Anden Samuelsbog 20 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Nu var der en ondsindet mand, der hed Sheba, søn af Bikri; han var benjaminit. Han stødte i hornet og råbte: "Vi har ingen del i David, ingen lod i Isajs søn. Gå nu hver til sit, israelitter!" | 1 Nu var der tilfældigvis en slet person ved navn Sjeba, Bikris søn, en benjaminit. Han stødte i hornet og sagde: »Vi har ingen del i David, ingen lod i Isajs søn! Hver mand til sine telte, Israel!« | 1 Det viste seg at det var en ond mann der som hette Sjeba, Bikris sønn, en benjaminitt. Han blåste i basunen og sa: "Vi har ingen del i David, og vi har ikke noen arvelodd i Isais sønn. Hver mann til sine telt, Israel!" |
| 2 Da vendte alle israelitterne David ryggen og fulgte Sheba, Bikris søn; men judæerne sluttede op om deres konge og fulgte med ham fra Jordan til Jerusalem. | 2 Da faldt alle Israels mænd fra David og gik over til Sjeba, Bikris søn, medens Judas mænd trofast fulgle deres konge fra Jordan til Jerusalem. | 2 Hver mann av Israel forlot så David og fulgte Sjeba, Bikris sønn. Men mennene fra Juda fulgte med sin konge fra Jordan helt til Jerusalem. |
| 3 Da David var kommet hjem til Jerusalem, tog han de ti medhustruer, som han havde ladet blive tilbage til at tage vare på paladset, og satte dem i forvaring. Han sørgede for dem, men gik ikke ind til dem. Til deres dødsdag måtte de leve i afholdenhed, som om de var enker. | 3 Da David kom til sit hus i Jerusalem, tog kongen sine ti medhustruer, som han havde ladet tilbage for at se efter huset, og lod dem bringe til et bevogtet hus, hvor han sørgede for deres underhold; men han gik ikke mere ind til dem, og således levede de indespærret til deres dødedag som kvinder, der er enker, skønt deres mænd endnu lever. | 3 David kom til sitt hus i Jerusalem. De ti kvinnene, medhustruene som han hadde latt bli igjen for å ta vare på huset, lot kongen få et bevoktet hus, og han gav dem deres livsopphold. Men han gikk ikke inn til dem. Slik ble de holdt innestengt til den dagen de døde, og de levde som i enkestand. |
| 4 Kongen sagde til Amasa: "Kald judæerne til våben, og stil her om tre dage!" | 4 Derpå sagde kongen til amasa: »Stævn Judas mænd sammen i løbet af tre dage og indfind dig da her!« | 4 Kongen sa til Amasa: "Innen tre dager skal du samle mennene fra Juda for meg, og vær selv til stede her!" |
| 5 Amasa tog så af sted for at kalde judæerne til våben, men da han ikke overholdt den fastsatte tidsfrist, | 5 Amasa gik så bort for at stævne Judas mænd sammen. Men da han tøvede ud over den fastsatte frist, | 5 Så gikk Amasa for å samle mennene fra Juda. Men han ble borte lenger enn den fastsatte tiden David hadde gitt ham. |
| 6 sagde David til Abishaj: "Nu bliver Sheba, Bikris søn, en større trussel mod os, end Absalom var. Tag derfor mine folk og sæt efter ham, så han ikke vinder nogle befæstede byer for sig, og vi taber ham af syne!" | 6 sagde David til Abisjaj: »Nu bliver sjeba, bikris søn, os farligere end Absalon! Tag derfor din herres folk og sæt efter ham, for at han ikke skal kaste sig ind i befæstede byer og slippe fra os!« | 6 David sa til Abisjai: "Sjeba, Bikris sønn, vil gjøre oss mer ondt enn Absalom. Ta din herres tjenere og sett etter ham! Bare han ikke finner seg noen befestede byer og slipper fra oss!" |
| 7 Joabs mænd, kreterne og pleterne og alle elitetropperne fulgte Abishaj; de forlod Jerusalem og satte efter Sheba, Bikris søn. | 7 Med Abisjaj drog Joab, kreterne og pleterne og alle kærnetropperne ud fra Jerusalem for at sætte efter sjeba, bikris søn. | 7 Joabs menn, med keretittene, peletittene og alle krigerne, drog nå ut etter ham. De drog ut fra Jerusalem for å forfølge Sjeba, Bikris sønn. |
| 8 Da de kom til den store sten i Gibeon, var Amasa allerede kommet. Joab var iført sin våbendragt. Uden på den havde han et bælte med et sværd i skeden, der var fastgjort ved lænden. | 8 Men da de var ved den store sten i Gibeon, kom amasa dem i møde. Joab var iført sin våbenkjortel, og over den havde han spændt et sværd, hvis skede var bundet til hans lænd; og det gled ud og faldt til jorden. | 8 Da de var like ved den store steinen i Gibeon, kom Amasa fram foran dem. Joab var kledd i en kappe. På kledningen hadde han et belte med et sverd festet i sliren ved hoften. Da han gikk fram, falt det ut. |
