Fjerde Mosebog 24 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Da Bileam så, at det var godt i Herrens øjne, at Israel blev velsignet, gik han ikke hen for at tage varsler, som han havde gjort de forrige gange, men vendte sig mod ørkenen. | 1 Men da Bileam så, at Herrens hu stod til at velsigne Israel, gik han ikke som de forrige gange hen for at søge varsler, men vendte sig mod ørkenen | 1 Da Bileam innså at det var godt i Herrens øyne at han skulle velsigne Israel, gikk han ikke for å søke overnaturlige varsler, slik han hadde gjort de andre gangene. I stedet vendte han ansiktet mot ørkenen. |
| 2 Og da han løftede blikket og så Israel ligge lejret, stamme ved stamme, kom Guds ånd over ham | 2 Og Bileam så op og fik øje på Israel; som lå lejret stamme for stamme. Da kom Guds Ånd over ham, | 2 Bileam løftet blikket og så Israel som lå i leir stammevis. Og Guds Ånd kom over ham. |
| 3 og han fremsagde sit spådomsord: "Således siger Bileam, Beors søn, således siger den mand, hvis øje ser klart; | 3 og han fremsatte sit sprog: så siger Bileam, Beors søn, så siger manden, hvis øje er lukket, | 3 Da bar han fram sitt syn og sa: "Så sier Bileam, Beors sønn, så sier mannen som har fått sine øyne åpnet, |
| 4 således siger han, der hører Guds tale og skuer den Almægtiges syner, hensunken, men med øjnene åbne: | 4 så siger han, der hører Guds ord og kender den højestes viden, som skuer den almægtiges syner, hensunken, med opladt øje: | 4 så sier han som hører Guds ord, som skuer et syn fra Den Allmektige, han som faller ned med åpnede øyne: |
| 5 Hvor dejlige er dine telte, Jakob, dine boliger, Israel! | 5 Hvor herlige er dine telte, Jiakob, og dine boliger, Israel! | 5 Hvor skjønne er dine telt, du, Jakob, dine boliger, du, Israel! |
| 6 Som palmer i lange rækker, som haver ved en flod, som aloe?træer, Herren har plantet, som cedertræer ved vand. | 6 Som dale, der strækker sig vidt, som haver langs med en flod, som aloetræer, Herren har plantet, som cedre ved vandets bred. | 6 Lik daler som folder seg ut, lik hager ved elvebredden, lik alo‰trær plantet av Herren, lik sedrer som vokser ved vann. |
| 7 Dets spande løber over med vand, der er rigeligt vand til dets korn. Dets konge er mægtigere end Agag, dets kongedømme er ophøjet. | 7 Dets spande flyder over med vand, dets korn fåt rigelig væde. Mægtigere end agagerdets konge, og ophøjet er dets kongedømme. | 7 Vann strømmer fra hans vannkar, og hans ætt skal bli som mange vann. Hans konge skal være større enn Agag, og hans kongerike skal være opphøyet. |
| 8 Gud førte det ud afEgypten, det bærer vildoksens horn; det æder folkeslag, der er dets fjender, det gnaver deres ben, det knuser sine undertrykkere. | 8 Gud førte det ud af Ægypten, det har en vildokses horn; det opæder de folkeslag der står det imod, søndrer deres ben og knuser deres lænder | 8 Det var Gud som førte ham ut fra Egypt. Han har styrke som en villokse. Han skal ødelegge folkeslagene, dem som er hans fiender. Deres bein skal han bryte og gjennombore dem med sine piler. |
| 9 Det har lagt sig til hvile som en løve, som en hunløve, hvem tør vække det? Velsignet de, der velsigner dig, forbandet de, der forbander dig!" | 9 det lægger sig, hviler som en løve, ja, som en løvinde, hvo tør vække det! Velsignet, hvo dig velsigner, forbandet, hvo dig forbander! | 9 Han bøyer seg ned, han legger seg ned som en løve, ja, som en løvinne, hvem våger å vekke ham? Velsignet er den som velsigner deg, og forbannet er den som forbanner deg." |
| 10 Nu blev Balak vred på Bileam; han slog hænderne sammen og sagde til ham: "Det var, for at du skulle forbande mine fjender, jeg tilkaldte dig, og tre gange har du nu velsignet dem! | 10 Da blussede Balaks vrede op mod Bileam, og han slog hænderne sammen; og Balak sagde til Bileam: »For at forbande mine fjender bad jeg dig komme, og se, nu har du velsignet dem tre gange! | 10 Da ble Balaks vrede opptent mot Bileam, og han slo hendene sammen. Balak sa til Bileam: "Jeg kalte deg hit for å forbanne fiendene mine, og se, du har velsignet dem rikt disse tre gangene. |
| 11 Skynd dig hjem! Jeg har ganske vist lovet, at jeg ville betale dig, men Herren har forhindret, at du får betaling." | 11 Skynd dig derhen, hvor du kom fra! Jeg lovede dig rigelig løn, men mon har Herren unddraget dig den!« | 11 Derfor skal du nå flykte tilbake til ditt eget sted. Jeg sa jeg ville vise deg stor ære, men se, Herren har hindret deg fra å få denne æren." |
| 12 Bileam svarede Balak: "Sagde jeg måske ikke til de sendebud, du sendte til mig, | 12 Men Bileam sagde til Balak: »Sagde jeg ikke allerede til sendebudene, du sendte mig: | 12 Da svarte Bileam Balak: "Talte jeg ikke også til budbærerne du sendte til meg, og sa: |
