Femte Mosebog 10 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Dengang sagde Herren til mig: "Tilhug to stentavler som de forrige, og kom op til mig på-bjerget; du skal også lave dig en ark af træ. | 1 ved denne tid sagde Herren til mig: Tilhug dig to stentavler ligesom de forrige og stig op til mig på bjerget; lav dig også en ark af træ! | 1 På den tiden sa Herren til meg: "Hogg deg ut to steintavler lik de første, og kom så opp til Meg på fjellet! Lag deg også en ark av tre! |
| 2 På tavlerne vil jeg skrive de ord, der stod på de forrige tavler, som du knuste, og du skal lægge dem i arken." | 2 Så vil jeg på tavlerne skrive de ord, der stod på de forrige tavler, som du knuste, og du skal lægge dem ned i arken!« | 2 På tavlene skal Jeg skrive de ordene som stod på de første tavlene, dem du knuste. Og du skal legge dem i arken." |
| 3 Jeg lavede en ark af akacietræ og tilhuggede to stentavler som de forrige, og så gik jeg op på-bjerget med de to tavler i hånden. | 3 Da lavede jeg en ark af akacietræ og tilhuggede to stentavler ligesom de forrige og steg op på bjerget med de to tavler i hånden. | 3 Så laget jeg en ark av akasietre, hogg ut to steintavler som var lik de første, og gikk opp på fjellet med de to tavlene i hånden. |
| 4 Herren skrev det samme på tavlerne som før, de ti bud, han havde talt til jer på-bjerget, inde fra ilden, den dag I var forsamlet. Da Herren havde givet dem til mig, | 4 Og han skrev på tavlerne det samme, som var skrevet første gang, de ti ord, som Herren havde talt til eder på bjerget ud fra ilden, den dag I var forsamlet. Og Herren overgav mig dem. | 4 Og Han skrev på tavlene nøyaktig det samme som først var skrevet, De Ti Ord, som Herren hadde talt til dere på fjellet fra midt ut av ilden, den dagen dere var samlet. Og Herren gav dem til meg. |
| 5 begav jeg mig ned ad-bjerget og lagde tavlerne i den ark, jeg havde lavet; dér kom de til at ligge, sådan som Herren havde befalet. | 5 Så vendte jeg mig bort og steg ned fra bjerget og lagde tavlerne i den ark, jeg havde lavet, og der blev de liggende, som Herren havde pålagt mig. | 5 Så snudde jeg meg og gikk ned fra fjellet. Tavlene la jeg i arken som jeg hadde laget. Og der er de, slik som Herren hadde befalt meg. |
| 6 Israelitterne brød op fra Be'erot?Bene?Ja'akan og drog til Moser. Dér døde Aron, og der blev han begravet, og hans søn Eleazar blev præst efter ham. | 6 Og israelitterne drog fra Beerotbene Je'ekan til Mosera. Der døde Aron, og der blev han Jordet, og hans søn Eleazar blev præst i hans sted. | 6 Israels barn brøt opp fra Bene-Ja'akans kilder og kom til Mosera, der Aron døde og ble begravet. Hans sønn Elasar gjorde tjeneste som prest i hans sted. |
| 7 Derfra brød de op og drog til Gudgoda, og fra Gudgoda til Jotbata, et land med bække. | 7 Derfra drog de til Gudgoda og fra Gudgoda til Jotbata, en egn med vandløb. | 7 Derfra drog de til Gudgod, og fra Gudgod til Jotba, de mange elvers land. |
| 8 På den tid gav Herren Levis stamme en særstilling; levitterne skulle bære Herrens pagts ark, forrette tjeneste for Herrens ansigt og velsigne i hans navn; det gør de den dag i dag. | 8 På den tid udskilte Herren Levis stamme til at bære Herrens pagts ark og til at stå for Herrens åsyn og tjene ham og velsigne i hans navn, som det sker den dag i dag. | 8 På den tiden skilte Herren ut Levis stamme til å bære Herrens paktsark, til å stå for Herrens åsyn, til å gjøre tjeneste for Ham, og til å velsigne i Hans navn, helt til denne dag. |
| 9 Derfor har Levi ikke fået tildelt arvelod, sådan som hans brødre fik det; Herren er hans lod, sådan som Herren din Gud har lovet ham. | 9 Derfor fik Levi ikke arvelod og del sammen med sine brødre; Herren selv er hans arvelod, som Herren din Gud lovede ham. | 9 Derfor har ikke Levi noen del eller arv sammen med sine brødre. Herren er hans arv, slik Herren din Gud sa til ham. |
| 10 Jeg havde stået på-bjerget i fyrre dage og fyrre nætter ligesom forrige gang, og også denne gang bønhørte Herren mig; han ville ikke tilintetgøre dig. | 10 Men jeg blev på bjerget lige så længe som forrige gang, fyrretyve dage og fyrretyve nætter, og Herren bønhørte mig også denne gang; Herren ville ikke tilintetgøre dig. | 10 Jeg ble værende på fjellet i førti dager og førti netter, som den første gangen. Herren hørte meg også denne gangen, og Herren ville ikke ødelegge deg. |