| 9 Da han gik frem, faldt det ned. Joab sagde til Amasa: "Hvordan har du det, broder?" Han greb Amasa i skægget med højre hånd for at kysse ham; | 9 Joab sagde da til amasa: »Går det dig vel, broder?« og Joab greb med højre hånd om amasas skæg for at kysse ham. | 9 Da sa Joab til Amasa: "Kommer du med fred, min bror?" Og Joab tok Amasa ved skjegget med høyre hånd for å kysse ham. |
| 10 men Amasa tog sig ikke i agt for det sværd, Joab havde i hånden, og Joab stak det i maven på ham, så indvoldene væltede ud på jorden. Han døde for et eneste stød. Joab og hans bror Abishaj genoptog så forfølgelsen af Sheba, Bikris søn, | 10 Men amasa tog sig ikke i vare for det sværd, Joab havde i sin venstre hånd; Joab stødte det i underlivet på ham, så hans indvolde væltede ud på jorden, og han døde ved det ene stød. Derpå satte Joab og hans broder Abisjaj efter Sjeba, Bikris søn, | 10 Men Amasa la ikke merke til sverdet som Joab hadde i hånden. Han stakk ham i magen med det, og innvollene hans veltet ut på jorden. Han stakk ham ikke flere ganger. Slik døde han. Joab og hans bror Abisjai forfulgte så Sjeba, Bikris sønn. |
| 11 mens en af Joabs mænd blev stående ved liget og råbte: "Alle, der holder med Joab og er på Davids side, følger Joab!" | 11 medens en af Joabs folk blev stående ved amasa og råbte: »Enhver, der bryder sig om Joab og holder med David, følge efter Joab!« | 11 I mellomtiden ble en av Joabs menn stående i nærheten av Amasa og sa: "Den som står med Joab, og den som er på Davids side, følg Joab!" |
| 12 Amasa lå midt på vejen, badet i blod, og da manden så, at hele hæren gjorde holdt, rullede han Amasa bort fra vejen ind på marken og kastede en kappe over ham, for alle, der kom forbi, så ham og standsede op. | 12 Men Amasa lå midt på vejen, svømmende i sit blod, og da manden så, at alt folket stod stille der, væltede han Amasa fra vejen ind på marken og kastede en kappe over ham; thi han så, at alle, der kom forbi, stod stille. | 12 Men Amasa lå veltet i sitt blod midt på landeveien. Da mannen fikk se at alt folket stanset, flyttet han Amasa fra landeveien og ut på marken, og han kastet et klesplagg over ham, for han så at alle stanset som kom bort til ham. |
| 13 Så snart han havde fået ham væk fra vejen, fulgte de alle sammen efter Joab i forfølgelsen af Sheba, Bikris søn. | 13 Så snart han var fjernet fra vejen, fulgte alle efter Joab for at sætte efter Sjeba, Bikris søn. | 13 Da han hadde var blitt flyttet bort fra landeveien, gikk alt folket med Joab for å forfølge Sjeba, Bikris sønn. |
| 14 Han var på sin vej gennem alle Israels stammer kommet til Abel?Bet?Ma'aka, og alle mænd af Bikris slægt havde samlet sig og fulgt ham. | 14 Denne drog imidlertid gennem alle Israels stammer indtil Abelbet-Ma'aka, og alle bikriterne samlede sig og fulgte ham. | 14 Han reiste gjennom alle stammene i Israel til Abel og Bet-Ma'aka og til alle beritene. Slik ble de samlet og drog etter Sjeba. |
| 15 Nu kom de og indesluttede ham i Abel?Bet?Ma'aka og kastede en vold op omkring byen, som nåede op til ringmuren. Hele Joabs hær gik i gang med at ødelægge muren for at få den til at styrte sammen. | 15 Da kom de og belejrede ham i Abel-Bet-Ma'aka, idet de opkastede en vold om byen. Men medens alt krigsfolket, der var med Joab, arbejdede på at bringe muren til fald, | 15 Så kom de og beleiret ham i Abel-Bet-Ma'aka. De kastet opp en voll mot byen, og den stod opp til festningsmuren. Hele hæren som var sammen med Joab, hamret løs på muren for å få revet den ned. |
| 16 Men en klog kvinde fra byen råbte: "Hør her! Bed Joab komme nærmere, så jeg kan tale med ham." | 16 trådte en klog kvinde fra byen hen på formuren og råbte: »Hør, hør! Sig til Joab, at han skal komme herhen; jeg vil tale med ham!« | 16 Da var det en vis kvinne som ropte ut fra byen: "Hør, hør! Si til Joab: Kom nærmere, så jeg kan få snakke med deg." |
