Tredje Mosebog 27 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Herren talte til Moses og sagde: | 1 Herren talede fremdeles til Moses og sagde: | 1 Herren talte til Moses og sa: |
| 2 Tal til israelitterne og sig til dem: Når nogen afgiver et særligt løfte til Herren om mennesker, gælder følgende taksering: | 2 Tal til israeliterne og sig til dem: når nogen vil indfri et løfte til Herren med et pengebeløb, et løfte, der gælder mennesker, | 2 "Tal til Israels barn og si til dem: Når en mann avlegger et særlig løfte og innvier mennesker til Herren slik de verdsettes, |
| 3 En mand mellem tyve og tres år skal takseres til halvtreds sekel sølv efter helligdommens vægt, | 3 så skal vurderingssummen for mænd fra det tyvende til det tresindstyvende år være halvtredsindstyve sekel sølv efter hellig vægt; | 3 skal du fastsette verdien på hankjønn mellom tjue og seksti år til femti sekel sølv, etter helligdommens sekel. |
| 4 og en kvinde skal takseres til tredive sekel. | 4 men for en kvinde skal vurderingssummen være tredive sekel. | 4 Hvis det er hunkjønn, skal du sette verdien til tretti sekel. |
| 5 En dreng mellem fem år og tyve år skal takseres til tyve sekel og en pige til ti. | 5 fra det femte til det tyvende år skal vurderingssummen for mandspersoner være tyve sekel, for kvinder ti. | 5 Mellom fem og tjue år skal du sette verdien for hankjønn til tjue sekel, og for hunkjønn skal du sette verdien til ti sekel. |
| 6 Et barn mellem en måned og fem år skal takseres til fem sekel for en dreng og tre sekel sølv for en pige. | 6 Fra den første måned til det femte år skal vurderingssummenfor et drengebarn være fem sekel sølv, for et pigebarn tre. | 6 Mellom en måned og fem år, skal du sette verdien for hankjønn til fem sekel sølv, og for hunkjønn skal du sette verdien til tre sekel sølv. |
| 7 Fra tres år og opefter skal en mand takseres til femten sekel, og en kvinde til ti. | 7 Fra det tresindstyvende år og opefter skal vurderingssummen være femten sekel, hvis det er en mand, men ti, hvis det er en kvinde. | 7 Over seksti år, hvis det er hankjønn, skal du sette verdien til femten sekel, og for hunkjønn ti sekel. |
| 8 Men hvis det går dårligt for ham, så han ikke kan betale takseringssummen, skal man fremstille ham for præsten, og præsten skal taksere ham. Præsten skal taksere i forhold til det, som han, der afgiver løftet, kan skaffe. | 8 Men hvis vedkommende er for fattig til at udrede vurderingssummen, skal man stille ham frem for præsten, og præsten skal foretage en vurdering af ham; præsten skal foretage vurderingen således, at han tager hensyn til, hvad den, der har aflagt løftet evner. | 8 Men hvis noen er for fattig til å betale verdien du har fastsatt, da skal han framstille seg for presten, og presten skal fastsette verdien på ham. Ut fra hvor mye han som avla løftet, har råd til, skal presten fastsette verdien på ham. |
| 9 Drejer det sig om dyr af den slags, man må bringe som gave til Herren, skal alt det, man vil give Herren, være helliget. | 9 Hvis det drejer sig om kvæg. Hvoraf man kan bringe Herren offergave, så skal alt, hvad man giver Herren, være helligt; | 9 Når det gjelder et dyr som en kan komme fram med som offergave til Herren, da skal alt det som blir gitt til Herren, være hellig. |
| 10 Man må ikke udskifte det eller bytte det, hverken et godt med et dårligt eller et dårligt med et godt. Bytter man alligevel et dyr med et andet, skal de begge, både det, der skulle ofres, og det, det er byttet med, være helliget. | 10 man må ikke erstatte eller ombytte det, hverken et bedre med et ringere eller et ringere med et bedre; men hvis man dog ombytter et dyr med et andet, da skal ikke blot det, men også det, som det ombyttes med, være helligt. | 10 Han skal ikke skifte det eller bytte ut et godt med et dårlig eller et dårlig med et godt. Hvis han likevel skulle bytte ut et dyr med et annet, da skal både det og dyret det ble byttet ut med, være hellig. |
| 11 Drejer det sig om et urent dyr af den slags, man ikke må bringe som gave til Herren, skal man fremstille dyret for præsten, | 11 Men er det et urent dyr, af den slags man ikke kan bringe Herren som offergave, skal man fremstille dyret for præsten, | 11 Hvis det er et urent dyr som de ikke kommer fram med som offergave til Herren, da skal han stille dyret fram for ansiktet til presten. |
| 12 og han skal taksere det, efter hvor godt eller dårligt det er. Præstens taksering skal være gældende. | 12 og præsten skal vurdere det, alt efter som det er godt eller dårligt; den vurderingssum, præsten fastsætter, skal gælde. | 12 Presten skal fastsette verdien på det, enten det er godt eller dårlig. Den verdien som du, presten, fastsetter, skal det ha. |
