Tredje Mosebog 17 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Herren talte til Moses og sagde: | 1 Herren talede til Moses og sagde: | 1 Herren talte til Moses og sa: |
| 2 Tal til Aron og hans sønner og til alle israelitterne og sig til dem: Dette er, hvad Herren har befalet: | 2 tal til Aron og hans sønner og alle israeliterne og sig til dem: dette har Herren påbudt: | 2 "Tal til Aron, og til hans sønner og til alle Israels barn, og si til dem: Dette er hva Herren har befalt og sagt: |
| 3 Hvem som helst af Israels hus, der slagter en okse eller et får eller en ged i lejren eller slagter det uden for lejren, | 3 Om nogen af Israels hus slagter et stykke hornkvæg, et får eller en ged i lejren, eller han slagter dem uden for lejren, | 3 Enhver av Israels hus som ofrer en okse eller et lam eller en geit i leiren, eller som ofrer den utenfor leiren, |
| 4 men undlader at bringe det hen til indgangen til Åbenbaringsteltet for at bringe det som en gave til Herren foran Herrens bolig, skal regnes for skyldig i blodsudgydelse; den mand har udgydt blod, han skal udryddes fra sit folk. | 4 uden at bringe dem hen til åbenbaringsteltets indgang for at bringe Herren en offergave foran Herrens bolig, da skal dette tillegnes den mand som blodskyld; han har udgydt blod, og den mand skal udryddes af sit folk. | 4 og ikke fører den til døren til Åpenbaringsteltet for å komme fram med den som en offergave til Herren foran Herrens tabernakel, den mannen skal dette bli tilregnet som blodskyld. Han har utøst blod, og denne mannen skal utryddes fra sitt folk, |
| 5 Derfor skal israelitterne komme til Herren med de slagtofre, som de nu ofrer ude i det fri, de skal bringe dem til præsten ved indgangen til Åbenbaringsteltet og ofre dem som måltidsofre til Herren. | 5 Dette er anordnet, for at israeliterne skal bringe deres slagtofre, som de slagter ude på marken, til Herren, til åbenbaringsteltets indgang, til præsten, og ofre dem som takofre til Herren. | 5 for at Israels barn skal føre fram slaktofrene sine, dem de ofrer på åpen mark, og føre dem fram til Herren ved døren til Åpenbaringsteltet, til presten, og ofre dem som fredsoffer til Herren. |
| 6 Præsten skal stænke blodet på Herrens alter ved indgangen til Åbenbaringsteltet, og fedtet skal han brænde, en liflig duft for Herren. | 6 præsten skal da sprænge blodet på Herrens alter ved indgangen til åbenbaringsteltet og bringe fedtet som røgoffer, en liflig duft for Herren. | 6 Presten skal stenke blodet på Herrens alter ved døren til Åpenbaringsteltet, og la fettet gå opp i røyk som en velbehagelig duft for Herren. |
| 7 De må ikke længere ofre deres slagtofre til bukketroldene, som de har horet med. Det skal være en eviggyldig ordning for dem, slægt efter slægt. | 7 Og de må ikke mere ofre deres slagtofre til bukketroldene, som de boler med. Det skal være en evig gyldig anordning for dem fra slægt til slægt! | 7 Men de skal ikke lenger ofre ofrene sine til de demon-bukkene som de har drevet hor med. Dette skal være en evig lov for dem, for hele etterslekten. |
| 8 Og du skal sige til dem: Hvem som helst af Israels hus og af de fremmede, der bor som gæst blandt dem, som vil ofre brændofre eller slagtoffer, | 8 Og du skal sige til dem: om nogen af Israels hus eller de fremmede, der bor iblandt eder, ofrer et brændoffer eller slagtoffer | 8 Du skal også si til dem: Enhver av Israels hus eller av de fremmede som bor iblant dere, som ofrer et brennoffer eller slaktoffer, |
| 9 men ikke bringer det hen til indgangen til Åbenbaringsteltet for at ofre det til Herren, han skal udryddes fra sit folk. | 9 Og ikke bringer det hen til åbenbaringsteltets indgang for at ofre det til Herren, da skal den mand udryddes af sin slægt. | 9 og som ikke fører det fram til døren til Åpenbaringsteltet for å ofre det til Herren, den mannen skal utryddes fra sitt folk. |
