Fjerde Mosebog 20 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 I den første måned kom hele israelitternes menighed til Sins ørken, og folket slog sig ned i Kadesh. Dér døde Mirjam, og dér blev hun begravet. | 1 Derpå nåede israelitterne, hele menigheden, til Zins ørken i den første måned, og folket slog sig ned i kadesj. Der døde Mirjam, og der blev hun jordet. | 1 Så kom hele menigheten av Israels barn ut i Sin-ørkenen. Det var i den første måneden, og folket holdt seg i Kadesj. Der døde Mirjam, og hun ble begravet der. |
| 2 Der var ikke vand til menigheden, så de samlede sig om Moses og Aron. | 2 Men der var ikke vand til menigheden; derfor samlede de sig mod Moses og Aron, | 2 Det var ikke vann der til menigheten, så de samlet seg mot Moses og Aron. |
| 3 Folket rettede anklager mod Moses og sagde: "Var vi bare omkommet ligesom vore brødre for Herrens ansigt. | 3 og folket kivedes med Moses og sagde: »Gid vi var omkommet, dengang vore brødre omkom for Herrens åsyn! | 3 Folket trettet med Moses, de talte og sa: "Hadde vi bare omkommet den gangen våre brødre omkom framfor Herrens åsyn! |
| 4 Hvorfor har I ført Herrens forsamling ud i denne ørken, så både vi og vort kvæg skal dø her? | 4 Hvorfor førte I Herrens forsamling ind i denne ørken, når vi skal dø her, både vi og vort kvæg? | 4 Hvorfor har dere ført Herrens forsamling ut i denne ørkenen, så både vi og dyrene våre skulle dø her? |
| 5 Hvorfor har I ført os op fra Egypten og bragt os til dette frygtelige sted, hvor der hverken er korn eller figner eller druer eller granatæbler, og hvor der ikke er vand at drikke?" | 5 Og hvorfor førte I os ud af Ægypten, når I ville have os hen til dette skrækkelige sted, hvor der hverken er korn eller figener, vintræer eller granatæbler, ej heller vand at drikke?« | 5 Hvorfor har dere ført oss opp fra Egypt og latt oss komme til dette onde stedet? Dette er jo et sted som verken har korn, fikener, vintrær eller granatepler. Heller ikke finnes det vann å drikke." |
| 6 Moses og Aron forlod forsamlingen og gik hen til indgangen til Åbenbaringsteltet; de kastede sig ned, og Herrens herlighed viste sig for dem. | 6 Men Moses og Aron begav sig fra forsamlingen hen til åbenbaringsteltets indgang og faldt på deres ansigt. Da viste Herrens herlighed sig for dem, | 6 Så gikk Moses og Aron bort fra forsamlingen til døren til Åpenbaringsteltet. Der falt de ned på ansiktet sitt. Da viste Herrens herlighet seg for dem. |
| 7 Herren sagde til Moses: | 7 og Herren talede til Moses og sagde: | 7 Herren talte til Moses og sa: |
| 8 "Tag staven, og kald menigheden sammen. Du og din bror Aron skal tale til klippen for øjnene af dem, så vil den give vand. Du skal få vand ud af klippen til dem og give menigheden og dens kvæg at drikke." | 8 »Tag staven og kald så tillige med din broder Aron menigheden sammen og tal til klippen i deres påsyn, så giver den vand; lad vand strømme frem af klippen til dem og skaf menigheden og dens kvæg noget at drikke!« | 8 "Ta staven! Så skal du og din bror Aron kalle menigheten sammen. Dere skal tale til klippen rett foran øynene deres, og den skal gi fra seg vann. Slik skal du la det strømme vann ut fra klippen for dem, og gi drikke både til menigheten og dyrene deres." |
| 9 Så tog Moses staven, der lå for Herrens ansigt, sådan som Herren havde befalet ham. | 9 Da tog Moses staven fra dens plads foran Herrens åsyn, som han havde pålagt ham; | 9 Så tok Moses staven fra stedet foran Herrens åsyn, slik Herren hadde befalt ham. |
| 10 Moses og Aron kaldte forsamlingen hen foran klippen, og Moses sagde til dem: "Hør nu, I trodsige! Mon vi kan få vand ud til jer af denne klippe?" | 10 og Moses og Aron kaldte forsamlingen sammen foran klippen, og han sagde til dem: »Hør nu, I genstridige! Mon vi formår at få vand til at strømme frem til eder af denne klippe?« | 10 Moses og Aron samlet forsamlingen foran klippen. Han sa til dem: "Hør nå, dere opprørere! Skal vi nå la det strømme vann ut fra denne klippen for dere?" |