| 13 Hvis man selv vil indløse dyret, skal der lægges en femtedel til takseringen. | 13 Men vil man selv indløse det, skal man foruden vurderingssummen yderligere udrede en femtedel. | 13 Men hvis han selv noen gang skulle ønske å løse det ut, da skal han legge til en femtedel av den verdien du har fastsatt. |
| 14 Når nogen helliger sit hus til Herren, skal præsten taksere det, efter hvor godt eller dårligt det er. Den sum, præsten takserer det til, skal stå ved magt. | 14 Når nogen helliger Herren sit hus som helliggave, skal præsten vurdere det, alt efter som det er godt eller dårligt, og det skal da stå til den værdi, præsten fastsætter. | 14 Når en mann helliger sitt hus, så det skal være hellig for Herren, da skal presten fastsette verdien på det, enten det er godt eller dårlig. Slik presten fastsetter verdien på det, skal den stå fast. |
| 15 Hvis den, der helliger sit hus, vil indløse det, skal han lægge en femtedel til takseringssummen. Så er det hans. | 15 Men vil den, der har helliget huset, selv indløse det, skal han betale vurderingssummen med tillæg af en femtedel; så skal det være hans. | 15 Hvis den som helliget det, ønsker å løse ut huset sitt, da skal han legge til en femtedel av den summen som var verdien du fastsatte for det. Så skal det være hans. |
| 16 Hvis nogen helliger noget af den jord, han ejer, til Herren, skal takseringen ske, efter hvad der er sået på den; en udsæd på en homer byg modsvarer halvtreds sekel sølv. | 16 Hvis nogen helliger Herren noget af sin arvejord, skal vurderingssummen rette sig efter udsæden: en udsæd på en homer byg skal regnes til halvtredsindstyve sølvsekel. | 16 Hvis en mann eier et jordstykke og helliger en del av det til Herren, da skal du fastsette verdien på det ut fra hvor mye såkorn som trengs til det. En homer såkorn av bygg skal settes til femti sekel sølv. |
| 17 Hvis det er i jubelåret, han helliger sin jord, skal takseringen stå ved magt. | 17 Helliger han sin jord fra jubelåret af, skal den stå til den fulde vurderingssum; | 17 Hvis det er fra jubelåret han helliger jordstykket sitt, skal den verdien stå fast. |
| 18 Hvis det er efter jubelåret, han helliger sin jord, skal præsten udregne beløbet for ham i forhold til det antal år, der er til bage indtil næste jubelår, og der skal skæres ned i takseringen. | 18 helliger han den derimod i tiden efter jubelåret, skal præsten beregne ham summen i forhold til de år, der er tilbage til næste jubelår, så der sker fradrag i vurderingssummen. | 18 Men hvis det er etter jubelåret han helliger jordstykket sitt, da skal presten regne ut for ham hvilken sum han skal betale, ut fra hvor mange år som er igjen til jubelåret. Slik skal verdien du har fastsatt, reduseres. |
| 19 Hvis nu den, der helliger sin jord, vil indløse den, skal der lægges en femtedel til takseringssummen. Så overgår den til ham. | 19 Vil da han, der har helliget jorden, indløse den, skal han udrede vurderingssummen med tillæg af en femtedel; så går den over i hans eje. | 19 Hvis den som helliger jordstykket, noen gang skulle ønske å løse det ut, da må han legge til en femtedel av den summen som var verdien du fastsatte for det. Så skal det tilhøre ham. |
| 20 Hvis han ikke indløser jorden, men sælger den til en anden, kan den ikke længere indløses; | 20 Men hvis han ikke indløser jorden og alligevel sælger den til en anden, kan den ikke mereindløses; | 20 Men hvis han ikke ønsker å løse ut jordstykket, eller hvis han har solgt jordstykket til en annen mann, da kan det ikke løses ut mer. |
| 21 når den jord bliver frigivet i jubelåret, er den helliget Herren som en mark, der er lagt band på. Den bliver præstens ejendom. | 21 da skal den, når den i jubelåret bliver fri, være Herren helliget på samme måde som en mark, der er lagt band på, og tilfalde præsten som ejendom. | 21 Men når jordstykket frigis i jubelåret, skal det være hellig for Herren, som et jordstykke som er lyst i bann. Det skal være prestens eiendom. |
| 22 Hvis den jord, han helliger Herren, ikke var hans ejendom, men jord, han har købt, | 22 Hvis nogen helliger Herren jord, han har købt, og som ikke hører til hans arvejord, | 22 Hvis en mann har kjøpt et jordstykke og helliger det til Herren, når det ikke er fra hans egen arve-eiendom, |
| 23 skal præsten beregne takseringssummen for ham ud fra den tid, der er tilbage til næste jubelår, og manden skal med det samme betale takseringen som helliggave til Herren. | 23 skal præsten udregne ham vurderingssummen til næste jubelår, og han skal da straks erlægge vurderingssummen som helliggave til Herren; | 23 da skal presten regne ut for ham hvilken sum han skal betale, ut fra verdien du har satt, som skal gjelde fram til jubelåret. Samme dag skal han betale den verdien du har fastsatt. Det skal være helliget Herren. |
