Anden Samuelsbog 15 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Nogen tid efter anskaffede Absalom sig vogn og heste og en livvagt på halvtreds mand. | 1 Men nogen tid efter skaffede Absalon sige vogn og heste og halvtredsindstyve forløbere; | 1 Etter dette skjedde det at Absalom skaffet seg vogn og hester og femti menn som skulle springe foran ham. |
| 2 Han plejede at stille sig ved vejen til porten om morgenen og kalde enhver til sig, der var på vej til kongen for at få en retssag afgjort. Han spurgte så: "Hvilken by kommer du fra?" Og når den anden svarede, at han var fra en af Israels stammer, | 2 og om morgenen stillede han sig ved portvejen, og når nogen gik til kongen for af få en retssag afgjort, kaldte Absalon ham til sig og spurgte ham: »Hvilken by er du fra?« Når han da svarede: »Din træl er fra den eller den af Israels stammer!« | 2 Absalom pleide å stå tidlig opp og stå ved siden av veien til porten. Slik skjedde det hver gang noen som hadde et tvistemål kom til kongen for å få dom i saken, så kalte Absalom på ham og sa: "Hvilken by kommer du fra?" Og han kunne si: "Tjeneren din er fra den stammen i Israel." |
| 3 sagde Absalom til ham: "Din sag er god og rigtig, men hos kongen finder du ingen lydhørhed." | 3 Så sagde Absalon til ham: »Ja, din sag er god og retfærdig; men hos kongen finder du ikke øre!« | 3 Da pleide Absalom å si til ham: "Se, din sak er god og rett. Men hos kongen finnes det ingen tjenestemann som vil høre på deg." |
| 4 Og Absalom føjede til: "Gid man ville gøre mig til dommer her i landet; så skulle jeg nok skaffe enhver, der kom for at få sin sag afgjort, sin ret." | 4 Og Absalon tilføjede: »Ville man blot sætte mig til dommer i landet! Da måtte enhver, der har en retssag eller retstrætte, komme til mig, og jeg ville hjælpe ham til hans ret.« | 4 Videre pleide Absalom å si: "Jeg skulle ønske jeg ble satt til dommer i landet, og da kunne alle som har et tvistemål eller en sak, komme til meg. Da skulle jeg gi ham en rettferdig dom." |
| 5 Hver gang nogen kom hen og kastede sig ned for ham, rakte han hånden ud og rejste ham op og kyssede ham. | 5 Og når nogen nærmede sig for at kaste sig ned for ham, rakte han hånden ud og holdt ham fast og kyssede ham. | 5 Slik skjedde det at hver gang det var noen som nærmet seg og falt på kne for ham, så pleide han å rekke ut hånden, gripe tak i ham og kysse ham. |
| 6 Sådan bar Absalom sig ad over for alle de israelitter, der kom til kongen for at få en retssag afgjort, og på den måde stjal han deres hjerte. | 6 Således gjorde Absalon over for alle israeliterne, som kom til kongen for at få deres sager afgjort, og Absalon stjal Israels mænds hjerte. | 6 På denne måten oppførte Absalom seg overfor hele Israel som kom til kongen for å få dom. Slik stjal Absalom hjertene til Israels menn. |
| 7 Da der var gået fire år, sagde Absalom til kongen: "Jeg vil gerne tage til Hebron og indfri et løfte, jeg har aflagt til Herren. | 7 Da der var gået fire år, sagde Absalon til kongen: »Lad mig få lov at gå til Hebron og indfri et løfte, jeg har aflagt Herren; | 7 Etter førti år skjedde det at Absalom sa til kongen: "La meg dra til Hebron og innfri løftet jeg gav til Herren. |
| 8 Da jeg boede i Geshur i Aram, herre, aflagde jeg nemlig det løfte: Hvis Herren virkelig lader mig komme tilbage til Jerusalem, vil jeg bringe Herren et offer." | 8 thi medens din træl boede i Gesjur i Aram, aflagde jeg det løfte: Hvis Herren lader mig komme tilbage til Jerusalem, vil jeg ære Herren i Hebron!« | 8 For din tjener avla et løfte da jeg bodde i Gesjur i Syria, og jeg sa: Om Herren virkelig fører meg tilbake til Jerusalem, da vil jeg tjene Herren." |
| 9 Kongen svarede: "Gå med fred!" Og han tog straks til Hebron. | 9 Kongen svarede ham: »Gå med fred!« Og han begav sig til Hebron. | 9 Kongen sa til ham: "Gå i fred!" Så brøt han opp og drog til Hebron. |
