Anden Samuelsbog 24 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Herrens vrede flammede igen op mod Israel, og han lokkede David til at tirre folket og sagde: "Gå hen og hold folketælling i Israel og Juda!" | 1 Men Herrens vrede blussede atter op mod Israel, så at han æggede David mod dem og sagde: »Gå hen og hold mandtal over Israel og Juda!« | 1 Igjen ble Herrens vrede opptent mot Israel, og Han fikk David til å gå imot dem ved å si: "Gå og mønstre Israel og Juda!" |
| 2 Kongen sagde til sin hærfører Joab: "Tag rundt i alle Israels stammer fra Dan til Be'ersheba og hold mønstring over folket, så jeg ved, hvor mange der er." | 2 Kongen sagde da til Joab og hærførerne, der var hos ham: »Drag rundt i alle Israels stammer fra Dan til Be'ersjeba og hold mønstring over folket, for at jeg kan få tallet på det at vide!« | 2 Så sa kongen til Joab, øverstkommanderende for hæren, som var hos ham: "Gå nå omkring i alle Israels stammer, fra Dan til Be'er-Sjeba, og mønstre folket, så jeg kan få vite antallet på folket." |
| 3 Joab sagde til kongen: "Måtte Herren, din Gud, gøre folket hundrede gange så stort, og måtte du selv komme til at opleve det, herre konge, men hvorfor er du så opsat på den mønstring, herre konge?" | 3 Men Joab svarede kongen: »Måtte Herren din Gud forøge folket hundredfold, og måtte min herre kongen selv opleve det - men hvorfor har min herre kongen sat sig sligt for?« | 3 Joab sa til kongen: "Må Herren din Gud gjøre folket større, så det blir hundre ganger flere enn det er, og må min herre kongen få se det med sine øyne! Men hvorfor ønsker min herre kongen å gjøre dette?" |
| 4 Men Joab og de andre hærførere måtte bøje sig for kongen, og de forlod ham og gik ud for at mønstre folket Israel. | 4 Men Joab og hærførerne måtte bøje sig for kongens ord. Joab og hærførerne forlod derfor kongen for at holde mønstring over Israels folk. | 4 Likevel stod kongen fast på sitt ord overfor Joab og overfor førerne for hæren. Derfor drog Joab og førerne for hæren bort fra kongen for å mønstre folket i Israel. |
| 5 De gik over Jordan og begyndte ved Aro'er og byen, der ligger midt i-dalen, og fortsatte til Gad og Jazer. | 5 De gik over Jordan og begyndte ved Aroer og byen, der ligger midt i dalen; drog ad Gad til og i retning af Ja'zer; | 5 De drog over Jordan og slo leir i Aroer, sør for byen som ligger midt i Gad-kløften, og videre mot Jaser. |
| 6 Så kom de til Gilead og til landet Taktim?Hodshi, derefter til Dan og Ijjon og drejede så af mod Sidon. | 6 så kom de til Gilead og til hetiternes land hen imod Kadesj, derpå til Dan, og fra Dan vendte de sig hen mod Zidon; | 6 Så kom de til Gilead og til landet Tatim-Hodsji. De kom til Dan-Ja'an og rundt til Sidon. |
| 7 Så kom de til fæstningen Tyrus og alle hivvitternes og kana'anæernes byer, og til sidst gik de til Be'ersheba i Judas sydland. | 7 så kom de til fæstningen Tyrus og alle hivviternes og kana'anæernes byer, hvorfra degik til Be'ersjeba i det judæiske sydland. | 7 Og de kom til festningen i Tyrus, og til alle hevittenes og kanaaneernes byer. Så drog de ut til Sør-Juda, helt til Be'er-Sjeba. |
| 8 Da de var taget rundt i hele landet, kom de efter ni måneder og tyve dage tilbage til Jerusalem. | 8 efter at de var draget hele landet rundt i ni måneder og tyve dage, kom de tilbage til Jerusalem. | 8 Da de hadde dratt omkring i hele landet, kom de tilbake til Jerusalem etter ni måneder og tjue dager. |
| 9 Joab meddelte kongen det tal, mønstringen havde givet: I Israel var der 800.000 våbenføre mænd, i Juda 500.000. | 9 Joab opgav derpå kongen tallet, der var fundet ved folktællingen, og Israel talte 800000 kraftige, våbenføre mænd, Juda 500000 Mænd. | 9 Så oppgav Joab det samlede tallet på folket for kongen. I Israel var det åtte hundre tusen mektige menn som kunne trekke sverdet, og i Juda var det fem hundre tusen menn. |
