Tredje Mosebog 21 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Herren sagde til Moses: Tal til præsterne, Arons sønner, og sig til dem: En præst må ikke pådrage sig urenhed ved en afdød inden for sin slægt, | 1 Og Herren sagde til Moses: tal til præsterne, Arons sønner, og sig til dem: præsten må ikke gøre sig uren ved lig blandt sin slægt, | 1 Herren sa til Moses: "Tal til prestene, Arons sønner, og si til dem: Ingen skal gjøre seg uren ved en avdød blant sitt folk, |
| 2 medmindre det drejer sig om hans nærmeste kødelige slægtninge, hans mor eller far, hans søn eller datter, hans bror | 2 medmindre det er hans nærmeste kødelige slægtninge, hans moder eller fader, hans søn eller datter, hans broder | 2 bortsett fra en av sine nærmeste slektninger, sin mor, sin far, sin sønn, sin datter eller sin bror. |
| 3 eller søster, der endnu ikke var gift, men stadig hørte til hans familie; ved hende må han pådrage sig urenhed. | 3 eller søster, for så vidt hun var jomfru og endnu hørte til hans familie og ikke var gift; i så fald må han gøre sig uren ved hende; | 3 Også ved sin søster som var jomfru og som stod ham nær og ikke hadde noen mann, kan han gjøre seg uren. |
| 4 Men var hun gift, selv om det var med en af slægten, må han ikke pådrage sig urenhed og bringe vanære over sig. | 4 men han må ikke gøre sig uren ved hende, når hun var gift med en mand af hans slægt, og således pådrage sig vanhelligelse. | 4 Ellers skal han ikke gjøre seg uren, fordi han er en leder i sitt folk og må ikke vanhellige seg. |
| 5 Præsterne må ikke klippe sig skaldet eller studse deres skæg, og de må ikke tilføje sig selv snitsår på kroppen. | 5 De må ikke klippe sig en skaldet plet på deres hoved, ikke studse deres skæg eller gøre indsnit i deres legeme. | 5 De skal ikke rake seg skallet noe sted på hodet, og de skal ikke rake bort kantene på skjegget eller skjære merker på kroppen. |
| 6 De skal være hellige for deres Gud, og de må ikke vanhellige deres Guds navn; det er jo dem, der frembærer Herrens ofre, deres Guds føde; derfor skal de være hellige. | 6 Hellige skal de være for deres Gud og må ikke vanhellige deres Guds navn, thi de frembærer Herrens ildofre, deres Guds spise; derfor skal de være hellige. | 6 De skal være hellige for sin Gud og ikke vanhellige sin Guds navn, for de kommer fram med Herrens matoffer, deres Guds brød. Derfor skal de være hellige. |
| 7 De må ikke gifte sig med en skøge eller med en, der ikke er jomfru, eller med en fraskilt; for præsten er hellig for sin Gud, | 7 En horkvinde og en skændet kvinde må de ikke ægte; heller ikke en kvinde, der er forstødt af sin mand, må de ægte; thi han er helliget sin Gud. | 7 En kvinne som er en skjøge eller en skjendet kvinne, skal de ikke ta til ekte, og de skal ikke ta til ekte en kvinne som er skilt fra sin mann. For presten er hellig for sin Gud. |
| 8 og du skal regne ham for hellig, for han frembærer din Guds føde. Han skal være hellig for dig, for jeg, Herren, er hellig, jeg, som helliger jer. | 8 Du skal regne ham for hellig, thi han frembærer din Guds spise; han skal være dig hellig, thi hellig er jeg Herren, som helliger dem. | 8 Derfor skal du holde ham hellig, for han kommer fram med din Guds brød. Han skal være hellig for deg, for Jeg, Herren, som helliger deg, er hellig. |
| 9 Hvis en præstedatter vanærer sig ved at bedrive hor, er det sin far, hun vanærer. Hun skal brændes. | 9 Når en præstedatter vanhelliger sig ved at bedrive hor, da vanhelliger hun sin fader; hun skal brændes på bål. | 9 Hvis datteren til en prest lar seg skjende ved å drive hor, skjender hun sin far. Hun skal brennes på ilden. |
| 10 Den præst, der står over sine brødre, han, på hvis hoved salvningsolien er udgydt, og som er indsat i sit embede til at bære præstedragten, må ikke lade sit hår hænge løst, og han må ikke rive sine klæder itu. | 10 Den præst, der er den ypperste blandt sine brødre, han, over hvis hoved salveolien udgydes, og som indsættes ved at iføres klæderne, må hverken lade sit hovedhår vokse frit eller sønderrive sine klæder. | 10 Den som er yppersteprest blant sine brødre, som har fått salvingsoljen helt utover hodet sitt og er innviet til å bære presteklærne, skal ikke blotte hodet eller flerre klærne sine. |
| 11 Han må ikke gå ind til nogen afdød, end ikke ved sin far eller mor må han pådrage sig urenhed; | 11 Han må ikke gå hen til noget som helst lig, end ikke ved sin fader eller moder må han gøre sig uren. | 11 Han skal heller ikke komme i nærheten av en avdød, og han skal ikke gjøre seg uren ved sin far eller sin mor. |
