Andet Timotiusbrev 1 |
1992 | 1948 | Guds Ord |
| 1 Fra Paulus, Kristi Jesu apostel, udsendt ved Guds vilje for at forkynde løftet om livet i Kristus Jesus. | 1 Paulus, ved Guds vilje Kristi Jesu apostel for at forkynde forjættelsen om livet i Kristus Jesus, | 1 Paulus, Jesu Kristi apostel ved Guds vilje, etter løftet om det liv som er i Kristus Jesus, |
| 2 Til Timotheus, mit kære barn. Nåde og barmhjertighed og fred fra Gud Fader og Kristus Jesus, vor Herre! | 2 sender hilsen til sit elskede barn Timoteus: Nåde, barmhjertighed og fred fra Gud Fader og Kristus Jesus, vor Herre! | 2 til Timoteus, en elsket sønn:Nåde, miskunn og fred fra Gud Faderen og Kristus Jesus, vår Herre! |
| 3 Jeg takker Gud, som jeg tjener med ren samvittighed ligesom mine forfædre, og jeg nævner dig uophørligt i mine bønner, nat og dag. | 3 Jeg takker Gud, som jeg i fædrenes spor tjener med en ren samvittighed, ligesom jeg uophørlig kommer dig i hu i mine bønner nat og dag; | 3 Jeg takker Gud, som jeg tjener med en ren samvittighet, slik mine forfedre gjorde, når jeg ustanselig husker deg i mine bønner natt og dag. |
| 4 Jeg mindes dine tårer og længes efter at se dig, så jeg kan fyldes af glæde, | 4 og i mindet om dine tårer længes jeg efter at se dig, for at jeg kan blive fyldt med glæde. | 4 Jeg lengter inderlig etter å se deg, når jeg husker dine tårer, for at jeg kan bli fylt med glede, |
| 5 og jeg husker den oprigtige tro, som du havde, og som allerede din mormor Lois og din mor Eunike havde, og som jeg er vis på, at du også har. | 5 Jeg er jo blevet mindet om din oprigtige tro, den, som først boede i din mormoder Lois og din moder Eunike og nu det er jeg vis på også bor i dig. | 5 ettersom jeg er blitt minnet om den ekte troen som er i deg, den som først bodde i din mormor Lois og i din mor Eunike, og som jeg er overbevist om også bor i deg. |
| 6 Derfor påminder jeg dig om at lade den nådegave fra Gud, som du fik ved min håndspålæggelse, flamme op. | 6 Derfor påminder jeg dig om at opflamme den nådegave fra Gud, som du fik ved min håndspålæggelse. | 6 Derfor minner jeg deg om å vekke Guds nådegave til live, den som er i deg ved at jeg la hendene mine på deg. |
| 7 For Gud har ikke givet os en fej ånd, men en ånd med kraft og kærlighed og besindighed. | 7 Thi Gud har ikke givet os fejheds ånd, men krafts og kærligheds og besindigheds ånd. | 7 For Gud har ikke gitt oss motløshetens ånd, men kraftens og kjærlighetens og sindighetens Ånd. |
| 8 Skam dig derfor ikke ved vidnesbyrdet om vor Herre eller ved mig, hans fange, men vær med til at lide ondt for evangeliet med den kraft, Gud giver. | 8 Skam dig derfor ikke ved at vidne om vor Herre, ej heller ved mig, hans fange; men vær med til at lide ondt for evangeliet ved den kraft, Gud giver, | 8 Skam deg derfor ikke over vår Herres vitnesbyrd og heller ikke over meg, Hans fange, men ta del med meg i lidelsene for evangeliet, i Guds kraft! |
| 9 Han frelste os og kaldte os med en hellig kaldelse, ikke på grund af vore gerninger, men efter egen beslutning og af den nåde, som var givet os i Kristus Jesus for evige tider siden, | 9 han, som frelste os og kaldte os med en hellig kaldelse, ikke på grund af vore gerninger, men i kraft af sit eget forsæt og nåden, som for evige tider siden blev givet os i Kristus Jesus, | 9 Det er Han som har frelst oss og kalt oss med et hellig kall, ikke etter våre gjerninger, men etter Sin egen rådslutning og nåde, den som ble gitt oss i Kristus Jesus fra evige tider av, |
