du ikke sige mig det?« Amnon svarede: »Jeg elsker min broder Absalons søster Tamar!« | 4 Han sa til ham: "Du som er kongens sønn, hvorfor blir du bare tynnere for hver morgen? Vil du ikke fortelle meg det?" Da sa Amnon til ham: "Jeg elsker Tamar, min bror Absaloms søster." |
| 5 Jonadab foreslog ham, at han skulle gå i seng og lade, som om han var syg, og når så hans far kom for at se til ham, skulle han sige: "Lad min søster Tamar komme over og lave mad til mig. Hun skal lave det inde hos mig, mens jeg ser på det, og selv servere det for mig." | 5 Da sagde Jonadab til ham: »Læg dig til sengs og lad, som du er syg! Når så din fader kommer for at se til dig, skal du sige: Lad min søster Tamar komme og give mig noget at spise! Når hun laver maden i mit påsyn, så at jeg kan se det, og hun selv giver mig den, kan jeg spise.« | 5 Så sa Jonadab til ham: "Legg deg i sengen og lat som du er syk! Når din far kommer for å se til deg, skal du si til ham: La min søster Tamar komme og gi meg mat. Hun må lage i stand maten mens jeg ser på, så jeg kan se den og spise den fra hånden hennes." |
| 6 Amnon gik så i seng og lod som om han var syg. Da kongen kom for at se til ham, sagde Amnon til ham: "Lad min søster Tamar komme over og lave et par lækre kager og selv servere det for mig." | 6 Så gik Amnon til sengs og lod. som han var syg; og da kongen kom for at se til ham, sagde Amnon til kongen: »Lad min søster Tamar komme og lave et par kager i mit påsyn og selv give mig dem: så kan jeg spise.« | 6 Så la Amnon seg ned og lot som han var syk. Da kongen kom for å se til ham, sa Amnon til kongen: "La min søster Tamar komme og lage et par kaker til meg mens jeg ser på, så jeg kan spise dem rett fra hånden hennes." |
| 7 David sendte besked til Tamar i paladset: "Gå over til din bror Amnons hus og lav noget mad til ham!" | 7 David sendte da bud ind i huset til Tamar og lod sige: »Gå over til din broder Amnons hus og lav mad til ham!« | 7 David sendte bud hjem til Tamar og sa: "Gå nå til din bror Amnons hus, og lag i stand mat til ham!" |
| 8 Tamar gik så hen til sin bror Amnon, der lå i sengen. Hun tog dej, æltede den og lavede lækre kager inde hos ham og bagte dem. | 8 Og Tamar gik over til sin broder Amnons hus, hvor han lå til sengs, tog dejen, æltede den og lavede kagerne i hans påsyn og bagte dem; | 8 Så gikk Tamar til sin bror Amnons hus. Han lå til sengs. Så tok hun mel og knadde det, laget kaker mens han så på, og stekte kakene. |
| 9 Så tog hun panden og øste indholdet op til ham. Amnon ville ikke spise, men sagde, at alle skulle gå ud, og da de alle var gået ud, | 9 derpå tog hun panden og hældte dem ud i hans påsyn; Amnon ville dog ikke spise, men sagde: »Lad alle gå udenfor!« Og da de alle var gået udenfor, | 9 Hun tok pannen og la dem fram for ham, men han ville ikke spise. Så sa Amnon: "Få alle til å gå ut fra meg!" Så gikk alle ut fra ham. |
| 10 sagde han til Tamar: "Kom her ind i kammeret med maden og server den for mig!" Tamar tog de lækre kager, hun havde lavet, og kom ind i kammeret med dem til sin bror Amnon. | 10 sagde Amnon til Tamar: »Bær maden ind i inderværelset og lad mig få den af din egen hånd!« Da tog Tamar kagerne, som hun havde lavet, og bar dem ind i inderværelset til sin broder Amnon. | 10 Deretter sa Amnon til Tamar: "Ta maten med inn på soverommet, så jeg kan spise fra hånden din." Tamar tok kakene hun hadde laget, og bar dem inn på soverommet til sin bror Amnon. |
| 11 Men da hun satte dem frem for ham, for at han skulle spise, greb han fat i hende og sagde: "Kom og lig hos mig, søster!" | 11 Men da hun bar dem hen til ham, for at han skulle spise, greb han fat i hende og sagde: »Kom og lig hos mig, søster!« | 11 Da hun hadde kommet inn til ham med dem, så han kunne spise, grep han tak i henne og sa til henne: "Kom, ligg med meg, min søster!" |
