Anden Samuelsbog 19 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Så fik Joab at vide, at kongen græd og sørgede over Absalom. | 1 Joab fik nu efterretning om, at kongen græd og sørgede over Absalon, | 1 Så ble det fortalt til Joab: "Se, kongen gråter og sørger over Absalom." |
| 2 Den dag blev sejren til sorg for hele hæren, for de hørte, at kongen var bedrøvet over sin søn. | 2 og sejren blev den dag til sorg for alt folket, fordi det hørte, at kongen sørgede dybt over sin søn. | 2 Slik ble seieren den dagen vendt til sorg for hele folket. For folket hørte det ble sagt den dagen: "Kongen sørger over sin sønn." |
| 3 De sneg sig den dag ind i byen, som man sniger sig skamfuld bort, når man er flygtet under kamp, | 3 Og folket stjal sig den dag ind i byen, som man stjæler sig bort af skam, når man har taget flugten i kampen. | 3 Folket snek seg tilbake til byen den dagen, på samme måten som folk som sniker seg skamfulle bort når de flykter fra slaget. |
| 4 og kongen sad med tilhyllet ansigt og klagede højlydt: "Min søn, Absalom, Absalom, min søn, min søn!" | 4 Kongen havde tilhyllet sit ansigt og klagede højt: »Min søn Absalon, min søn, Absalon, min søn!« | 4 Men kongen dekket ansiktet sitt, og kongen ropte ut med høy røst: "Min sønn Absalom! Absalom, min sønn, min sønn!" |
| 5 Da gik Joab ind til kongen og sagde: "I dag beskæmmer du alle dine folk, der har reddet dig og dine sønner og døtre, hustruer og medhustruer, | 5 Da gik Joab ind til kongen og sagde: »Du beskæmmer i dag alle dine folk, der dog i bag har reddet dit liv og dine sønners og døtres, hustruers og medhustruers liv, | 5 Da kom Joab inn i huset til kongen, og han sa: "I dag har du vanæret alle tjenerne dine som i dag har reddet livet ditt, livet til dine sønner og døtre, livet til dine hustruer og livet til dine medhustruer. |
| 6 sådan som du elsker dem, der hader dig, og hader dem, der elsker dig. Du har i dag vist, at du er ligeglad med dine befalingsmænd og dine folk. Nu forstår jeg, at du ville være tilfreds, blot Absalom var i live, selv om alle vi andre var døde. | 6 siden du elsker dem, som hader dig, og hader dem, som elsker dig; thi i dag viser du, at øverster og folk er intet for dig. Ja, nu forstår jeg, at du ville have været tilfreds, hvis Absalon i dag var i live og alle vi andre døde. | 6 For du elsker fiendene dine og hater dem som elsker deg. For i dag har du erklært at du ikke bryr deg om verken fyrster eller tjenere. For i dag forstår jeg at om Absalom hadde vært i live og alle vi andre hadde vært døde i dag, så hadde det vært rett i dine øyne. |
| 7 Rejs dig nu, og gå ud til dine folk, og tal opmuntrende til dem, for jeg sværger ved Herren: Hvis du ikke går ud til dem, vil ikke én af dem blive hos dig natten over, og det vil være en større ulykke end nogen anden ulykke, derhar ramt dig, fra du var ung til nu." | 7 Stå nu op og gå ud og tal godt for dine folk; thi jeg sværger ved Herren, at hvis du ikke gør det, bliver ikke en eneste mand hos dig natten over, og dette vil volde dig større ulykke end alt, hvad der har ramt dig fra din ungdom af og til nu!« | 7 Men nå skal du stå opp, gå ut og tale vennlig til dine tjenere. For jeg sverger ved Herren at om du ikke går ut, vil ingen av dem bli hos deg denne natten. Det vil bli verre for deg enn alt det onde som har rammet deg fra din ungdom av og helt til denne stund." |
