Tredje Mosebog 5 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Når nogen synder ved ikke at fortælle, hvad han har set eller erfaret, skønt han er indkaldt som vidne og har hørt besværgelsen, skal han bære sin straf. | 1 Hvis nogen, når han hører en forbandelse udtale, synder ved at undlade at vidne, skønt han var øjenvidne eller på anden måde kender sagen, og således pådrager sigskyld, | 1 Hvis noen synder ved at han hører edsavleggelsen når han møter som vitne i en sak, enten han har sett noe eller kjenner til noe, men ikke forteller det han vet, må han bære sin misgjerning. |
| 2 Eller rører nogen ved noget urent, enten ved ådslet af et urent vildt dyr eller ved ådslet af et urent husdyr eller ved ådslet af et urent kryb, og det sker uafvidende, bliver han uren og har pådraget sig skyld. | 2 eller hvis nogen, uden at det er ham vitterligt, rører ved noget urent, hvad enten det nu er et ådsel af et urent vildt dyr eller af urent kvæg eller urent kryb, og han opdager, det og bliver sig sin skyld bevidst, | 2 Eller hvis noen rører ved noe som er urent, enten det er åtselet av et urent villdyr eller åtselet av et urent dyr fra buskapen eller åtselet av et urent krypdyr, og det skjer uten at han selv merker det, da skal også han være uren og skyldig. |
| 3 Eller når nogen rører ved urenhed hos et menneske, al slags urenhed som man bliver uren ved, og det sker uafvidende, og han bliver klar over det, har han pådraget sig skyld. | 3 eller når han, uden at det er ham vitterligt, rører ved urenhed hos et menneske, urenhed af en hvilken som helst art, hvorved man bliver uren, og han opdager det og bliver sig sin skyld bevidst, | 3 Eller hvis han rører ved urenheten hos et menneske - uansett hva slags urenhet et menneske kan være besmittet av -, og det skjer uten at han selv merker det, da skal også han være skyldig når han får kjennskap til det. |
| 4 Eller når nogen uoverlagt sværger på at gøre noget, godt eller ondt, i alle de tilfælde, hvor et menneske sværger uoverlagt, og det sker uafvidende, og han bliver klar over det, har han i ethvert tilfælde pådraget sig skyld. | 4 eller når nogen, uden at det er ham vitterligt, med sine læber aflægger en uoverlagt ed på at ville gøre noget, godt eller ondt, hvad nu et menneske kan aflægge en uoverlagt ed på, og han opdager det og bliver sig sin skyld bevidst i et af disse tilfælde, | 4 Eller hvis noen sverger og taler tankeløst med sine lepper om å gjøre ondt eller gjøre godt, uansett hva det er et menneske i tankeløshet kan sverge på, og det skjer uten at han selv merker det, da skal han være skyldig i hva det enn er av alt dette når han får kjennskap til det. |
| 5 Sker det, at nogen pådrager sig skyld i et af disse tilfælde, skal han bekende den synd, han har begået. | 5 så skal han, når han bliver sig sin skyld bevidst i et af disse tilfælde, bekende det, han har forsyndet sig med, | 5 Da skal det skje, når noen blir skyldig i noe av dette, da skal han bekjenne hva han har forsyndet seg med. |
| 6 Han skal bringe sit skyldoffer til Herren for den synd, han har begået, et hundyr fra småkvæget, enten får eller ged, som syndoffer. På den måde skaffer præsten ham soning for hans synd. | 6 og til bod for den synd, han har begået, bringe Herren et hundyr af småkvæget, et får eller en ged, som syndoffer; da skal præsten skaffe ham soning for hans synd. | 6 For den synd han har gjort, skal han føre fram skyldofferet sitt til Herren, et hunndyr av småfeet, et lam eller en geitekilling som et syndoffer. Så skal presten gjøre soning i hans sted for hans synd. |
| 7 Hvis han ikke har råd til et får, skal han bringe to turtelduer eller to dueunger til Herren som skyldoffer for den synd, han har begået, den ene som syndoffer, den anden som brændoffer. | 7 Men hvis han ikke evner at give et stykke småkvæg, skal han til bod for sin synd bringe Herren to turtelduer eller dueunger, en som syndoffer og en som brændoffer. | 7 Hvis han ikke har råd til et lam, da skal han føre fram for Herren to turtelduer eller to unge duer, som skyldoffer for den synd han har gjort. Den ene skal være et syndoffer og den andre et brennoffer. |
| 8 Han skal bringe dem til præsten, som først skal ofre den, der skal bringes som syndoffer; han skal knibe dens hoved af oven for nakken uden at rive det helt af, | 8 Han skal bringe dem til præsten, og præsten skal først frembære den, der skal bruges til syndoffer; han skal knække halsen på den ved nakken uden at rive hovedet helt af | 8 Han skal føre dem fram til presten som først skal komme fram med den som er til syndoffer. Han skal vri hodet av den ved nakken, men uten å rive det helt av. |