| 10 og som nu er åbenbaret ved vor frelser Kristi Jesu tilsynekomst, ved ham, der tilintetgjorde døden og bragte liv og uforgængelighed for lyset ved evangeliet. | 10 men nu ved vor frelsers Jesu Kristi tilsynekomst blev åbenbaret, da han tilintetgjorde døden og bragte liv og uforkrænkelighed for lyset ved det evangelium, | 10 men som nå er blitt åpenbart ved vår Frelser Jesu Kristi åpenbarelse, Han som gjorde døden til intet og førte liv og uforgjengelighet fram i lyset ved evangeliet, |
| 11 For det evangelium er jeg indsat som forkynder og apostel og lærer. | 11 jeg blev sat til at tjene som forkynder og apostel og lærer. | 11 for dette ble jeg satt til forkynner, apostel og lærer for hedningefolk. |
| 12 Derfor må jeg også lide dette; men jeg skammer mig ikke, for jeg ved, hvem jeg tror på, og jeg er vis på, at det står i hans magt at tage vare på den skat, der er betroet mig, til den dag kommer. | 12 Derfor er det også, jeg må lide dette, men jeg skammer mig ikke derved; thi jeg kender ham, som jeg har sat min lid til, og jeg er vis på, at han har magt til at bevare den skat, som blev mig betroet, indtil hin dag. | 12 Av denne grunn lider jeg også dette. Likevel skammer jeg meg ikke, for jeg vet Hvem jeg er kommet til tro på, og jeg er overbevist om at Han er mektig til å bevare det som er overgitt meg helt til den Dagen. |
| 13 Du skal tage det, du har hørt af mig, som eksempel på sund forkyndelse, i tro og kærlighed ved Kristus Jesus; | 13 Som mønster på sund forkyndelse skal du holde fast ved det, du har hørt af mig, i tro og kærlighed i Kristus Jesus. | 13 Hold deg til det forbilde av sunne ord som du har hørt fra meg, i tro og i den kjærlighet som er i Kristus Jesus. |
| 14 den skønne skat, som er betroet dig, skal du tage vare på ved Helligånden, som bor i os. | 14 Bevar ved Helligånden, som bor i os, den skønne skat, der er dig betroet. | 14 Den gode skatten som ble overgitt deg, skal du bevare ved Den Hellige Ånd som bor i oss. |
| 15 Som du ved, har alle i provinsen Asien vendt sig fra mig, blandt dem Fygelos og Hermogenes. | 15 Du ved, at alle i provinsen Asien har vendt sig fra mig, blandt dem Fygelus og Hermogenes. | 15 Dette vet du, at alle de i Asia har vendt seg bort fra meg. Fygelus og Hermogenes er også blant dem. |
| 16 Herren vise Onesiforos' hus barmhjertighed! Han har tit givet mig nyt mod og har ikke skammet sig ved mine lænker. | 16 Herren vise barmhjertighed mod Onesiforus' hus; thi han har ofte oplivet mig og skammede sig ikke ved lænken, jeg bar; | 16 Må Herren gi barmhjertighet til Onesiforos' hus, for han opplivet meg ofte og har ikke skammet seg over lenken min. |
| 17 Tværtimod, da han kom til Rom, søgte han ivrigt efter mig og fandt mig. | 17 tværtimod, da han kom til Rom, søgte han ivrigt efter mig og fandt mig. | 17 Men da han kom til Rom, lette han etter meg med stor iver og fant meg. |
| 18 Herren give ham at finde barmhjertighed hos Gud på den dag! Og til hvor stor hjælp han var i Efesos, ved du bedst selv. | 18 Ja, Herren give, at han må finde barmhjertighed hos Herren på hin dag. Og til hvor megen hjælp han var i Efesus, ved du bedst selv. | 18 Må Herren gi at han finner barmhjertighet fra Herren på den Dagen, og hvor mye han tjente meg i Efesos vet du godt. |