| 11 Herren sagde til mig: "Drag nu af sted i spidsen for folket, så de kan komme ind og tage det land i besiddelse, jeg har lovet deres fædre at give dem." | 11 Da sagde Herren til mig: »Rejs dig og bryd op i spidsen for folket, for at de kan komme og tage det land i besiddelse, jeg tilsvor deres fædre at ville give dem!« | 11 Så sa Herren til meg: "Stå opp og legg ut på reisen din foran folket, så de kan komme inn og ta i eie det landet som Jeg sverget for deres fedre at Jeg ville gi dem." |
| 12 Og nu, Israel, hvad andet kræver Herren din Gud af dig, end at du skal frygte Herren din Gud, vandre ad alle hans veje og elske ham og tjene Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl, | 12 Og nu, Israel! Hvad andet kræver Herren din Gud af dig, end at du skal frygte Herren din Gud, så du vandrer på alle hans veje, og at du skal elske ham og tjene Herren din Gud af hele dit hjerte og hele din sjæl, | 12 Og nå, Israel, hva ber Herren din Gud deg om, uten dette at du frykter Herren din Gud, vandrer på alle Hans veier og elsker Ham, at du tjener Herren din Gud av hele ditt hjerte og av hele din sjel, |
| 13 så du holder Herrens befalinger og hans love, som jeg giver dig i dag, til bedste for dig selv. | 13 så du holder Herrens bud og anordninger, som jeg i dag pålægger dig, for at det må gå dig vel. | 13 så du holder Herrens bud og Hans lover, som jeg befaler deg i dag, til det gode for deg? |
| 14 Himlen og himlenes himmel og jorden med alt, hvad der er på den, tilhører Herren din Gud. | 14 Se, himmelen og himlenes himle og jorden med alt, hvad der er på den, tilhører Herren din Gud; | 14 Sannelig, himmelen og himlenes himler tilhører Herren din Gud, og jorden med alt som er på den, |
| 15 Alligevel var det kun dine fædre, Herren fattede kærlighed til og elskede; det var jer, deres efterkommere, han udvalgte af alle folkene, og sådan er det i dag. | 15 men kun til dine fædre fattede han velbehag, så han elskede dem, og eder, deres afkom, udvalgte han af alle folkeslag, som det nu er kendeligt. | 15 men likevel var det bare dine fedre Herren hadde kjær slik at Han elsket dem. Han utvalgte etterkommerne deres, dere framfor alle andre folk, slik det er på denne dag. |
| 16 Omskær derfor jeres hjertes forhud, og gør ikke længere nakken stiv. | 16 Så omskær nu eders hjerters forhud og gør ikke mer eders nakker stive! | 16 Derfor skal dere omskjære forhuden på deres hjerte og ikke være stivnakket lenger. |
| 17 For Herren jeres Gud er gudernes Gud og herrernes Herre, den store, den vældige og den frygtindgydende Gud, som ikke er partisk og ikke lader sig bestikke, | 17 Thi Herren eders Gud er gudernes Gud og herrernes herre, den store, vældige, forfærdelige Gud, som ikke viser personsanseelse eller lader sig købe, | 17 For Herren deres Gud er gudenes Gud og herrenes Herre, den store Gud, mektig og fryktinngytende, som ikke gjør forskjell på folk og ikke tar imot bestikkelse, |
| 18 men som skaffer den faderløse og enken ret, og som elsker den fremmede og giver ham føde og klæder. | 18 som skaffer den faderløse og enken ret og elsker den fremmede og giver ham brød og klæder. | 18 Han som skaffer den farløse og enken deres rett, Han som elsker den fremmede så Han gir ham mat og klær. |
| 19 Derfor skal I elske den fremmede, I var jo selv fremmede i Egypten. | 19 Derfor skal I elske den fremmede, thi I var selv fremmede i Ægypten. | 19 Derfor skal også dere elske den fremmede, for dere var selv fremmede i landet Egypt. |
| 20 Du skal frygte Herren din Gud, ham skal du tjene, ham skal du holde fast ved, og ved hans navn skal du sværge. | 20 Herren din Gud skal du frygte: Ham skal du tjene, ved ham skal du holde fast, og ved hans navn skal du sværge! | 20 Herren din Gud skal du frykte, Ham skal du tjene og Ham skal du klynge deg til, og ved Hans navn skal du sverge. |
| 21 Han er din lovsang, og han er din Gud. For dig har han gjort disse store og frygtindgydende gerninger, du selv har set. | 21 Han er din lovsang, og han er din Gud, han, som har gjort disse store og forfærdelige ting imod dig, som du med egne øjne har set! | 21 Han er din lovsang, og Han er din Gud, Han som har gjort disse store og fryktinngytende gjerningene for deg, som dine øyne har sett. |
| 22 Med halvfjerds personer kom dine fædre ned til Egypten, og nu har Herren din Gud gjort dig så talrig som himlens stjerner. | 22 Halvfjerdsindstyve i tal drog dine fædre ned til Ægypten, og nu har Herren din Gud gjort dig talrig som himmelens stjerner! | 22 Sytti sjeler var dine fedre da de drog ned til Egypt, men nå har Herren din Gud gjort deg tallrik som stjernene på himmelen. |