| 8 Kongen gik så hen og satte sig i byporten, og så snart hele hæren fik at vide, at kongen sad i byporten, samledes den foran ham. | 8 Så stod kongen op og satte sig i porten; og da man fik at vide, at kongen sad i porten, kom alt folket hen og stillede sig foran kongen. Men efter at israeliterne var flygtet hver til sit, | 8 Da stod kongen opp og satte seg i porten. De fortalte dette til hele folket og sa: "Se, der er kongen, han sitter i porten." Så kom hele folket fram for kongens ansikt. For enhver i hele Israel hadde flyktet til sitt eget telt. |
| 9 Overalt i Israels stammer kom det til et opgør; man sagde: "Det var kongen, der reddede os fra vore fjender, det var ham, der frelste os fra filistrene, og alligevel måtte hanflygte ud af landet for Absalom. | 9 begyndte alt folket i alle Israels stammer at gå i rette med hverandre, idet de sagde: »Kongen frelste os fra vore fjenders hånd; det var ham, som reddede os af filisternes hånd; og nu har han måttet rømme landet for Absalon. | 9 Det hersket uenighet mellom alt folket i alle stammene i Israel, og de sa: "Kongen har reddet oss fra våre fienders grep, han fridde oss ut fra filisternes grep, og nå har han flyktet fra landet på grunn av Absalom. |
| 10 Og Absalom, som vi salvede til konge over os, er faldet i krigen. Hvorfor betænker I jer på at hente kongen tilbage?" | 10 Men Absalon, som vi havde salvet til konge over os, er faldet i kampen. Hvorfor tøver l da med at føre kongen tilbage?« | 10 Men Absalom, som vi gjorde til den salvede over oss, døde i striden. Hvorfor sier dere da ingenting om å bringe kongen tilbake?" |
| 11 Hvad man talte om i hele Israel, kom kong David for øre, og han sendte bud til præsterne Sadok og Ebjatar: "Sig til de ældste i Juda: Skal I virkelig være de sidste til at hente kongen hjem? | 11 Men da alle israeliternes ord kom kong David for øre, sendte han bud til præsterne Zadok og Ebjatar oglod sige: »Tal til Judas ældste og sig: hvorfor vil I være de sidste til at føre kongen tilbage til hans hus? | 11 Så sendte kong David prestene Sadok og Abjatar av sted, og sa: "Tal til de eldste i Juda og si: Hvorfor er dere de siste til å bringe kongen tilbake til sitt hus, når budskapet fra hele Israel er kommet til kongen, helt til hans hus? |
| 12 I er dog mine landsmænd og af samme kød og blod som jeg. Skal I så virkelig være de sidste til at hente kongen tilbage? | 12 I er jo mine brødre, I er mit kød og blod. Hvorfor vil I være de sidste til at føre kongen tilbage? | 12 Dere er mine brødre, dere er mine bein og mitt kjøtt. Hvorfor er dere da de siste til å bringe kongen tilbake? |
| 13 Og sig til Amasa: Er du ikke af samme kød og blod som jeg? Gud ramme mig igen og igen, om ikke du for al fremtid skal være min hærfører i stedet for Joab!" | 13 Og til Amasa skal I sige: er du ikke mit kød og blod? Gud ramme mig både med det ene og det andet, om du ikke for stedse skal være min hærfører i Joabs sted!« | 13 Si til Amasa: Er ikke du mine bein og mitt kjøtt? Må Gud ramme meg både nå og siden, hvis ikke du alltid skal være øverstkommanderende for hæren i stedet for Joab." |
| 14 Sådan vendte han alle judæernes hjerte til sig, og de sendte bud til kongen og bad ham vende tilbage med alle sine folk. | 14 Så vendte alle Judas mænds hjerter sig til ham, alle som een, og de sendte bud til kongen: »Vend tilbage med alle dine folk!« | 14 Slik fikk han bøyd hjertet til hver mann i Juda, som om det bare var én mann, slik at de sendte denne beskjeden til kongen: "Vend tilbake, du og alle tjenerne dine!" |