| 12 Hun sagde: "Nej, bror; du må ikke voldtage mig; det gør man ikke i Israel. Så nedrigt må du ikke bære dig ad. | 12 Men hun sagde: »Nej, broder! Krænk mig ikke! Således gør man ikke i Israel! Øv dog ikke denne skændselsdåd! | 12 Men hun svarte ham: "Nei, min bror, krenk meg ikke, for noe slikt skal ikke gjøres i Israel. Gjør ikke en slik dårskap! |
| 13 Hvor skulle jeg gå hen med min skam? Og du ville være blandt de nedrige iIsrael. Nej, tal hellere med kongen; han vil ikke sætte sig imod, at du får mig." | 13 Hvor skulle jeg gå hen med min skam? Og du ville blive regnet blandt dårer i Israel! Tal hellere med kongen; han nægter dig ikke at få mig!« | 13 Og jeg, hvor skulle jeg gå med min skam? Og hva med deg? Du ville bli regnet blant dårene i Israel. Jeg ber deg, snakk med kongen! For han vil ikke hindre deg å få meg." |
| 14 Men Amnon ville ikke høre på hende. Han overmandede hende, voldtog hende og lå med hende. | 14 han, ville dog ikke høre hende, men tog hende med vold, krænkede hende og lå hos hende. | 14 Men han ville ikke høre på det hun sa. Siden han var sterkere enn henne, krenket han henne og lå med henne. |
| 15 Bagefter blev Amnon grebet af et voldsomt had til hende, ja, han hadede hende mere, end han nogen sinde havde elsket hende, og han sagde: "Rejs dig og forsvind!" | 15 Men bagefter hadede Amnon hende med et såre stort had; ja det had, han følte mod hende, var større end den kærlighed, han havde båret til hende. Og Amnon sagde til hende: »Stå op og gå din vej!« | 15 Deretter fikk Amnon et voldsomt hat til henne, så det hat han hatet henne med, var større enn kjærligheten han hadde elsket henne med. Amnon sa til henne: "Stå opp og gå din vei!" |
| 16 Men hun sagde: "Nej, bror, du må ikke sende mig bort! Den uret ville være større end den, du allerede har begået imod mig." Han ville ikke høre på hende, | 16 Da sagde hun til ham: »Nej, broder! Den udåd, at du nu jager mig bort, er endnu større end den anden, du øvede imod mig!« Han ville dog ikke høre hende, | 16 Da sa hun til ham: "Å, nei, å sende meg bort fra deg ville være en større ondskap enn det andre du har gjort mot meg." Men han ville ikke høre på henne. |
| 17 men råbte til den unge mand, der var hans tjener: "Få hende dér væk fra mig! Ud med hende, og lås døren efter hende!" | 17 men kaldte på den unge mand, der var hans tjener, og sagde: »Få mig hende der ud af huset og stæng døren efter hende!« | 17 Så kalte han til seg den tjeneren som oppvartet ham, og sa: "Få nå denne kvinnen bort fra meg! Kast henne ut, og steng døren etter henne!" |
| 18 Tamar havde en lang kjole på med ærmer. Sådan gik kongedøtrene klædt, så længe de var jomfruer. Da tjeneren havde fået hende ud og havde låst efter hende, | 18 hun bar en fodsid kjortel med ærmer; thi således klædte jomfruerne blandt kongedøtrene sig fordum. Tjeneren førte hende da ud af huset og stængede døren efter hende. | 18 Hun hadde på seg en fargerik kjortel, for de av kongens døtre som var jomfruer, gikk med en slik klesdrakt. Tjeneren hans kastet henne ut og stengte døren etter henne. |
| 19 kom hun støv på hovedet og flængede sin lange kjole, lagdehænderne på hovedet og gik skrigende omkring. | 19 Men Tamar strøede aske på sit hoved og sønderrev den fodside kjortel, hun havde på, og tog sig til hovedet og skreg ustandseligt, medens hun gik bort. | 19 Deretter tok Tamar aske på hodet og flerret den fargerike kjortelen som hun hadde på seg. Hun la hånden på hodet og gikk sin vei mens hun gråt bittert. |
| 20 Hendes bror Absalom sagde da til hende: "Har din bror Amnon været sammen med dig? Ti nu stille, søster, han er jo din bror! Det skal du ikke tage dig nær." Så boede Tamar i sin bror Absaloms hus ensom og forladt. | 20 Da sagde hendes broder Absalon til hende: »Har din broder Amnon været hos dig? Ti nu stille, søster! Han er jo din broder; tag dig ikke den sag nær!« Tamar sad da ensom hen i sin broder Absalons hus. | 20 Hennes bror Absalom sa til henne: "Har din bror Amnon vært sammen med deg? Vær nå bare stille, min søster! Han er din bror. La ikke dette bekymre ditt hjerte." Deretter ble Tamar i sin bror Absaloms hus i sin ensomhet. |