| 11 Så løftede Moses hånden og slogto gange på klippen med sin stav, og der strømmede rigeligt vand ud, så både menigheden og deres kvæg kunne drikke. | 11 Og Moses løftede sin hånd og slog to gange på klippen med sin stav, og der strømmede vand frem i mængde, så at menigheden og dens kvæg kunne drikke. | 11 Så løftet Moses hånden og slo to ganger på klippen med staven sin. Det strømmet fram vann i overflod, og både menigheten og dyrene deres fikk drikke. |
| 12 Men Herren sagde til Moses og Aron: "I troede ikke på mig og agtede ikke min hellighed for øjnene af israelitterne; derfor skal I ikke komme til at føre denne forsamling til det land, jeg har givet dem." | 12 Men Herren sagde til Moses og Aron: »Fordi I ikke troede på mig og helligede mig for israelitternes øjne, skal I ikke komme til at føre denne forsamling ind i det land, jeg vil give dem!« | 12 Da talte Herren til Moses og Aron: "Fordi dere ikke trodde på Meg så dere helliget Meg for øynene på Israels barn, derfor skal dere ikke føre denne forsamlingen inn i det landet Jeg har gitt dem." |
| 13 Det er Meribas vand, hvor israelitterne kom med anklager mod Herren, og hvor han viste sin hellighed på dem. | 13 Dette er meribas vand, hvor israelitterne kivedes med Herren, og hvor han åbenbarede sin hellighed på dem. | 13 Dette var Meribas vann, der Israels barn trettet med Herren, og Han helliget Seg iblant dem. |
| 14 Fra Kadesh sendte Moses bud til Edoms konge: "Dette siger din broder Israel: Du kender alle de trængsler, der har ramt os. | 14 Fra Kadesj sendte Moses sendebud til kongen af Edom med det bud: »Din broder Israel lader sige: du kender jo alle de besværligheder, som er vederfaret os, | 14 Moses sendte budbærere fra Kadesj til kongen i Edom, og sa: "Så sier din bror Israel: Du kjenner til alt strevet vi har hatt, |
| 15 Vores fædre drog ned til Egypten; der boede vi i lang tid, og egypterne mishandlede os og vores fædre. | 15 hvorledes vore fædre drog ned til Ægypten, hvorledes vi boede der i lange tider, og hvorledes ægypterne mishandlede os og vore fædre; | 15 hvordan våre fedre drog ned til Egypt, hvordan vi bodde i Egypt en lang tid, og at egypterne gikk ondt fram mot oss og våre fedre. |
| 16 Men vi råbte til Herren, og Herren hørte os; han sendte en engel og førte os ud af Egypten. Nu er vi i Kadesh, en by der ligger på grænsen til dit landområde. | 16 da råbte vi til Herren, og han hørte vor røst og sendte en engel og førte os ud af Ægypten. Se, nu er vi i byen kadesj ved grænsen af dine landemærker. | 16 Da vi ropte til Herren, hørte Han vår røst. Han sendte Engelen og førte oss ut av Egypt. Se, nå er vi her i Kadesj, en by like ved grensen din. |
| 17 Lad os nu drage gennem dit land. Vi går ikke gennem marker og vingårde, og vi drikker ikke brøndvandet. Vi går ad Kongevejen uden at dreje af til højre eller til venstre, indtil vi er kommet igennem dit område." | 17 Lad os få lov at vandre igennem dit land. Vi vil hverken drage hen over marker eller vinhaver eller drikke vandet i brøndene; vi vil gå ad kongevejen, vi vil hverken bøje af til højre eller venstre, før vi er nået igennem dit land!« | 17 Vi ber deg, la oss få dra gjennom landet ditt! Vi skal ikke gå gjennom verken åkrer eller vingårder. Heller ikke skal vi drikke vann fra brønnene. Vi skal gå på Kongeveien og ikke ta av verken til høyre eller venstre før vi er kommet gjennom ditt landområde." |
| 18 Men Edom svarede ham: "Du må ikke drage igennem hos mig. Hvis du gør det, går jeg imod dig med sværd i hånd." | 18 Men Edom svarede ham: »Du må ikke vandre igennem mit land, ellers drager jeg imod dig med sværd i hånd!« | 18 Men Edom sa til ham: "Du får ikke dra gjennom hos meg. Gjør du det, kommer jeg ut for å møte deg med sverdet." |
