Fjerde Mosebog 9 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 I det andet år, i den første måned, efter at israelitterne var draget ud af Egypten, talte Herren til Moses i Sinajs ørken. Han sagde: | 1 Herren talede således til Moses i Sinaj ørken i den første måned af det andet år efter deres udvandring fra Ægypten: | 1 Herren talte til Moses i Sinai-ørkenen, i den første måneden i det andre året etter at de hadde kommet ut fra landet Egypt, og Han sa: |
| 2 "Israelitterne skal holde påske til den fastsatte tid. | 2 Israeliterne skal fejre påsken til den fastsatte tid, | 2 "La Israels barn holde påsken på den fastsatte tiden. |
| 3 Den fjortende dag i denne måned skal I holde den til den fastsatte tid, lige inden mørket falder på. I skal holde den efter alle forordninger og forskrifter om den." | 3 på den fjortende dag i denne måned ved aftenstid skal I fejre den til den fastsatte tid; overensstemmende med alle anordningerne og lovbudene om den skal I fejre den! | 3 På den fjortende dagen i denne måneden, mellom de to aftenstundene, skal dere holde påske til fastsatt tid. Etter alle lovene og forskriftene for den skal dere holde den." |
| 4 Så gav Moses israelitterne besked om at holde påske, | 4 Da sagde Moses til israeliterne, at de skulle fejre påsken; | 4 Så sa Moses til Israels barn at de skulle holde påsken. |
| 5 og de holdt påske i Sinajs ørken i den første måned, den fjortende dag i måneden, lige inden mørket faldt på. Israelitterne gjorde, ganske som Herren havde befalet Moses. | 5 og de fejrede påsken i Sinaj ørken den fjortende dag i den første måned ved aftenstid; nøjagtigt som Herren havde pålagt Moses, således gjorde israeliterne. | 5 Og de holdt påske på den fjortende dagen i den første måneden, mellom de to aftenstundene, i Sinai-ørkenen. Etter alt det Herren hadde befalt Moses, slik gjorde Israels barn. |
| 6 Der var nogle mænd, der var blevet urene ved berøring med lig, så de var ude af stand til at holde påske på denne dag. Disse mænd kom hen til Moses og Aron den dag | 6 Men der var nogle mænd, som var blevet urene ved et lig og derfor ikke kunne fejre påske den dag. Disse mænd trådte nu den dag frem for Moses og Aron | 6 Det var noen menn som hadde gjort seg urene ved et lik av et menneske, så de ikke kunne holde påsken på den dagen. Samme dag kom de fram for Moses og Aron. |
| 7 og sagde til ham: "Vi er blevet urene ved berøring med lig. Hvorfor skal vi afskæres fra at bringe Herrens gave til den fastsatte tid sammen med de øvrige israelitter?" | 7 Og sagde til ham: »Vi er blevet urene ved et lig; hvorfor skal det da være os forment at frembære Herrens offergave til den fastsatte tid sammen med de andre israelitter?« | 7 Disse mennene sa til ham: "Vi har blitt urene ved et lik av et menneske. Hvorfor skal vi hindres i å komme fram med offergaven til Herren til den fastsatte tiden som gjelder blant Israels barn?" |
| 8 Moses svarede dem: "Vent! Jeg vil høre, hvad Herren befaler om jer." | 8 Moses svarede dem: »Vent, til jeg får at høre, hvad Herren påbyder angående eder!« | 8 Moses sa til dem: "Stå stille, så jeg kan få høre hva Herren befaler om dere." |
| 9 Og Herren sagde til Moses: | 9 Da talede Herren til Moses og sagde: | 9 Så talte Herren til Moses og sa: |
| 10 "Sig til israelitterne: Hvem som helst af jer eller jeres efterkommere, som bliver uren ved berøring med lig, eller som er på en lang rejse, skal alligevel holde påske for Herren. | 10 Tal til israeliterne og sig: når nogen af eder eller eders efterkommere er blevet uren ved et lig eller er ude på en lang rejse, skal han alligevel holde påske for Herren; | 10 "Tal til Israels barn og si: Hvis noen av dere eller deres etterkommere er blitt urene på grunn av et lik, eller er langt borte på en reise, kan han likevel holde Herrens påske. |
| 11 De skal holde den i den anden måned, på den fjortende dag, lige inden mørket falder på. De skal spise påskelammet med usyrede brød og bitre urter. | 11 den fjortende dag i den anden måned ved aftenstid skal deholde den; med usyret brød og bitre urter skal de spise påskelammet. | 11 På den fjortende dagen i den andre måneden, mellom de to aftenstundene, kan de holde den. Med usyret brød og bitre urter skal de ete det. |
| 12 De må ikke levne noget af det til om morgenen, og de må ikke knuse nogen af dets knogler. De skal holde påsken, ganske som det er forordnet. | 12 De må intet levne deraf til næste morgen, og de må ikke sønderbryde noget af dets ben. De skal fejre påsken i overensstemmelse med alle de anordninger, som gælder for den. | 12 De skal ikke la noe bli igjen til morgenen, og ikke noe bein på det skal de bryte. Etter alle lovene for påsken skal de holde den. |
