Femte Mosebog 1 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Dette er den tale, Moses holdt til hele Israel øst for Jordan i ørkenen, i Araba?lavningen, over for Suf, mellem Param og Tofel, Laban, Haserot og Di?Zahab, | 1 Dette er de ord, Moses talte til hele Israel hinsides Jordan i ørkenen, i arabalavningen, lige over for Suf, mellem Paran og Tofel, Laban, Hazerot og Di Zahab, | 1 Dette er de ordene Moses talte til hele Israel på den andre siden av Jordan, i ørkenen, på sletten rett overfor Suf, mellom Paran, Tofel, Laban, Haserot og Di-Sahab. |
| 2 elleve dagsrejser fra Horeb ad vejen over Se'irs-bjerge til Kadesh?barnea. | 2 elleve dagsrejser fra Horeb, regnede over Seirs Bjerge til Kadesj Barnea. | 2 Det er elleve dagsreiser fra Horeb langs veien som går forbi Se'ir-fjellet til Kadesj-Barnea. |
| 3 I det fyrretyvende år, på den første dag i den ellevte måned, talte Moses til israelitterne, ganske som Herren havde befalet ham. | 3 I det fyrretyvende år på den første dag i den elevte måned kundgjorde Moses israelitterne alt, hvad Herren havde pålagt ham angående dem, | 3 I det førtiende året, i den ellevte måneden, på den første dagen i måneden, skjedde det: Moses talte til Israels barn alt det Herren hadde befalt om dem, |
| 4 Det var, efter at han havde slået amoritterkongen Sihon, som regerede i Heshbon, og efter at han i Edre'i havde slået Bashans konge Og, som regerede i Ashtarot. | 4 efter at han havde slået amoriterkongen Sihon, der boede i Hesjbon, og kong og af basan, der boede i Asjtarot og Edrei. | 4 etter at han hadde slått Sihon, amorittenes konge, som bodde i Hesjbon, og kongen i Basan, Og, som bodde i Asjtarot i Edre'i. |
| 5 Øst for Jordan, i Moabs land,gav Moses sig til at indprente denne lov. Han sagde: | 5 Hinsides Jordan i Moabs land tog Moses sig for at fremsætte følgende lovudlægning: | 5 På den andre siden av Jordan, i Moabs land, begynte Moses å utlegge denne loven og sa: |
| 6 Herren vor Gud talte til os ved Horeb og sagde: "I har længe nok opholdt jer ved dette-bjerg. | 6 Herren vor Gud talede til os ved Horeb og sagde: »I har nu længe nok opholdt eder ved bjerget her; | 6 Herren vår Gud talte til oss ved Horeb og sa: "Lenge nok har dere bodd ved dette fjellet. |
| 7 Bryd nu op, og drag ind i amoritternes-bjergland og ind til alle deres naboer i Araba?lavningen og i-bjerglandet, i Lavlandet og Sydlandet og Kystlandet, kana'anæernes land, og Libanon, helt frem til den store flod, Eufratfloden. | 7 bryd derfor op og drag til amoriternes bjerge og til alle deres naboer i Arabalavningen, på bjergene, i lavlandet, i Sydlandet og ved kysten, til kana'anæernes land og Libanon, lige til den store flod, Eufratfloden. | 7 Snu nå, bryt opp og dra mot amorittenes fjell, til alle stedene som ligger omkring på sletten, i fjellene og i lavlandet, i Sør og ved kysten mot havet, til kanaaneernes land og til Libanon, helt til den store elven, elven Eufrat. |
| 8 Se, jeg lægger landet åbent foran jer. Ryk ind og tag det land i besiddelse, som Herren lovede jeres fædre Abraham, Isak og Jakob at give dem og deres efterkommere." | 8 Se, jeg giver landet i eders magt; drag derind og tag det land i besiddelse, som jeg tilsvor eders fædre, Abraham, Isak og Jakob, at ville give dem og deres afkom efter dem.« | 8 Se, Jeg har lagt landet rett foran ansiktet deres. Gå inn og ta landet i eie, som Herren tilsverget deres fedre, Abraham, Isak og Jakob, landet som Han ville gi dem og deres ætt etter dem." |
| 9 Dengang sagde jeg til jer: "Alene kan jeg ikke bære jer. | 9 Dengang talte jeg til eder og sagde: »Jeg kan ikke ene bære eder. | 9 Jeg talte til dere på den tiden og sa: "Jeg alene klarer ikke å bære dere. |
