Fjerde Mosebog 21 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Da de kana'anæere - kongen i Arad - som boede i Sydlandet, hørte, at israelitterne var på vej ad Atarim?vejen, angreb de israelitterne og tog nogle af dem til fange. | 1 Men da Kana'anæeren, kongen af arad, der boede i Sydlandet, hørte, at Israel rykkede frem ad Atarimvejen, angreb han Israel og tog nogle af dem til fange. | 1 Så gjorde Moses som Herren hadde befalt, og framfor hele menighetens øyne gikk de opp til fjellet Hor. |
| 2 Da aflagde Israel dette løfte til Herren: "Hvis du giver dette folk i min magt, vil jeg lægge band på deres byer." | 2 Da aflagde Israel et løfte til Herren og sagde: »Hvis du giver dette folk i min hånd, vil jeg læggeband på deres byer!« | 2 Moses tok klærne av Aron og hadde dem på hans sønn Elasar. Og Aron døde der på toppen av fjellet. Så kom Moses og Elasar ned fra fjellet. |
| 3 Herren bønhørte israelitterne og gav kana'anæerne i deres magt. Israelitterne lagde band på dem og deres byer, og stedet fik navnet Horma. | 3 Og Herren hørte Israels røst og gav Kana'anæerne i deres hånd, hvorefter de lagde band på dem og deres byer. Derfor gav man stedet navnet Horma. | 3 Da hele menigheten så at Aron var død, sørget hele Israels hus over Aron i tretti dager. |
| 4 Så brød de op fra-bjerget Hor i retning mod Sivhavet for at gå uden om Edom. Undervejs mistede folket tålmodigheden | 4 Så brød de op fra bjerget hor i retning af det Røde Hav for at komme uden om Edoms land. Undervejs blev folket utålmodigt | 4 Kongen i Arad, kanaaneeren som bodde i Sør, hørte da at Israel drog fram på veien til Atarim. Da gikk han til strid mot Israel og tok noen av dem til fange. |
| 5 og talte mod Gud og mod Moses: "Hvorfor har I ført os op fra Egypten for at dø i ørkenen? Her er jo hverken brød eller vand, og vi er lede ved den elendige føde." | 5 Og talte mod Gud og Moses og sagde: »Hvorfor førte I os ud af Ægypten, når vi skal dø i ørkenen? Her er jo hverken brød eller vand, og vi er lede ved denne usle føde.« | 5 Folket talte mot Gud og mot Moses og sa: "Hvorfor har dere ført oss opp fra Egypt for å dø i ørkenen? For her finnes det verken brød eller vann, og vår sjel vemmes ved dette usle brødet." |
| 6 Men Herren sendte slanger, som bed folket, og mange israelitter døde. | 6 Da sendte Herren giftslanger blandt folket, og de bed folket så en mængde af Israel døde. | 6 Da sendte Herren giftslanger inn blant folket, og de bet folket. Da døde mange av Israelsfolket. |
| 7 Da kom folket til Moses og sagde: "Vi har syndet, for vi har talt mod Herren og mod dig. Bed til Herren om, at han skal fjerne slangerne fra os!" Moses bad for folket, | 7 Så kom folket til Moses og sagde: »Vi har syndet ved at tale imod Herren og dig; gå i forbøn hos Herren, at han tager slangerne fra os!« Og Moses gik i forbøn for folket. | 7 Derfor kom folket til Moses og sa: "Vi har syndet, for vi har talt mot Herren og mot deg. Gå i forbønn til Herren om at Han må ta slangen bort fra oss." Så gikk Moses i forbønn for folket. |
| 8 og Herren sagde til Moses: "Lav en slange og sæt den på enstang! Enhver, der er blevet bidt, og som ser på den, skal beholde livet." | 8 Da sagde Herren til Moses: »Lav dig en slange og sæt den på en stang, så skal enhver slangebidt, der ser hen på den, leve!« | 8 Da sa Herren til Moses: "Lag deg en giftslange og sett den på en stang! Da skal det skje: Hver den som er bitt og ser på den, skal leve." |
