Femte Mosebog 15 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Hvert syvende år skal du eftergive al gæld. | 1 Hvert syvende år skal du holde friår. | 1 Ved slutten av hvert sjuende år skal du ettergi all gjeld. |
| 2 Om gæl-Seftergivelsen gælder følgende: Hver kreditor skal eftergive det, han har til gode hos sin næste. Han skal frafalde sit krav på sin næste og sin landsmand, når der for Herren er udråbt gæl-Seftergivelse. | 2 Og friåret skal holdes således: enhver, der har en fordring på sin næste, skal give afkald derpå; han må ikke kræve sin næste og sin broder, når et friår er udråbt for Herren. | 2 Slik skal ettergivelsen foregå: Hver utlåner som har lånt ut noe til sin neste, skal ettergi det. Han skal ikke kreve inn noe fra sin neste eller sin bror, fordi det er utlyst gjeldsettergivelse for Herren. |
| 3 Udlændingen må du gøre krav hos, men hvad du har til gode hos din landsmand,skal du eftergive. | 3 udlændinge må du kræve; men det, du har til gode hos din broder, skal du give afkald på. | 3 Fra en fremmed kan du kreve det inn. Men det din bror skylder deg, skal du ettergi. |
| 4 Men der skal ikke være fattige hos dig, for Herren vil velsigne dig i det land, Herren din Gud vil give dig i arv og eje, | 4 Dog, der bliver ingen fattige hos dig; thi Herren din Gud vil rigeligt velsigne dig i det land, Herren din Gud vil give dig i arv og eje, | 4 Det skal bare ikke være noen som er fattig hos deg. For Herren skal velsigne deg stort i det landet Herren din Gud gir deg som arv til eiendom, |
| 5 hvis blot du adlyder Herren din Gud og omhyggeligt gør alt det, jeg i dag befaler dig. | 5 hvis du blot vil adlyde Herren din Guds røst, så du omhyggeligt handler efter alle disse bud, som jeg i dag pålægger dig. | 5 hvis du bare er nøye med å lyde Herren din Guds røst og tar deg i vare så du holder alle disse budene som jeg har befalt deg i dag. |
| 6 Ja, Herren din Gud velsigner dig, sådan som han har lovet dig; du kan låne ud til mange folk og skal ikke selv låne; du kan herske over mange folk, men de skal ikke herske over dig. | 6 Thi Herren din Gud vil velsigne dig, som han lovede dig, og du skal låne ud til mange folk, men selv skal du ikke låne; og du skal få magt over mange folk, men de skal ikke få magt over dig. | 6 For Herren din Gud skal velsigne deg, slik Han lovte deg. Du skal ta pant fra mange folkeslag, men selv skal du ikke sette noe i pant. Du skal herske over mange folkeslag, men de skal ikke herske over deg. |
| 7 Når der er en faffig hos dig, en af dine landsmænd i dine byer i det land, Herren din Gud vil give dig, må du ikke gøre dit hjerte hårdt eller lukke din hånd for din faffige landsmand. | 7 Når der findes en fattig hos dig, en af dine brødre inden dine porte et steds i dit land, som Herren din Gud vil give dig, må du ikke være hårdhjertet og lukke din hånd for din fattige broder; | 7 Hvis det er en fattig mann hos deg blant dine brødre, innenfor noen av portene i landet ditt som Herren din Gud gir deg, da skal du ikke ha et gjenstridig hjerte eller lukke hånden for din fattige bror. |
| 8 Luk tværtimod din hånd op for ham, og lån ham, hvad han mangler! | 8 men du skal lukke din hånd op for ham og låne ham, hvad han savner og trænger til. | 8 Men du skal vise deg rundhåndet mot ham og villig ta pant fra ham så han kan få det han mangler, uansett hva han trenger. |
| 9 Tag dig i agt, at du ikke får den gemene tanke: "Nu er det snart det syvende år, gæl-Seftergivelsesåret," så du ser skævt til din fattige landsmand og undlader at give ham noget. Så vil han råbe til Herren og anklage dig, og det vil blive regnet dig til synd. | 9 Vogt dig for, at ikke sådan nedrig tanke kommer op i dig: »Der er ikke længe til det syvende år, friåret!« så du ser med onde øjne på din fattige broder og ikke giver ham noget; thi da vil han råbe til Herren over dig, og du vil pådrage dig synd. | 9 Ta deg i vare så du ikke får en ond tanke i ditt hjerte, så du sier: "Det sjuende året, frigivelsesåret, nærmer seg", og du ser med ondt øye på din fattige bror og ikke gir ham noe. Da vil han rope til Herren imot deg, og det blir til synd for deg. |
| 10 Du skal give ham, og du skal ikke være ked af at give ham. For gør du det, vil Herren din Gud velsigne dig i alt, hvad du gør, og i alt, hvad du erhverver. | 10 Men du skal give ham villigt uden at være fortrydelig i dit hjerte over at skulle give ham; thi for den sags skyld vil Herren din Gud velsigne dig i alt dit virke, i alt, hvad du tager dig for. | 10 Du skal bare gi ham, og du skal ikke være bedrøvet i ditt hjerte når du gir til ham. For på grunn av dette skal Herren din Gud velsigne deg i alt ditt arbeid og i alt du legger hånden på. |
| 11 Der vil altid være faffige i landet; derfor giver jeg dig den befaling: Luk din hånd op for din landsmand, for alle trængende og fattige hos dig i dit land. | 11 Thi der vil aldrig mangle fattige i landet; derfor byder jeg dig du skal villigt lukke din hånd op for din nødlidende og fattige broder i dit land. | 11 For den fattige vil aldri bli borte fra landets midte. Derfor befaler jeg deg og sier: "Du skal vise deg rundhåndet mot din bror, for den fattige og for den trengende i landet ditt." |
