Fjerde Mosebog 15 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Herren talte til Moses og sagde: | 1 Herren talede fremdeles til Moses og sagde: | 1 Herren talte til Moses og sa: |
| 2 Tal til israelitterne og sig til dem: Når I kommer ind i det land, jeg giver jer at bo i, | 2 Tal til israelitterne og sig til dem: når I kommer til det land, jeg vil give eder at bo i, | 2 "Tal til Israels barn og si til dem: Når dere er kommet inn i det landet dere skal bo i, det som Jeg skal gi dere, |
| 3 og I vil bringe Herren et offer, enten et brændoffer eller et slagtoffer af hornkvæg eller småkvæg, for at opfylde et løfte ellerfor at give et frivilligoffer eller ved jeres fester, og således berede Herren en liflig duft, | 3 og I vil ofre Herren et ildoffer, brændoffer eller slagtoffer, af hornkvæg eller småkvæg for at indfri et løfte eller af fri drift eller i anledning af eders højtider for at berede Herren en liflig duft, | 3 og dere ofrer matoffer til Herren, et brennoffer eller et slaktoffer for å oppfylle et løfte, eller som et frivillig offer, eller som et offer på en av de fastsatte høytidene, som en behagelig duft for Herren, fra storfeet eller småfeet, |
| 4 så skal den, der bringer sin gave til Herren, som afgrødeoffer bringe en tiendedel efa fint mel, rørt op med en fjerdedel hin olie. | 4 så skal den, der bringer Herren sin offergave, som afgrødeoffer bringe en tiendedel efa fint hvedemel, rørt i en fjerdedel hin olie | 4 da skal den som kommer fram med sin offergave til Herren, komme fram med et grødeoffer, en tiendedel av en efa fint mel blandet med en fjerdedel av en hin olje. |
| 5 Sammen med brændofferet eller slagtofferet skal du som drikofre bringe en fjerdedel hin vin for hvert lam. | 5 desuden skal du som drikoffer til hvert lam ofre en fjerdedel hin vin, hvad enten det er brændoffer eller slagtoffer. | 5 Du skal gjøre i stand en fjerdedel av en hin vin som drikkoffer, sammen med brennofferet eller slaktofferet, for hvert lam. |
| 6 Eller hvis det er en vædder, skal du som afgrødeoffer sammen med den bringe to tiendedele efa fint mel, rørt op med en tredjedel hin olie. | 6 Men til en væder skal du som afgrødeoffer ofre to tiendedele efa fint hvedemel, rørt i en tredjedel hin olie; | 6 Hvis det er en vær som ofres, skal du gjøre i stand et grødeoffer av to tiendedeler av en efa fint mel, blandet med en tredjedels hin olje. |
| 7 Og du skal bringe en tredjedel hin vin som drikoffer, en liflig duft for Herren. | 7 desuden skal du som drikoffer frembære en tredjedel hin vin til en liflig duft for Herren. | 7 Som drikkoffer skal du komme fram med en tredjedels hin vin, som en velbehagelig duft for Herren. |
| 8 Når du bringer Herren en tyrekalv som brændoffer eller som slagtoffer for at opfylde et løfte eller som måltidsoffer, | 8 Og når du ofrer en ung tyr som brændoffer eller slagtoffer for at indfri et løfte eller som takoffer til Herren, | 8 Når du gjør i stand en ung okse som brennoffer, eller som et offer for å oppfylle et løfte, eller som et fredsoffer til Herren, |
| 9 så skal man som afgrødeoffer sammen med tyrekalven bringe tre tiendedele efa fint mel, rørt op med en halv hin olie. | 9 skal du foruden tyren frembære som afgrødeoffer tre tiendedele efa fint hvedemel, rørt i en halv hin olie; | 9 da skal du sammen med den unge oksen komme fram med et grødeoffer på tre tiendedeler av en efa fint mel, blandet med en halv hin olje. |
| 10 Og du skal bringe en halv hin vin som drikoffer, et offer, en liflig duft for Herren. | 10 desuden skal du som drikoffer frembære en halv hin vin, et ildoffer til en liflig duft for Herren. | 10 Som drikkoffer skal du komme fram med en halv hin vin, som et ildoffer, en velbehagelig duft for Herren. |
| 11 Sådan skal man bære sig ad med hver okse, hver vædder, hvert lam og hvert kid. | 11 Således skal der gøres for hver enkelt tyr, hver enkelt væder eller hvert lam eller ged; | 11 Slik skal det gjøres for hver enkelt ung okse, hver enkelt vær, hvert enkelt lam og hvert enkelt kje. |