| 13 Men den mand, som er ren og ikke er på rejse, og som undlader at holde påske, det menneske skal udryddes fra sit folk, fordi han ikke har bragt Herrens gave til den fastsatte tid. Den mand må bære straffen for sin synd. | 13 Men den, som undlader at fejre påsken, skønt han er ren og ikke på rejse, det menneske skal udryddes af sin slægt, fordi han ikke har frembåret Herrens offergave til den fastsatte tid. Den mand skal undgælde for sin synd. | 13 Men den mann som er ren og ikke er på reise, og som likevel forsømmer å holde påsken, den sjel skal utryddes fra sitt folk, for han kom ikke fram med offergaven til Herren til fastsatt tid. Den mannen skal bære sin synd. |
| 14 Når en fremmed bor som gæst hos jer og vil holde påske for Herren, skal han gøre det i overensstemmelse med forordningen og forskriften om den. En og samme ordning skal gælde for jer, for de fremmede og for landets egne". | 14 Og når en fremmed, der bor hos eder, vil bolde påske for Herren, skal han holde den efter de anordninger og lovbud, som gælder for påsken. En og samme lov skal gælde for eder, for den fremmede og for den indfødte. | 14 Hvis en fremmed bor iblant dere og vil holde Herrens påske, må han gjøre det etter lovene og forskriftene for påsken. Én lov skal gjelde for dere, både for den fremmede og for den innfødte i landet." |
| 15 Den dag, boligen blev rejst, dækkede skyen boligen, Vidnesbyrdets telt, og om aftenen var der over boligen noget, der så ud som ild; det blev der til om morgenen. | 15 Den dag boligen blev rejst, dækkede skyen boligen, vidnesbyrdets telt; men om aftenen var der som et ildskær over boligen, og det holdt sig til om morgenen. | 15 På den dagen da tabernaklet ble reist, dekket skyen tabernaklet, Vitnesbyrdets telt. Fra kvelden til morgenen var det likesom et ildskjær som viste seg over tabernaklet. |
| 16 Sådan var det hele tiden: Skyen dækkede den, og om natten var der noget, der så ud som ild. | 16 Således var det til stadighed: om dagen dækkede skyen den, om natten ildskæret. | 16 Slik var det alltid. Skyen dekket over det, og ildskjæret viste seg om natten. |
| 17 Hver gang skyen løftede sig fra teltet, brød israelitterne op, og på det sted, hvor skyen lagde sig, slog israelitterne lejr. | 17 Hver gang skyen løftede sig fra teltet, brød israeliterne op, og der, hvor skyen stod stille, slog israeliterne lejr. | 17 Hver gang skyen ble løftet opp fra tabernaklet, brøt Israels barn opp etterpå. På det stedet hvor skyen senket seg, der slo Israels barn leir. |
| 18 På Herrens befaling brød israelitterne op, og på Herrens befaling slog de lejr. Så længe skyen lå over boligen, blev de i lejren. | 18 På Herrens bud brød israeliterne op, og på Herrens bud gik de i lejr, og så længe skyen hvilede over boligen, blev de liggende i lejr; | 18 På Herrens befaling brøt Israels barn opp, og på Herrens befaling slo de leir. Så lenge skyen hvilte over tabernaklet, holdt de seg i leiren. |
| 19 Når skyen blev liggende over boligen i flere dage, holdt israelitterne Herrens bud og brød ikke op. | 19 når skyen blev over boligen i længere tid, rettede israeliterne sig efter, hvad Herren havde foreskrevet dem, og brød ikke op. | 19 Selv når skyen drøyde og holdt seg over tabernaklet i mange dager, holdt Israels barn Herrens befaling, og de brøt ikke opp. |
| 20 Skete det, at skyen kun lå få dage over boligen, blev de i lejren på Herrens befaling, og på Herrens befaling brød de op. | 20 Det hændte, at skyen kun blev nogle få dage over boligen; da gik de i lejr på Herrens bud og brød op på Herrens bud. | 20 Slik gikk det. Når skyen bare var over tabernaklet noen få dager, ble de i leiren etter Herrens befaling. Og etter Herrens befaling brøt de opp. |
| 21 Skete det, at skyen lå fra aften til morgen, og den så løftede sig om morgenen, brød de op. Hvad enten det var dag eller nat, brød de op, når skyen løftede sig. | 21 Og det hændte, at skyen kun blev der fra aften til morgen; når skyen da løftede sig om morgenen, brød de op. Eller den blev der en dag og en nat; når skyen da løftede sig, brød de op. | 21 Når skyen bare ble fra kvelden til morgenen, og skyen ble løftet opp om morgenen, da brøt de opp. Enten det var om dagen eller om natten, brøt de opp når skyen ble løftet opp. |
| 22 Eller når skyen blev liggende over boligen i to dage, eller en måned eller længere endnu, blev israelitterne i lejren og brød ikke op. Men når den løftede sig, ) rød de op. | 22 Eller den blev der et par dage eller en måned eller længere endnu, idet skyen i længere tid hvilede over boligen; så blev israeliterne liggende i lejr og brød ikke op, men når den løftede sig, brød de op. | 22 Enten det var to dager, en måned eller enda flere dager at skyen drøyde og ble liggende over tabernaklet, holdt Israels barn seg i leiren og brøt ikke opp. Men når den ble løftet opp, brøt de opp. |
| 23 På Herrens befaling slog de lejr, og på Herrens befaling brød de op. De holdt Herrens bud på Herrens befaling gennem Moses. | 23 På Herrens bud gik de i lejr, og på Herrens bud brød de op; de rettede sig efter, hvad Herren havde foreskrevet dem, efter Herrens bud ved Moses. | 23 På Herrens befaling holdt de seg i leiren, og på Herrens befaling brøt de opp. De holdt Herrens befaling, slik Herren hadde befalt ved Moses' hånd. |