Tredje Mosebog 7 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Dette er loven om skyldofferet. Det er højhelligt. | 1 Dette er loven om skyldofferet. Det er højhelligt | 1 Dette er loven om skyldofferet, det er høyhellig: |
| 2 Skyldofferdyret skal slagtes på det sted, hvor man slagter brændofferdyret, og blodet skal stænkes på alteret hele vejen rundt. | 2 der, hvor brændofferet slagtes, skal skyldofferet slagtes. Dets blod skal sprænges rundt om på alteret, | 2 På det stedet der de slakter brennofferet, skal de også slakte skyldofferet. Blodet av det skal stenkes rundt om hele alteret. |
| 3 Alt fedtet fra det skal ofres, fedthalen, det fedt, der dækkerindvoldene, | 3 og alt dets fedt skal frembæres. fedthalen, fedtet, der dækker indvoldene, og alt fedtet på indvoldene, | 3 Alt fettet fra det skal han komme fram med. Fetthalen og fettet som dekker innvollene, |
| 4 de to nyrer og fedtet, som sidder på dem ved lændemusklerne, og leverlappen, som skal skæres af sammen med nyrerne. | 4 begge nyrerne med det fedt, som sidder på dem ved lændemusklerne, og leverlappen, som skal skilles fra ved nyrerne. | 4 begge nyrene og fettet som er på dem ved hoftene, og fettlappen som er festet til leveren over nyrene, skal han ta bort. |
| 5 Præsten skal brænde det på alteret som et offer til Herren; det er et skyldoffer. | 5 Og præsten skal bringe det som røgoffer på alteret, et ildoffer for Herren. Det er et skyldoffer. | 5 Presten skal la alt dette gå opp i røyk på alteret som et matoffer til Herren. Det er et skyldoffer. |
| 6 Alle mænd blandt præsterne må spise det; det skal spises på et helligt sted, det er højhelligt. | 6 Alle af mandkøn blandt præsterne må spise det; på et helligt sted skal det spises; det er højhelligt. | 6 Enhver av hankjønn blant prestene kan ete det. Det skal etes på et hellig sted. Det er høyhellig. |
| 7 Der gælder samme lov for skyldofferet som for syndofferet; det tilfalder den præst, der skaffer soning med det. | 7 Det er med skyldofferet som med syndofferet, en og samme lov gælder for dem: det tilfalder den præst, der skaffer soning ved det. | 7 Skyldofferet er som syndofferet; det er én lov som gjelder for dem begge: Den presten som gjør soning med det, skal ha det. |
| 8 Den præst, der bringer brændoffer for nogen, skal have huden af det brændofferdyr, han ofrer. | 8 Den præst, som frembærer nogens brændoffer, ham skal huden af det brændoffer, han frembærer, tilfalde. | 8 Presten som kommer fram med et brennoffer for noen, den presten skal selv ha huden av brennofferet han har kommet fram med. |
| 9 Ethvert afgrødeoffer, der er bagt i ovn, og alt det, der er tilberedt i pande med låg eller på bageplade, tilfalder den præst, som ofrer det. | 9 Ethvert afgrødeoffer, der bages i ovnen, eller som er tilberedt i pande eller på plade, tilfalder den præst, der frembærer det; | 9 Også hvert grødeoffer som er bakt i en ovn, og alt som er laget i stand i en panne eller på en plate, skal tilhøre den presten som kommer fram med det. |
| 10 Ethvert afgrødeoffer, der er rørt op med olie, eller som er tørt, tilfalder alle Arons sønner ligeligt. | 10 men ethvert afgrødeoffer, der er rørt i olie eller tørt, tilfalder alle Arons sønner, den ene lige så vel som den anden. | 10 Ethvert grødeoffer, enten det er blandet med olje eller det er tørt, skal tilhøre alle Arons sønner, den ene skal ha like mye som den andre. |
| 11 Dette er loven om måltidsofferet, som man bringer Herren. | 11 Dette er loven om takofferet, som bringes Herren. | 11 Dette er loven om ofringen av fredsoffer som han skal komme fram til Herren med: |