| 9 og han skal stænke noget af syndofferets blod på alterets side, mens resten af blodet skal presses ud ved alterets sokkel. Det er et syndoffer. | 9 Og stænke noget af syndofferets blod på alterets side, medens resten af blodet skal udpresses ved alterets fod. Det er et syndoffer. | 9 Så skal han stenke noe av blodet fra syndofferet på siden av alteret, og resten av blodet skal krystes ut ved foten av alteret. Det er et syndoffer. |
| 10 Den anden skal han måde skaffer præsten ham soning for den synd, han har begået, så han får tilgivelse. | 10 Men den anden skal han ofre som brændoffer på den foreskrevne måde; da skal præsten skaffe ham soning for den synd, han har begået, så han finder tilgivelse. | 10 Den andre skal han ofre som brennoffer etter forskriften. Slik skal presten i hans sted gjøre soning for den synd han har gjort, og den skal bli tilgitt ham. |
| 11 Hvis han ikke har råd til to turtelduer eller to dueunger, skal han som gave for den synd, han har begået, bringe en tiendedel efa fint mel som syndoffer. Han må ikke hælde olie på det, og han må ikke komme røgelse på det, for det er et syndoffer. | 11 Men hvis han ej heller evner at give to turtelduer eller dueunger, skal han som offergave for sin synd bringe en tiendedel efa fint hvedemel til syndoffer, men han må ikke hælde olie derover eller komme røgelse derpå, thi det er et syndoffer. | 11 Men hvis han ikke har råd til to turtelduer eller to unge duer, da skal han som har syndet, føre fram som offergave en tiendedel av en efa fint mel som syndoffer. Han skal ikke helle olje i det, og heller ikke legge røkelse i det, for det er et syndoffer. |
| 12 Han skal bringe det til præsten, og præsten skal tage en håndfuld af det som duftoffer og brænde det på alteret sammen med Herrens ofre. Det er et syndoffer. | 12 Han skal bringe det til præsten, og præsten skal tage en håndfuld deraf, det, som skal ofres deraf, og bringe det som røgoffer på alteret oven på Herrens ildofre. Det er et syndoffer. | 12 Så skal han føre det fram til presten, og presten skal ta en håndfull av det som et påminnelsesoffer, og la det gå opp i røyk på alteret sammen med Herrens matoffer. Det er et syndoffer. |
| 13 På den måde skaffer præsten hamsoning for den synd, han har begået i et af disse tilfælde, så han får tilgivelse. Det, som er tilovers, skal tilfalde præsten ligesom ved afgrødeofferet. | 13 Da skal præsten skaffe ham soning for den synd, han har begået på en af de nævnte måder, så han finder tilgivelse. Resten skal tilfalde præsten på samme måde som afgrødeofferet. | 13 Presten skal gjøre soning i hans sted, for den synd han har gjort i noe av dette. Og det skal bli tilgitt ham. Det som blir til overs, skal tilhøre presten, som med grødeofferet." |
| 14 Herren talte til Moses og sagde: | 14 Herren talede fremdeles til Moses og sagde: | 14 Så talte Herren til Moses og sa: |
| 15 Når nogen i troløshed, men uforsætligt, forsynder sig mod Herrens helliggaver, skal han bringe sit skyldoffer til Herren; det skal være en lydefri vædder fra småkvæget som skyldoffer, takseret i sølvsekel efter helligdommens vægt. | 15 Når nogen gør sig skyldig i svig og af vanvare forsynder sig mod Herrens helliggaver, skal han til bod derfor som skyldoffer bringe Herren en lydefri væder af småkvæget, der er vurderet til mindst to sølvsekel efter hellig vægt; | 15 "Hvis noen handler troløst og farer vill og synder mot Herrens hellige ting, da skal han føre fram en lyteløs vær av småfeet som skyldoffer til Herren. Du skal fastsette verdien på den i sølvsekel ut fra helligdommens sekel, som skyldoffer. |
| 16 Det af helliggaverne, han har forsyndet sig mod, skal han erstatte med tillæg af en femtedel; han skal give det til præsten, og præsten skal skaffe ham soning med skyldoffer?vædderen, så han får tilgivelse. | 16 og han skal give erstatning for, hvad han har forsyndet sig med over for det hellige, med tillæg af en femtedel af værdien. Han skal give præsten det, og præsten skal skaffe ham soning ved skyldoffervæderen, så han finder tilgivelse. | 16 Han skal gi erstatning for den synd han har gjort mot det hellige, og han skal legge til en femtedel og gi det til presten. Så skal presten gjøre soning i hans sted med væren som skyldoffer, og det skal bli tilgitt ham. |