| 10 Herren jeres Gud har gjort jer talrige; nu er I så mange som himlens stjerner. | 10 Herren eders Gud har gjort eder ,talrige, og se, I er nu så mange som stjernerne på himmelen; | 10 Herren deres Gud har gjort dere tallrike, og se, her er dere i dag, i en mengde som stjernene på himmelen. |
| 11 Måtte Herren, jeres fædres Gud, lade jer blive tusind gange så mange og velsigne jer, som han har lovet jer. | 11 måtte kun Herren, eders fædres Gud, gøre eder tusinde gange så talrige endnu og velsigne eder, som han har forjættet eder; | 11 Må Herren, deres fedres Gud, gjøre dere tusen ganger mer tallrike enn dere nå er, og velsigne dere slik Han har lovt dere! |
| 12 Hvordan skulle jeg alene kunne bære alt det besvær, der er med jer, al jeres kiv og strid? | 12 men hvorledes skal jeg ene kunne bære hele besværet og arbejdet med ,eder og eders stridigheder? | 12 Men hvordan kan jeg alene bære tyngden og byrden av dere og anklagene deres? |
| 13 Hver af jeres stammer må komme med nogle kloge, forstandige og indsigtsfulde mænd, som jeg kan sætte i spidsen for jer." | 13 sørg derfor for at finde nogle kloge, forstandige og erfarne mænd i hver stamme, som jeg kan sætte i spidsen for eder!« | 13 Ta ut fra stammene deres noen vise og forstandige menn som har innsikt, og jeg skal sette dem til overhoder over dere." |
| 14 I svarede mig: "Det er et godt forslag, du kommer med." | 14 Dertil svarede I og sagde: »Det forslag, du har fremsat, er godt!« | 14 Dere svarte meg og sa: "Det du har sagt vi skal gjøre, er godt." |
| 15 Så tog jeg jeres stammehøvdinge, kloge og indsigtsfulde mænd, og gjorde dem til overhoveder over jer, til førere over grupper på tusind, hundrede, halvtreds og ti, og til skrivere for hver af jeres stammer. | 15 Derfor tog jeg overhovederne for eders stammer, kloge og erfarne mænd, og satte dem i spidsen for eder som øverste over tusinde, hundrede, halvtredsindstyve eller ti og som tilsynsmænd over eders stammer. | 15 Så tok jeg overhodene for stammene deres, vise menn som har innsikt, og jeg satte dem til overhoder over dere, førere for tusen, førere for hundre, førere for femti, førere for ti og oppsynsmenn for stammene deres. |
| 16 Samtidig gav jeg jeres dommere denne befaling: "Både i sager mellem landsmænd og i sager med en fremmed skal I høre begge parter og dømme retfærdigt. | 16 Dengang gav jeg så eders dommere det påbud: »Hold forhør, når der er stridigheder mellem eders landsmænd, og døm retfærdigt, når en mand har en sag, enten det er med en landsmand eller med en, der bor som fremmed hos ham; | 16 Den gangen befalte jeg også dommerne deres og sa: "Hør på de tvistemålene som er mellom deres brødre, og døm rettferdig mellom en mann og hans bror, eller en fremmed som er hos ham. |
| 17 I må ikke begunstige nogen i retten; I skal høre såvel på små som på store. I skal ikke frygte noget menneske, for dommen er Guds. Men er en sag for vanskelig for jer, skal I forelægge mig den; så skal jeg høre den." | 17 vis ingen personsanseelse for retten; hør på den ringeste som på den største og frygt ikke for nogen; thi dommen er Guds! Men sager, som er eder for vanskelige, skal I forebringe mig, så skal jeg holde forhør i dem!« | 17 Dere skal ikke være partiske i dommen; dere skal høre like mye på liten og stor. Dere skal ikke frykte for noe menneske, for dommen hører Gud til. Er det en sak som er for vanskelig for dere, skal dere komme til meg med den, så jeg kan høre den." |
| 18 Dengang gav jeg jer befaling om alt det, I skulle gøre. | 18 Og dengang gav jeg eder så pålæg om alt, hvad I skulle gøre. | 18 På den tiden befalte jeg dere alt det dere skulle gjøre. |