| 12 Når din landsmand, en hebræer, mand eller kvinde, sælger sig til dig, skal han være din træl i seks år, og i det syvende år skal du frigive ham. | 12 Når en af dine brødre, en hebraisk mand eller kvinde, sælger sig til dig, skal han trælle for dig i seks år, men i det syvende skal du give ham fri. | 12 Hvis din bror, en hebraisk mann eller en hebraisk kvinne, blir solgt til deg og tjener deg i seks år, da skal du la ham gå fra deg og være fri i det sjuende året. |
| 13 Og når du frigiver ham, må du ikke sende hamtomhændet bort. | 13 Og når du giver ham fri, må du ikke lade ham gå med tomme hænder; | 13 Når du sender ham fra deg som en fri mann, skal du ikke sende ham tomhendt bort. |
| 14 Forsyn ham rigeligt med dyr fra dit småkvæg, med korn fra din tærskeplads og med vin fra din perse; det, Herren din Gud har velsignet dig med, skal du give ham. | 14 men du skal give ham rigeligt med af dit småkvæg og fra din og din perse; efter som Herren din Gud velsigner dig, skal du give ham. | 14 Du skal forsyne ham rikelig med gaver fra småfeet ditt, fra treskeplassen og vinpressen din. Av det Herren din Gud har velsignet deg med, skal du gi ham. |
| 15 Husk, at du selv var træl i Egypten, og at Herren din Gud udfriede dig; derfor giver jeg dig i dag denne befaling. | 15 Du skal komme i hu, at du selv var træl i Ægypten, og at Herren din Gud udløste dig; derfor byder jeg dig dette i dag. | 15 Du skal huske at du selv var en slave i landet Egypt, og at Herren din Gud forløste deg. Derfor befaler jeg deg dette i dag. |
| 16 Men hvis han holder af dig og din familie, fordi han har haft det godt hos dig, og han siger til dig: "Jeg vil ikke forlade dig," | 16 Men hvis han siger til dig: »Jeg vil ikke forlade dig, thi jeg har fået kærlighed til dig og dit hus og har det godt hos dig«, | 16 Men hvis det skjer at han sier til deg: "Jeg vil ikke dra fra deg", fordi han elsker deg og ditt hus, og fordi det er godt for ham å være hos deg, |
| 17 da skal du tage en syl og stikke den igennem hans øreflip og ind i døren, og så skal han være din træl på livstid. På samme måde skal du bære dig ad med din trælkvinde. | 17 så skal du tage en syl og stikke den igennem hans øre ind i døren, og så skal han være din træl for livstid. Og på samme måde skal du bære dig ad med din trælkvinde. | 17 da skal du ta en syl og stikke den gjennom øret hans og inn i døren. Han skal være din tjener for all tid. Med trellkvinnen din skal du gjøre det samme. |
| 18 Vær ikke ærgerlig over at skulle frigive ham, for han har tjent dig i seks år og gjort, hvad du ellers skulle have betalt en daglejer for, og Herren din Gud har velsignet dig i alt, hvad du gør. | 18 Du må ikke være fortrydelig over at skulle give ham fri; thi han har ved sit arbejde i de seks år ydet dig det dobbelte af en daglejers løn; og Herren vil velsigne dig i alt, hvad du tager dig for. | 18 Det skal ikke være hardt for deg å sende ham bort fra deg som fri mann. For han har tjent deg for verdien av to leiekarer ved å tjene deg i seks år. Da skal Herren din Gud også velsigne deg i alt du gjør. |
| 19 Alle førstefødte handyr, der fødes hos dine køer og får, skal du hellige Herren din Gud. Du må ikke udføre arbejde med en førstefødt af dine okser og ikke klippe et førstefødt af dine får. | 19 alle førstefødte handyr, der fødes dig mellem dit hornkvæg og småkvæg, skal du hellige Herren din Gud; du må hverken bruge det førstefødte af dine okser tilarbejde eller klippe ulden af det førstefødte af dine får. | 19 Alt førstefødt av hankjønn som blir født av storfeet og småfeet ditt, skal du hellige for Herren din Gud. Ikke noe arbeid skal du utføre med de førstefødte av storfeet ditt, og du skal ikke klippe de førstefødte av småfeet ditt. |
| 20 For Herren din Guds ansigt skal du og din familie spise det, år efter år, på det sted, Herren udvælger. | 20 For Herren din Guds åsyn skal du sammen med din husstand fortære det år efter år på det sted, Herren udvælger. | 20 Framfor Herren din Guds åsyn skal du og ditt husfolk ete det år etter år, på det stedet Herren utvelger. |
| 21 Men hvis det er halt eller blindt eller har nogen anden fejl, må du ikke ofre det til Herren din Gud. | 21 Men hvis de har en lyde, hvis de er lamme eller blinde eller har en anden slem lyde, må du ikke ofre dem til Herren din Gud. | 21 Men hvis det er noe lyte på det, hvis det er halt eller blindt eller har noe annet alvorlig lyte, da skal du ikke ofre det til Herren din Gud. |
| 22 Du skal spise det hjemme i dine byer, både urene og rene må spise det, som man spiser gazelle og hjort. | 22 Inden dine port kan du, både de rene og urene iblandt eder, fortære dem som gazeller eller hjorte. | 22 Innenfor portene dine kan du spise det. Både den urene og den rene kan spise det, som om det var en gaselle eller et dådyr. |
| 23 Men blodet må du ikke spise; det skal du hælde ud på jorden som vand. | 23 Kun blodet må du ikke nyde; det skal du lade løbe ud på jorden som vand. | 23 Bare ikke spis blodet av det! Du skal helle det ut på jorden som vann. |