| 17 Hvis nogen synder uden at vide det og overtræder et af Herrens bud, som ikke må overtrædes, har han pådraget sig skyld og må bære sin straf. | 17 når nogen, uden at det er ham vitterligt, synder ved at overtræde et af Herrens forbud, så han bliver skyldig og pådrager sig skyld, | 17 Hvis noen synder og uten å vite det gjør mot et av Herrens bud som angår noe det er forbudt å gjøre, da er han likevel skyldig og skal bære sin misgjerning. |
| 18 Han skal bringe en lydefri vædder fra småkvæget, takseret som skyldoffer, til præsten, og præsten skal skaffe ham soning for den synd, han har begået uforsætligt og uden at vide det, så han får tilgivelse. | 18 da skal han af småkvæget bringe en lydefri væder, der er taget god, som skyldoffer til præsten, og præsten skal skaffe ham soning for den uforsætlige synd, han har begået, uden at den var ham vitterlig, så han finder tilgivelse. | 18 Som skyldoffer skal han da føre en lyteløs vær av småfeet fram til presten, en du har fastsatt verdien på. Så skal presten i hans sted gjøre soning for det han gjorde idet han for vill, uten å vite det, og det skal bli tilgitt ham. |
| 19 Det er et skyldoffer; han har pådraget sig skyld over for Herren. | 19 Det er et skyldoffer; han har pådraget sig skyld over for Herren. | 19 Det er et skyldoffer. Han har sannelig blitt skyldig overfor Herren." |
| 20 Herren talte til Moses og sagde: | 20 Herren talede fremdeles til Moses og sagde: | 20 Herren talte til Moses og sa: |
| 21 Når nogen synder i troløshed mod Herren og lyver for sin landsmand om noget, der er forvaret eller betroet, | 21 når nogen forsynder sig og gør sig skyldig i svig mod Herren, idet han frakender sin næste retten til noget, der var ham betroet, et håndpant eller noget, han har røvet, eller han aftvinger sin næste noget, | 21 "Hvis noen synder og handler troløst mot Herren ved å lyve for sin neste om noe som ble betrodd ham, eller om noe han fikk til forvaring, eller om et tyveri, eller om han har tatt noe fra sin neste ved utpressing, |
| 22 eller tabt ting og lyver om det, eller han sværger falsk om en af de synder, et menneske kan begå | 22 eller han finder noget, som er tabt, og nægter det, eller han aflægger falsk ed angående en af alle de ting, som mennesket forsynder sig ved at gøre, | 22 eller om han har funnet noe som var mistet og lyver om det, og sverger falskt - om hvilken sak det enn er som en mann kan synde i -, |
| 23 ? når han altså synder og pådrager sig skyld, skal han bringe det tilbage, han har røvet, eller det, han har plyndret, eller det, der er forvaret hos ham, eller den tabte ting, han har fundet, | 23 så skal han, når han har forsyndet sig og føler sig skyldig, tilbagegive det, han har røvet, eller det, han har aftvunget, eller det, som var ham betroet, eller det tabte, som han har fundet, | 23 da skal det skje, siden han har syndet og er skyldig, at han skal gi tilbake det han har stjålet, eller det han har tatt ved utpressing, eller det som ble betrodd ham, eller det som var mistet og han fant, |
| 24 eller alt, hvad han har svoret falsk om; han skal betale fuld erstatning med tillæg af en femte del, og det skal han give til ejeren, når han er fundet skyldig. | 24 eller alt det, hvorom han har aflagt falsk ed; han skal erstatte det med dets fulde værdi med tillæg af en femtedel. Han skal give den retmæssige ejer det, den dag han gør bod. | 24 eller hva det enn er som han har sverget falskt om. Han skal erstatte den fulle verdien av det, legge til en femtedel og gi det til den som eier det, den dagen han ofrer skyldofferet sitt. |
| 25 Han skal bringe sit skyldoffer tilHerren; en lydefri vædder fra småkvæget, takseret som skyldoffer, skal han bringe til præsten, | 25 Og til bod skal han af småkvæget bringe Herren en lydefri væder, der er taget god; som skyldoffer skal han bringe den til præsten. | 25 Han skal føre skyldofferet sitt fram til Herren, en lyteløs vær av småfeet, en du har fastsatt verdien på, som skyldoffer til presten. |
| 26 og præsten skal skaffe ham soning for Herrens ansigt, så han får tilgivelse for alt, hvad han har gjort sig skyldig i. | 26 Da skal præsten skaffe ham soning for Herrens åsyn, så han finder tilgivelse for enhver ting, hvorved man pådrager sig skyld. | 26 Så skal presten gjøre soning i hans sted for Herrens åsyn, og han skal bli tilgitt hva som helst av alt det han måtte ha gjort seg skyldig ved." |