Fjerde Mosebog 27 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Selofkads døtre trådte frem; Selofkad var søn af Hefer, søn af Gilead, søn af Makir, søn af Manasse, af Josefs søn Manasses slægt. Hans døtre hed Makla, Noa, Hogla, Milka og Tirsa. | 1 Men Zelofhads døtre, hvis fader var en søn af hefer, en søn af Gilead, en søn af Makir, en søn af Manasse - de hørte altså til Josefs søn Manasses slægter, og deres navne var Mala, Noa, Hogla, Milka og Tirza - trådte hen | 1 Så kom døtrene til Selofhad, som var sønn av Hefer, sønn av Gilead, sønn av Makir, sønn av Manasse, fra ættene til Manasse, Josefs sønn. Dette var navnene på hans døtre: Makla, Noa, Hogla, Milka og Tirsa. |
| 2 De trådte frem for Moses og præsten Eleazar og overhovederne og hele menigheden ved indgangen til Åbenbaringsteltet og sagde: | 2 Og stillede sig frem for Moses, præsten Eleazar, øversterne og hele menigheden ved indgangen til åbenbaringsteltet og sagde: | 2 De stilte seg foran Moses, foran presten Elasar og foran høvdingene og hele menigheten, ved døren til Åpenbaringsteltet, og de sa: |
| 3 "Vores far døde i ørkenen. Han var ikke med i den flok, der rottede sig sammen mod Herren, Koras flok; han døde for sin egen synd. Han havde ingen sønner. | 3 »Vor fader døde i ørkenen han hørte ikke med til Koras tilhængere, dem, der rottede sig sammen mod Herren, men døde for sin egen synds skyld og han havde ingen sønner. | 3 "Vår far døde i ørkenen. Men han var ikke i flokken av dem som sluttet seg sammen mot Herren, Korahs flokk, men han døde i sin egen synd. Han hadde ingen sønner. |
| 4 Hvorfor skal vores fars navn rives ud af slægten, fordi han ikke har en søn? Giv os ejendom på linie med vores fars brødre!" | 4 Hvorfor skal nu vor faders navn udslettes af hans slægt, fordi han ingen søn havde? Giv os ejendom blandt vor faders brødre!« | 4 Hvorfor skulle vår fars navn bli borte fra hans slekt fordi han ikke hadde noen sønn? Gi oss en eiendom blant vår fars brødre!" |
| 5 Moses forelagde deres sag for Herren, | 5 Og Moses lagde deres sag frem for Herrens åsyn. | 5 Så la Moses saken deres fram for Herrens åsyn. |
| 6 og Herren svarede Moses: | 6 Da talede Herren således til Moses: | 6 Og Herren talte til Moses og sa: |
| 7 "Selofkads døtre har ret. Du skal give dem fast arvelod på linie med deres fars brødre; du skal overdrage dem deres fars arvelod. | 7 »Zelofbads døtre har ret i, hvad de siger; giv dem ejendom til arvelod mellem deres faders brødre og lad deres faders arvelod tilfalde dem | 7 "Selofhads døtre taler helt rett. Du skal sannelig gi dem en eiendom som arv blant deres fars brødre, og la deres fars arv gå videre til dem. |
| 8 Og du skal sige til israelitterne: Når en mand dør uden at have en søn, skal I overdrage hans arvelod til hans datter. | 8 Og til israeliterne skal du tale og sige således: Når en mand dør uden at efterlade sig nogen søn, da skal I lade hans arvelod gå i arv til hans datter; | 8 Du skal tale til Israels barn og si: Hvis en mann dør og ikke har noen sønn, da skal dere gi arven hans videre til hans datter. |
| 9 Hvis han ikke har nogen datter, skal I give hans arvelod til hans brødre. | 9 har han heller ingen datter, skal I give hans arvelod til hans brødre; | 9 Hvis han ikke har noen datter, skal dere gi arven hans til hans brødre. |
| 10 Hvis han ikke har nogen brødre, skal I give hans arvelod til hans fars brødre. | 10 har han heller ingen brødre, skal I give hans arvelod til hans farbrødre; | 10 Hvis han ikke har brødre, skal dere gi arven hans til hans fars brødre. |
| 11 Hvis hans far ikke har brødre, skal I give hans arvelod til hans nærmeste kødelige slægtning; han skal arve den." Dette skal være gældende lov for israelitterne, sådan som Herren befalede Moses. | 11 og har hans fader ingen brødre, skal I give hans arvelod til hans nærmeste kødelige slægtning, som så skal arve den. Det skal være israeliterne en retsgyldig anordning, som Herren har pålagt Moses.« | 11 Hvis hans far ikke har brødre, skal dere gi arven hans til den nærmeste slektningen i hans slekt, og han skal eie den. Dette skal være en rettsgyldig lov for Israels barn, slik Herren har befalt Moses." |
