Fjerde Mosebog 16 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Kora, søn af Jis'har, søn af Kehat, søn af Levi, og rubenitterne Datan og Abiram, Eliabs sønner, og On, Pelets søn, | 1 Men Kora, en søn af Jizhar, en søn af Levis søn Kehat, og datan og abiram, sønner af ejiab, en søn af Rubens søn pallu, gjorde oprør. | 1 Korah, som var sønn av Jishar, sønn av Kehat, sønn av Levi, tok med seg noen menn, sammen med Datan og Abiram, Eliabs sønner, og On, Pelets sønn, sønner av Ruben. |
| 2 mødte op hos Moses sammen med 250 israelitiske mænd, menighedens overhoveder, højt ansete i forsamlingen, navnkundige mænd. | 2 De gjorde oprør mod Moses sammen med 250 israelitiske mænd, øverster for menigheden, udvalgte i folkeforsamlingen, ansete mænd. | 2 Sammen med noen av Israels barn, to hundre og femti høvdinger i menigheten, velkjente menn som var utnevnt til rådet, reiste de seg mot Moses. |
| 3 De samlede sig om Moses og Aron og sagde til dem: "Nu kan det være nok! Hele menigheden er hellig, alle som en, og Herren er midt iblandt dem. Hvorfor ophøjer I jer så over Herrens forsamling?" | 3 Og de samlede sig og trådte op imod Moses og Aron og sagde til dem: »Lad det nu være nok, thi hele menigheden er hellig, hver og en, og Herren er i dens midte; hvorfor vil I da ophøje eder over Herrens forsamling?« | 3 De samlet seg mot Moses og Aron og sa til dem: "Dere tar dere altfor mye til rette, for hele menigheten er hellig, hver eneste en av dem, og Herren er midt iblant dem. Hvorfor skal dere da opphøye dere over Herrens forsamling?" |
| 4 Da Moses hørte det, kastede han sig ned. | 4 Da Moses hørte det, faldt han på sit ansigt. | 4 Da Moses hørte det, falt han på sitt ansikt. |
| 5 Derpå sagde han til Kora og hele hans flok: "I morgen tidlig vil Herren give til kende, hvem der hører ham til, hvem der er hellig og må ofre til ham; den, han udvælger, må ofre til ham. | 5 Derpå talte han til Kora og alle hans tilhængere og sagde: »Vent til i morgen, så vil Herren give til kende, hvem der tilhører ham, og hvem der er hellig, så at han vil give ham adgang til sig; den, han udvælger, vil han give adgang til sig. | 5 Han talte til Korah og hele flokken hans og sa: "I morgen tidlig skal Herren gi til kjenne hvem som tilhører Ham og hvem som er hellig, og Han vil la ham komme nær til Seg. Den Han utvelger, vil Han la komme nær til Seg. |
| 6 Sådan skal I gøre: I morgen skal du, Kora, og hele din flok tage fyrbækkener, | 6 Således skal I gøre: skaf eder pander, du Kora og alle dine tilhængere, | 6 Gjør dette: Ta dere ildpanner, både Korah og hele flokken din. |
| 7 gøre ild på dem og lægge røgelse på for Herrens ansigt. Den, Herren så udvælger, er den hellige. Nu kan det være nok, levitter!" | 7 og læg så i morgen gløder på og kom røgelse på for Herrens åsyn, så skal den, Herren udvælger, være den, som er hellig; lad det nu være nok, I levisønner!« | 7 Legg ild i dem og legg røkelse på dem for Herrens åsyn i morgen! Da skal det skje at den mannen Herren utvelger, han er den hellige. Det er dere som tar dere altfor mye til rette, dere Levis sønner." |
| 8 Moses) sagde til Kora: "Hør nu, levitter! | 8 fremdeles sagde Moses til Kora: »Hør nu, I levisønner! | 8 Så sa Moses til Korah: "Hør nå, dere Levis sønner: |