| 13 at selv om du, Balak, gav mig alt det selv og guld, der kan være i dit hus, kunne jeg ikke af mig selv gøre noget som helst, der går mod Herrens befaling. Kun det, Herren taler til mig, kan jeg tale. | 13 Om Balak så giver mig alt det sølv og guld, han har i sit hus, kan jeg ikke være ulydig mod Herren og gøre noget som helst af egen vilje; hvad Herren siger, vil jeg sige! | 13 Selv om Balak hadde gitt meg huset sitt fullt av sølv og gull, kunne jeg ikke gått utenom ordet fra Herren, så jeg skulle gjøre godt eller ondt ut fra mitt eget hjerte. Det Herren sier, det må jeg tale. |
| 14 Nu drager jeg hjem til mit folk. Men jeg vil advare dig om, hvad dette folk skal gøre ved dit folk gang i fremtiden." | 14 Vel, jeg drager til mit folk, men kom, jeg vil lade dig vide, hvad dette folk skal gøre ved dit folk i de sidste dage.« | 14 Og se, nå vil jeg dra tilbake til mitt folk. Men kom nå hit, så jeg kan varsle deg om hva dette folket skal gjøre med ditt folk i de siste dager." |
| 15 Bileam fremsagde sit spådomsord: "Således siger Bileam, Beors søn, således siger den mand, hvis øje ser klart; | 15 Derpå fremsatte han sit sprog: så siger Bileam, Beors søn, så siger manden, hvis øje er lukket, | 15 Så bar han fram sitt syn og sa: "Så sier Bileam, Beors sønn, og så sier mannen som har fått sine øyne åpnet, |
| 16 således siger han, der hører Guds tale, som kender den Højestes viden og skuer den Almægtiges syner, hensunken, men med øjnene åbne: | 16 så siger han, der hører Guds ord og kender den højestes viden, som skuer den almægtiges syner, hensunken, med opladt øje: | 16 så sier han som hører Guds ord, og som kjenner kunnskapen fra Den Høyeste, som skuer et syn fra Den Allmektige, han som faller ned med åpnede øyne: |
| 17 Jeg ser ham, dog ikke nu, skimter ham, men ikke nær. En stjerne træder frem fra Jakob, en herskerstav rejser sig fra Israel, den skal knuse Moabs tindinger og issen på alle Set?sønnerne. | 17 jeg ser ham, dog ikke nu, jeg skuer ham, dog ikke nær! En sterne opgår af Jakob, et herskerspir løfter sig fra Israel! Han knuser Moabs tindinger og alle setsønnernes isse. | 17 Jeg ser Ham, men ikke nå. Jeg skuer Ham, men ikke nær. En Stjerne trer fram fra Jakob. En Kongestav reiser seg fra Israel og knuser Moabs panne og bryter ned Sets ætt. |
| 18 Edom bliver erobret, hver flygning fra Se'ir tilintetgøres. | 18 Edom bliver et lydland, og Seirs undslupne går til grunde, Israel udfolder sin magt, | 18 Edom skal bli hans eiendom, også Se'ir, hans fiender, blir hans eiendom, mens Israel går mektig fram. |
| 19 Jakob skal kue sine fjender, Israel skal sejre." | 19 og Jakob kuer sine fjender. | 19 Fra Jakob skal En få herredømme. De overlevende i byen fører Han i fortapelsen." |
| 20 Da han så Amalek, fremsagde han dette spådomsord: "Først blandt folkene er Amalek, dets fremtid er viet til undergang." | 20 Men da han så amalekiterne, fremsatte han sit sprog: . det første af folkene er Amalek, men til sidst vies det til undergang! | 20 Så fikk han øye på Amalek, og han bar fram sitt syn og sa: "Den første blant folkeslagene var Amalek, men den siste skal han være, helt til han går fortapt." |
| 21 Da han så kenitterne, fremsagde han dette spådomsord: "Så sikker din bolig end er, og din rede, anbragt på klippen, | 21 Og da han så keniterne, fremsatte han sit sprog: urokkelig er din bolig, din rede bygget på klippen. | 21 Så fikk han se kenittene, og han bar fram sitt syn og sa: "Fast er ditt bosted, og ditt reir er lagt på klippen. |
| 22 skal du dog blive plyndret, Kain! Hvor længe, før Assur fører dig i fangenskab!" | 22 Kain er dog hjemfalden til undergang! Hvor længe? Assur skal føre dig bort! | 22 Likevel skal Kain fortæres. Om hvor lenge vil Assyria føre deg bort i fangenskap?" |
| 23 Og Bileam fremsagde dette spådomsord: "Ak, hvem overlever af Nordens folk? | 23 Derpå fremsatte han sit sprog: ve! Hvo bliver i live, når Gud lader det ske! | 23 Så bar han fram sitt syn og sa: "Ve! Hvem kan bli stående når Gud setter dette i verk? |
| 24 Der kommer skibe fra kittæerne, de betvinger både Assur og Eber. Så skal også de gå til grunde!" | 24 der kommer skibe fra kittæernes kyst; de kuer assur, de kuer Eber men også han er viet til undergang! | 24 Men skip skal komme fra kystene i Kypros, og de skal underlegge seg Assyria og underlegge seg Eber. Også Amalek skal bli underlagt til han går fortapt." |
| 25 Så brød Bileam op og drog hjem til sig selv. Og også Balak gik sin vej. | 25 Så drog Bileam tilbage til sin hjemstavn; og Balak gik også bort. | 25 Så stod Bileam opp og gikk bort, han vendte tilbake til sitt eget sted. Balak gikk også sin vei. |