| 15 Kongen begav sig så på vej hjem, og da han kom til Jordan, var judæerne kommet til Gilgal for at gå kongen i møde og ledsage ham over Jordan. | 15 Og da kongen på hjemvejen kom til Jordan, var judæerne kommet til Gilgal for at gå kongen i møde og føre ham over Jordan. | 15 Så vendte kongen tilbake og kom til Jordan. Juda hadde kommet til Gilgal for å møte kongen og for å følge kongen over Jordan. |
| 16 Shim'i, en søn af benjaminitten Gera fra Bahurim, skyndte sig at slå følge med judæerne og gå kong David i møde; | 16 Da skyndte benjaminiten Simei, Geras søn, fra Bahurim sig sammen med Judas mænd ned for at gå kong David i møde, | 16 Sjimi, Geras sønn, en benjaminitt fra Bakurim, skyndte seg og kom ned sammen med mennene fra Juda, for å møte kong David. |
| 17 han havde tusind mand fra Benjamin med sig. Siba, der var i tjeneste i Sauls hus, var med sine femten sønner og tyve tjenestefolk nået ned til Jordan før kongen; | 17 fulgt af tusind mænd fra Benjamin. Også Ziba, som var tjener i Sauls hus, var med sine femten sønner og tyve trælle ilet til Jordan forud for kongen, | 17 Det var tusen menn fra Benjamin sammen med ham, og Siba, som hadde vært tjener i Sauls hus, og de femten sønnene og de tjue tjenerne hans kom sammen med ham. De gikk over Jordan foran kongen. |
| 18 de var gået over vadestedet for at ledsage kongefamilien over floden og stå til rådighed for kongen. Da kongen skulle til at gå over Jordan, faldt Shim'i, Geras søn, ned for ham | 18 og de var sat over vadestedet for at sætte kongens hus over og være ham til tjeneste. Men da kongen skulle til at gå over floden. kastede Simeï, Geras søn, sig ned for ham | 18 Så gikk en ferge over for å frakte kongens hus, og for å gjøre det han syntes godt om.Sjimi, Geras sønn, kom og falt ned foran kongen idet han skulle sette over Jordan. |
| 19 og sagde: "Herre, kræv mig ikke til regnskab for min brøde; glem, hvordan din tjener forbrød sig, den dag du forlod Jerusalem, herre konge, tænk ikke på det! | 19 Og sagde: »Min herre tilregne mig ikke min brøde og tænke ikke mere på, hvad din træl forbrød, den dag min herre kongen drog bort fra Jerusalem ' kongen agte ikke derpå; | 19 Så sa han til kongen: "Min herre må ikke tilregne meg den misgjerningen eller huske på den uretten din tjener gjorde den dagen min herre kongen forlot Jerusalem, så kongen skulle legge seg dette på sitt hjerte. |
| 20 Jeg ved, herre, at jeg har syndet, men i dag er jeg den første af hele Josefs hus, der er kommet ned for at gå dig i møde, herre konge." | 20 thi din træl ved, at han har syndet, men se, jeg er i dag den første af hele Josefs hus, der er kommet herned for at gå min herre kongen i møde!« | 20 For jeg, din tjener, erkjenner at jeg har syndet. Derfor kom jeg hit i dag, som den første til å komme av hele Josefs hus, for å gå ned og møte min herre kongen." |
| 21 Da sagde Abishaj, Serujas søn: "Skal Shim'i ikke bøde med sit liv? Han har dog forbandet Herrens salvede." | 21 da tog Abisjaj, Zerujas søn, ordet og sagde: »Skal Simeï ikke lide døden til straf for, at han forbandede Herrens salvede?« | 21 Men Abisjai, Serujas sønn, tok til orde og sa: "Skal ikke Sjimi dø for dette, fordi han forbannet Herrens salvede?" |
