Anden Samuelsbog 16 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Da David var kommet et stykke vej på den anden side af-bjergtoppen, kom Mefiboshets tjener Siba ham i møde. Med sig havde han et par opsadlede æsler; de bar to hundrede brød, hundrede rosinkager, hundrede frugter og en krukke vin. | 1 Da David var kommet lidt på den anden side af bjergets top, kom Mefibosjets tjener Ziba ham i møde med et par opsadlede æsler, som bar 200 brød, 100 rosinkager, 100 frugter og en dunk vin. | 1 Da David hadde kommet litt forbi toppen av fjellet, var Siba der, Mefibosjets tjener. Han kom ham i møte med et par esler med kløv, og på dem lå det to hundre brød, hundre klaser med rosiner, hundre sommerfrukter og en skinnsekk med vin. |
| 2 Kongen sagde til Siba: "Hvor skal du hen med det?" Siba svarede: "Æslerne skal kongens familie have at ride på; brødet og frugten er til folkene, og vinen er til dem, der bliver trætte ude i ørkenen." | 2 Da sagde kongen til Ziba: »Hvad vil du med det?« Og Ziba svarede: »Æslerne er bestemt til ridedyr for kongens hus, brødene og frugterne til spise for folkene og vinen til drikke for dem, der bliver trætte i ørkenen!« | 2 Kongen sa til Siba: "Hva har du tenkt å gjøre med dette?" Da sa Siba: "Eslene er for at kongens husfolk skal få ri på dem, brødet og sommerfrukten er for at de unge mennene skal få spise dem, og vinen er for at de som blir slitne i ødemarken, skal få drikke den." |
| 3 Kongen fortsatte: "Hvor er din herres søn.?" Siba svarede: "Han blev i Jerusalem, for han sagde: Nu vil Israels hus give mig min farfars kongedømme tilbage." | 3 Så sagde kongen: »Hvor er din herres søn?« Ziba svarede kongen: »Han blev i Jerusalem; thi han tænkte: nu vil Israels hus give mig min faders kongedømme tilbage!« | 3 Da sa kongen: "Hvor er din herres sønn?" Siba sa til kongen: "Sannelig, han blir værende i Jerusalem, for han sa: I dag vil Israels hus gi meg min fars kongedømme tilbake." |
| 4 Kongen sagde da til Siba: "Alt, hvad Mefiboshet ejer, er hermed dit." Siba sagde: "Jeg bøjer mig dybt, herre konge. Måtte jeg bevare din velvilje!" | 4 Da sagde kongen til Ziba: »Dig skal hele Mefibosjets ejendom tilhøre!« Og Ziba sagde: »Jeg bøjer mig dybt! Måtte jeg finde nåde for min herre kongens øjne!« | 4 Da sa kongen til Siba: "Se her, alt som tilhører Mefibosjet, er ditt." Siba sa: "Jeg bøyer meg i ydmykhet for deg, så jeg kan finne nåde for dine øyne, min herre konge!" |
| 5 Da kong David nåede til Bahurim, kom en mand ud fra byen. Han var af samme slægt som Saul, hed Shim'i og var søn af Gera. Han gik og udstødte forbandelser | 5 Men da kong David kom til bahurim, se, da kom en mand ved navn simei, Geras søn, af samme slægt som Sauls hus, gående ud af byen, alt imedens han udstødte forbandelser, | 5 Da kong David kom til Bakurim, var det en mann fra slekten til Sauls hus der. Hans navn var Sjimi, Geras sønn, og han kom ut derfra. Han kom og uttalte forbannelser hele tiden mens han gikk. |
| 6 og kastede sten efter David og hans folk, skønt kongen var omgivet af hele hæren og alle elitetropperne. | 6 og han kastede sten efter David og alle kong Davids folk, skønt alle krigerne og alle kærnetropperne gik på begge sider af ham. | 6 Og han kastet steiner på David og på alle tjenerne til kong David, mens hele hæren og alle krigerne gikk ved hans høyre og hans venstre side. |
| 7 Shim'i forbandede ham og sagde: "Forsvind, din morder, dit onde menneske! | 7 Og Simei forbandede ham med de ord: »Bort, bort med dig, din blodhund, din usling! | 7 Sjimi sa også i det han forbannet: "Dra ut! Dra ut! Du blodtørstige mann, du onde mann! |
