Anden Samuelsbog 18 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 David mønstrede nu sine tropper og indsatte tusindførere og hundredførere over dem. | 1 Derpå holdt David mønstring over sit mandskab og satte tusindførere og hundredførere over dem; | 1 David mønstret folket som var med ham, og han satte førere over tusen og førere over hundre blant dem. |
| 2 Derefter sendte han hæren af sted i tre afdelinger. Joab fik kommandoen over den ene, hans bror Abishaj, Serujas søn, fik kommandoen over den anden, og Ittaj fra Gat fik kommandoen over den tredje. Kongen sagde til hæren. "Jeg vil selv rykke ud sammen med jer." | 2 og David delte mandskabet i tre dele; den ene tredjedel stillede han under Joab, den anden under Abisjaj, Zerujas søn og Joabs broder, og den sidste tredjedel under gatiten ittaj. Kongen sagde så til folkene: »Jeg vil selv drage med i kampen!« | 2 Så sendte David ut en tredjedel av folket under Joabs ledelse, en tredjedel under Abisjais ledelse, Serujas sønn, Joabs bror, og en tredjedel under gititten Ittais ledelse. Kongen sa til folket: "Sannelig, jeg vil også selv dra ut med dere." |
| 3 Men de svarede: "Det må du ikke! Bliver vi slået på flugt, er der ingen, der bekymrer sig om det; hvis halvdelen af os dør, er der ingen, der bekymrer sig om det. Men du er mere værd end ti tusind af os. Derfor er det bedst, du bliver i byen og kommer os til undsætning derfra." | 3 Men de svarede: »Du må ikke drage med; thi om vi flygter, ænser man ikke os; ja, selv om halvdelen af os falder, ænser man ikke os, men du gælder lige så meget som ti tusinde af os; derfor er det bedst, at du holder dig rede til at ile os til hjælp fra byen.« | 3 Men folket svarte: "Du skal ikke dra ut. For hvis vi flykter vår vei, vil de ikke bry seg om oss. Heller ikke om halvparten av oss skulle dø, vil de bry seg. Men du er verd ti tusen av oss. Nå er du til større hjelp for oss ved å være inne i byen." |
| 4 Kongen sagde da til dem: "Jeg gør, som I synes." Så stillede kongen sig ved byporten, mens tropperne rykkede ud i enheder på hundrede mand og tusind mand. | 4 Kongen svarede: »Jeg gør, hvad I finder bedst!« Derpå stillede kongen sig ved porten, medens hele mandskabet drog ud, hundredvis og tusindvis. | 4 Da sa kongen til dem: "Jeg skal gjøre det dere synes godt om." Så ble kongen stående ved porten, og hele folket drog ut i flokker på hundre og på tusen. |
| 5 Kongen befalede Joab, Abishaj og Ittaj: "I må ikke gå for voldsomt til værks mod den unge Absalom." Hele hæren hørte kongen give alle befalingsmændene denne ordre om Absalom. | 5 Men kongen gav Joab, Abisjajog ittaj den befaling: »Far nu lempeligt med den unge Absalon!« Og hele mandskabet hørte, hvorledes kongen gav alle øversterne befaling om Absalon. | 5 Kongen hadde befalt Joab, Abisjai og Ittai og sagt: "For min skyld skal dere behandle den unge mannen Absalom forsiktig." Hele folket hørte på da kongen gav alle førerne befaling om Absalom. |
| 6 Så drog hæren i felten mod Israel, og slaget kom til at stå i Efraimskoven. | 6 Derpå rykkede krigerne i marken mod Israel, og slaget kom til at stå i Efraims skov. | 6 Så drog folket ut på slagmarken mot Israel. Slaget stod i Efraim-skogen. |