| 22 Men David sagde: "Pas jer selv, Serujasønner! Vil I virkelig sætte jer op imod mig i dag? I dag er der ingen i Israel, der skal lide døden, for nu ved jeg, at det er mig, der er konge over Israel." | 22 Men David svarede: »Hvad er der mig og eder imellem, I Zerujasønner, at I vil være mine modstandere i dag? Skulle nogen i Israel lide døden i dag? Ved jeg da ikke, at jeg nu er konge over Israel?« | 22 David sa: "Hva har jeg med dere å gjøre, dere Serujas sønner, så dere skulle bli mine motstandere i dag? Skal noen mann dø i Israel i dag? Vet jeg ikke selv at jeg er blitt konge over Israel i dag?" |
| 23 Kongen sagde til Shim'i: "Du skal ikke dø!" Og det gav han ham sin ed på. | 23 Derpå sagde kongen til Simeï: »Du skal ikke dø!« Og kongen tilsvor ham det. | 23 Derfor sa kongen til Sjimi: "Du skal ikke dø." Kongen sverget på det for ham. |
| 24 Sauls sønnesøn Mefiboshet var også kommet ned for at gå kongen i møde. Fra den dag kongen var draget bort, til den dag han kom tilbage i god behold, havde Mefiboshet hverken plejet fødder eller skæg eller fået sine klæder vasket. | 24 Også Mefibosjet, Sauls sønnesøn, var draget ned for at gå kongen i møde. Han havde ikke plejet sine fødder eller sit skæg eller tvættet sine klæder, fra den dag kongen gik bort, til den dag han kom uskadt tilbage. | 24 Mefibosjet, Sauls sønn, kom ned for å møte kongen. Han hadde ikke stelt føttene sine, klippet skjegget eller vasket klærne sine fra den dagen kongen reiste og helt til den dagen han kom tilbake i fred. |
| 25 Da han kom fra Jerusalem for at møde kongen, spurgte kongen ham: "Hvorfor tog du ikke med mig, Mefiboshet?" | 25 Da han nu kom fra Jerusalem for at gå kongen i møde, sagde kongen til ham: »Hvorfor fulgte du mig ikke, Mefibosjet?« | 25 Da han hadde kommet til Jerusalem for å møte kongen, skjedde det at kongen sa til ham: "Hvorfor gikk du ikke med meg, Mefibosjet?" |
| 24 Han svarede: "Min tjener løj om mig, herre konge. Jeg sagde, at jeg ville lade æslet sadle og sætte mig op på det og følge kongen ? jeg er jo lam, herre! | 24 Han svarede: »Herre konge, min træl bedrog mig; thi din træl bød ham sadle mit æsel, for at jeg kunne sidde op og følge kongen; din træl er jo lam; | 24 Han svarte: "Min herre konge, min tjener lurte meg. For din tjener sa: Jeg vil få salt et esel til meg, så jeg kan ri på det og dra til kongen. For din tjener er lam. |
| 27 Han har bagtalt mig for dig, herre konge; men du er som en Guds engel, herre konge. Gør med mig, hvad du vil! | 27 men i stedet bagtalte han din træl hos min herre kongen. Dog, min herre kongen er jo som en Guds engel. Gør, hvad du finder for godt! | 27 Han har baktalt din tjener for min herre kongen, men min herre kongen er som en Guds engel. Gjør derfor det som er godt i dine øyne. |
| 28 For hele min fars hus kunne ikke vente sig andet af dig end døden, herre konge, men du gav mig plads ved dit bord. Hvad ret har jeg så til at klage til kongen?" | 28 Thi skønt hele mit fædrenehus kun havde døden at vente af min herre kongen, gav du din træl plads imellem dine bordfæller; hvad ret har jeg da endnu til at kræve noget eller anråbe kongen?« | 28 For hele min fars hus var bare som døde menn å regne for min herre kongen. Likevel satte du din tjener blant dem som spiser ved ditt eget bord. Hvilken rett har jeg da til fortsatt å rope til kongen om noe mer?" |
| 29 Da sagde kongen til ham: "Du behøver ikke at sige mere! Jeg erklærer hermed: Du og Siba skal dele jorden." | 29 Da sagde kongen til ham: »Hvorfor bliver du ved med at tale? Her er mit ord: du og Ziba skal dele jordegodset!« | 29 Så sa kongen til ham: "Hvorfor snakker du mer om din sak? Jeg har jo sagt: Du og Siba skal dele landeiendommen." |