| 8 Nu gengælder Herren dig alt det blod, du har udgydt i Sauls hus. Du gjorde dig til konge efter ham, men nu har Herren givet riget i din søn Absaloms hånd. Det har du for din ondskab, din morder!" | 8 Herren har nu bragt alt Sauls hus's blod over dig, han, i hvis sted du blev konge, og Herren har nu givet din søn Absalon kongedømmet; nu har ulykken ramt dig. for,i du er en blodhund!« | 8 Herren har latt alt blodet fra Sauls hus komme over deg, for du ble jo konge i hans sted. Og Herren har overgitt kongedømmet i din sønn Absaloms hånd. Se, du er fanget i din egen ondskap, fordi du er en blodtørstig mann!" |
| 9 Da sagde Serujas søn Abishaj til kongen: "Hvorfor skal den døde hund have lov at forbande dig, herre konge? Lad mig gå over og hugge hovedet af ham." | 9 Da sagde Abisjaj, Zerujas søn, til kongen: »Hvorfor skal den døde hund have lov at forbande min herre kongen? Lad mig gå hen og hugge hovedet af ham!« | 9 Da sa Abisjai, Serujas sønn, til kongen: "Hvorfor skal denne døde hunden forbanne min herre kongen? La meg gå dit bort og hogge hodet av ham!" |
| 10 Men kongen svarede: "Pas jer selv, Serujasønner! Når han forbander, er det, fordi Herren har sagt, han skal forbande mig; hvem kan så spørge: Hvorfor gør du det?" | 10 Men kongen svarede: »Hvad har jeg med eder at gøre, Zerujasønner! Når han forbander, og når Herren har budt ham at forbande David, hvem tør da sige: hvorfor gør du det?« | 10 Men kongen sa: "Hva har jeg med dere å gjøre, dere Serujas sønner? La ham bare forbanne, for Herren har sagt til ham: Forbann David! Hvem våger da å si: Hvorfor har du gjort det?" |
| 11 Og til Abishaj og alle sine folk sagde han: "Når min søn, mit eget kød og blod, stræber mig efter livet, hvor meget mere vil så ikke den benjaminit gøre det? Lad ham bare forbande mig, når Herren har sagt, at han skal. | 11 Og David sagde til Abisjaj og alle sine folk: »Når min egen søn, som er udgået af min lænd, står mig efter livet, hvad kan man da ikke vente af denne benjaminit! Lad ham kun forbande, når Herren harbudt ham det! | 11 David sa til Abisjai og til alle tjenerne sine: "Se hvordan min sønn, som kom fra mitt eget liv, søker å ta mitt liv. Hvor mye mer vil ikke da denne benjaminitten gjøre det? La ham være i fred, og la ham bare forbanne! For dette har Herren befalt ham. |
| 12 Måske ser Herren til min nød og giver mig lykke i stedet for forbandelsen i dag." | 12 Måske vil Herren se til mig i min nød og gøre mig godt til gengæld for hans forbandelse i dag!« | 12 Det kan være at Herren vil se til meg i min nød, og at Herren vil lønne meg med det gode i stedet for forbannelsen hans i dag." |
| 13 David og hans mænd gik videre på vejen, mens Shim'i fulgte med oppe på-bjergsiden og blev ved med at forbande, kaste stenog smide jord efter ham. | 13 Derpå gik David med sine mænd hen ad vejen, medens simei fulgte ham oppe på bjergskråningen og stadig udstødte forbandelser, slog med sten og kastede støv efter ham. | 13 Mens David og mennene hans gikk langs veien, for Sjimi langs åssiden på andre siden av ham og uttalte forbannelser mens han gikk. Han kastet steiner på ham og sparket opp støv over ham. |
| 14 Og kongen og hele hans hær nåede trætte frem og hvilede ud dér. | 14 Således kom kongen og alle krigerne, som fulgte ham, udmattede til Jordan og hvilede ud der. | 14 Kongen og alt folket som var sammen med han, var meget trette da de kom fram, og de styrket seg der. |