| 9 Kan det ikke være nok, at Israels Gud har givet jer en særstilling i Israels menighed og ladet jer træde frem for at udføre arbejdet i Herrens bolig og forrette tjeneste for menigheden? | 9 er det eder ikke nok, at Israels Gud har udskilt eder af Israels menighed og givet eder adgang til sig for at udføre arbejdet ved Herrens bolig og stå til tjeneste for menigheden? | 9 Er det for lite for dere at Israels Gud har skilt dere ut fra Israels menighet for å føre dere nær til Seg, så dere kan utføre arbeidet i Herrens tabernakel og stille dere framfor menighetens ansikt og gjøre tjeneste for dem, |
| 10 Han har ladet dig og dine brødre levitterne træde frem for sig, og nu forlanger I også præstetjenesten! | 10 han har givet dig og med dig alle dine brødre, Levis sønner, adgang til sig og nu attrår I også præsteværdigheden! | 10 og at Han har ført deg nær til Seg, du og alle dine brødre, Levis sønner, sammen med deg? Men søker dere prestetjenesten også? |
| 11 Du og hele denne flok har i sandhed rottet jer sammen mod Herren; hvad er Aron, siden I giver ondt af jer modham?" | 11 Derfor, du og alle dine tilhængere, som har rottet eder sammen mod Herren, hvad er Aron, at I vil knurre mod ham!« | 11 Derfor har du og hele flokken din samlet dere mot Herren. Men hva er det med Aron siden dere klager på ham?" |
| 12 Så sendte Moses bud efter Datan og Abiram, Eliabs sønner, men de sagde "Vi kommer ikke! | 12 Da sendte Moses bud efter datan og abiram, Eliabs sønner, men de sagde: »Vi kommer ikke! | 12 Moses sendte bud på Datan og Abiram, Eliabs sønner, men de sa: "Vi vil ikke komme. |
| 13 Kan det ikke være nok, at du har ført os op fra et land, der flød med mælk og honning, for at lade os dø i ørkenen? Nu vil du også gøre dig til hersker over os! | 13 er det ikke nok, at du har ført os bort fra et land, der flyder med mælk og honning, for at lade os dø i ørkenen, siden du oven i købet vil opkaste dig til herre over os! | 13 Er det ikke nok at du har ført oss opp fra et land som flyter med melk og honning, for å la oss dø i ørkenen, siden du holder fast på å være hersker over oss? |
| 14 Du har ikke ført os ind i et land, der flyder med mælk og honning, og givet os marker eller vingårde. Tror du, du kan gøre mændene her blinde? Vi kommer ikke!" | 14 du har sandelig ikke ført os til et land, der flyder med mælk og honning, eller givet os marker og vinbjerge! Tror du, du kan stikke disse mænd blår i øjnene? Vi kommer ikke!« | 14 Heller ikke har du ført oss inn i et land som flyter med melk og honning, og du har ikke gitt oss åkrer og vingårder til arv. Har du tenkt å stikke ut øynene på disse mennene? Vi vil ikke komme." |
| 15 Da blev Moses meget vred, og han sagde til Herren: "Tag ikke hensyn til deres offergaver! Jeg har ikke taget et eneste æsel fra dem! Jeg har ikke gjort en eneste af dem noget ondt!" | 15 da harmedes Moses højlig og sagde til Herren: »Vend dig ikke til deres offergave! Ikke så meget som et æsel har jeg frataget dem, ej heller har jeg gjort en eneste af dem noget ondt!« | 15 Da ble Moses meget vred, og han sa til Herren: "Du må ikke se til deres offer. Ikke så mye som et esel har jeg tatt fra dem, og jeg har ikke skadet en eneste av dem." |