| 7 Der blev israelitterne slået af Davids folk, og de led den dag et tab på tyve tusind mand. | 7 Der blev Israels hær slået af Davids folk, og der fandt et stort mandefald sted den dag; der faldt 200000 Mand. | 7 Der ble Israelsfolket slått rett framfor Davids tjenere, og det var et stort mannefall på tjue tusen den dagen. |
| 8 Kampen bredte sig over hele egnen, og skoven fortærede den dag flere, end sværdet fortærede. | 8 Kampen bredte sig over hele egnen, og skoven fortærede den dag flere folk end sværdet. | 8 For striden spredte seg over hele landområdet, og den dagen fortærte skogene flere mennesker enn sverdet fortærte. |
| 9 Ved et tilfælde blev Absalom set af Davids mænd. Han var kommet ridende på et muldyr, og muldyret var kommet ind under grenene på et stort egetræ; hans hoved hang fast i træet, og han blev hængende mellem himmel og jord, mens dyret, han sad på, fortsatte. | 9 Absalon selv stødte på nogle af Davids folk; Absalon red på sit muldyr, og da muldyret kom ind under en stor terebintes tætte grene, blev hans hoved hængende i terebinten, så han hang mellem himmel og jord, medens muldyret, han sad på, løb bort. | 9 Så møtte Absalom Davids tjenere. Absalom red på et muldyr. Muldyret gikk inn under de tykke grenene på et stort terebinte-tre, så hodet hans satte seg fast i terebinten. Så ble han hengende mellom himmel og jord. Muldyret som han satt på, bare fortsatte. |
| 10 Det så en mand, og han fortalte Joab det: "Jeg har lige set Absalom; han hænger fast i en eg." | 10 En mand, der så det meldte det til Joab og sagde: »Jeg så Absalon hænge i en terebinte.« | 10 Det var en mann som fikk se dette, og han fortalte det til Joab og sa: "Jeg så Absalom henge i et terebinte-tre!" |
| 11 Joab sagde da til manden, der fortalte ham det: "Når du så det, hvorfor slog du ham så ikke ihjel på stedet? Du havde fået ti sekel sølv og et bælte af mig." | 11 da sagde Joab til manden, der havde meldt ham det: »Når du så det, hvorfor slog du ham da ikke til jorden med det samme? Så havde jeg givet dig ti sekel sølv og et bælte!« | 11 Da sa Joab til mannen som fortalte ham dette: "Du så ham nettopp. Hvorfor slo du ham ikke til jorden der og da? Jeg skulle da ha gitt deg ti sekel sølv og et belte." |
| 12 Men manden svarede: "Om du så havde betalt mig tusind sekel, ville jeg ikke lægge hånd på kongens søn! Vi hørte jo selv, hvad kongen befalede dig og Abishaj og Ittaj: 'Pas på, at der ikke sker den unge Absalom noget!' | 12 Men manden svarede Joab: »Om jeg så havde fået tilvejet tusind sekel, havde jeg ikke lagt hånd på kongens søn; thi vi hørte jo selv, hvorledes kongen bød dig, Abisjaj og Ittaj: vogt vel på den unge Absalon! | 12 Men mannen sa til Joab: "Selv om jeg fikk ti tusen sekel sølv i hånden, ville jeg ikke løfte hånden mot kongens sønn. For mens vi hørte på, befalte kongen deg og Abisjai og Ittai, og sa: Vokt dere så ingen rører den unge mannen Absalom! |
| 13 Skulle jeg sætte mit liv på spil? Der er jo ikke noget, der kan holdes skjult for kongen, og du skulle nok holde dig udenfor!" | 13 dersom jeg havde handlet svigefuldt imod ham - intet bliver jo skjult for kongen - ville du have ladet mig i stikken!« | 13 Hvis jeg hadde gjort noe annet, ville jeg gått fram med svik mot min egen sjel. For det er ingenting som blir holdt skjult for kongen, og du ville selv ha vendt deg mot meg." |
