Tredje Mosebog 22 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Herren talte til Moses og sagde: | 1 Herren talede fremdeles til Moses og sagde: | 1 Så talte Herren til Moses og sa: |
| 2 Sig til Aron og hans sønner, at de skal behandle de helliggaver, israelitterne helliger mig, med ærefrygt, så de " ikke vanhelliger mit hellige navn. Jeg er Herren! | 2 Sig til Aron og hans sønner, at de skal behandle israeliternes helliggaver, som de helliger mig, med erefrygt, for at de ikke skal vanhellige mit hellige navn. Jeg er Herren! | 2 "Tal til Aron og hans sønner, så de holder seg borte fra Israels barns hellige gaver, så de ikke vanhelliger Mitt hellige navn med det de helliger til Meg. Jeg er Herren. |
| 3 Sig til dem: Enhver af jeres efterkommere i slægt efter slægt, der i uren tilstand kommer nær til de helliggaver, som israelitterne helliger Herren, det menneske skal udryddes fra mig. Jeg er Herren! | 3 Sig til dem: enhver af alle eders efterkommere, som i de kommende slægter i uren tilstand kommer de helliggaver nær, israeliterne helliger Herren, det menneske skal udryddes fra mit åsyn. Jeg er Herren! | 3 Si til dem: Hver den av alle deres etterkommere i hele etterslekten, som kommer nær de hellige gavene som Israels barn helliger Herren, og som samtidig har urenhet heftet ved seg, det mennesket skal utryddes fra Mitt åsyn. Jeg er Herren. |
| 4 Ingen som helst af Arons efterkommere, der er sp-dalsk eller har udflåd, må spise af helliggaverne, før han er ren. Den, der rører ved nogen, som er blevet uren ved berøring med lig, eller den, der har sædafgang, | 4 Ingen af Arons efterkommere, der er spedalsk eller lider af flåd, må spise noget af helliggaverne, før han bliver ren; den, der rører ved en, som er uren ved lig, eller den, fra hvem der går sæd, | 4 Hver den blant Arons etterkommere som har en hudsykdom eller utflod, skal ikke ete av de hellige gavene før han er renset. Den som rører noe som er blitt urent ved en avdød, eller en mann som har hatt sædutløsning, |
| 5 eller den, der rører ved noget kryb, man bliver uren ved. eller ved et menneske, man bliver uren ved, hvad slags urenhed det end er, | 5 eller den, der rører ved noget slags kryb, ved hvilket man bliver uren, eller ved et menneske, ved hvem man bliver uren, af hvad art hans urenhed være kan, | 5 eller den som rører ved noe kryp som han blir uren av, eller et menneske som han blir uren av, uansett hva urenheten måtte bestå i, |
| 6 den, der rører ved noget af det, er uren indtil aften; han må ikke spise af helliggaverne, før han har badet sin krop i vand. | 6 enhver, der rører ved noget sådant, skal være uren til aften og må ikke spise af helliggaverne, før han har badet sit legeme i vand. | 6 den som har rørt ved noe slikt, skal være uren til kvelden. Han skal ikke ete av de hellige gavene uten at han har badet legemet sitt i vann. |
| 7 Først når solen er gået ned, er han ren, og så kan han spise af helliggaverne; det er jo hans føde. | 7 Når solen går ned, er han ren, og derefter må han spise af helliggaverne, thi de er hans mad. | 7 Når solen går ned, skal han være ren. Etterpå kan han ete av de hellige gavene, for det er hans mat. |
| 8 Selvdøde eller sønderrevne dyr må han ikke spise og gøre sig uren ved. Jeg er Herren! | 8 Selvdøde og sønderrevne dyr må han ikke spise for ikke at gøre sig uren derved. Jeg er Herren! | 8 Et selvdødt eller et ihjelrevet dyr skal han ikke ete. Da vil han gjøre seg uren ved det. Jeg er Herren. |
| 9 De skal holde mine bud og må ikke pådrage sig skyld, så de dør, fordi de vanhelliger det hellige. Jeg er Herren, som helliger dem. | 9 De skal overholde mine forskrifter, at de ikke skal pådrage sig synd og dø derfor, fordi de vanhelliger det. Jeg er Herren, som helliger dem. | 9 Derfor skal de holde Mine forordninger, så de ikke bærer synd for det og dør på grunn av det, fordi de vanhelliger det. Jeg, Herren, helliger dem. |
| 10 Ingen uindviet må spise nogen helliggave; hvad enten han er tilflytter hos præsten eller daglejer, må han ikke spise nogen helliggave. | 10 Ingen lægmand må spise af det hellige; hverken den indvandrede hos præsten eller hans daglejer må spise af det hellige. | 10 Ingen fremmed skal ete det hellige. En som bor hos presten eller en leid dagarbeider skal ikke ete av det hellige. |