| 16 Moses sagde til Kora: "I morgen skal du og hele flokken træde frem for Herrens ansigt sammen med Aron. | 16 Og Moses sagde til Kora: »I morgen skal du og alle dine tilhængere komme frem for Herrens åsyn sammen med Aron; | 16 Moses sa til Korah: "I morgen skal du og hele flokken din komme fram for Herrens åsyn, du og de, sammen med Aron. |
| 17 Hver af jer skal tage et fyrbækken og komme røgelse på, og I skal frembære hver sit fyrbækken for Herrens ansigt, i alt 250 fyrbækkener. Også du og Aron skal hver tage sit!" | 17 og enhver af eder skal tage sin pande, lægge gløder på og komme røgelse på og frembære sin pande for Herrens åsyn, 250 pander, du selv og Aron skal også tage hver sin pande!« | 17 Hver av dere skal ta ildpannen sin og legge røkelse i den, og hver av dere skal komme fram med ildpannen sin framfor Herrens åsyn, to hundre og femti røkelseskar, også du og Aron skal komme med ildpannen sin." |
| 18 Hver af dem tog så et fyrbækken, gjorde ild på det og kom røgelse på. Moses og Aron stillede sig ved indgangen til Åbenbaringsteltet, | 18 da tog hver sin pande, lagde gløder på og kom røgelse på, og så stillede de sig ved indgangen til åbenbaringsteltet sammen med Moses og Aron; | 18 Så tok hver mann ildpannen sin, la ild i den, la røkelse på den, og stilte seg ved døren til Åpenbaringsteltet, sammen med Moses og Aron. |
| 19 mens Kora samlede hele flokken om dem ved indgangen til Åbenbaringsteltet. Så viste Herrens herlighed sig for hele menigheden. | 19 og Kora kaldte hele menigheden sammen imod dem ved indgangen til åbenbaringsteltet. Da kom Herrens herlighed til syne for hele menigheden, | 19 Korah samlet hele menigheten imot dem ved døren til Åpenbaringsteltet. Så viste Herrens herlighet seg for hele menigheten. |
| 20 Og Herren sagde til Moses og Aron: | 20 og Herren talede til Moses og Aron og sagde: | 20 Herren talte til Moses og Aron, og sa: |
| 21 "Træk jer væk fra flokken her, for jeg vil straks gøre det af med den!" | 21 »Skil eder ud fra denne menighed, så vil jeg i et nu tilintetgøre den!« | 21 "Skill dere ut fra denne menigheten, så Jeg kan fortære dem på et øyeblikk." |
| 22 Men de kastede sig ned og sagde: "Gud, du Gud, der giver alle skabninger livsånde, lader du din vrede ramme hele menigheden, fordi én mand synder?" | 22 Men de faldt på deres ansigt og sagde: »O Gud, du Gud over alt køds ånder, vil du vredes på hele menigheden, fordi en enkelt mand synder?« | 22 Da falt de ned på sine ansikter og sa: "Å Gud, Du som er Gud over åndslivet til alt kjød, skal Du bli vred på hele menigheten fordi én mann synder?" |
| 23 Herren svarede Moses: | 23 da talede Herren til Moses og sagde: | 23 Så talte Herren til Moses og sa: |
| 24 "Sig til menigheden, der ståromkring Koras, Datans og Abirams bolig, at de skal gå væk." | 24 »Tal til menigheden og sig: fjern eder fra pladsen omkring Koras, datans og abirams bolig!« | 24 "Tal til menigheten og si: Kom dere bort fra området omkring der Korah, Datan og Abiram bor." |
| 25 Moses rejste sig, gik hen til Datan og Abiram, fulgt af Israels ældste, | 25 Moses gik nu hen til Datan og Abiram, fulgt af Israels ældste, | 25 Så stod Moses opp og gikk til Datan og Abiram, og de eldste i Israel fulgte ham. |