| 24 I jubelåret skal jordenvende tilbage til den mand, han har købt den af, og hvis ejendom den var. | 24 i jubelåret går jorden så tilbage til den mand, han købte den af, hvis arvejord den var. | 24 I jubelåret skal jordstykket gis tilbake til ham det ble kjøpt fra, til den som hadde det som en arve-eiendom i landet. |
| 25 Enhver takseringssum skal regnes ud efter helligdommens vægt; en sekel skal være tyve gera. | 25 Enhver vurdering skal ske efter hellig vægt, tyve Gera på en sekel. | 25 Alt du verdsetter, skal være ut fra helligdommens sekel: tjue gera for hver sekel. |
| 26 Men det førstefødte af kvæget, der som førstefødt tilfalder Herren, kan ingen hellige. Hvad enten det drejer sig om okser eller får, tilhører det Herren. | 26 ingen må hellige Herren noget af det førstefødte af kvæget, da det som førstefødt allerede tilhører ham. Hvad enten det er et stykke hornkvæg eller småkvæg, tilhører det Herren. | 26 Men det førstefødte av buskapen, som er Herrens førstefødte, det skal ikke noe menneske hellige; enten det er storfe eller småfe, så tilhører det Herren. |
| 27 Drejer det sig om urene dyr, som man vil frikøbe efter taksering, skal der lægges en femtedel til; hvisman ikke vil indløse det, skal det sælges for takseringssummen. | 27 Hører det derimod til de urene dyr, kan man løskøbe det efter vurderingssummen med tillæg af en femtedel; indløses det ikke, skal det sælges for vurderingssummen. | 27 Hvis det er et urent dyr, skal han løse det ut for den verdien du fastsetter, og legge til en femtedel. Hvis det ikke blir løst ut, skal det selges for den verdien du har fastsatt. |
| 28 Intet af det, et menneske ejer, og som han lægger band på til Herren, må sælges eller indløses, ligegyldigt om det er mennesker, dyr eller jord, han ejer. Alt, hvad der er lagt band på, er højhelligt og tilhører Herren. | 28 Intet, der er lagt band på, intet af, hvad nogen af sin ejendom helliger Herren ved at lægge band derpå, være sig mennesker, kvæg eller arvejord, må sælges eller indløses; alt, hvad der er lagt band på, er højhelligt, det tilhører Herren. | 28 Men ikke noe av det som er lyst i bann av det et menneske vil lyse i bann for Herren av alt det han har, enten det er mennesker eller dyr eller et jordstykke av hans eiendom, skal selges eller løses ut. Alt som er lyst i bann, er høyhellig for Herren. |
| 29 Intet menneske, der er lagt band på, kan frikøbes. Det skal lide døden. | 29 Intet menneske, der er lagt band på, må løskøbes, det skal lide døden. | 29 Ingen som er bannlyst, som er lyst i bann av menneskene, skal løses ut, men han skal sannelig dø. |
| 30 Al tiende af landet, både jordens korn og træernes frugt, tilhører Herren. Det er helliget Herren. | 30 Al tiende af landet, både af landets sæd og træernes frugt, tilhører Herren, det er helliget Herren. | 30 All tienden i landet, enten det er av jordens grøde eller trærnes frukt, tilhører Herren. Den er hellig for Herren. |
| 31 Hvis nogen vil indløse noget af sin tiende, skal der lægges en femtedel til. | 31 Hvis nogen vil indløse noget af sin tiende, skal han yderligere udrede en femtedel. | 31 Hvis en mann noen gang skulle ønske å løse ut noe av tienden sin, så skal han legge til en femtedel. |
| 32 Med hensyn til tiende af køer og får, af alt det, som passerer under hyrdestaven, skal hvert tiende dyr være helliget Herren. | 32 Hvad angår al tiende af hornkvæg og småkvæg, alt hvad der går under staven, da skal hvert tiende dyr være helliget Herren. | 32 All tienden av storfeet og småfeet, ja, en tiendedel av alt som vandrer under hyrdens stav, skal en tiendedel være hellig for Herren. |
| 33 Der må ikke skelnes mellem godt og dårligt, og det må ikke byttes. Bytter man det alligevel, skal begge dyr, både det, der skulle afgives, og det, det er byttet med, være helliget. Det kan ikke indløses. | 33 Der må ikke skelnes imellem gode og dårlige dyr, og ingen ombytning må finde sted; hvis nogen ombytter et dyr, skal ikke blot det, men også det, som det ombyttes med, være helligt; det må ikke indløses. | 33 En skal ikke se etter om det er godt eller dårlig, og ikke bytte det ut. Hvis noen likevel skulle bytte det ut, skal både det og dyret det ble byttet med, være hellig. Det skal ikke løses ut." |
| 34 Det var de befalinger, Herren pålagde Moses at give israelitterne på Sinajs-bjerg. | 34 Det er de bud, Herren gav Moses til israeliterne på Sinaj bjerg. | 34 Dette er de budene for Israels barn som Herren bød Moses på Sinai-fjellet. |