| 12 Sådan skal I bære jer ad med hvert enkelt dyr, uanset hvor mange I ofrer. | 12 således skal I gøre for hvert enkelt dyr, så mange I nu ofrer. | 12 Ut fra hvor mange dere gjør i stand, skal dere gjøre slik med hvert enkelt dyr, uansett antall. |
| 13 Alle landets egne skal udføre disse ting på denne måde, når de bringer et offer, en liflig duft for Herren. | 13 Enhver indfødt skal gøre disse ting på denne måde, når han vil bringe et ildoffer til en liflig duft for Herren. | 13 Enhver innfødt skal gjøre dette på denne måten når de kommer fram med et matoffer, en velbehagelig duft for Herren. |
| 14 Når en fremmed, der bor som gæst hos jer, eller når en, der har boet blandt jer slægt efter slægt, vil bringe et offer, en liflig duft for Herren, skal han gøre, som I gør. | 14 Og når en fremmed bor hos eder, eller nogen i de kommende tider bor iblandt eder, og han vil bringe et ildoffer til en liflig duft for Herren, skal han gøre på samme måde som I selv. | 14 Hvis det bor en fremmed hos dere, eller hvem som helst som er hos dere gjennom alle slekter etter dere, og han vil ofre et matoffer, til en velbehagelig duft for Herren, da skal han gjøre det slik som dere gjør det. |
| 15 Én og samme ordning skal gælde for jer og for de fremmede, der bor som gæst hos jer; det skal være en eviggyldig ordning for jer, slægt efter slægt. For Herrens ansigt gælder det samme for de fremmede som for jer. | 15 Inden for forsamlingen skal en og samme anordning gælde for eder og den fremmede, der bor hos eder; det skal være eder en evig gyldig anordning fra slægt til slægt: hvad der gælder for eder, skal også gælde for den fremmede for Herrens åsyn; | 15 I menigheten er det én lov både for dere og for den fremmede som bor hos dere, en evig lov for alle slekter etter dere. På samme måte som dere skal den fremmede stå for Herrens åsyn. |
| 16 Der gælder én og samme lov og en og samme forordning for jer og for de fremmede, der bor som gæst hos jer. | 16 samme lov og ret gælder for eder og den fremmede, der bor hos eder. | 16 Samme lov og rett skal gjelde både for dere og for den fremmede som bor hos dere." |
| 17 Herren talte til Moses og sagde: | 17 Herren talede fremdeles til Moses og sagde: | 17 Herren talte til Moses og sa: |
| 18 Tal til israelitterne og sig til dem: Når I kommer ind i det land, jeg fører jer til, | 18 Tal til israelitterne og sig til dem: Når I kommer til det land, jeg fører eder til, | 18 "Tal til Israels barn og si til dem: Når dere kommer inn i det landet som Jeg skal føre dere til, |
| 19 og I spiser af landets brød, så skal I yde en afgift til Herren; | 19 og spiser af landets brød, skal I yde Herren en offerydelse. | 19 og det skjer at dere spiser av brødet i landet, da skal dere sette til side en gave til Herren. |
| 20 I skal yde det første af jeres dej, bagt som ringbrød; som en afgift fra tærskepladsen skal I yde det. | 20 Som førstegrøde af eders grovmel skal I yde en kage som offerydelse; på samme måde som offerydelsen af tærskepladsen skal I yde den. | 20 Dere skal sette til side en kake av det første melet dere maler, som en gave. På samme måten som med gaven fra treskeplassen skal dere sette det til side. |
| 21 Af det første af jeres dej skal I give Herren en afgift, slægt efter slægt. | 21 Af førstegrøden af eders grovmel skal I give Herren en offerydelse, slægt efter slægt. | 21 Gjennom alle slekter etter dere skal dere gi Herren en gave av det første melet dere maler. |
| 22 Når I uforsætligt undlader at følge en af alle disse befalinger, som Herren har talt til Moses, | 22 Dersom I synder af vanvare og undlader at udføre noget af alle de bud, Herren har kundgjort Moses, | 22 Hvis dere farer vill og ikke holder alle disse budene som Herren har talt til Moses, |