| 19 Så brød vi op fra Horeb og vandrede igennem hele denne store og frygtelige ørken, som I selv har set, ad vejen til amoritternes-bjergland, sådan som Herren vor Gud havde befalet. Da vi kom til Kadesh?Barnea, | 19 Derpå brød vi op fra Horeb og drog gennem hele denne store, grufulde ørken, som I selv har set, i retning af amoriternes bjerge, således som Herren vor Gud havde pålagt os. Og vi kom til Kadesj Barnea. | 19 Så brøt vi opp fra Horeb og drog gjennom hele den store og forferdelige ørkenen, som dere så på veien til amorittenes fjell, slik Herren vår Gud hadde befalt oss. Så kom vi til Kadesj-Barnea. |
| 20 sagde jeg til jer: "Nu er I kommet til amoritternes-bjergland, som Herren vor Gud vil give os. | 20 Da sagde jeg til eder: »I er nu kommet til Amoriternes bjerge, som Herren vor Gud vil give os. | 20 Jeg sa til dere: "Dere har kommet til amorittenes fjell, som Herren vår Gud gir oss. |
| 21 Se, Herren din Gud har lagt landet åbent foran dig. Drag nu op og tag det i besiddelse, sådan som Herren, dine fædres Gud, har befalet dig. Vær ikke bange, og lad dig ikke skræmme!" | 21 Se, Herren din Gud har givet landet i din magt, drag derfor op og tag det i besiddelse, således som Herren, dine fædres Gud, har sagt til dig. Frygt ikke, men vær uforsagt!« | 21 Se, Herren din Gud har lagt landet rett foran deg. Dra opp og ta det i eie, slik Herren, dine fedres Gud, har sagt deg. Frykt ikke og bli ikke forferdet!" |
| 22 Men I kom alle sammen hen til mig og sagde: "Lad os sende nogle mænd i forvejen, som kan skaffe os oplysning om landet. De skal bringe besked tilbage om den vej, vi skal drage op, og om de byer, vi skal rykke ind i." | 22 Da kom I alle hen til mig og sagde: »Lad os sende nogle mænd i forvejen til at udspejde landet for os og bringe os underretning om den vej, vi skal drage op ad, og om de byer, vi kommer til!« | 22 Da kom dere alle fram til meg og sa: "La oss sende noen menn foran oss, så de kan utforske landet for oss. Når de kommer tilbake, kan de gi oss melding om hvilken vei vi skal dra opp dit, og om de byene vi kommer til." |
| 23 Det forslag syntes jeg godt om, og jeg udtog tolv mænd blandt jer, én for hver stamme. | 23 Jeg billigede det og udtog tolv mænd iblandt eder, en af hver stamme. | 23 Denne planen syntes jeg godt om. Derfor tok jeg ut tolv av deres menn, en mann fra hver stamme. |
| 24 De begav sig op i-bjerglandet og kom ind i Eshkol-dalen, som de udspionerede. | 24 De begav sig på vej og drog op i bjergene og kom til Esjkoldalen og udspejdede den; | 24 De la ut og drog opp i fjellene og kom til Esjkol-dalen, og de speidet på landet. |
| 25 De tog noget af landets frugt med ned til os og aflagde beretning for os: "Det er et herligt land, Herren vor Gud vil give os," sagde de. | 25 og de tog nogle af landets frugter med og bragte dem ned til os, og de meldte os tilbage: »Det er et herligt land, Herren vor Gud vil give os!« | 25 I hendene tok de med seg av landets frukt ned til oss. De hadde melding med tilbake til oss og sa: "Det er et godt land som Herren vår Gud gir oss." |
| 26 Alligevel ville I ikke drage derop, men trodsede Herren jeres Guds befaling. | 26 Men I ville ikke drage op, I var genstridige mod Herren eders Guds befaling. | 26 Likevel ville dere ikke dra opp, men dere gjorde opprør mot befalingen fra Herren deres Gud. |
| 27 I sad og murrede i jeres telte og sagde: "Det er, fordi Herren hader os, at han har ført os ud af Egypten; han vil give os i amoritternes magt og udrydde os. | 27 I knurrede i eders telte og sagde: »Af had til os førte Herren os ud af Ægypten for at give os i amoriternes hånd og lade os gå til grunde! | 27 Dere klaget i teltene deres og sa: "Fordi Herren hater oss, har Han ført oss ut av landet Egypt for å overgi oss i amorittenes hånd, så de kan ødelegge oss. |