| 12 Hvis nogen vil bringe det som takoffer, skal han sammen med takofferdyret bringe usyrede ringbrød, rørt op med olie, og usyrede fladbrød, penslede med olie, og ringbrød af fint mel, rørt godt sammen med olie. | 12 Hvis det bringes som lovprisningsoffer, skal han sammen med slagtofferet, der hører til hans lovprisningsoffer, frembære usyrede kager, rørte i olie, usyrede fladbrød, smurte med olie, og fint hvedemel, æltet til kager, rørte i olie; | 12 Hvis han kommer fram med det som et takkoffer, da skal han sammen med takkofferet komme fram med usyrede kaker blandet med olje, usyrede brødleiver smurt med olje, eller kaker av blandet mel, sammen med olje. |
| 13 Han skal bringe sin gave med syrnede ringbrød sammen med takofferdyret. | 13 sammen med syrede brødkager skal han frembære sin offergave som sit lovprisningstakoffer. | 13 Sammen med takkofferet som fredsoffer skal han komme fram med syret brød som sin offergave. |
| 14 Af hele gaven skal han bringe et brød af hver slags som afgift til Herren; det skal tilfalde den præst, som stænker måltidsofferdyrets blod på alteret. | 14 Han skal deraf frembære een kage af hver offergave som en offerydelse til Herren; den tilfalder den præst, der sprænger blodet af takofferet på alteret. | 14 Fra dette skal han komme fram med en kake fra hver offergave som en gave til Herren. Det skal tilhøre den presten som stenker blodet fra fredsofferet. |
| 15 Kødet af takofferdyret skal spises den dag, det bringes som gave; der må ikke lægges noget af det til side til næste morgen. | 15 Kødet af hans lovprisningstakoffer skal spises på selve offerdagen, intet de1af må gemmes til næste morgen. | 15 Kjøttet av fredsofferet som bæres fram til takkoffer, skal etes samme dag som det blir ofret. Han skal ikke la noe bli igjen til neste morgen. |
| 16 Hvis hans slagtoffergave er et løfteoffer eller et frivilligoffer, skal det spises den dag, han bringer det som slagtoffer, og det, som er tilovers, skal spises den følgende dag. | 16 Er hans offergaver derimod et løfteoffer eller et frivilligoffer, skal det vel spises på selve offerdagen, men hvad der levnes, må spises dagen efter; | 16 Men hvis det offeret han kommer fram med, er et løfteoffer eller et frivillig offer, skal det etes samme dag som han kommer fram med offeret sitt. Men neste dag kan også det som er til overs av det, etes. |
| 17 Det, som er tilovers af slagtofferdyrets kød den tredje dag, skal brændes. | 17 men hvad der så er tilbage af offerkødet, skal opbrændes på den tredje dag; | 17 Den tredje dagen må det som er til overs av offerkjøttet, brennes med ild. |
| 18 Hvis der alligevel spises af måltidsofferdyrets kød den tredje dag, kan det ikke bringe Guds velbehag; det regnes ikke ham, der ofrer det, til gode; det er urent. Den, der spiser af det, må bære sin straf. | 18 og hvis der spises noget af hans takoffers kød på den tredje dag, så vil den, som bringer offeret, ikke kunne finde Guds velbehag, det skal ikke tilregnes ham, men regnes for urent kød, og den, der spiser deraf, skal undgælde for sin brøde. | 18 Hvis noe av kjøttet fra fredsofferet hans likevel etes på den tredje dagen, skal det ikke finne velbehag. Han som kommer fram med det, får det ikke tilregnet. Det skal være urent, og den som eter av det, skal bære sin misgjerning. |