| 14 Joab sagde: "Jeg vil ikke stå her og vente." Han greb trespyd og jog dem i brystet på Absalom, som han hang mellem egetræets grene og endnu var i live. | 14 Da sagde Joab: »Så gør jeg det for dig!« Dermed greb han tre spyd og stødte dem i brystet på Absalon, som endnu levede og hang mellem terebintens grene. | 14 Da sa Joab: "Jeg kan ikke bli stående her sammen med deg." Så tok han tre kastespyd i hånden og stakk dem gjennom hjertet på Absalom, mens han fremdeles hang levende midt i terebinte-treet. |
| 15 Så omringede ti unge mænd, der var Joabs våbendragere, Absalom og slog ham ihjel. | 15 Derpå trådte ti unge mænd, der var Joabs våbendragere, til og gav Absalon dødsstødet. | 15 Ti unge menn som var våpensveiner for Joab, omringet Absalom og hogg til ham og drepte ham. |
| 16 Joab stødte i hornet, og hæren indstillede forfølgelsen af israelitterne, for Joab ville skåne hæren. | 16 Joab lod nu støde i hornet, og hæren opgav at forfølge Israel, thi Joab bød folkene standse. | 16 Så blåste Joab i basunen, og folket vendte tilbake etter å ha forfulgt Israel. For Joab holdt folket tilbake. |
| 17 Derefter tog man Absalom, kastede ham i den store grube i skoven og rejste en vældig stendynge over ham. Men da var alle israelitter flygtet hver til sit. | 17 Derpå tog de og kastede Absalon i en stor grube i skoven og ophobede en mægtig stendynge over ham. Og hele Israel flygtede hver til sit. | 17 De tok Absalom og kastet ham i en veldig stor grøft i skogen, og de la en veldig stor haug av steiner over ham. Så flyktet hele Israel, hver mann til sitt telt. |
| 18 Endnu mens Absalom var i live, havde han rejst sig den stenstøtte, somstår i Kong-dalen; for han sagde: "Jeg har ingen søn til at bevare mindet om mig." Han opkaldte stenstøtten efter sig, og den dag i dag kaldes den Absaloms Minde. | 18 Men medens Absalon endnu levede, havde han taget og rejst sigden stenstøtte, som står i kongedalen; thi han sagde: »Jeg har ingen søn til at bevare mindet om mit navn.« Han havde opkaldt stenstøtten efter sig selv, og endnu den dag i dag kaldes den »Absalons minde« . | 18 Mens han levde hadde Absalom reist en støtte over seg selv, og den stod i Kongedalen. For han sa: "Jeg har ingen sønn som kan holde oppe minnet om mitt navn." Han oppkalte støtten etter seg selv, og til denne dag kalles den Absaloms minnestøtte. |
| 19 Sadoks søn Akima'as sagde: "Lad mig løbe over til kongen med det bud skab, at Herren har skaffet ham ret over for hans fjender." | 19 Da sagde ahima'az, Zadoks søn: »Lad mig løbe hen og bringe kongen den gode tidende, at Herren har skaffet ham ret over for hans fjender!« | 19 Så sa Akima'as, Sadoks sønn: "La meg nå løpe av sted og bringe nyheten til kongen, om hvordan Herren har gitt ham hevn over fiendene hans." |
| 20 Men Joab svarede: "I dag skal du ikke gå med bud. Du kan bringe bud en anden dag, men i dag skal du ikke gøre det. Kongens søn er jo død." Joab sagde så til en nubier: | 20 Men Joab svarede ham: »Du skal ikke være den, der bringer bud i dag; en anden gang kan du bringe bud, men i bag skal du ikke gøre det, da kongens søn er død!« | 20 Joab sa til ham: "Du skal ikke gå med nyheten i dag, for du skal gå med nyheten en annen dag. Men i dag skal du ikke gå med nyheten, for kongens sønn er død." |