| 23 alt det, Herren har befalet jer ved Moses, lige fra den dag, Herren befalede det, og siden hen, slægt efter slægt, | 23 noget af alt det, Herren har pålagt eder gennem Moses, fra den dag Herren udstedte sit bud og frem i tiden fra slægt til slægt, | 23 alt det Herren har befalt dere ved Moses' hånd, fra den dagen Herren gav budet og videre i alle slekter etter dere, |
| 24 hvis det altså er uforsætligt, og uden at menigheden ved af det, så skal hele menigheden bringe en tyrekalv som brændoffer, enliflig duft for Herren, sammen med det tilhørende afgrødeoffer og drikoffer i overensstemmelse med forordningen, samt en gedebuk som syndoffer. | 24 så skal hele menigheden, hvis det sker af vanvare uden menighedens vidende, ofre en ung tyr som brændoffer til en liflig duft for Herren med det efter lovbudene dertil hørende afgrødeoffer og drikoffer og desuden en gedebuk som syndoffer. | 24 da skal dette skje: Hvis det er gjort av vanvare og uten at menigheten kjenner til det, skal hele menigheten ofre en ung okse som brennoffer, som en velbehagelig duft for Herren, sammen med grødeoffer og drikkoffer, etter forskriften, og en geitebukk som syndoffer. |
| 25 På den måde skaffer præsten hele israelitternes menighed soning, så de får tilgivelse; det var jo uforsætligt, og de har bragt deres gave, et offer til Herren, og deres syndoffer for Herrens ansigt for deres uforsætlige synds skyld. | 25 Og præsten skal skaffe hele israelitternes menighed soning, og dermed opnår de tilgivelse; thi det skete af vanvare, og de bar bragt deres offergave som et ildoffer til Herren og desuden deres syndoffer for Herrens åsyn, for hvad de gjorde af vanvare. | 25 Så skal presten gjøre soning for hele menigheten av Israels barn, og det skal bli tilgitt dem, for det var av vanvare. De skal føre fram offergaven sin, et matoffer for Herren, og sitt syndoffer for Herrens åsyn, for det de hadde gjort av vanvare. |
| 26 Hele israelitternes menighed får tilgivelse, også de fremmede, der bor som gæst blandt jer; hele folket hæfter jo for den uforsætlige synd. | 26 Således får både hele israelitternes menighed og den fremmede, der bor hos dem, tilgivelse; thi alt folket har del i den synd, der bliver begået af vanvare. | 26 Den skal bli tilgitt hele Israels barns menighet, og den fremmede som bor iblant dem, fordi hele folket gjorde det av vanvare. |
| 27 Hvis et menneske synder uforsætligt, skal han bringe en årgammel ged som syndoffer. | 27 Men hvis et enkelt menneske synder af vanvare, skal han bringe en årgammel ged som syndoffer. | 27 Hvis en enkelt person synder av vanvare, da skal han komme fram med en årsgammel geit som sitt syndoffer. |
| 28 Præsten skal skaffe det menneske, der har syndet uforsætligt, soning for Herrens ansigt; han skal skaffe ham soning, så han får tilgivelse. | 28 Og præsten skal skaffe den, der synder af vanvare, soning for Herrens åsyn ved at udføre soningen for ham, og således opnår han tilgivelse. | 28 Så skal presten gjøre soning for Herrens åsyn for den som synder av vanvare, når han synder av vanvare. Han skal gjøre soning for ham, og det skal bli tilgitt ham. |
| 29 Der gælder en og samme lov for landets egne, israelitterne, og for de fremmede, der bor som gæst blandt jer, når nogen synder uforsætligt. | 29 For den indfødte hos israelitterne og den fremmede, der bor iblandt dem, for eder alle gælder en og samme lov; når nogen synder af vanvare. | 29 Både for den som er innfødt blant Israels barn, og for den fremmede som bor iblant dem, skal dere ha én lov for den som synder av vanvare. |
| 30 Men den, der synder med vilje, hvad enten det er en af landets egne eller en af de fremmede, håner Herren; det menneske skal udryddes fra sit folk. | 30 Men den, der handler med forsæt, hvad enten han er indfødt eller fremmed, han håner Gud, og det menneske skal udryddes af sit folk. | 30 Men den som gjør noe med løftet hånd, enten han er innfødt eller en fremmed, han spotter Herren, og han skal utryddes fra sitt folk. |