| 10 Men efter at David havde holdt folketælling, fik han samvittighedskvaler og sagde til Herren: "Jeg har begået en stor synd. Tilgiv nu din tjeners skyld, Herre, for jeg har båret mig meget tåbeligt ad." | 10 Men efter at David havde holdt mandtal over folket. slog samvittigheden ham, og han sagde til Herren: »Jeg har syndet svarlig i, hvad jeg har gjort! Men tilgiv nu, herre, din tjeners brøde, thi jeg har handlet som en stor dåre!« | 10 David fikk et stikk i hjertet etter at han hadde mønstret folket. Derfor sa David til Herren: "Jeg har syndet grovt med det jeg har gjort. Men nå ber jeg Deg, Herre, ta bort din tjeners misgjerning, for jeg har handlet som en dåre." |
| 11 Da David stod op næste morgen, var Herrens ord kommet til profeten Gad, Davids seer: | 11 Da David stod op om morgenen kom Herrens ord til profeten Gad, Davids seer, således: | 11 Da David stod opp om morgenen, kom Herrens ord til profeten Gad, Davids seer, og det lød slik: |
| 12 "Gå hen og sig til David: Dette siger Herren: Jeg forelægger dig tre ting. Vælg selv en af dem, og den vil jeg så påføre dig." | 12 »Gå hen og sig til David: så siger Herren; jeg forelægger dig tre ting; vælg selv, hvilken jeg skal lade times dig!« | 12 "Gå og si til David: Så sier Herren: Jeg legger tre ting framfor deg. Velg en av dem, så skal Jeg gjøre med deg etter det." |
| 13 Gad kom nu til David og fortalte ham det; han sagde: "Skal der i tre år være hungersnød i dit land, eller skal du i tre måneder være på flugt, forfulgt af dine fjender, eller skal der i tre dage komme pest i dit land? Find nu ud af, hvad jeg skal svare ham, der harsendt mig!" | 13 Gad kom da til David og kundgjorde ham det og sagde: »Skal der komme tre hungersnødsår over dig i dit land, eller vil du i tre måneder jages på flugt, forfulgt af din fjende, eller skal der komme tre dages pest i dit land? Overvej nu, hvad jeg skal svare ham, der har sendt mig!« | 13 Så kom Gad til David og talte og sa til ham: "Skal det komme sju år med hungersnød over deg i ditt land? Eller skal du være på flukt for dine fiender i tre måneder mens de forfølger deg? Eller skal det bli pest i landet i tre dager? Tenk nå etter og finn ut hvilket svar jeg skal ta med tilbake til Ham som sendte meg." |
| 14 David sagde til Gad: "Jeg er i stor nød. Lad os da falde i Herrens hånd, for hans barmhjertighed er stor. I menneskehånd vil jeg ikke falde!" | 14 David svarede Gad: »Jeg er i såre stor vånde - lad os så falde i Herrens hånd, thi hans barmhjertighed er stor; i menneskehånd vil jeg ikke falde!« | 14 David sa til Gad: "Jeg er i stor trengsel. La oss falle i Herrens hånd, for Hans barmhjertighet er stor. Men la meg ikke falle i et menneskes hånd." |
| 15 Fra næste morgen sendte Herren pest over Israel i den fastsatte tid, og der døde halvfjerds tusind mand af folket fra Dan til Be'ersheba. | 15 Så valgte David da pesten. Ved hvedehøstens tid begyndte soten at ramme folket; og der døde 70000 Mand af folket fra Dan til Be'ersjeba. | 15 Så sendte Herren en pest over Israel fra den morgenen og til den fastsatte tiden. Fra Dan til Be'er-Sjeba døde sytti tusen menn av folket. |
| 16 Men da englen rakte sin hånd ud mod Jerusalem for at ødelægge byen, fortrød Herren ulykken og sagde til englen, som bragte ødelæggelse blandt folket: "Det er nok, træk din hånd tilbage!" Herrens engel var da ved jebusitten Aravnas tærskeplads. | 16 Da engelen udrakte sin hånd mod Jerusalem for at ødelægge det, angrede Herren det onde, og han sagde til engelen, som ødelagde folket »nu er det nok, drag din hånd tilbage!« Herrens engel var da ved jebusiten Aravnas tærskeplads. | 16 Da engelen rakte hånden sin ut over Jerusalem for å ødelegge den, angret Herren det onde, og han sa til engelen som spredte ødeleggelse blant folket: "Det er nok. Ta hånden din tilbake!" Herrens engel stod ved treskeplassen til jebusitten Aravna. |