| 12 han må ikke forlade helligdommen, så han vanhelliger sin Guds helligdom, for han er indviet med sin Guds salvningsolie. Jeg er Herren! | 12 Han må ikke forlade helligdommen for ikke at vanhellige sin Guds helligdom, thi hans Guds salveolies vielse er på ham; jeg er Herren! | 12 Han skal ikke gå ut av helligdommen, og han skal ikke vanhellige sin Guds helligdom. For innvielsen ved hans Guds salvingsolje hviler over ham. Jeg er Herren. |
| 13 Han skal gifte sig med en kvinde, mens hun er jomfru. | 13 Han skal ægte en kvinde, der er jomfru; | 13 Han skal ta til ekte en kvinne som er jomfru. |
| 14 En enke eller en fraskilt eller en, der ikke er jomfru, eller en skøge må han ikke gifte sig med; kun en jomfru i sin slægt må han gifte sig med. | 14 en enke, en forstødt, en skændet, en horkvinde må han ikke ægte, kun en jomfru af sin slægt må han tage til hustru, | 14 En enke, en skilt kvinne, en skjendet kvinne eller en skjøge, en slik skal han ikke ta til ekte. Men bare en jomfru av sitt eget folk skal han ta til ekte. |
| 15 Han må ikke vanære sit afkom i sin slægt. Jeg er Herren, som helliger ham. | 15 for at han ikke skal vanhellige sit afkom blandt sin slægt; thi jeg er Herren, som helliger ham. | 15 Han skal ikke skjende sin etterslekt blant sitt folk, for Jeg, Herren, helliger ham." |
| 16 Herren talte til Moses og sagde: | 16 Herren talede fremdeles til Moses og sagde: | 16 Herren talte til Moses og sa: |
| 17 Sig til Aron: Ingen af dine efterkommere i slægt efter slægt, som har en legemsfejl, må komme nær og frembære sin Guds føde. | 17 Tal til Aron og sig: ingen af dit afkom i de kommende slægter, som har en legemsfejl, må træde frem for at frembære sin Guds spise, | 17 "Tal til Aron og si: Ingen mann som har noe lyte blant etterkommerne dine i slektene som kommer, kan tre nær for å komme fram med sin Guds brød. |
| 18 Ingen mand, som har en fejl, må komme nær, hvad enten han er blind eller halt, har hareskår eller en forvokset legemsdel, | 18 det må ingen, som har en legemsfejl, hverken en blind eller en halt eller en med vansiret ansigt eller for lang en legemsdel | 18 For hvilken mann det enn er som har et lyte, han skal ikke komme fram, det gjelder både en blind, lam, en med et vansiret ansikt eller et lem som er for langt, |
| 19 eller han har brækket ben eller arm, | 19 eller med brud på ben eller arm | 19 en med en brukket fot eller en brukket hånd, |
| 20 er pukkelrygget eller dværg eller har hvid plet i øjet, eller har skab eller fnat eller beskadigede testikler. | 20 eller en pukkelrygget eller en med tæring eller en, der har pletter i øjnene eller lider af skab eller ringorm eller har svulne testikler. | 20 en pukkelrygget, en dverg, eller en med et lyte i øyet, skabb, utslett, eller med skadede testikler. |
| 21 Ingen af præsten Arons slægt, som har nogen fejl, må træde frem og frembære Herrens ofre. Hvis han har en fejl, må han ikke træde frem og frembære sin Guds føde. | 21 Af præsten Arons efterkommere må ingen, som har en legemsfejl, nærme sig for at frembære Herrens ildofre; han har en legemsfejl, han må ikke nærme sig for at frembære sin Guds spise. | 21 Ingen mann som har noe lyte av presten Arons slekt, skal tre nær for å komme fram med matoffer til Herren. Han har et lyte, da skal han ikke tre nær for å komme fram med sin Guds brød. |
| 22 Han har lov at spise sin Guds føde, både det højhellige og helliggaverne. | 22 Han må vel spise sin Guds spise, både det, som er højhelligt, og det, som er helligt, | 22 Han kan ete av sin Guds brød, både det høyhellige og det hellige. |
| 23 Men han må ikke komme hen til forhænget, og han må ikke komme nær til alteret, for han har en fejl; han må ikke vanhellige min helligdom, for jeg, Herren, helliger den. | 23 men til forhænget må han ikke komme, og alteret må han ikke nærme sig, thi han har en legemsfejl og må ikke vanhellige mine hellige ting; thi jeg er Herren, som helliger dem. | 23 Han skal bare ikke komme bort til forhenget eller tre nær alteret - for han har et lyte -, så han ikke vanhelliger Min helligdom. For Jeg, Herren, helliger dem." |
| 24 Sådan talte Moses til Aron og hans sønner og til alle israelitterne. | 24 Og Moses talte således til Aron og hans sønner og alle israeliterne. | 24 Moses sa dette til Aron og hans sønner, og til alle Israels barn. |