| 9 Så lavede Moses en kobberslange og satte den på en stang; hvis nogen så blev bidt af en slange og rettede sit blik mod kobberslangen, beholdt han livet. | 9 Da lavede Moses en kobberslange og satte den på en stang; og enhver, der så hen på kobberslangen, når en slange havde bidt ham, beholdt livet. | 9 Så laget Moses en kobberslange og satte den på en stang. Da skjedde det: Hver gang en slange hadde bitt noen, og han festet blikket på kobberslangen, fikk han leve. |
| 10 Derpå brød israelitterne op og slog lejr i Obot. | 10 Så brød israelitterne op og slog lejr i Obot; | 10 Israels barn drog videre og slo leir i Obot. |
| 11 De brød op fra Obot og slog lejr i Ijje-ha-Abarim i ørkenen øst for Moab. | 11 og de brød op fra obot og slog lejr i Ijje ha'aim i ørkenen østen for Moab. | 11 De brøt så opp fra Obot og slo leir i Ijje-Abarim, i ørkenen som ligger øst for Moab, mot soloppgangen. |
| 12 Derfra brød de op og slog lejr i Zered-dalen. | 12 Derfra brød de op og slog lejr i Zereddalen. | 12 Derfra brøt de opp og slo leir i Sered-dalen. |
| 13 Derfra brød de op og slog lejr i ørkenen på den anden side af Arnonfloden, som kommer fra amoritternes område. Arnon er grænsen mellem moabitterne og amoritterne. | 13 Derfra brød de op og slog lejr i ørkenen hinsides Arnon, som udspringer på amoriternes område, thi Arnon var Moabs grænse mod Amoriterne. | 13 Så brøt de opp derfra og slo leir på den andre siden av Arnon, som går gjennom ørkenen som strekker seg fra grensen til amorittene. For Arnon danner grensen til Moab, mellom Moab og amorittene. |
| 14 Derfor hedder det i Bogen om Herrens Krige: "... Vaheb i Sufa og-dalene, Arnon | 14 Derfor hedder det i bogen om Herrens krige: Vaheb i Sufa og dalene, arnon og dalenes skrænt, | 14 Derfor blir det sagt i Boken om Herrens kriger: "Vaheb i Sufa, Arons bekkefar, |
| 15 og-dalenes skråning, som strækker sig hen imod Ar og grænser til Moabs område." | 15 som strækker sig til ars sæde og læner sig til Moabs grænse. | 15 og skråningen ved bekkefarene som strekker seg til Ar-bygden, og støter mot grensen til Moab." |
| 16 Derfra drog de til Be'er. Det er den brønd, hvor Herren sagde til Moses: "Kald folket sammen, så vil jeg give dem vand." | 16 Derfra brød de op til Be'r; det er det Be'er, Herren havde for øje, da han sagde til Moses: »Kald folket sammen, så vil jeg give dem vand!« | 16 Derfra drog de videre til Be'er, som er den kilden der Herren sa til Moses: "Samle folket sammen, og Jeg skal gi dem vann." |
| 17 Da sang israelitterne denne sang: "Brønd, væld frem! Syng om den! | 17 da sang israelitterne denne sang: brønd, væld frem! Syng til dens pris! | 17 Da sang Israel denne sangen: "Spring fram, du kilde! Alle skal lovsynge den, |
| 18 Brønden, som stormænd gravede, som folkets fyrster borede, fyrster med scepter og herskerstav." | 18 brønd, som høvdinger grov, som folkets ædle bored med herskerspir og stave! Fra ørkenen brød de op til Mattana; | 18 brønnen høvdingene grov, hogd ut av de fornemste menn i folket, av lovgiveren, med sine herskerstaver." Fra ørkenen drog de videre til Mattana, |