| 19 Israelitterne sagde til ham: "Vi drager op ad vejen. Drikker jeg og mit kvæg noget af dit vand, betaler jeg for det. Det er ikke noget at tale om! Jeg ønsker blot at vandre gennem landet." | 19 Da sagde israelitterne til ham: »Vi vil følge den slagne landevej, og der som jeg eller mit kvæg drikker af dine vandingssteder, vil jeg betale derfor det er da ikke noget at være bange for, jeg vil kun vandre derigennem til fods!« | 19 Så sa Israels barn til ham: "Vi skal følge hovedveien, og hvis jeg eller buskapen min drikker noe av vannet ditt, da skal jeg gi deg betaling for det. La meg bare dra gjennom til fots, ikke noe annet." |
| 20 Men han svarede: "Du må ikke drage igennem!" Og Edom rykkede ud mod ham med en stor og stærk hær. | 20 Men han svarede: »Du må ikke drage her igennem!« Og Edom rykkede imod ham med mange krigere og stærkt rustet. | 20 Vi ber deg, la oss få dra gjennom landet ditt! Vi skal ikke gå gjennom verken åkrer eller vingårder. Heller ikke skal vi drikke vann fra brønnene. Vi skal gå på Kongeveien og ikke ta av verken til høyre eller venstre før vi er kommet gjennom ditt landområde." |
| 21 Edom nægtede Israel at drage gennem sit område, og Israel drejede udenom. | 21 Da Edom således formente Israel at drage igennem sine landemærker, bøjede Israel af og drog udenom. | 21 Men Edom sa til ham: "Du får ikke dra gjennom hos meg. Gjør du det, kommer jeg ut for å møte deg med sverdet." |
| 22 Så brød israelitterne op fra Kadesh, og hele israelitternes menighed kom til-bjerget Hor. | 22 Derpå brød israelitterne, hele menigheden, op fra kadesj og kom til bjerget hor. | 22 Så sa Israels barn til ham: "Vi skal følge hovedveien, og hvis jeg eller buskapen min drikker noe av vannet ditt, da skal jeg gi deg betaling for det. La meg bare dra gjennom til fots, ikke noe annet." |
| 23 Og ved-bjerget Hor på grænsen til Edom sagde Herren til Moses og Aron: | 23 Og Herren talede til Moses og Aron ved bjerget hor ved grænsen til Edoms land og sagde: | 23 Men han sa: "Du kan ikke få dra gjennom her." Så kom Edom ut for å møte ham med en stor hær og mektig hånd. |
| 24 "Aron skal gå til sin slægt; han må ikke komme ind i det land, jeg har givet israelitterne, for I trodsede Herrens befaling ved Meribas vand. | 24 »Aron skal nu samles til sin slægt, thi han skal ikke komme ind i det land, jeg vil give israelitterne, fordi I var genstridige mod mit bud ved meribas vand. | 24 Slik nektet Edom å la Israel dra gjennom landområdet sitt. Så trakk Israel seg bort fra ham. |
| 25 Tag Aron og hans søn Eleazar og før dem op på-bjerget Hor. | 25 Tag Aron og hans søn Eleazar og før dem op på bjerget hor; | 25 Hele menigheten av Israels barn brøt opp fra Kadesj og kom til fjellet Hor. |
| 26 Tag så klæderne af Aron, og giv hans søn Eleazar dem på. Dér skal Aron gå til sin slægt og dø." | 26 affør så Aron hans klæder og ifør hans søn Eleazar dem, thi der skal Aron tages bort og dø!« | 26 Ved fjellet Hor, på grensen til landet Edom, talte Herren til Moses og Aron, og sa: |
| 27 Moses gjorde, som Herren havde befalet; de gik op på-bjerget Hor for øjnene af hele menigheden. | 27 da gjorde Moses som Herren bød, og de gik op på bjerget hor i hele menighedens påsyn; | 27 Aron skal forenes med sine fedre, for han skal ikke komme inn i det landet Jeg har gitt til Israels barn, fordi dere gjorde opprør mot Mitt ord ved vannet i Meriba. |
| 28 Moses tog klæderne af Aron og gav hans søn Eleazar dem på. Dér, på toppen af-bjerget, døde Aron, og Moses og Eleazar gik ned fra-bjerget. | 28 og efter at Moses havde afført Aron hans klæder og iført hans søn Eleazar dem, døde Aron deroppe på bjergets top. Men Moses og Eleazar steg ned fra bjerget, | 28 Ta Aron og hans sønn Elasar og før dem opp på fjellet Hor! |
| 29 Da hele menigheden så, at Aron var død, græd hele Israels hus over ham i tredive dage. | 29 og da hele menigheden skønnede, at Aron var død, græd de over Aron i tredive dage, hele Israels hus. | 29 Ta klærne av Aron og ha dem på hans sønn Elasar! For Aron skal forenes med sine fedre og dø der. |