| 26 og sagde til menigheden: "Fjern jer fra disse ugudelige menneskers telte, og rør ikke ved noget, der tilhører dem, ellers mister også I livet på grund af alle deres synder." | 26 og han talte til menigheden og sagde: »Træk eder tilbage fra disse ugudelige mænds telte og rør ikke ved noget af, hvad der tilhører dem, for at I ikke skal rives bort for alle deres synders skyld!« | 26 Han talte til menigheten og sa: "Hold dere nå borte fra teltene til disse ugudelige mennene! Rør ikke noe av det som tilhører dem, så dere ikke skal bli utslettet i alle deres synder." |
| 27 Så gik de væk fra Koras, Datans og Abirams bolig, men Datan og Abiram gik ud og stillede sig i teltåbningen med deres kvinder og børn, store og små. | 27 da fjernede de sig fra pladsen om Koras, Datans og Abirams bolig, og Datan og Abiram kom ud og stillede sig ved indgangen til deres telte med deres hustruer og børn, store og små. | 27 Så kom de seg bort fra området omkring der Korah, Datan og Abiram bodde. Men Datan og Abiram kom ut og stod i døren til teltene sine, sammen med sine hustruer, sønner og små barn. |
| 28 Moses sagde: "Sådan skal I erkende, at det er Herren, der har sendt mig for at gøre alle disse gerninger, og ikke noget, der kommer fra mig selv: | 28 Og Moses sagde: »Derpå skal I kende, at Herren har sendt mig for at gøre alle disse gerninger, og at jeg ikke handler i egenrådighed: | 28 Moses sa: "Ved dette skal dere kjenne at Herren har sendt meg for å gjøre alle disse gjerningene, og at det ikke kommer fra mitt eget hjerte. |
| 29 Hvis disse mennesker dør ligesom alle andre mennesker, og hvis den skæbne, der rammer andre mennesker, også rammer dem, så er det ikke Herren, der har sendt mig. | 29 Dersom disse dør på vanlig menneskelig vis, og der ikke rammer dem andet, end hvad der rammer alle andre, så har Herren ikke sendt mig; | 29 Hvis disse mennene dør på samme måten som alle andre mennesker, eller om de blir hjemsøkt på samme måten som alle andre mennesker, da har ikke Herren sendt meg. |
| 30 Men hvis Herren skaber noget uhørt, og jorden spærrer sit gab op og sluger dem med alt, hvad de ejer, så de styrter levende ned i dødsriget, så ved I, at disse mænd har hånet Herren!" | 30 men hvis Herren lader noget uhørt ske, så jorden spiler sit gab op og sluger dem med alt, hvad der tilhører dem, så de farer levende ned i dødsriget, da skal I derpå kende, at disse mænd har hånet Herren!« | 30 Men hvis Herren skaper noe som ikke tidligere har skjedd, og jorden åpner sitt gap og sluker dem med alt som tilhører dem, og de farer levende ned i dødsriket, da skal dere kjenne at disse mennene har foraktet Herren." |
| 31 Så snart han havde sagt disse ord, revnede jorden under dem. | 31 Og straks, da han havde talt alle disse ord, åbnede jorden sig under dem, | 31 Da han var ferdig med å tale alle disse ordene, skjedde det: Jorden ble kløvd under dem, |
| 32 Jorden åbnede sit gab og slugte dem sammen med deres familier og alle de mennesker, der hørte til Kora, og alle deres ejendele. | 32 og jorden lukkede sit gab op og slugte dem og deres boliger og alle mennesker, der tilhørte Kora, og alt, hvad de ejede; | 32 og jorden åpnet sitt gap og slukte dem, sammen med deres hus og hvert menneske som tilhørte Korah, sammen med alt de eide. |
| 33 De og alle, der hørte til dem, styrtede levende ned i dødsriget, og jorden lukkede sig over dem; de blev udryddet fra forsamlingen. | 33 og de for levende ned i dødsriget med alt, hvad der tilhørte dem, og jorden lukkede sig over dem, og de blev udryddet af forsamlingen. | 33 Slik for både de og alle som var med dem, levende ned i dødsriket. Jorden lukket seg over dem, og de gikk fortapt og var borte fra forsamlingen. |