| 21 "Gå til kongen og fortæl ham, hvad du har set!" Nubieren kastede sig ned for Joab, og så løb han. | 21 Og Joab sagde til etiopieren: »Gå du hen og meld kongen, hvad du har set!« Da kastede etiopieren sig til jorden for Joab og ilede af sted. | 21 Deretter sa Joab til kusjitten: "Gå og fortell kongen hva du har sett." Så falt kusjitten på kne for Joab og sprang av sted. |
| 22 Men Sadoks søn Akima'as blev ved og sagde til Joab: "Lige meget, nu løber jeg efter nubieren." Joab sagde: "Hvorfor vil du det, min søn? Det får du ingen budpenge for." | 22 Men Ahima'az, Zadoks søn, sagde atter til Joab: »Ske, hvad der vil! Lad også mig løbe bag efter etiopieren!« Da sagde Joab: »Hvorfor vil du det, min søn? For dig er der ingen budløn at hente!« | 22 Akima'as, Sadoks sønn, talte igjen til Joab: "Det får bli som det vil, men la også meg få løpe etter kusjitten!" Da sa Joab: "Hvorfor vil du løpe, min sønn, når du ikke har noen nyhet klar?" |
| 23 Men Akima'as svarede: "Lige meget, jeg løber!" "Så løb da!" sagde Joab. Og Akima'as løb ad vejen til Jorda-dalen og nåede frem før nubieren. | 23 Men han blev ved: »Ske, hvad der vil! Jeg løber!« Så sagde han: »Løb da!« Og aAima'az løb ad vejen gennem jordanegnen og nåede frem før etiopieren. | 23 "Men hva som enn skjer," svarte han, "la meg få løpe av sted!" Da sa han til ham: "Så bare løp!" Så sprang Akima'as langs veien over sletten, og han sprang forbi kusjitten. |
| 24 David sad mellem de to porte, og udkigsposten gik op på taget af portbygningen og hen til muren. Da han så ud, fik han øje på en mand, der kom løbende alene. | 24 David sad just mellem de to porte, og vægteren steg op på porttaget ved muren; da han så ud, se, da kom en mand løbende alene. | 24 David satt mellom de to portene. Vaktmannen gikk opp på taket over porten, opp på muren, løftet blikket og så, og se, der kom det en mann løpende alene. |
| 25 Udkigsposten råbte ned til kongen og meldte det, og kongen sagde: "Kommer han alene, må han have et budskab med." Men da manden var kommet nærmere, fik udkigsposten øje på én til, der kom løbende. | 25 Vægteren råbte og meldte det til kongen, og kongen sagde: »Er han alene, har han bud at bringe!« Men medens manden fortsatte sit løb og kom nærmere, | 25 Da ropte vaktmannen og fortalte det til kongen. Kongen sa: "Hvis han er alene, har han et budskap på tungen." Han nærmet seg raskt. |
| 26 Han råbte til portvagten: "Der kommer en mand løbende. Han er alene." | 26 så vægteren en anden mand komme løbende og råbte ned i porten: »Der kommer een mand til løbende alene!« Kongen sagde: »Også han har bud at bringe!« | 26 Så fikk vaktmannen se en annen mann som kom løpende, og vaktmannen ropte til portvakten og sa: "Det kommer en annen mann. Også han løper alene." Kongen sa: "Han kommer også med et budskap." |
| 27 Han råbte til portvagten: "Der kommer en mand løbende. Han er alene." Kongen sagde: "Han har nok også et budskab." | 27 Da råbte vægteren: »Den forreste løber således, at det ser ud til at være Ahima'az, Zadoks søn!« Kongen sagde: »Det er en god mand, han kommer med godt bud!« | 27 Så sa vaktmannen: "Jeg tror at den første løper som Akima'as, Sadoks sønn." Kongen sa: "Han er en god mann, han kommer med godt budskap." |