| 12 Herren sagde til Moses: "Gå op på Abari-bjerget og se ud over det land, jeg har givet israelitterne. | 12 Og Herren sagde til Moses: »Stig op på åbarimbjerget her og se ud over landet, som jeg vil give israeliterne. | 12 Herren sa til Moses: "Gå opp på dette Abarim-fjellet og se utover det landet Jeg har gitt til Israels barn. |
| 13 Når du har set ud over det, skal også du gå til din slægt, ligesom din bror Aron gjorde. | 13 Og når du har set ud over det, skal også du samles til din slægt ligesom din broder Aron; | 13 Når du har sett det, skal også du bli forenet med ditt folk, slik som din bror Aron også ble forenet med dem. |
| 14 I trodsede jo min befaling i Sins ørken for øjnene af dem, da menigheden satte sig imod at agte min hellighed dengang med vandet." Det er Meribat?Kadeshs vand i Sins ørken. | 14 I var jo genstridige mod mit ord i Zins ørken, dengang menigheden yppede kiv, så at I ikke helligede mig i deres påsyn ved at skaffe vand.« .det er Meriba Kadesjs vand i Zins ørken. | 14 For i Sin-ørkenen, da menigheten gjorde opprør, gjorde dere opprør mot Min befaling om å hellige Meg ved vannet rett framfor øynene på dem." Dette er vannet ved Meriba, ved Kadesj i Sin-ørkenen. |
| 15 Moses sagde til Herren: | 15 Og Moses talte således til Herren: | 15 Da talte Moses til Herren og sa: |
| 16 "Måtte Herren, Gud der giver alle skabninger livsånde, indsætte en mand over menigheden, | 16 »Måtte Herren, Gud over alt køds ånder, indsætte en mand over menigheden, | 16 "Må Herren, Han som er Gud over åndslivet til alt kjød, sette en mann over menigheten, |
| 17 som kan drage ud og vende hjem i spidsen for dem, føre dem ud i krig og hjem igen, så Herrens menighed ikke bliver som får uden hyrde." | 17 som kan drage ud og hjem i spidsen for dem og føre dem ud og hjem, for at ikke Herrens menighed skal blive som en hjord uden hyrde!« | 17 en som kan gå ut foran dem og som kan gå inn foran dem, en som kan lede dem ut og føre dem inn, så ikke Herrens menighet blir som sauer uten hyrde." |
| 18 Herren sagde til Moses: "Tag Josva, Nuns søn, en mand som har ånd i sig, og læg hånden på ham! | 18 da sagde Herren til Moses: »Tag Josua, Nuns søn, en mand, i hvem der er ånd, læg din hånd på ham, | 18 Herren sa til Moses: "Ta med deg Josva, Nuns sønn! Han er en mann som Ånden er i, og du skal legge hånden på ham. |
| 19 Fremstil ham for præsten Eleazar og hele menigheden og indsæt ham i deres nærvær! | 19 fremstil ham for præsten Eleazar og hele menigheden og indsæt ham således i deres påsyn; | 19 Still ham fram for presten Elasar og foran hele menigheten, og innsett ham i tjenesten foran øynene deres! |
| 20 Overdrag ham noget af din myndighed, så hele israelitternes menighed adlyder ham. | 20 og overdrag ham noget af din værdighed, for at hele israeliternes menighed kan adlyde ham . | 20 Du skal legge av din egen verdighet på ham, så hele menigheten av Israels barn kan være lydig. |
| 21 Han skal træde frem for præsten Eleazar, som for Herrens ansigt skal spørge om råd for ham ved afgørelse med Urim. På hans befaling skal de drage ud, og på hans befaling skal de vende hjem, han og alle israelitterne, hele menigheden." | 21 Men han skal træde frem for præsten Eleazar, for at han kan skaffe ham Urims kendelse for Herrens åsyn; på hans bud skal han drage ud, og på hans bud skal han vende hjem, han og alle israeliterne, hele menigheden.« | 21 Han skal stå foran presten Elasar, som for Herrens åsyn skal spørre om dommen fra urim for ham. På hans ord skal de gå ut, og på hans ord skal de komme inn, både han og alle Israels barn, hele menigheten." |
| 22 Moses gjorde, sådan som Herren havde befalet ham. Han tog Josva og fremstillede ham for præsten Eleazar og hele menigheden; | 22 Moses gjorde som Herren havde pålagt ham; han tog Josua og fremstillede ham for præsten Eleazar og hele menigheden; | 22 Så gjorde Moses som Herren hadde befalt ham. Han tok Josva og stilte ham fram for presten Elasar, og foran hele menigheten. |
| 23 han lagde sine hænder på ham og indsatte ham, sådan som Herren havde befalet ved Moses. | 23 og han lagde sine hænder på ham og indsatte ham, således som Herren havde påbudt ved Moses. | 23 Han la hendene sine på ham og innsatte ham i tjenesten, slik Herren hadde befalt ved Moses' hånd. |