| 21 Da kong David hørte om alt dette, blev han meget vred. Men han bebrejdede ikke Amnon noget, for han elskede ham, da han var hans førstefødte. | 21 Da kong David hørte alt dette, blev han meget vred; men han bebrejdede ikke sin søn Amnon noget, thi han elskede ham, fordi han var hans førstefødte. | 21 Men da kong David hørte om alt dette, ble han meget vred. |
| 22 Absalom talte overhovedet ikke til Amnon, for han hadede ham, fordi han havde voldtaget hans søster Tamar. | 22 Og Absalon talte ikke til Amnon, hverken ondt eller godt; thi Absalon hadede Amnon, fordi han havde krænket hans søster Tamar. | 22 Absalom talte verken godt eller ondt til sin bror Amnon. For Absalom hatet Amnon fordi han hadde krenket hans søster Tamar. |
| 23 Et par år senere, da Absalom holdt fåreklipningsfest i Ba'al?Hasor i nærheden af Efraim, indbød han alle kongesønnerne. | 23 Men et par år efter holdt Absalon fåreklipning i Ba'al-Hazor, som ligger ved Efraim, og dertil indbød Absalon alle kongesønnerne. | 23 Etter to fulle år skjedde det at Absalom hadde saueklippere i Ba'al-Hasor, som ligger nær Efraim. Så innbød Absalom alle kongens sønner. |
| 24 Absalom gik til kongen og sagde: "Jeg holder fåreklipningsfest, herre, vil du og dine folk ikke tage med mig?" | 24 Absalon kom til kongen og sagde: »Se, din træl holder fåreklipning; vil ikke kongen og hans folk tage med din træl derhen?« | 24 Deretter kom Absalom inn til kongen og sa: "Legg merke til at din tjener har saueklippere. Jeg ber om at kongen og tjenerne hans må gå dit med din tjener." |
| 25 Kongen svarede Absalom: "Nej, min søn. Vi kommer ikke alle sammen, vi vil ikke ligge dig til byrde." Og selv om Absalom nødte ham, ville han ikke tage med, men sagde farvel til ham. | 25 Men kongen sagde til Absalon: »Nej, min søn! Vi vil ikke alle gå med, for at vi ikke skal falde dig til byrde!« Og skønt han nødte ham, ville han ikke gå med, men tog afsked med ham. | 25 Men kongen sa til Absalom: "Nei, min sønn, vi vil ikke alle gå nå, så vi ikke blir til byrde for deg." Da nødde han ham sterkt, men han ville ikke gå, og han velsignet ham. |
| 24 Så sagde Absalom "Lad i det mindste min bror Amnon tage med os." Kongen spurgte: "Hvorfor skal han med?" | 24 Da sagde Absalon: »Så lad i alt fald min broder Amnon gå med!« Men kongen sagde til ham: »Hvorfor skal han med?« | 24 Da sa Absalom: "Hvis ikke, så la da min bror Amnon gå med oss." Kongen sa til ham: "Hvorfor skulle han gå med deg?" |
| 27 Men da Absalom nødte ham, lod han Amnon og de andre kongesønner tage med. | 27 da Absalon nødte ham, lod han dog Amnon og de andre kongesønner gå med. Og Absalon gjorde et kongeligt gæstebud. | 27 Men Absalom nødde ham igjen. Så lot han Amnon og alle sønnene til kongen gå med ham. |
| 28 Absalom gav nu sine folk den ordre: "Læg mærke til, når vinen har gjort Amnon lystig. Når jeg så siger til jer: Hug Amnon ned! skal I dræbe ham. I skal ikke være bange; det er mig, der har givet jer ordren. | 28 Men Absalon gav sine folk den befaling: »Pas på, når vinen er gået Amnon til hovedet; når jeg så siger til eder: hug Amnon ned! Dræb ham så! Frygt ikke; det er mig, som befaler jer det. Tag mod til jer og vis jer som kække mænd!« | 28 Absalom hadde befalt tjenerne sine og sagt: "Følg med når Amnon blir lystig til sinns av vinen. Når jeg sier til dere: Slå ned Amnon, skal dere drepe ham. Frykt ikke! Har jeg ikke befalt dere? Vær sterke og modige!" |
| 29 Tag jer sammen og vis mod!" Folkene gjorde med Amnon, som Absalom havde befalet. Da sprang kongesønnerne op, satte sig på deres muldyr og tog flugten. | 29 Absalons folk gjorde ved Amnon, som Absalon havde befalet. Da brød alle kongesønnerne op, besteg deres muldyr og flyede. | 29 Så gjorde Absaloms tjenere med Amnon slik Absalom hadde befalt. Deretter brøt alle sønnene til kongen opp, og hver av dem satte seg på muldyret sitt og flyktet. |