| 28 Hvor er det, vi skal drage hen? Vore brødre tog modet fra os, da de fortalte om et folk, der er større og talrigere end vi, om store og himmelhøjt befæstede byer og om anakitterne, som de havde set der." | 28 Hvor er det dog, vi skal hen? Vore brødre tog modet fra os, da de sagde: det er et folk, der er større og højere end vi, og der er store byer med himmelhøje fæstningsværker, ja, vi så endog efterkommere af anakiterne der!« | 28 Hvor kan vi dra opp? Våre brødre har gjort våre hjerter motløse og sagt: Folket er større og høyere enn oss. Byene deres er store og befestet helt opp til himmelen. Dessuten har vi sett Anakims sønner der." |
| 29 Men jeg sagde til jer: "Vær ikke bange, og nær ikke rædsel for dem! | 29 Men jeg sagde til eder: »Lad eder ikke skræmme og frygt ikke for dem! | 29 Da sa jeg til dere: "Vær ikke skrekkslagne eller redde for dem! |
| 30 Herren jeres Gud, som går foran jer, vil selv føre krig for jer, ganske som han gjorde for øjnene af jer i Egypten. | 30 Herren eders Gud, der vandrer foran eder, vil selv stride for eder, som I så, han gjorde det for eder i Ægypten | 30 Herren deres Gud, som går foran dere, Han skal stride for dere, slik Han også gjorde for dere i Egypt, rett foran øynene på dere. |
| 31 I ørkenen så du, hvordan Herren din Gud bar dig, som en mand bærer sin søn, hele den vej, I vandrede, lige til I kom til stedet her." | 31 Og i ørkenen, hvor du så, at Herren din Gud bar dig, som en mand bærer sin søn, hele den vej I har vandret, lige til I nåede hertil!« | 31 Også i ørkenen så du hvordan Herren din Gud bar deg, som en mann bærer sin sønn, hele den veien dere vandret til dere kom til dette stedet." |
| 32 Men trods det ville I ikke tro på Herren jeres Gud; | 32 Men alligevel troede I ikke på Herren eders Gud, | 32 Men til tross for dette trodde dere ikke på Herren deres Gud, |
| 33 han gik dog foran jer på vandringen for at udsøge steder, hvor I kunne slå lejr, om natten i en ild og om dagen i en sky, for at vise jer den vej, I skulle gå. | 33 skønt han vandrede foran eder på vejen for at udsøge lejrpladser til eder, om natten i ilden, for at I kunne se, hvor I skulle gå, og om dagen i skyen. | 33 Han som gikk foran dere på veien for å se ut et sted hvor dere kunne slå leir, for å vise dere veien dere skulle gå, i ilden om natten og i skyen om dagen. |
| 34 Da Herren hørte, hvad I sagde, blev han vred og svor: | 34 Men da Herren hørte eders ord, blev han vred og svor: | 34 Herren hørte røsten av deres ord og ble vred, og Han sverget og sa: |
| 35 "Ikke en eneste af mændene her, dette onde slægtled, skalfå det herlige land at se, som jeg lovede at give jeres fædre. | 35 »Ikke en eneste af disse mænd, af denne onde slægt, skal få det herlige land at se, som jeg svor at ville give eders fædre, | 35 "Sannelig, ikke én av disse mennene fra denne onde slekt skal se det gode landet som Jeg sverget å gi deres fedre, |
| 36 Kun Kaleb, Jefunnes søn, skal få det at se; ham og hans sønner vil jeg give det land, hvor han satte sin fod, fordi han fuldt og helt var med Herren." | 36 undtagen Kaleb, Jefunnes søn; han alene skal få det at se, og ham og hans børn vil jeg give det land, han har betrådt, fordi han har vist Herren fuld lydighed!« | 36 bortsett fra Kaleb, Jefunnes sønn. Han skal få se det; til ham og hans barn gir Jeg det landet han vandret i, for han fulgte Herren helt og fullt." |
| 37 Også mig blev Herren vred på for jeres skyld, og han sagde: "Heller ikke du skal komme derind! | 37 Også på mig blev Herren vred for eders skyld, og han sagde: »Heller ikke du skal komme derind! | 37 Også på meg ble Herren vred for deres skyld, og sa: "Heller ikke du skal få komme inn dit. |