| 10 Absalom havde i hemmelighed sendt folk rundt til alle Israels stammer med den besked: "Så snart I hører hornets klang, skal I råbe: Absalom er udråbt til konge i Hebron!" | 10 Men Absalon havde i al hemmelighed sendt bud ud i alle Israels stammer og ladet sige: »Når I hører, der stødes i horn, så skal I råbe: Absalon er blevet konge i Hebron!« | 10 Så sendte Absalom utsendinger omkring i alle Israels stammer og sa: "Med det samme dere hører lyden av basunen, skal dere si: Absalom er konge i Hebron!" |
| 11 Sammen med Absalom forlod to hundrede mand Jerusalem; de var indbudt af ham og gik med i god tro uråd. | 11 Og med Absalon fulgte fra Jerusalem 200 mænd, som han havde indbudt, og som drog med i god tro uden at vide af noget. | 11 Sammen med Absalom drog to hundre menn som var innbudt til å være med fra Jerusalem. De drog i god tro, og de visste ikke noe om planen. |
| 12 Da Absalom skulle bringe slagtofrene, sendte han bud efter gilonitten Akitofel, Davids rådgiver, i hans by Gilo. Sammensværgelsen havde vokset sig stærk, og Absalom fik flere og flere tilhængere i folket. | 12 Og da Absalon ofrede, slagtofre, lod han giloniten Akitofel, Davids rådgiver, hente i hans by Gilo. Og sammensværgelsen vandt i styrke, idet flere og flere af folket gik over til Absalon. | 12 Så sendte Absalom bud på gilonitten Akitofel, Davids rådgiver, fra byen hans, fra Gilo, mens han bar fram ofrene. Sammensvergelsen vokste seg sterkere, for folket som var med Absalom, økte stadig i antall. |
| 13 Der kom en budbringer til David med besked om, at israelitterne havde taget parti for Absalom. | 13 Da kom en og meldte David det og sagde: »Israels hu har vendt sig til Absalon!« | 13 Da kom det en budbærer til David og sa: "I sitt hjerte er hver mann i Israel med Absalom." |
| 14 David sagde til de folk, han havde hos sig i Jerusalem: "Kom, lad os flygte, ellers undslipper vi ikke Absalom. Skynd jer af sted! Han kan hurtigt nå frem og bringe ulykke over os og hugge byens indbyggere ned med sværd." | 14 Og David sagde til alle sine folk, som var hos ham i Jerusalem: »Kom, lad os flygte; ellers kan vi ikke undslippe Absalon; skynd jer af sted, at han ikke skal skynde sig og nå os, bringe ulykke over os og nedhugge byens indbyggere med sværdet!« | 14 Da sa David til alle tjenerne som var sammen med ham i Jerusalem: "Bryt opp og la oss flykte, ellers kommer vi oss ikke unna Absalom. Skynd dere og kom dere av gårde, ellers tar han oss raskt igjen og fører det onde over oss. Så slår han byen med sverdets egg." |
| 15 Kongens folk sagde til ham: "Vi er til tjeneste for dig i alt, hvad du ønsker, herre konge." | 15 Kongens folk svarede: »Dine trælle er rede til at gøre alt, hvad du finder rigtigt, herre konge!« | 15 Kongens tjenere svarte kongen: "Vi er dine tjenere, rede til å gjøre hva som helst av det min herre kongen ønsker." |
| 16 Fulgt af hele sit hus begav kongen sig af sted. Dog lod han ti medhustruer blive tilbage til at tage vare på paladset. | 16 Så drog kongen ud, fulgt af hele sit hus; dog lod kongen ti medhustruer blive tilbage for at se efter huset. | 16 Så drog kongen ut, og hele hans hus fulgte ham. Men ti kvinner, medhustruer, lot kongen være igjen for å ta vare på huset. |
| 17 Fulgt af hele hæren begav kongen sig af sted, og ved Bet?Merhak gjorde de holdt. | 17 Så drog kongen ud, fulgt af alle sine folk. Ved det sidste hus gjorde de holdt, | 17 Kongen drog ut, og hele folket fulgte ham, og han stanset i utkanten av byen. |
| 18 Alle hans egne folk gik ved siden af ham, mens alle kreterne og pleterne og alle de seks hundrede gatitter, der havde fulgt ham fra Gat, gik forbi kongen. | 18 og alle krigerne gik forbi ham, ligeledes alle kreterne og pleterne; også alle gatiten Ittajs mænd, 600 mand, som havde fulgt ham fra Gat, gik forbi kongen. | 18 Så gikk alle tjenerne hans fram foran ham. Alle keretittene, alle peletittene og alle gitittene, seks hundre mann som hadde fulgt ham fra Gat, gikk fram foran kongen. |