| 11 Men hvis en præst selv køber en træl, må den træl gerne spise med; de trælle, der er født i præstens hus, må også gerne spise af hans mad. | 11 Men når en præst for sine penge køber sig en træl, da må denne spise deraf, og ligeledes må hans hjemmefødte trælle spise af hans mad. | 11 Men hvis presten kjøper et menneske for sine penger, kan han ete av det. En som er født i hans hus, kan også ete av maten hans. |
| 12 Den præstedatter, der bliver gift med en uindviet mand, må ikke spise af de helliggaver, der er ydet som afgift. | 12 Når en præstedatter ægter en lægmand, må hun ikke spise af de ydede helliggaver; | 12 Hvis datteren til presten gifter seg med en fremmed, kan hun ikke ete av de hellige gavene. |
| 13 Men den præstedatter, der er enke eller fraskilt og ikke har børn, og som vender tilbage til sin fars hus, ligesom da hun var ung, må spise af sin fars mad; men ingen uindviet må spise med. | 13 men når en præstedatter bliver enke eller forstødes uden at have børn og vender tilbage til sin faders hus og er der som i sine unge år, da må hun spise af sin faders mad. Men ingen lægmand må spise deraf. | 13 Men hvis datteren til presten er enke eller skilt og ikke har barn, og hun har vendt tilbake til sin fars hus som da hun var ung, da kan hun ete av sin fars mat. Men ingen fremmed skal ete av den. |
| 14 Den, som uforsætligt spiser noget helligt, skal betale helliggaven tilbage til præsten med tillæg af en femtedel. | 14 Når nogen af vanvare kommer til at spise af det hellige, skal han erstatte præsten det hellige med tillæg af en femtedel. | 14 Hvis en mann farer vill og eter, da skal han erstatte det hellige til presten og legge en femtedel til. |
| 15 Præsterne må ikke vanhellige de helliggaver, israelitterne yder som afgift til Herren, | 15 Præsterne må ikke vanhellige de helliggaver, israeliterne yder Herren, | 15 De skal ikke vanhellige det hellige fra Israels barn, det de setter til side til Herren. |
| 16 og påføre dem skyld, hvis de lader dem spise de helliggaver, de har bragt, for jeg, Herren, helliger dem. | 16 og således bringe brøde og skyld over dem, når de spiser deres helliggaver; thi jeg er Herren, som helliger dem. | 16 De skal ikke la skylden for overtredelsen bæres av folket, når de eter de hellige gavene deres. For Jeg, Herren, helliger dem." |
| 17 Herren talte til Moses og sagde: | 17 Herren talede fremdeles til Moses og sagde: | 17 Herren talte til Moses og sa: |
| 18 Tal til Aron og hans sønner og til alle israelitterne og sig til dem: Hvis nogen af Israels hus og af de fremmede i Israel vil bringe sin gave, hvad enten det er løfteofre eller frivilligofre, man vil bringe som brændoffer til Herren, | 18 Tal til Aron og hans sønner og alle israeliterne og sig til dem: om nogen af Israels hus eller af de fremmede i Israel bringer sin offergave, hvad enten det er deres løfteoffer eller frivilligoffer, de bringer Herren som brændoffer, | 18 "Tal til Aron og hans sønner og til alle Israels barn, og si til dem: Hver mann av Israels hus eller blant de fremmede i Israel, som vil komme fram med offergaven sin for noen av løftene sine, eller som vil komme fram med sine frivillige offer, som de kommer fram med til Herren som brennoffer, |
| 19 så man opnår hans velbehag, skal det være et lydefrit handyr af okser, får eller geder. | 19 så skal I bringe dem således, at I kan vinde Guds velbehag, et lydefrit handyr af hornkvæget, fårene eller gederne; | 19 skal ofre slik at det finner velbehag: et hanndyr uten lyte fra buskapen, fra sauene eller fra geitene. |
| 20 I må ikke ofre dyr med fejl, det opnår I ikke hans velbehag ved. | 20 I må ikke ofre noget dyr, der har en legemsfejl, thi derved vinder I ikke eders Guds velbehag. | 20 Alt det som har et lyte, skal dere ikke komme fram med, for det vil ikke finne velbehag på deres vegne. |
| 21 Når nogen vil bringe Herren et måltidsoffer for at opfylde et løfte eller for at bringe et frivilligoffer, skal dyret, hvad enten det er en okse eller et får, være lydefrit, for at han kan opnå Guds velbehag; det må ikke have nogen fejl, | 21 Når nogen bringer Herren et takoffer af hornkvæget eller småkvæget enten for at indfri et løfte eller som frivilligoffer, da skal det være et lydefrit dyr, for at det kan vinde Guds velbehag; det må ingen som helst legemsfejl have; | 21 Når noen kommer fram med et fredsoffer til Herren, for å oppfylle et løfte, eller et frivillig offer av storfeet eller småfeet, så må det være uten lyte for å finne velbehag. Det skal ikke være noe lyte på det. |