| 30 Mefiboshet sagde til kongen: "Han kan godt få det hele, for nu er du hjemme i god behold, herre konge." | 30 Mefibosjet svarede kongen: »Han må gerne få det hele, nu min herre kongen er kommet uskadt hjem!« | 30 Da sa Mefibosjet til kongen: "La ham bare få alt sammen, siden min herre kongen har kommet tilbake til sitt hus i fred." |
| 31 Gileaditten Barzillaj var kommet ned fra Rogelim. Han nåede frem til Jordan sammen med kongen for der at tage afsked med ham. | 31 Også Gileaditen Barzillaj drog ned fra Rogelim og fulgte med kongen for at ledsage ham til Jordan. | 31 Gileaditten Barsillai kom ned fra Rogelim og drog over Jordan sammen med kongen, for å lede ham over Jordan. |
| 32 Barzillaj var en meget gammel mand, firs år. Det var ham, der havde sørget for kongen, så længe han havde opholdt sig i Mahanajim, for han var en meget velhavende mand. | 32 Barzillaj var en olding på firsindstyve år; det var ham, som havde sørget for kongens underhold, medens han var i Mahanajim, thi han var en meget velstående mand. | 32 Barsillai var en meget gammel mann, åtti år gammel. Han hadde sørget for forsyninger til kongen mens han var i Mahanajim, for han var en meget rik mann. |
| 33 Kongen sagde til Barzillaj: "Tag med mig over til Jerusalem; der vil jeg sørge for dig." | 33 Kongen sagde nu til Barzillaj: »Følg med mig, jeg vil sørge for, at du i din alderdom får dit underhold hos mig i Jerusalem!« | 33 Kongen sa til Barsillai: "Kom over sammen med meg, så skal jeg sørge for deg mens du er hos meg i Jerusalem." |
| 34 Men Barzillaj svarede: "Skulle jeg i min høje alder følge med kongen op til Jerusalem? | 34 Men Barzillaj svarede kongen: »Hvor lang tid har jeg endnu tilbage, at jeg skulle følge med kongen op til Jerusalem? | 34 Men Barsillai sa til kongen: "Hvor mange dager og år har jeg igjen å leve, siden jeg skulle dra opp med kongen til Jerusalem? |
| 35 Jeg er nu firs år, jeg kender ikke længere forskel på godt og ondt, jeg kan ikke smage, hvad jeg spiser og drikker, og jeg kan ikkelængere høre sangere og sangerinder. Hvorfor skulle jeg være dig til besvær, herre konge? | 35 Jeg er nu firsindstyve år gammel; mon jeg kan skelne mellem godt og ondt, eller mon din træl har nogen smag for, hvad jeg spiser eller drikker, mon jeg endnu har øre for sangeres og sangerinders røst? Hvorfor skulle din træl da i fremtiden falde min herre kongen til byrde? | 35 I dag er jeg åtti år. Kan jeg merke hva som er godt og dårlig? Kan din tjener smake hva jeg spiser eller drikker? Kan jeg lenger høre røsten av menn og kvinner som synger? Hvorfor skulle da din tjener være mer til byrde for min herre kongen? |
| 36 Jeg vil blot gå over Jordan sammen med dig, herre konge. Hvorfor skulle kongen lønne mig så storslået? | 36 Kun det lille stykke vej til Jordan ville din træl ledsage kongen; hvorfor vil kongen give mig så meget til gengæld? | 36 Din tjener vil gå et lite stykke på den andre siden av Jordan sammen med kongen. Hvorfor skulle kongen gjengjelde meg med en slik belønning? |
| 37 Lad mig tage hjem, så jeg kan dø i min by og komme i min fars og mors grav. Men Kimham kan gå med; herre konge, og for ham kan du gøre, hvad du vil." | 37 Lad din træl vende tilbage, at jeg kan dø i min egen by ved mine forældres grav! Men her er din træl Kimham; lad ham følge med min herre kongen, og gør med ham, hvad dig tykkes bedst!« | 37 Jeg ber deg, la din tjener vende tilbake, så jeg kan dø i min egen by, i nærheten av graven til min far og mor. Men se, her er din tjener Kimham. La ham dra over sammen med min herre kongen, og for ham kan du gjøre det du synes godt om." |