| 19 Fra) ørkenen drog de til Mattana, fra Mattana tilNahaliel, fra Nahaliel til Bamot | 19 fra Mattana til Nahaliel; fra Nahaliel til Bamot; | 19 fra Mattana til Nahaliel, fra Nahaliel til Bamot, |
| 20 og fra Bamot til-dalen i Moabs land neden for Pisgas tinde, hvorfra man har udsigt over ørkenlandet. | 20 fra Bamot til Halen på Moabs højslette, til Pisgas top, som rager op over ørkenen. | 20 og fra Bamot, i dalen i Moabs land, til toppen av Pisga, der det er utsikt ned til ødemarken. |
| 21 Israelitterne sendte bud til amoritterkongen Sihon: | 21 Israel sendte nu sendebud til amoriterkongen sihon og lod sige: | 21 Så sendte Israel budbærere til Sihon, amorittenes konge, og sa: |
| 22 "Lad os drage gennem dit land! Vi drejer ikke af gennem marker og vingårde, vi drikker ikke af brøndvandet. Vi går ad Kongevejen, indtil vi er kommet igennem dit område." | 22 »Lad mig få lov at drage igennem dit land! vi vil ikke dreje ind på marker eller i vinhaver, vi vil ikke drikke vand af brøndene, vi vil følge kongevejen, indtil vi er nået igennem dit land! | 22 "La meg få dra gjennom landet ditt! Vi vil ikke gå inn på åkrene eller vingårdene. Vi skal ikke drikke vann fra brønnene. Vi skal gå på Kongeveien til vi har reist gjennom landområdet ditt." |
| 23 Men Sihon gav ikke Israel tilladelse til at drage igennem sit land. Sihon samlede hele sin hær og rykkede ud mod Israel i ørkenen; han kom til Jasa og gik til angreb på Israel. | 23 Men sihon tillod ikke Israel at drage igennem sit land; derimod samlede han alt sit krigsfolk og rykkede ud i ørkenen imod Israel, og da han nåede Jaza, angreb han Israel. | 23 Men Sihon ville ikke la Israel dra gjennom landområdet sitt. Derfor samlet Sihon alt folket sitt og drog ut for å møte Israel i ørkenen. Han kom til Jahas og gikk til strid mot Israel. |
| 24 Men Israel slog ham med sværd og erobrede hans land fra Arnon til Jabbok, lige til ammonitternes land, for ammonitternes grænse var befæstet. | 24 Men Israel slog ham med sværdet og underlagde sig hans land fra arnon til Jabbok, til ammoniternes land; thi jazer ligger ved ammoniternes grænse; | 24 Men Israel slo ham med sverdets egg, og de tok landet hans i eie fra Arnon til Jabbok, helt til landet til Ammons barn. For grensen til Ammons barn var befestet. |
| 25 Israel indtog alle disse byer og bosatte sig i alle amoritternes byer, i Heshbon med tilhørende småbyer. | 25 og Israel indtog alle disse byer, og Israel bosatte sig i alle amoriternes byer, i Hesjbon og alle tilhørende småbyer. | 25 Så tok Israel alle disse byene, og Israel bosatte seg i alle byene til amorittene, i Hesjbon og i alle landsbyene omkring. |
| 26 Heshbon var amoritterkongen Sihons by. Han havde ført krig mod den tidligere moabitterkonge og havde taget hele hans land lige til Amon. | 26 Thi Hesjbon var amoriterkongen sihons by; han havde angrebet Moabs forrige konge og frataget ham hele hans land indtil arnon. | 26 For Hesjbon var byen til Sihon, amorittenes konge, han som hadde stridd mot den forrige kongen i Moab. Han hadde tatt fra ham alt landet hans helt til Arnon. |
| 27 Derfor siger digterne: "Kom til Heshbon, den skal bygges op, Sihons by skal grundfæstes. | 27 Derfor synger skjaldene: kom hid til Hesjbon, lad den blive bygget og grundfæstet, sihons by! | 27 Derfor sier de som skaper vers: Kom til Hesjbon, la den bygges! Sihons by skal grunnfestes. |