| 22 hverken blindhed eller knoglebrud eller sår eller bylder eller skab eller fnat; den slags dyr må I ikke ofre til Herren, og I må ikke lægge ofre til Herren af den slags på alteret. | 22 et blindt dyr eller et dyr med brud på lemmerne eller et såret dyr eller et dyr, der lider af bylder, skab eller ringorm, sådanne dyr må I ikke bringe Herren, og I må ikke lægge noget ildoffer af den slags på alteret for Herren. | 22 Blinde dyr, dyr med beinbrudd eller som er kvestet, eller som har et væskende sår, skabb eller utslett, skal dere ikke komme fram med for Herren. Dere skal heller ikke ta av dem til matoffer på alteret for Herren. |
| 23 En okse eller et får med en forvokset eller ikke fuldt udviklet legemsdel, kan du bruge som frivilligoffer, men som løfteoffer kan det ikke bringe Guds velbehag. | 23 et stykke hornkvæg eller småkvæg med en for lang eller forkrøblet legemsdel kan du bruge som frivillig offer, men som løfteoffer vinder det ikke Guds velbehag. | 23 En okse eller en sau med et lem som er for langt eller for kort, kan du ofre som et frivillig offer, men som et løfteoffer vil det ikke finne velbehag. |
| 24 Dyr, som har fået testiklerne klemt eller knust eller revet af eller skåret af, må I ikke ofre til Herren; det må I ikke gøre i jeres land. | 24 Dyr med udklemte, knuste, afrevne eller bortskårne testikler må I ikke bringe Herren; således må I ikke bære eder ad i eders land. | 24 Et dyr som har fått testiklene klemt, knust, revet eller skåret, skal dere ikke komme fram med for Herren. Det skal dere ikke gjøre i deres land. |
| 25 I må ikke frembære jeres Guds føde af den slags dyr, som I har købt af udlændinge, for de er lemlæstet, de har en fejl; de kan ikke bringe Guds velbehag. | 25 Heller ikke må I af en udlænding købe den slags dyr og ofre dem som .eders Guds spise, thi de har en lyde, de har en legemsfejl; ved dem vinder I ikke Guds velbehag. | 25 Heller ikke fra en utlendings hånd skal dere komme fram med noen slike dyr som brød for deres Gud, for de er fordervet, og det er lyte på dem. De vil ikke finne velbehag på deres vegne." |
| 26 Herren talte til Moses og sagde: | 26 Herren talede fremdeles til Moses og sagde: | 26 Herren talte til Moses og sa: |
| 27 Når der fødes en kalv, et lam eller et kid, skal det blive syv dage hos sin mor; fra den ottende dag og fremefter kan det bruges som offergave til Herren og bringe hans velbehag. | 27 når der fødes et stykke hornkvæg, et får eller en ged, skal de blive syv dage hos moderen; men fra den ottende dag er de skikkede til at vinde Herrens velbehag som ildoffergave til Herren. | 27 "Når en oksekalv eller et lam eller et kje blir født, skal de være hos moren i sju dager. Men fra den åttende dagen av skal de finne velbehag som matoffergave til Herren. |
| 28 Hvad okse og får angår, må I ikke slagte et dyr og dets afkom på samme dag. | 28 I må ikke slagte et stykke hornkvæg eller småkvæg samme dag som dets afkom. | 28 Verken av storfeet eller småfeet skal dere slakte både dyret og avkommet samme dag. |
| 29 Når I bringer et takoffer til Herren, skal I gøre det, så I opnår hans velbehag. | 29 Når I ofrer et lovprisningsoffer til Herren, skal I ofre det således, at det kan vinde eder Guds velbehag. | 29 Når dere ofrer et takkoffer til Herren, skal dere ofre det så det finner velbehag på deres vegne. |
| 30 Det skal spises samme dag, I må ikke levne noget af det til næste morgen. Jeg er Herren! | 30 Det skal spises samme dag, I må intet levne deraf til næste morgen. Jeg er Herren! | 30 Samme dag skal det etes. Dere skal ikke la noe bli igjen til neste morgen. Jeg er Herren. |
| 31 I skal omhyggeligt følge mine befalinger. Jeg er Herren! | 31 I skal holde mine bud og handle efter dem. Jeg er Herren! | 31 Derfor skal dere holde Mine bud og gjøre etter dem. Jeg er Herren. |
| 32 I må ikke vanhellige mit hellige navn. Jeg vil være helliget blandt israelitterne. Jeg Herren, helliger jer. | 32 I må ikke vanhellige mit hellige navn, for at jeg må blive helliget blandt israeliterne. Jeg er Herren, som helliger eder, | 32 Dere skal ikke vanhellige Mitt hellige navn, men Jeg skal holdes hellig blant Israels barn. Jeg er Herren som helliggjør dere. |
| 33 Det var mig, der førte jer ud af Egypten for at være jeres Gud. Jeg er Herren! | 33 som førte eder ud af Ægypten for at være eders Gud. Jeg er Herren! | 33 Det var Jeg som førte dere ut av landet Egypt for å være deres Gud. Jeg er Herren." |