| 10 Hvem som helst af Israels hus og af de fremmede, der bor som gæst blandt dem, som spiser blod ? mod ham, der spiser blod, vil jeg vende mig og udrydde ham fra hans folk. | 10 Om nogen af Israels hus eller af de fremmede, der bor iblandt dem, nyder noget blod, så vender jeg mit åsyn mod den, der nyder blodet, og udrydder ham af hans folk. | 10 Enhver av Israels hus eller av de fremmede som bor iblant dere, som eter noe blod, den sjel som eter blod, ham vil Jeg vende Mitt åsyn imot, og Jeg vil utrydde ham fra sitt folk. |
| 11 For kødets liv er blodet, og det har jeg givet jer til at komme på alteret for at skaffe soning for jer; det er blodet, der skaffer soning, fordi det er livet. | 11 Thi kødets sjæl er i blodet, og jeg har givet eder det til brug på alteret til at skaffe eders sjæle soning; thi det er blodet, som skaffer soning, fordi det er sjælen. | 11 For sjelen til kjøttet er i blodet, og Jeg har gitt det til dere på alteret, for å gjøre soning for deres sjeler. For det er blodet som gjør soning for sjelen. |
| 12 Derfor siger jeg nu til israelitterne: Ingen af jer må spise blod; den fremmede, der bor som gæst blandtjer, må heller ikke spise blod. | 12 Derfor har jeg sagt til israeliterne: ingen af eder må nyde blod; heller ikke den fremmede, der bor iblandt eder, må nyde blod. | 12 Derfor sa Jeg til Israels barn: Ingen blant dere skal ete blod, heller ingen fremmed som bor iblant dere, skal ete blod. |
| 13 Hvem som helst af israelitterne og af de fremmede, der bor som gæst blandt dem, som fanger noget vildt eller en fugl, der må spises, skal lade blodet løbe fra og dække det til med jord. | 13 Om nogen af israeliterne eller af de fremmede, der bor iblandt dem, nedlægger et stykke vildt eller en fugl af den slags, der må spises, da skal han lade blodet løbe ud og dække det med jord. | 13 Enhver av Israels barn eller av de fremmede som bor iblant dere, som går på jakt og feller et vilt dyr eller en fugl for å ete den, han skal la blodet av den renne ut og dekke det med jord. |
| 14 For blodet er livet i alt kød; det er dets liv. Og jeg siger til israelitterne: I må ikke spise blodet fra noget som helst kød, for blodet er livet i alt kød. Enhver, der spiser det, skal udryddes. | 14 Thi om alt køds sjæl gælder det, at dets blod er dets sjæl; derfor har jeg sagt til israeliterne: I må ikke nyde blodet af noget som helst kød, thi alt køds sjæl er dets blod; enhver, der nyder det, skal udryddes. | 14 For sjelen til alt kjøtt er blodet; det er i sjelen. Derfor sa Jeg til Israels barn: Dere skal ikke ete blodet av noe kjøtt, for sjelen til alt kjøtt er blodet. Alle som eter det, skal utryddes. |
| 15 Enhver ? det gælder både landets egne og de fremmede ? der spiser selvdøde eller sønderrevne dyr, skal vaske sit tøj og bade sig i vand; han er uren indtil aften. Så er han ren. | 15 Enhver, der spiser seldøde eller sønderrevne dyr, det være sig en indfødt eller en fremmed, skal tvætte sine klæder og bade sig i vand og være uren til aften; så er han ren. | 15 Ethvert menneske som eter et selvdødt dyr eller et ihjelrevet dyr, enten han er en innfødt eller en fremmed, han skal vaske klærne sine og bade seg i vann, og han skal være uren til kvelden. Så skal han være ren. |
| 16 Hvis han ikke vasker sit tøj og bader sig, må han bære sin straf. | 16 Men hvis han ikke tvætter sine klæder og bader sig, skal han undgælde for sin brøde. | 16 Men hvis han ikke vasker klærne sine eller bader legemet, da skal han bære sin skyld." |