| 30 Endnu mens de var undervejs, nåede det rygte David, at Absalom havde dræbt alle kongesønnerne, og at der ikke var en eneste af dem tilbage. | 30 Medens de endnu var undervejs, nåede det rygte David: »Absalon har hugget alle kongesønnerne ned, ikke en eneste er tilbage af dem!« | 30 Mens de var på veien, skjedde det at nyheten nådde David, og det ble sagt: "Absalom har drept alle sønnene til kongen, og ikke én av dem er igjen." |
| 31 Da rejste kongen sig, flængede sine klæder og lagde sig på jorden, og alle hans mænd stod omkring ham med flængede klæder. | 31 Da stod kongen op, sønderrev sine klæder og lagde sig på jorden; også alle hans folk, som stod hos, sønderrev deres klæder. | 31 Da stod kongen opp, flerret klærne sine og kastet seg til jorden. Alle tjenerne hans stod sammen med ham med flerrede klær. |
| 32 Men Jonadab, søn af Davids bror Shim'a, sagde: "Herre, du skal ikke tro, at de har slået alle de unge kongesønner ihjel. Det er kun Amnon, der er død. Fra den dag, Amnon voldtog sin søster Tamar, har Absalom været faretruende tavs. | 32 Men Jonadab Davids broder Sjim'as søn, tog til orde og sagde: »Min herre må ikke tro, at de har dræbt alle de unge kongesønner; kun Amnon er død, thi der har været noget ved Absalons mund, som ikke varslede godt, lige siden den dag Amnon krænkede hans søster Tamar. | 32 Da svarte Jonadab, som var sønn av Sjima, Davids bror, og sa: "Min herre må ikke tro at de har drept alle de unge mennene, kongens sønner, for det er bare Amnon som er død. For etter Absaloms befaling har dette vært besluttet helt fra den dagen han krenket hans søster Tamar. |
| 33 Min herre konge skal ikke tage sig det nær og tro, at alle konge sønnerne er døde. Det er kun Amnon, der er død." | 33 Derfor må min herre kongen ikke, tage sig det nær og tro, at alle kongesønnerne er døde. Kun Amnon er død!« | 33 Min herre kongen må ikke la denne meldingen tynge sitt hjerte og tro at alle kongens sønner er døde. For det er bare Amnon som er død." |
| 34 Imens havde Absalom taget flugten. Den unge mand, der holdt udkig, fik øje på en masse mennesker, der kom langs-bjerget ad Horonajim?vejen. | 34 da den unge mand, som holdt udkig, såud, fik han øje på en mængde mennesker, som kom ned ad skråningen på vejen til Horonajim, og han gik ind og meldte kongen: »Jeg kan se, der kommer mennesker ned ad bjergsiden på vejen til Horonajim.« | 34 Så flyktet Absalom. Den unge mannen som holdt vakt, løftet blikket og så, og se, der var det mange folk som kom ned skråningen bak ham. |
| 35 Jonadab sagde da til kongen: "Se, der kommer kongesønnerne! Det var det, jeg sagde, herre." | 35 da sagde Jonadab til kongen: »Der kommer kongesønnerne; det er, som din træl sagde!« | 35 Jonadab sa til kongen: "Se, det er kongens sønner som kommer. Som din tjener sa, slik er det." |
| 36 Næppe havde han sagt det, før kongesønnerne kom. De græd højt, og også kongen og hans folk brast i gråd. | 36 Og som han havde sagt det, kom kongesønnerne, og de brast i gråd; også kongen og alle hans folk brast i heftig gråd. | 36 Og slik var det. Med det samme han var ferdig med å tale, kom virkelig sønnene til kongen. De hevet røsten og gråt. Også kongen og alle tjenerne hans gråt meget bittert. |
| 37 Absalom var imidlertid flygtet til Geshurs konge Talmaj, Ammihurs søn. David sørgede længe over sin søn. Men Absalom, der var flygtet til Geshur, blev der i tre år. | 37 Men Absalon flygtede og begav sig til kong Talmaj, Ammihuds søn, i Gesjur. Og kongen sørgede over sin søn i al den tid. | 37 Men Absalom flyktet og drog til Talmai, Ammihurs sønn, Gesjurs konge. David sørget over sin sønn hver dag. |
| 38 Kongen var ved at gå til af længsel efter Absalom, da han var kommet over Amnons død. | 38 Da Absalon flygtede, begav han sig til gesjur, og der blev han tre år. | 38 Slik flyktet Absalom og drog til Gesjur, og der var han i tre år. |
| 39 Kongen var ved at gå til af længsel efter Absalom, da han var kommet over Amnons død. | 39 Men kongen begyndte at længes inderligt efter Absalon, thi han havde trøstet sig over Amnons død. | 39 Kong David lengtet etter å dra til Absalom. For han var blitt trøstet etter savnet av Amnon, for nå var han død. |