| 28 Udkigsposten sagde: "Jeg kan se, at den første løber ligesom Sadoks søn Akima'as." Kongen sagde: "Han er en god mand, han må komme med godt nyt." Akima'as råbte til kongen: "Vær hilset!" og kastede sig til jorden for ham. Derpå sagde han: "Lovet være Herren, din Gud, som har standset de mænd, der har løftet hånd imod min herre, kongen." | 28 Imidlertid var Ahima'az kommet nærmere og råbte til kongen: »Hil dig!« Så kastede han sig ned på jorden for kongen og sagde: »Lovet være Herren din Gud, som gav dem, der løftede hånd mod min herre kongen, i din hånd!« | 28 Så ropte Akima'as og sa til kongen: "Fred!" Så bøyde han seg ned med ansiktet til jorden framfor kongen og sa: "Lovet være Herren din Gud, som har overgitt de mennene som løftet sin hånd mot min herre kongen." |
| 29 Kongen spurgte da: "Er den unge Absalom i god behold.?" Akima'as svarede: "Jeg så, at der var stor forvirring, da kongens tjener Joab sendte mig af sted, herre konge. Jeg ved ikke noget som helst." | 29 Kongen spurgte: »Er den unge Absalon uskadt?« Ahima'az svarede: »Jeg så, at der var stor tummel, da kongens træl Joab sendte din træl af sted, men jeg ved ikke, hvad det var.« | 29 Da sa kongen: "Har den unge mannen Absalom fred?" Akima'as svarte: "Da Joab sendte kongens tjener og meg, din tjener, av sted, så jeg et stort oppstyr, men jeg vet ikke hva det gjaldt." |
| 30 Da sagde kongen: "Til side, stil dig derhen!" Han trådte til side og blev stående. | 30 Kongen sagde da: »Træd til side og stil dig der!« Og han trådte til side og blev stående. | 30 Kongen sa: "Gå til side og stå her!" Så gikk han til side og stod i ro. |
| 31 I det samme kom nubieren, og han sagde: "Det meldes min herre kongen, at Herren i dag har skaffet dig ret over for alle dem, der har rejst sig imod dig." | 31 I det samme kom etiopieren; og etiopieren sagde: »Der er bud til min herre kongen: Herren har i dag skaffet dig ret over for alle dine modstandere!« | 31 I det samme kom kusjitten, og kusjitten sa: "Det kommer et budskap, min herre konge! For Herren har i dag gitt deg hevn over alle dem som har gjort opprør mot deg." |
| 32 Kongen spurgte da: "Er den unge Absalom i god behold.?" Nubieren svarede: "Måtte det gå alle de fjender, min herre kongen har, og alle, der har rejst sig imod dig, som det er gået den unge mand!" | 32 kongen spurgte etiopieren: »Er den unge Absalon uskadt?« Og han svarede: »Det gå min herre kongens fjender og alle dine modstandere som den unge mand!« | 32 Kongen spurte kusjitten: "Har den unge mannen Absalom fred?" Da svarte kusjitten: "Må det gå min herre kongens fiender og alle som gjør opprør mot deg for å gjøre deg ondt, slik som det gikk den unge mannen!" |
| 33 Da blev kongen dybt rystet og gik op i rummet over byporten og brast i gråd; han gik frem og tilbage og sagde: "Min søn, Absalom, min søn, min søn, Absalom! Gid det var mig og ikke dig, der var død! Absalom, min søn, min søn!" | 33 da blev kongen dybt rystet, og han gik op i stuen på taget over porten og græd; og han gik frem og tilbage og klagede: min søn Absalon, min søn, min søn Absalon! Var jeg blot død i dit sted! Absalon, min søn, min søn!« | 33 Da ble kongen dypt grepet, og han gikk opp på rommet over porten og gråt. Mens han gikk, sa han: "Min sønn Absalom, min sønn, min sønn Absalom, om bare jeg hadde vært død i ditt sted! Absalom, min sønn, min sønn!" |