| 15 I mellemtiden var Absalom og hele hæren af israelitiske mænd kommet til Jerusalem, og Akitofel var med. | 15 Imidlertid var Absalon draget ind i Jerusalem med alle Israels mænd, og Akitofel var hos ham. | 15 I mellomtiden kom Absalom og hele folket, Israels menn, til Jerusalem. Akitofel var med ham. |
| 16 Da arkitten Hushaj, Davids Ven, kom til Absalom, råbte han til ham: "Kongen leve! Kongen leve!" | 16 Da nu arkiten Husjaj, Davids ven, kom til Absalon, sagde han til ham: »Kongen leve, kongen leve!« | 16 Da arakitten Husjai, Davids venn, kom til Absalom, skjedde det at Husjai sa til Absalom: "Leve kongen! Leve kongen!" |
| 17 Absalom sagde da til Hushaj: "Er det den troskab, du viser din ven? Hvorfor fulgte du ikke med din ven?" | 17 Absalon sagde til Husjaj: »Er det sådan, du viser din ven godhed? Hvorfor fulgte du ikke din ven?« | 17 Da sa Absalom til Husjai: "Er dette den vennligheten du viser vennen din? Hvorfor gikk du da ikke med vennen din?" |
| 18 Hushaj svarede Absalom: "Nej, den, som Herren og folk her og alle israelitter har valgt, ham går jeg ind for, og ham bliver jeg hos. | 18 Husjaj svarede Absalon: »Nej, den, som Herren og dette folk og alle Israels mænd har valgt, i hans tjeneste vil jeg træde, og hos ham vil jeg blive! | 18 Husjai sa til Absalom: "Nei, men den som Herren og dette folket og alle Israels menn utvelger, ham vil jeg tilhøre, og hos ham vil jeg bli. |
| 19 Og for det andet: Hvem er det, jeg vil tjene? Er det ikke hans søn? Som jeg har tjent din far, vil jeg tjene dig." | 19 Og desuden: Hvem er det, jeg tjener? Mon ikke hans søn? Som jeg har tjent din fader, vil jeg tjene dig!« | 19 Dessuten, hvem bør jeg tjene? Bør jeg ikke tjene hos hans sønn? Som jeg har tjent hos din far, slik vil jeg være hos deg." |
| 20 Absalom sagde til Akitofel: "Giv os et råd om, hvad vi skal gøre!" | 20 Absalon sagde så til Akitofel: »Kom med eders råd! Hvad skal vi gøre?« | 20 Da sa Absalom til Akitofel: "Dere må gi råd om hva vi må gjøre." |
| 21 Akitofel svarede Absalom: "Gå ind til din fars medhustruer, som han lod blive til bage til at tage vare på paladset. Så vil alle i Israel forstå, at du virkelig har lagt dig for had hos din far. Det vil sætte mod i alle dine tilhængere." | 21 Akitofel svarede Absalon: »Gå ind til din faders medhustruer, som han har ladet blive tilbage for at se efter huset; så kan hele Israel skønne, at du har lagt dig for had hos din fader, og alle de, der har sluttet sig til dig, vil få nyt mod!« | 21 Akitofel sa til Absalom: "Gå inn til din fars medhustruer, dem han lot bli igjen for å ta vare på huset. Hele Israel vil få høre at din far avskyr deg. Da vil alle dem som er med deg, bli styrket." |
| 22 Så slog man et telt op på taget for Absalom, og åbenlyst for hele Israel gik han ind til sin fars medhustruer. | 22 Absalons telt blev så rejst på taget, og Absalon gik ind til sin faders medhustruer i hele Israels påsyn. | 22 Så slo de opp et telt for Absalom på taket av huset, og Absalom gikk inn til sin fars medhustruer rett for øynene på hele Israel. |
| 23 Et råd fra Akitofel havde dengang samme værdi som et svar fra Gud. Så meget betød Akitofels råd for både David og Absalom. | 23 Det råd, Akitofel gav i de tider, gjaldt nemlig lige så meget, som når man adspurgte Gud; så meget gjaldt ethvert råd af Akitofel både hos David og Absalon. | 23 Et råd Akitofel hadde gitt, var i de dager som om en hadde spurt Guds ord til råds. Slik ble alle råd fra Akitofel ansett, både hos David og hos Absalom. |