| 19 Da sagde kongen til gatitten Ittaj: "Hvorfor vil du også med os? Vend om og bliv hos kongen! Du er jo udlænding og tilmed landflygtig. | 19 Da sagde kongen til gatiten ittaj: »Hvorfor går også du med? Vend om og bliv hos kongen; thi du er udlænding og er vandret ud fra din hjemstavn; | 19 Da sa kongen til gititten Ittai: "Hvorfor går du også med oss? Vend tilbake og bli hos kongen! For du er en utlending og dessuten en flyktning fra ditt eget sted. |
| 20 Du er lige kommet, og så skulle jeg lade dig flakke rundt med os! Jeg ved ikke engang selv, hvor jeg skal hen. Vend om og tag dine landsmænd med dig. Måtte Herren vise dig godhed og troskab!" | 20 i går kom du, og i dag skulle jeg tage dig med på vor omflakken, jeg, som går uden at vide hvorhen! Vend tilbage og tag dine landsmænd med; Herren vise dig miskundhed og trofasthed!« | 20 Du kom hit i går. Skulle jeg få deg til å vandre omkring sammen med oss i dag, når jeg ikke vet hvor jeg kommer til å dra? Vend tilbake, og ta dine brødre med deg! Miskunnhet og sannhet være med deg!" |
| 21 Men Ittaj svarede: "Så sandt Herren lever, og så sandt min herre kongen lever: Jeg vil være, hvor du er, herre konge, om det så gælder liv eller død!" | 21 Men Ittaj svarede kongen: »Så sandt Herren lever, og så sandt du, herre konge, lever: Hvor du, herre konge, er, der vil din træl være, hvad enten det bliver liv eller død!« | 21 Men Ittai svarte kongen og sa: "Så sant Herren lever, og så sant min herre kongen lever, sannelig, uansett hvor min herre kongen vil være, enten i død eller liv, der vil også din tjener være." |
| 22 David sagde da til Ittaj: "Så gå videre!" Gatitten gik så videre i spidsen for alle sine mænd og deres familier. | 22 Da sagde David til Ittaj: »Vel, så drag forbi!« Så drog gatiten Ittaj forbi med alle sine mænd og hele sit følge af kvinder og børn. | 22 Da sa David til Ittai: "Gå med, og dra over!" Så drog de over, gititten Ittai, alle hans menn og alle hans barn som han hadde med seg. |
| 23 Alle græd højt, da hele hæren drog af sted; kongengik over Kedro-dalen, og hele hæren drog af sted ad vejen mod ørkenen. | 23 Hele landet græd højt, medens alle krigerne gik forbi; og kongen stod i Kedrons dal, medens alle krigerne gik forbi ham ad vejen til oliventræet i ørkenen. | 23 Hele landet gråt med høy røst, og hele folket drog over. Kongen selv krysset også over Kedron-bekken, og hele folket drog over mot veien til ødemarken. |
| 24 Sadok var der også, og med ham var alle levitterne, som bar Guds pagts ark. Da de havde stillet Guds ark, bragte Ebjatar ofre, indtil de alle havde forladt byen. | 24 Også Zadok og Ebjatar, som bar Guds pagts ark, kom til stede; de satte Guds ark ned og lod den stå, indtil alle krigerne fra byen var gået forbi. | 24 Der var også Sadok sammen med alle levittene. De bar Guds paktsark. Så satte de ned Guds ark, og Abjatar gikk opp inntil hele folket hadde dratt over fra byen. |
| 25 Kongen sagde da til Sadok: "Bring Guds ark tilbage til byen! Hvis jeg finder nåde for Herrens øjne, lader han mig komme tilbage, så jeg igen får arken og dens bolig at se. | 25 Da sagde kongen til Zadok: »Bring Guds ark tilbage til byen! Hvis jeg finder nåde for Herrens øjne, fører han mig tilbage og lader mig stedes for ham og hans bolig; | 25 Da sa kongen til Sadok: "Bær Guds ark tilbake til byen! Hvis jeg finner nåde for Herrens øyne, skal Han føre meg tilbake og vise meg både den og Hans Egen bolig. |
| 26 Men skulle han sige, at han ikke længere bryder sig om mig, så må han gøre ved mig, som han finder for godt." | 26 siger han derimod: Jeg har ikke behag i dig! Se, da er jeg rede; han gøre med mig, hvad ham tykkes godt!« | 26 Men hvis Han sier dette: Jeg har ikke behag i deg, da er jeg her, og Han får gjøre med meg det som er godt i Hans øyne." |
| 27 Og kongen sagde til præsten Sadok: "Hør her! Gå trygt tilbage til byen sammen med begge jeres sønner, din søn Akima'as og Ebjatars søn Jonatan. | 27 Og kongen sagde til præsten Zadok: »Se, du og Ebjatar skal med fred vende tilbage til byen tillige med eders to sønner, din søn Ahima'az og Ebjatars søn Jonatan! | 27 Kongen sa da til presten Sadok: "Er ikke du en seer? Vend tilbake til byen i fred, og ta med dere de to sønnene deres, din sønn Akima'as, og Jonatan, Abjatars sønn. |