| 28 Ild slog ud fra Heshbon, en flamme fra Sihons by; den fortærede Ar i Moab, Arnonhøjenes Ba'aler. | 28 Thi ild for ud fra Hesjbon, ildslue fra Sihons stad, den fortærede Moabs byer, opåd arnons højder. | 28 For ild gikk ut fra Hesjbon, en ildslue fra Sihons by. Den fortærte Ar i Moab, dem som bodde på åsene ved Arnon. |
| 29 Ve dig, Moab! Kemoshs folk, du er gået til grunde! Sønnerne har han gjort til flygtninge, døtrene er i fangenskab hos amoritterkongen Sihon. | 29 Ve dig, Moab! det er ude med dig, Kemosjs folk! Han gjorde sine sønner til flygtninge og sine døtre til krigsfanger for Sihon, amoriternes konge. | 29 Ve deg, Moab! Du er fortapt, du Kamosjs folk! Han har gitt sine sønner til å bli flyktninger og sine døtre til fangenskap, til Sihon, amorittenes konge. |
| 30 Vi skød dem ned, Heshbon gik til grunde lige til Dibon; vi tilintetgjorde dem lige til Nofa, der ligger over for Medeba." | 30 Og vi skød dem ned, Hesjbon er tabt indtil Dibon; vi lagde dem øde til Nofa, som ligger ved Medeba. | 30 Men vi har skutt dem ned. Hesjbon er ødelagt helt til Dibon. Så la vi landet øde helt til Nofah, som strekker seg til Medeba. |
| 31 Så bosatte israelitterne sig i amoritternes land. | 31 Så bosatte Israel sig i amoriternes land. | 31 Så ble Israel boende i amorittenes land. |
| 32 Moses sendte nogle mænd ud for at udspionere Jazer, og israelitterne indtog den med tilhørende småbyer og fordrev amoritterne, som boede der. | 32 Derpå sendte Moses spejdere til Jazer; og de erobrede det tillige med tilhørende småbyer, og han drev de der boende Amoriter bort. | 32 Moses sendte ut speidere mot Jaser. De inntok landsbyene og drev ut amorittene som bodde der. |
| 33 Så begav de sig op i retning af Bashan, og med hele sin hær rykkede Bashans konge Og ud til kamp mod dem ved Edre'i. | 33 Derpå vendte de om og drog ad basan til. Da rykkede og, kongen af basan, ud imod dem med alle sine krigere og angreb dem ved Edrei. | 33 Så snudde de og drog opp på veien mot Basan. Da kom kong Og av Basan ut for å møte dem, han og hele folket hans, for å gå til strid mot dem ved Edre'i. |
| 34 Da sagde Herren til Moses: "Vær ikke bange for ham, for jeg giver ham og hele hans hær og hans land i din magt. Du skal gøre med ham, som du gjorde med amoritterkongen Sihon, der regerede i Heshbon." | 34 Men Herren sagde til Moses: »Frygt ikke for ham! Thi jeg giver ham og alle hans krigere og hans land i din hånd, så at du kan handle med ham, som du handlede med amoriterkongen Sihon, der boede i Hesjbon.« | 34 Da sa Herren til Moses: "Vær ikke redd for ham, for Jeg har overgitt ham i din hånd, sammen med hele folket hans og landet hans. Du skal gjøre med ham som du gjorde med Sihon, amorittenes konge, som bodde i Hesjbon." |
| 35 Så slog de ham og hans sønner og hele hans hær; der var ingen, der overlevede. Og de erobrede hans land. | 35 Da slog de ham og hans sønner og alle hans krigere, så at ikke en eneste af dem undslap, og derpå underlagde de sig hans land. | 35 Så slo de ham, hans sønner og hele folket hans, helt til det ikke var noen overlevende igjen etter ham. Og de tok landet hans i eie. |