| 17 Da Joab var kommet derhen, sagdekvinden: "Er du Joab?" Han svarede ja, og hun sagde: "Hør, hvad jeg har at sige til dig, herre." | 17 Da han kom hen til hende, spurgte kvinden: »Er du Joab?« Og da han svarede ja, sagde hun: »Hør din trælkvindes ord!« Han svarede: »Jeg hører!« | 17 Da han hadde kommet bort til henne, sa kvinnen: "Er du Joab?" Han svarte: "Det er jeg." Da sa hun til ham: "Hør din tjenerinnes ord!" Han svarte: "Jeg hører." |
| 18 Han svarede: "Ja, jeg hører." Så sagde hun: "Før i tiden sagde man: 'Spørg dog i Abel og så var sagen afgjort. | 18 Så sagde hun: »I gamle dage sagde man: man spørge dog i Abel og Dan, om det er gået af brug, hvad gode folk i Israel vedtog! | 18 Så talte hun og sa: "I tidligere tider pleide folk å si: De skal søke råd i Abel, og slik fikk de slutt på uenigheten. |
| 19 Vi hører til de mest fredsommelige og pålidelige i Israel, og alligevel stræber du efter at bringe død over en by, som er en moder i Israel. Hvorfor vil du ødelægge Herrens ejendom?" | 19 Og nu søger du at bringe død over en by, som er en moder i Israel! Hvorfor vil du ødelægge Herrens arvelod?« | 19 Jeg er blant de fredelige og trofaste i Israel. Du forsøker å ødelegge en by og en mor i Israel. Hvorfor vil du utslette Herrens arv?" |
| 20 Joab svarede: "Jeg ville aldrig finde på at ødelægge eller tilintetgøre den. | 20 Joab svarede: »Det være langt fra mig, det være langt fra mig at ødelægge eller volde fordærv! | 20 Joab svarte og sa: "Må det være langt, langt fra meg at jeg skulle utslette eller ødelegge! |
| 21 På ingen måde! Men en mand fra Efraim-bjergland ved navn Sheba, Bikris søn, har løftet sin hånd mod kong David. Hvis bare I udleverer ham, forlader jeg byen." Kvinden svarede Joab: "Hans hoved skal blive kastet ud til dig over muren." | 21 Således er det ingenlunde ment! Men en mand fra Efraims bjerge ved navn Sjeba, Bikris søn, har løftet sin hånd mod kong David; hvis I blot vil udlevere ham, bryder jeg op fra byen!« Da sagde kvinden til Joab: »Hans hoved skal blive kastet ned til dig gennem muren!« | 21 Det er ikke slik. Men en mann fra Efraims fjelland, en som heter Sjeba, Bikris sønn, har løftet sin hånd mot kongen, mot David. Gi ham fra dere, bare ham, så skal jeg forlate byen." Så sa kvinnen til Joab: "Se, hodet hans skal kastes ut over muren til deg." |
| 22 Kvinden gik til byens befolkning med sit gode råd, og de huggede hovedet af Sheba, Bikris søn, og kastede det ned til Joab. Han stødte i hornet, og mændene trak sig tilbage fra byen, og de spredtes og gik hver til sit. Selv vendte Joab tilbage til kongen i Jerusalem. | 22 Kvinden fik så ved sin klogskab hele byen overtalt til at hugge hovedet af Sjeba, Bikris søn, og de kastede det ned til Joab. Da stødte han; i hornet, og de brød op fra byen og spredte sig hver til sit, medens Joab selv vendte tilbage til kongen i Jerusalem. | 22 Så gikk kvinnen med det vise rådet sitt til hele folket. De hogg hodet av Sjeba, Bikris sønn, og kastet det ut til Joab. Så blåste han i basunen, og de trakk seg tilbake fra byen, hver mann til sitt telt. Så vendte Joab tilbake til Jerusalem, til kongen. |
| 23 Joab var hærchef i Israel. Benaja, Jojadas søn, stod i spidsen for kreterne og pleterne. | 23 Joab stod over hele Israels hær; Benaja, Jojadas søn, over kreterne og pleterne; | 23 Joab ble satt over hele Israels hær. Benaja, Jojadas sønn, ble satt over keretittene og peletittene. |
| 24 Adoniram stod for hoveriet. Akiluds søn Joshafat var sekretær; | 24 adoniram havde tilsynet med hoveriarbejdet; Josjafat, Ahiluds søn, var kansler; | 24 Adoram hadde oppsyn med pliktarbeidet. Josjafat, Akiluds sønn, var historieskriver. |
| 25 Sheja var statsskriver, Sadok og Ebjatar var præster. | 25 Sjeja var statsskriver, Zadok og Ebjatar præster; | 25 Sjeja var statsskriver. Sadok og Abjatar var prester. |
| 26 Men også Ira af. Jairs slægt var præst hos David. | 26 også Ja'iriten ira var præst hos David. | 26 Ja'iritten Ira var også prest under David. |