| 28 I mellemtiden venter jeg ved vadestederne i ørkenen, til jeg får besked fra jer." | 28 Se, jeg bier ved vadestederne på Jordansletten, indtil jeg får bud fra eder med efterretning.« | 28 Se, jeg vil vente ute på slettene ved ødemarken til det kommer et ord fra dere med opplysninger til meg." |
| 29 Sadok og Ebjatar bragte da Guds ark tilbage til Jerusalem og blev der. | 29 Zadok og Ebjatar bragte da Guds ark tilbage til Jerusalem, og de blev der. | 29 Derfor bar Sadok og Abjatar Guds ark tilbake til Jerusalem. Og de ble der. |
| 30 Davidgik videre op ad Oli-bjerget, og han græd hele vejen, barfodet og med tilhyllet hoved, og alle, som fulgte ham, gik med tilhyllet hoved og græd. | 30 Men David gik grædende op ad oliebjerget med tilhyllet hoved og bare fødder, og alle krigerne, som fulgte ham, havde tilhyllet deres hoveder og gik grædende opefter. | 30 Så drog David opp stigningen til Oljeberget, og han gråt mens han gikk. Han hadde dekket til hodet sitt og gikk barføtt. Alt folket som var sammen med ham, dekket hodet sitt og gikk oppover. De gråt mens de gikk. |
| 31 Da David fik at vide, at Akitofel var mellem dem, der havde sammensvoret sig med Absalom, sagde han: "Herre, gør Akitofels råd til skamme!" | 31 Da David fik at vide, at Akitofel var iblandt de sammensvorne, som holdt med Absalon, sagde han: »Gør Akitofels råd til skamme, herre!« | 31 Da var det noen som talte til David og sa: "Akitofel er blant dem som har sammensverget seg med Absalom." David sa: "Herre, jeg ber Deg, gjør Akitofels råd til dårskap!" |
| 32 Da David nåede toppen, hvor man plejede at tilbede Gud, kom arkitten Hushaj ham i møde. Han havde flænget sin kjortel og havde strøet jord på hovedet. | 32 Da David var kommet til bjergets top, hvor man plejede at tilbede Gud, kom arkiten Husjaj, Davids ven, ham i møde med sønderrevet kjortel og jord på hovedet. | 32 Da David hadde kommet opp til toppen av fjellet, hvor han tilbad Gud, se, da var arakitten Husjai der. Han kom ham i møte med flerret kjortel og støv på hodet. |
| 33 David sagde da til ham: "Du bliver mig kun til besvær, hvis du går med. | 33 Da sagde David til ham: »Hvis du drager med, bliver du mig til byrde; | 33 David sa til ham: "Hvis du går videre med meg, vil du bli en byrde for meg. |
| 34 Men du skal tage tilbage til byen og sige til Absalom: 'Jeg vil træde i din tjeneste, konge. Som jeg engang gjorde tjeneste for din far, vil jeg nu tjene dig.' På den måde kan du kuldkaste Akitofels råd. | 34 men vender du tilbage til byen og siger til Absalon: Jeg vil være din træl, konge; din faders træl var jeg fordum, men nu vil jeg være din træl! Så kan du gøre mig akitofels råd til skamme. | 34 Men vend tilbake til byen og si til Absalom: Jeg vil være din tjener, konge. På samme måten som jeg før var din fars tjener, vil jeg nå være din tjener. Da kan du kanskje gjøre Akitofels råd til intet for meg. |
| 35 Desuden har du præsterne Sadok og Ebjatar hos dig. Hvad du hører ved hoffet, skal du fortælle til præsterne Sadok og Ebjatar. | 35 Der har du jo præsterne Zadokog Ebjatar; alt, hvad du hører fra kongens palads, må du give præsterne Zadok og Ebjatar nys om. | 35 Har du ikke prestene Sadok og Abjatar med deg der? Derfor skal det være slik at alt du hører fra kongens hus, det skal du fortelle til prestene Sadok og Abjatar. |
| 36 De har deres to sønner hos sig, Sadoks søn Akima'as og Ebjatars søn Jonatan. Dem skal I sende til mig med besked om alt, hvad I hører." | 36 Se, de har der deres to sønner hos sig, Zadoks søn Ahima'az og Ebjatars søn Jonatan; send mig gennem dem bud om alt, hvad I hører.« | 36 Sannelig, der har de med seg de to sønnene sine, Akima'as, Sadoks sønn, og Jonatan, Abjatars sønn. Med dem skal dere sende melding til meg om alt dere hører." |
| 37 Da Absalom rykkede ind i Jerusalem, kom også Davids Ven Hushaj til byen. | 37 Så kom Husjaj, Davids ven, til byen, og samtidig kom Absalon til Jerusalem. | 37 Så gikk Husjai, Davids venn, inn i byen. Og Absalom kom inn i Jerusalem. |