| 34 Men hele Israel, der stod rundt om dem, flygtede ved deres skrig, for de tænkte: "Jorden skal ikke sluge os!" | 34 Men hele Israel, der stod omkring dem, flygtede ved deres skrig, thi de sagde: »Blot ikke jorden skal opsluge os!« | 34 Hele Israel, som var rundt dem, flyktet da de hørte skrikene deres, for de sa: "Tenk om jorden sluker oss også!" |
| 35 En ild slog ud fra Herren og fortærede de 250 mand, der ofrede røgelse. | 35 Og ild for ud fra Herren og fortærede de 250 mænd, der frembar røgelse. | 35 Og det kom ild ut fra Herren og fortærte de to hundre og femti mennene som kom fram med røkelse. |
| 36 Da sagde Herren til Moses: | 36 Da talede Herren til Moses og sagde: | 36 Da talte Herren til Moses og sa: |
| 37 "Sig til præsten Eleazar, Arons søn, at han skal tage fyrbækkenerne ud af ilden, for de er hellige; og spred så gløderne. | 37 »Sig til Eleazar, præsten Arons søn, at han skal tage panderne ud af branden og strø gløderne ud noget derfra; thi hellige | 37 "Si til Elasar, sønn av presten Aron, at han skal ta ildpannene opp fra restene av ilden, for de er hellige. Han skal spre ilden et stykke unna. |
| 38 Fyrbækkenerne, som tilhørte de mænd, hvis synd kostede dem livet, skal man udhamre til tynde plader til beklædning af alteret; for de frembar dem for Herrens ansigt, så de blev hellige. De skal være et tegn for israelitterne." | 38 er de pander, der tilhørte disse mænd, som begik en synd, der kostede dem livet. De skal udhamre dem til plader til overtræk på alteret, thi de frembar dem for Herrens åsyn, og derfor er de hellige; de skal nu tjene israelitterne til tegn.« | 38 Ildpannene til dem som syndet mot sin egen sjel, skal bli gjort om til hamrede plater, som skal kle alteret. Fordi de kom fram med dem for Herrens åsyn, derfor er de hellige. De skal være til et tegn for Israels barn." |
| 39 Så tog præsten Eleazar bronzefyrbækkenerne, som de mænd, der var brændt, havde frembåret, og de blev hamret ud til beklædning af alteret. | 39 da tog præsten Eleazar kobberpaladerne, som de opbrændte mænd havde frembåret, og hamrede dem ud til. Overtræk på alteret | 39 Så tok presten Elasar ildpannene av bronse, som hadde blitt båret fram av mennene som var brent opp, og de ble hamret ut til å kle alteret. |
| 40 Det skulle være en påmindelse for israelitterne om, at ingen uindviet, ingen der ikke var af Arons slægt, måtte brænde røgelse for Herrens ansigt; ellers ville det gå, som det gik Kora og hans flok, sådan som Herren havde sagt til ham gennem Moses. | 40 som et mindetegn for israelitterne om, at ingen lægmand, ingen, som ikke hører til Arons efterkommere, må træde frem for at ofre røgelse for Herrens åsyn, for at det ikke skal gå ham som Kora og hans tilhængere, således som Herren havde sagt ham ved Moses. | 40 Det var en påminnelse for Israels barn, for at ingen fremmed som ikke er etterkommer av Aron, skulle komme fram for å brenne røkelse for Herrens åsyn, så det ikke skulle gå ham som Korah og flokken hans, slik Herren hadde talt til ham ved Moses. |