| 19 Heller ikke kød, som har været i berøring med noget som helst urent, må spises, det skal brændes. Hvad kødet angår, må enhver, der er ren, spise det. | 19 Det kød, der kommer i berøring med noget som helst urent, må ikke spises, det skal opbrændes. I øvrigt må enhver, der er ren, spise kødet; | 19 Det kjøttet som kommer nær noe urent, skal ikke etes. Det skal brennes opp med ild. Når det gjelder annet kjøtt, kan alle som er rene, ete slikt kjøtt. |
| 20 Men den, der i uren tilstand spiser kød af et måltidsofferdyr, som er givet til Herren, det menneske skal udryddes fra sit folk. | 20 men enhver, som i uren tilstand spiser kød af Herrens takoffer, skal udryddes af sin slægt; | 20 Men den som eter kjøtt fra et fredsoffer som tilhører Herren, mens han er uren, han skal utryddes av sitt folk. |
| 21 Når nogen rører ved noget urent, enten urenhed hos etmenneske eller et urent husdyr eller urent kryb, og så spiser af kødet af måltidsofferdyret, som er givet til Herren, skal det menneske udryddes fra sit folk. | 21 og når nogen rører ved noget urent, enten menneskelig urenhed eller urent kvæg eller nogen slags urent kryb, og så spiser kød af Herrens takoffer, skal han udryddes af sin slægt. | 21 Og en som rører ved noe urent, enten menneskelig urenhet, et urent dyr, eller hva som helst avskyelig og urent, og som deretter eter kjøtt av et fredsoffer som tilhører Herren, han skal utryddes av sitt folk." |
| 22 Herren talte til Moses og sagde: | 22 Herren talede fremdeles til Moses og sagde: | 22 Herren talte til Moses og sa: |
| 23 Sig til israelitterne: I må ikke spise noget som helst fedt fra okser, får eller geder. | 23 Tal til israeliterne og sig: I må ikke spise noget som helst fedt af okser, får eller geder. | 23 "Tal til Israels barn og si: Fettet av okse, sau eller geit skal dere ikke ete. |
| 24 Fedt fra selvdøde eller sønderrevne dyr må I gøre brug af til hvad som helst, men I må under ingen omstændigheder spise det. | 24 fedt af selvdøde og sønderrevne dyr må bruges til alt, men I må under ingen omstændigheder spise det. | 24 Og fettet fra et selvdødt dyr og fettet av et ihjelrevet dyr kan brukes til hva som helst. Men du må ikke ete av det. |
| 25 Enhver, der spiser fedt fra dyr, hvoraf man bringer offer til Herren, det menneske skal udryddes fra sit folk. | 25 Thi enhver, der spiser fedtet af det kvæg, hvoraf der bringes Herren ildofre, den, der spiser noget deraf, skal udryddes af sit folk. | 25 For hver den som eter fettet av et dyr som mennesker kommer fram med som matoffer til Herren, den som eter av det, skal utryddes av sitt folk. |
| 26 Hvor I end bor, må I ikke spise blod, hvad enten det er fra fugle eller dyr; | 26 Og I må heller ikke nyde noget som helst blod af fugle eller kvæg, hvor I end opholder eder; | 26 Dere skal ikke ete noe slags blod i noen av boligene deres, verken av fugl eller av dyr. |
| 27 enhver, der spiser blod, det menneske skal udryddes fra sit folk. | 27 enhver, der nyder noget som helst blod, skal udryddes af sin slægt. | 27 Enhver som eter noe slags blod, han skal utryddes av sitt folk." |
| 28 Herren talte til Moses og sagde: | 28 Herren talede fremdeles til Moses og sagde: | 28 Så talte Herren til Moses og sa: |
| 29 Sig til israelitterne: Den, der vil bringe Herren et måltidsoffer, skal frembære sin gave af måltidsofferet til Herren. | 29 tal til israeliterne og sig: den, der bringer Herren sit takoffer, skal af sit takoffer frembære for Herren den ham tilkommende offergave; | 29 "Tal til Israels barn og si: Den som kommer fram med et fredsoffer til Herren, skal føre fram offergaven sin til Herren av fredsofferet sitt. |