| 38 Men Josva, Nuns søn,som er i din tjeneste, skal komme derind. Sæt mod i ham, for han skal give Israel landet i eje. | 38 Josua, Nuns søn, der står i din tjeneste, han skal komme derind; sæt mod i ham, thi han skal skaffe Israel det i eje.« | 38 Josva, Nuns sønn, som står for ditt ansikt, han skal komme inn dit. Sett mot i ham, for han skal sørge for at Israel får arve landet. |
| 39 Og jeres småbørn, som I sagde ville blive gjort til bytte, og jeres sønner, som endnu ikke kender forskel på godt og ondt, de skal komme derind; til dem vil jeg give det, og de skal tage det i besiddelse. | 39 Og dets små børn, som I sagde skulle blive til bytte, eders børn, som i dag ikke kender forskel på godt og ondt, de skal komme derind, dem vil jeg give det, og deskal tage det i besiddelse. | 39 Småbarna deres, som dere sa ville bli til krigsbytte, og deres sønner som i dag ikke kjenner forskjell på godt og ondt, de skal komme inn dit. Til dem skal jeg gi det, og de skal ta det i eie. |
| 40 Bryd nu op, og begiv jer ind i ørkenen i retning mod Sivhavet!" | 40 I selv derimod skal vende om og begive eder på vej til ørkenen i retning af det Røde Hav!« | 40 Men dere skal snu og dra ut i ørkenen på veien mot Rødehavet." |
| 41 Men I sagde til mig: "Vi har syndet mod Herren! Nu vil vi drage op og kæmpe, sådan som Herren vor Gud har befalet os." Hver af jer væbnede sig og regnede det ikke for noget at drage op i-bjerglandet. | 41 Da svarede I og sagde til mig: »Vi har syndet imod Herren! Vi vil drage op og kæmpe, som Herren vor Gud har befalet os!« Og alle iførte I eder eders våben og ville i letsindighed drage op i bjergene. | 41 Da svarte dere og sa til meg: "Vi har syndet mot Herren. Vi vil dra opp og stride, slik Herren vår Gud befalte oss." Da dere alle hadde spent våpnene om dere til strid, trodde dere det var lett å dra opp i fjellet. |
| 42 Men Herren sagde til mig: "Sig til dem: Lad være med at drage op og kæmpe, for jeg vil ikke være hos jer. I må ikke blive slået af jeres fjender." | 42 Men Herren sagde til mig: sig til dem: Drag ikke op og indlad eder ikke i kamp, thi jeg er ikke iblandt eder; gør I det, bliver I slået af eders fjender!« | 42 Herren sa til meg: "Si til dem: Dra ikke opp for å stride, for Jeg er ikke midt iblant dem. Da vil dere bli slått av fiendene deres." |
| 43 Men da jeg sagde det til jer, ville I ikke høre; I trodsede Herrens befaling, og i jeres selvrådighed begav I jer op i-bjerglandet. | 43 Men da jeg sagde det til eder, adlød I ikke, men var genstridige mod Herrens bud og formastede eder til at drage op i bjergene. | 43 Dette talte jeg til dere, men likevel ville dere ikke høre. Dere gjorde opprør mot Herrens befaling, og egenrådige drog dere opp i fjellet. |
| 44 Amoritterne, som boede i-bjerglandet der, rykkede ud imod jer; de forfulgte jer som en bisværm og splittede jer i Se'ir, helt til Horma. | 44 Da drog amoriterne, der bor i bjergene der, ud imod eder, og de forfulgte eder som bier og slog eder fra seir til horma. | 44 Amorittene, som bodde på det fjellet, kom ut og møtte dere og jagde dere som en bisverm, og slo dere i Se'ir og drev dere helt til Horma. |
| 45 Da vendte I om og græd for Herrens ansigt, men Herren ville ikke høre på jer eller lytte til jer. | 45 Da I så kom tilbage, græd I for Herrens åsyn; men Herren ville ikke høre eder og låne eder øre. | 45 Så vendte dere tilbake og gråt for Herrens åsyn, men Herren ville ikke høre på deres røst eller legge øret til dere. |
| 46 I måtte blive boende lang tid i Kadesh, så længe I nu boede der. | 46 Så blev I hele den lange tid i Kadesj. | 46 Så ble dere i Kadesj i mange dager, ja, alle de dagene dere holdt dere der. |