| 17 Da David så englen, som havde slået folket ned, sagde han til Herren: "Det er mig, der har syndet, mig, der har forbrudt mig; men fårene her, hvad har de gjort? Lad dog din hånd ramme mig og min fars hus!" | 17 Men da David så engelen, som slog folket, sagde han til Herren: »Det er mig, der har syndet, mig, der har begået brøden; men fårene der, hvad har de gjort? Lad din hånd dog ramme mig og mit fædrenehus!« | 17 Da David så engelen som slo folket i hjel, talte han til Herren og sa: "Se, jeg har syndet, og jeg har gjort det som er ondt. Men de som tilhører hjorden, hva har de gjort? Jeg ber Deg, la Din hånd komme over meg og min fars hus!" |
| 18 Samme dag kom Gad til David og sagde til ham: "Gå op og rejs et alter for Herren på jebusitten Aravnas tærskeplads!" | 18 Samme dag kom Gad til David og sagde: »Gå op og rejs Herren et alter på jebusiten aravnas tærskeplads!« | 18 Den samme dagen kom Gad til David og sa til ham: "Gå opp og reis et alter for Herren på treskeplassen til jebusitten Aravna!" |
| 19 David gik derop, sådan som Gad havde sagt på Herrens befaling. | 19 Og David gik derop efter Gads ord, således som Herren havde påbudt. | 19 Etter Gads ord gikk David opp, slik Herren hadde befalt. |
| 20 Da Aravna så ned, fik han øje på kongen og hans folk, som kom hen imod ham, og han gik hen og kastede sig til jorden for kongen | 20 Da Aravna, der var ved at tærske hvede, så ned og fik øje på kongen og hans folk, som kom hen imod ham, gik han ud og kastede sig på sit ansigt til jorden for ham; | 20 Aravna så opp, og han fikk se kongen og tjenerne hans komme mot seg. Da gikk Aravna ut og bøyde seg for kongen med ansiktet til jorden. |
| 21 og spurgte: "Hvorfor kommer du til din tjener, herre konge?" David svarede: "Jeg vil købe tærskepladsen af dig og bygge et alter for Herren, så folkets plage kan standse." | 21 og Aravna sagde: »Hvorfor kommer min herre kongen til sin træl?« David svarede: »For at købe tærskepladsen af dig og bygge Herren et alter, at folket må blive friet fra plagen!« | 21 Så sa Aravna: "Hvorfor har min herre kongen kommet til sin tjener?" David svarte: "For å kjøpe treskeplassen av deg, så jeg kan bygge et alter for Herren, så pesten kan bli tatt bort fra folket." |
| 22 Aravna sagde til David: "Du kan tage den, herre konge, og ofre, hvad du vil. Okserne her er til brændoffer, tærskeslæderne og oksernes åg er til brænde. | 22 da sagde aravna til David: »Min herre kongen tage den og ofre, hvad ham tykkes ret! Her er okserne til brændoffer og tærskeslæderne og oksernes stavtøj til brændsel! | 22 Da sa Aravna til David: "La min herre kongen ta og ofre det han synes godt om. Se, her er okser til brennofferet, og treske-sledene og åket til oksene skal være til ved. |
| 23 Aravna giver dig det hele, konge. Herren din Gud være dig nådig," sagde Aravna til kongen. | 23 Min herre kongens træl giver kongen det hele!« Og Aravna sagde til kongen: »Måtte Herren din Gud have behag i dig!« | 23 Alt dette, konge, har Aravna gitt til kongen." Aravna sa til kongen: "Må Herren din Gud ta imot deg med velbehag!" |
| 24 Men kongen svarede: "Nej, jeg vil betale dig, hvad den koster. Til Herren min Gud vil jeg ikke bringe brændofre, som jeg ikke har betalt." Så købte David tærskepladsen og okserne for halvtreds sekel sølv. | 24 Men kongen svarede aravna: »Nej, jeg vil købe det af dig for dets fulde værdi; jeg vil ikke bringe Herren min Gud brændofre, som intet koster mig!« Så købte David tærskepladsen og okserne for halvtredsindstyve sølvsekel; | 24 Da sa kongen til Aravna: "Nei, jeg vil sannelig kjøpe den fra deg for gjeldende pris. Jeg vil heller ikke ofre brennoffer til Herren min Gud av noe som ikke har kostet meg noe." Så kjøpte David treskeplassen og oksene for femti sekel sølv. |
| 25 Dér byggede han et alter for Herren og bragte brændofre og måltidsofre. Da forbarmede Herren sig over landet, og Israels plage standsede. | 25 og David byggede Herren et alter der og ofrede brændofre og takofre. Da forbarmede Herren sig over landet, og Israel blev friet fra plagen. | 25 Der bygde David et alter for Herren, og han ofret brennoffer og fredsoffer. Da hørte Herren på bønnen for landet, og pesten ble trukket tilbake fra Israel. |