| 30 Med egne hænder skal han frembære Herrens ofre; han skal frembære fedtet sammen med bryststykket; bryststykket er til at foretage svingning med for Herrens ansigt. | 30 med egne hænder skal han frembære Herrens ildofre. Han skal frembære fedtet tillige med brystet; brystet, for at svingningen kan udføres dermed for Herrens åsyn; | 30 Hans egne hender skal føre fram matofferet til Herren. Fettet sammen med brystet skal han føre fram, så brystet kan løftes som et løfteoffer for Herrens åsyn. |
| 31 Fedtet skal præsten brænde på alteret; bryststykket skal tilfalde Aron og hans sønner, | 31 og præsten skal bringe fedtet som røgoffer på alteret, men brystet skal tilfalde Aron og hans sønner. | 31 Presten skal la fettet gå opp i røyk på alteret, men brystet skal tilhøre Aron og hans sønner. |
| 32 og det højre lårstykke skal I give præsten som afgift af jeres måltidsofre. | 32 Desuden skal I give præsten højre kølle som offerydelse af eders takofre. | 32 Også det høyre låret skal dere gi presten som en gave fra fredsofferet deres. |
| 33 Den af Arons sønner, som ofrer måltidsofferdyrets blod og fedt, skal have det højre lårstykke som sin andel. | 33 Den af Arons sønner, der frembærer takofferets blod og fedtet, ham tilfalder højre kølle som hans del. | 33 Den blant Arons sønner som kommer fram med blodet fra fredsofferet og fettet, skal ha det høyre låret som sin del. |
| 34 Svingnings?bryststykket og afgifts?lårstykket tager jeg af israelitternes måltidsofre og giver til præsten Aron og hans sønner; det er deres eviggyldige rettighed hos israelitterne. | 34 Thi svingningsbrystet og offerydelseskøllen tager jeg fra israeliterne af deres takofre og giver dem til præsten Aron og hans sønner, en evig gyldig rettighed, som de har krav på hos israeliterne. | 34 For brystet av løfteofferet og låret av gaven har Jeg tatt fra Israels barn, fra fredsofrene deres, og Jeg har gitt alt dette til presten Aron og hans sønner fra Israels barn, som en evig lov." |
| 35 Det var Arons og hans sønners andel af Herrens ofre, den dag han lod dem træde frem for at gøre præstetjeneste for Herren. | 35 Det er Arons og hans sønners del af Herrens ildofre, den, som blev givet dem, den dag han lod dem træde frem for at gøre præstetjeneste for Herren, | 35 Dette er den innviede delen som Aron og hans sønner skal ha fra Herrens matoffer, den som ble gitt den dagen de ble stilt fram for å være prester for Herren. |
| 36 Det var det, Herren befalede, at de skulle have af israelitterne, dengang de blev salvet. Det skal være en eviggyldig rettighed, slægt efter slægt. | 36 den, som Herren, den dag han salvede dem, bød israeliterne at give dem, en evig gyldig rettighed, som de har krav på fra slægt til slægt. | 36 På den dagen Herren salvet dem, befalte Han at dette skulle gis dem av Israels barn, som en evig lov for hele etterslekten. |
| 37 Det var loven om brændofferet, afgrødeofferet, syndofferet, skyldofferet, indsættelsesofferet og måltidsofferet, | 37 Det er loven om brændofferet, afgrødeofferet, syndofferet, skyldofferet, indsættelsesofferet og takofferet, | 37 Dette er loven om brennofferet, grødeofferet, syndofferet, skyldofferet, innvielsesofrene og fredsofferet, |
| 38 som Herren pålagde Moses på Sinajs-bjerg, den dag han i Sinajs ørken befalede israelitterne at bringe deres gaver til Herren. | 38 som Herren pålagde Moses på Sinaj bjerg, den dag han bød israeliterne at bringe Herren deres offergaver i Sinaj ørken. | 38 som Herren bød Moses på Sinai-fjellet, den dagen Han befalte Israels barn å komme fram med offergavene sine til Herren i Sinai-ørkenen. |