| 31 For han har ladet hånt om Herrens ord og overtrådt hans bud. Det menneske skal udryddes; han må selv bære sin straf. | 31 Thi han har ringeagtet Herrens ord og brudt hans bud; det menneske skal udryddes, hans misgerning kommer over ham. | 31 Fordi han har foraktet Herrens ord og brutt Hans bud, skal denne sjel sannelig utryddes. Hans skyld skal være over ham." |
| 32 Mens israelitterne var i ørkenen, opdagede de en mand, der samlede brænde på sabbatsdagen. | 32 Medens israelitterne opholdt sig i ørkenen, traf de en mand, som sankede brænde på en sabbat. | 32 Mens Israels barn var i ørkenen, kom de over en mann som sanket vedkvister på sabbatsdagen. |
| 33 De, der traf ham i færd med at samle brænde, førte ham til Moses og Aron og hele menigheden. | 33 De, der traf ham i færd med at sanke brænde, bragte ham til Moses, Aron og hele menigheden, | 33 De som kom over ham da han sanket vedkvister, førte ham fram til Moses og Aron, og fram for hele menigheten. |
| 34 De holdt ham i forvaring, for der var ingen afgørelse om, hvad der skulle gøres ved ham. | 34 og de satte ham i varetægt, da der ikke forelå nogen bestemt kendelse for, hvad der skulle gøres ved ham. | 34 De holdt ham i forvaring, for det var ikke kunngjort hva som skulle gjøres med ham. |
| 35 Herren sagde til Moses: "Manden skal lide døden! Lad hele menigheden stene ham uden forlejren." | 35 Da sagde Herren til Moses: den mandskal lide døden; hele menigheden skal stene ham uden for lejren! | 35 Da sa Herren til Moses: "Mannen skal sannelig dø. Hele menigheten skal steine ham utenfor leiren." |
| 36 Så førte de ham uden for lejren og stenede ham til døde, sådan som Herren havde befalet Moses. | 36 Hele menigheden førte ham da uden for lejren og stenede ham til døde, som Herren havde pålagt Moses. | 36 Hele menigheten førte mannen utenfor leiren og steinet ham, og han døde, slik Herren hadde befalt Moses. |
| 37 Herren talte til Moses og sagde: | 37 Herren talede fremdeles til Moses og sagde: | 37 Herren talte til Moses og sa: |
| 38 Tal til israelitterne og sig til dem, at de slægt efter slægt skal sætte kvaster i hjørnerne af deres kapper og en purpurblå snor i hver kvast. | 38 Tal til israelitterne og sig til dem, at de slægt efter slægt skal sætte kvaster på fligene af deres klæder, og at de på hver enkelt kvast skal sætte en violet purpursnor. | 38 "Tal til Israels barn og si til dem at i alle slekter etter dem skal de lage seg dusker på kantene av kjortlene sine, og fra hver dusk skal de feste en fiolett tråd til kanten. |
| 39 Det skal I have som kvast, og når I ser den, skal I huske på alle Herrens befalinger og følge dem og ikke lade jer lede af det, jeres hjerte tragter efter, og som jeres øjne ær, det I horer med. | 39 Det skal tjene eder til tegn, så at I, hver gang I ser dem, skal komme alle Herrens bud i hu og handle efter dem og ikke lade eder vildlede af eders hjerter eller øjne, af hvilke I lader eder forlede til bolen | 39 Dere skal ha denne dusken for at dere kan se på den og huske alle Herrens bud og gjøre etter dem, og så dere ikke skal følge deres eget hjerte og deres egne øyne, og drive hor, |
| 40 Men I skal huske alle mine befalinger og følge dem, så I bliver hellige for jeres Gud. | 40 for at I kan komme alle mine bud i hu og handle efter dem og blive hellige for eders Gud. | 40 og for at dere skal huske og holde alle Mine bud, og være hellige for deres Gud. |
| 41 Jeg er Herren jeres Gud, der førte jer ud af Egypten for at være jeres Gud. Jeg er Herren jeres Gud! | 41 Jeg er Herren eders Gud, som førte eder ud af Ægypten for at være eders Gud. Jeg er Herren eders Gud! | 41 Jeg er Herren deres Gud som førte dere ut av landet Egypt, for å være deres Gud. Jeg er Herren deres Gud." |