| 38 Kongen sagde da: "Så følger Kimham med mig, og jeg vil gøre for ham, hvad du synes; alt, hvad du ønsker afmig, vil jeg gøre for dig." | 38 da sagde kongen: »Kimham skal følge med mig, og jeg vil gøre med ham, hvad dig tykkes bedst; alt, hvad du ønsker, vil jeg gøre for dig!« | 38 Kongen svarte: "Kimham skal få dra over sammen med meg, og for ham skal jeg gjøre det du synes godt om. Hva du enn ber meg om, det skal jeg gjøre for deg." |
| 39 Hele hæren satte så over Jordan, også kongen. Han kyssede Barzillaj til afsked, og Barzillaj vendte hjem. | 39 Derpå gik alle krigerne over Jordan, medens kongen blev stående; og kongen kyssede Barzillaj og velsignede ham, hvorefter Barzillaj vendte tilbage til sit hjem. | 39 Så drog hele folket over Jordan. Da kongen hadde kommet over, kysset kongen Barsillai og velsignet ham. Han vendte tilbake til sitt eget sted. |
| 40 Kongen fortsatte sammen med Kimham til Gilgal. Det var hele den judæiske hær og halvdelen af den israelitiske, der havde ledsaget kongen over. | 40 Så drog kongen over til Gilgal, og Kimham drog med ham. Hele Judas folk fulgte med kongen og desuden halvdelen af Israels folk. | 40 Kongen drog over til Gilgal. Kimham gikk videre sammen med ham. Hele folket fra Juda fulgte med kongen. Det gjorde også halvparten av Israels folk. |
| 41 Men nu kom alle israelitterne til kongen og sagde: "Hvorfor har vore brødre, judæerne, fået lov til at bemægtige sig kongen og ledsage ham og hans familie over Jordan sammen med alle Davids mænd?" | 41 Men nu kom alle israeliterne til kongen og sagde: »Hvorfor har vore brødre, Judas mænd, bortført dig og bragt kongen og hans hus over Jordan tillige med alle Davids mænd?« | 41 Men akkurat da kom alle mennene i Israel til kongen, og de sa til kongen: "Hvorfor har våre brødre, mennene i Juda, stjålet deg og ført kongen og hans hus og alle Davids menn sammen med ham over Jordan?" |
| 42 Judæerne svarede israelitterne: "Kongen er os nærmest, så hvorfor er I vrede? Har vi maske udnyttet kongen eller skaffet os fordele?" | 42 Da svarede alle Judas mænd Israels mænd: »Kongen står jo os nærmest; hvorfor er I vrede over det? Har vi levet af kongen eller taget noget fra ham?« | 42 Da svarte alle Judas menn og sa til Israel: "Fordi kongen står oss nær. Hvorfor er dere så harme på grunn av dette? Har vi noen gang spist på kongens bekostning? Eller har han gitt noen gave til oss?" |
| 43 Israelitterne svarede: "Vi har ti gange så stor del i kongen, også i David, som I. Hvorfor tilsidesætter I os? Var det ikke os, der først talte om at hente kongen tilbage?" Men judæerne gav et endnu hårdere svar end israelitterne. | 43 Israels mænd svarede Judas mænd: »Vi har ti gange part i kongen, og tilmed har vi førstefødselsretten fremfor eder; hvorfor har I da tilsidesat os? Og var det ikke os, der først talte om at føre vor konge tilbage?« Men Judas mænds svar var endnu hårdere end Israels mænds. | 43 Mennene fra Israel svarte mennene fra Juda og sa: "Vi har ti ganger større del i kongen. Derfor har vi også mer rett til David enn dere. Hvorfor forakter dere oss da? Var ikke vi de første som gav det rådet å føre kongen vår tilbake?" Likevel talte mennene fra Juda med hardere ord enn mennene fra Israel. |