| 41 Den næste dag gav hele israelitternes menighed ondt af sig mod Moses Aron og sagde: "Det er jer, der har dræbt Herrens folk!" | 41 Men dagen efter knurrede hele Israels menighed mod Moses og Aron og sagde: »Det er eder, der har, dræbt Herrens folk!« | 41 Dagen etter klaget hele Israels barns menighet mot Moses og Aron, og sa: "Dere har drept Herrens folk." |
| 42 Men da menigheden samlede sig om Moses og Aron, vendte de sig mod Åbenbaringsteltet, og se, skyen dækkede det, og Herrens herlighedviste sig. | 42 Men da menigheden samlede sig mod Moses og Aron, vendte de sig mod åbenbaringsteltet, og se, skyen dækkede det, og Herrens herlighed kom til syne. | 42 Da menigheten hadde samlet seg mot Moses og Aron, og de vendte seg mot Åpenbaringsteltet, da skjedde det: Se, Åpenbaringsteltet ble dekket av skyen, og Herrens herlighet viste seg. |
| 43 Moses og Aron trådte hen foran Åbenbaringsteltet, | 43 Da trådte Moses og Aron hen foran åbenbaringsteltet, | 43 Da kom Moses og Aron fram foran Åpenbaringsteltet. |
| 44 og Herren talte til Moses og de: | 44 og Herren talede til Moses og Aron og sagde: | 44 Herren talte til Moses og sa: |
| 45 "Fjern jer fra flokken her, for jeg vil straks gøre det af med den!" og de kastede sig ned. | 45 »Fjern eder fra denne menighed, så vil jeg i et nu tilintetgøre dem!« Da faldt de på deres ansigt, | 45 "Trekk dere bort fra denne menigheten, så Jeg kan fortære dem på et øyeblikk." Og de falt ned på sine ansikter. |
| 46 Da sagde Moses til Aron: "Tag fyrbækkenet, læg ild fra alteret på det og kom røgelse på. Gå så hurtigt hen til menigheden og skaf den soning, for Herren har sluppet vreden løs, plagen er brudt ud!" | 46 og Moses sagde til Aron: »Tag din pande, læg gløder fra alteret på og kom røgelse på og skynd dig så hen til menigheden og skaf den soning, thi vreden er brudt frem fra Herren, plagen har allerede taget fat!« | 46 Så sa Moses til Aron: "Ta en ildpanne og legg ild fra alteret i den! Legg røkelse på den og skynd deg å gå bort til menigheten med det, og gjør soning for dem! For vreden er gått ut fra Herrens åsyn. Pesten har brutt ut." |
| 47 Aron tog fyrbækkenet, sådan som Moses havde befalet, og løb midt ind i forsamlingen, og da var plagen allerede brudt ud blandt folket. Han kom røgelsen på, og på den måde skaffede han folket soning. | 47 da tog Aron det, således som Moses havde sagt, og løb midt ind i forsamlingen. Og se, plagen havde allerede taget fat blandt folket, men han kom røgelsen på og skaffede folket soning. | 47 Da tok Aron det, slik Moses hadde befalt, og han sprang midt inn i forsamlingen. Pesten hadde allerede brutt ut blant folket. Så la han i røkelsen og gjorde soning for folket. |
| 48 Han stillede sig mellem de døde og de levende, og så standsede plagen. | 48 Og som han stod der midt imellem døde og levende, hørte plagen op. | 48 Han stilte seg mellom de døde og de levende. Slik ble pesten stanset. |
| 49 14.700 døde af plagen, dertil om de, der var døde på grund af Kora. | 49 Men de, der omkom ved plagen, udgjorde 14700 Mennesker foruden dem, der omkom for Koras skyld. | 49 De som døde i pesten, var fjorten tusen sju hundre, i tillegg til dem som døde for Korahs skyld. |
| 50 Da Aron vendte tilbage til Moses ved indgangen til Åbenbaringsteltet, var plagen standset. | 50 så vendte Aron tilbage til Moses ved indgangen til åbenbaringsteltet, efter at plagen var ophørt. | 50 Så vendte Aron tilbake til Moses ved døren til Åpenbaringsteltet, for pesten hadde stanset. |