Femte Mosebog 17 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Du må ikke ofre okser eller får, som har nogen som helst fejl, til Herren din Gud, for det er noget, Herren din Gud afskyr. | 1 Du må ikke ofre Herren din Gud en okse eller et stykke småkvæg, som har nogen lyde, nogen som helst fejl; thi det er Herren din Gud en vederstyggelighed. | 1 Du skal ikke ofre Herren din Gud noen okse eller sau som har noe lyte eller noen skavank, for det er en styggedom for Herren din Gud. |
| 2 Finder man hos dig, i en af de byer, som Herren din Gud giver dig, en mand eller kvinde, som gør noget, der er ondt i Herren din Guds øjne, og bryder pagten med ham | 2 Når der et steds i din midte inden dine porte, som Herren din Gud vil give dig, findes nogen, mand eller kvinde, der gør, hvad der er ondt i Herren din Guds øjne, og overtræder hans pagt, | 2 Hvis det midt iblant deg, innenfor noen av portene dine som Herren din Gud gir deg, finnes en mann eller en kvinne som gjør det som er ondt i Herren din Guds øyne, så han bryter Hans pakt |
| 3 og mod min befaling går hen og dyrker andre guder og tilbeder dem eller solen eller månen eller hele himlens hær, | 3 idet han går hen og dyrker andre guder og tilbeder dem, solen, månen eller himmelens hele hær, hvad jeg ikke har pålagt eder, | 3 og går bort og tjener andre guder og tilber dem, eller solen eller månen eller noe annet i hele himmelens hær, som jeg ikke har befalt, |
| 4 og du hører om det, så skal du undersøge det grundigt. Hvis det virkelig forholder sig sådan, at denne afskyelige handling har fundet sted i Israel, | 4 og det bliver dig meldt, så du får det af høre, da skal du omhyggeligt undersøge sagen, og hvis det viser sig, at det virkelig forholder sig således, at der er øvet en sådan vederstyggelighed i Israel, | 4 og dette blir fortalt deg, og du hører om det, da skal du undersøke det nøye. Og se, hvis det blir bekreftet at det er sant at en slik styggedom er begått i Israel, |
| 5 skal du føre den mand eller kvinde, der har begået denne onde handling, ud til byporten, hvad enten det er en mand eller kvinde, og stene dem til døde. | 5 da skal du føre manden eller kvinden, som har øvet denne udåd, ud til byporten, hvad enten det nu er en mand eller en kvinde, og stene dem til døde. | 5 da skal du føre den mannen eller kvinnen som har gjort denne onde gjerningen, ut til portene dine. Den mannen eller kvinnen skal du steine til de dør. |
| 6 På to eller tre vidners udsagn skal dødsstraffen fuldbyrdes: ingen må henrettes på et enkelt vidnes udsagn. | 6 På to eller tre vidners udsagn skal dødsdommen udføres; den må ikke udføres på et enkelt vidnes udsagn. | 6 På to eller tre vitners ord skal den dø som er skyldig til døden. Men han skal ikke dø bare på et ord fra ett vitne. |
| 7 Vidnerne skal være de første, der løfter hånden mod ham, når han skal dræbes; derefter skal resten af folket løfte hånden. Du skal udrydde det onde af din midte. | 7 Vidnernes hånd skal først løfte sig imod ham for at slå ham ihjel, siden alle de andres hånd. Således skal du udrydde det onde af din midte. | 7 Vitnenes hånd skal være den første som løftes mot ham for å drepe ham, og så hele folkets hånd. Slik skal du rense det onde bort fra din midte. |
| 8 Når retssager er for vanskelige for dig, hvad enten det drejer sig om drab, tvistemål eller overfald hjemme i dine byer, skal du begive dig op til det sted, Herren din Gud udvælger, | 8 Når en retssag angående blodsudgydelse eller et ejendomsspørgsmål eller legemsskade, når i det hele en eller anden retstrætte inden dine porte er dig for vanskelig, skal du stå op og drage til det sted, Herren din Gud udvælger, | 8 Hvis det er en sak som er for vanskelig for deg å dømme i, enten det gjelder fordeling av blodskyld, et tvistemål, legemsbeskadigelse eller et annet stridsspørsmål innenfor portene dine, da skal du bryte opp og gå til det stedet Herren din Gud utvelger. |
| 9 og henvende dig til de levitpræster og den dommer, som er der til dentid; du skal rådspørge dem, og de skal meddele dig den dom, de fælder i sagen. | 9 og henvende dig til levitpræsterne og den dommer, som er der til den tid, og spørge dem til råds, så skal de give dig til hen, hvorledes der skal dømmes i sagen. | 9 Du skal dra til prestene, levittene, og til den som er dommer på den tiden, og søke svar. De skal da kunngjøre deg rettskjennelsen. |
| 10 Den dom, de meddeler fra det sted, Herren udvælger, skal du følge, og du skal omhyggeligt gøre alt, hvad de giver dig anvisning på. | 10 Og du skal rette dig efter den afgørelse, de giver dig til kende fra det sted, Herren udvælger, og omhyggeligt handle efter alt det, som de lærer dig. | 10 Du skal gjøre etter kjennelsen som de kunngjør deg på det stedet Herren utvelger. Du skal ta deg i vare så du gjør alt slik de rettleder deg. |
| 11 Den anvisning, de giver dig, og den dom, de afsiger, skal du følge uden at vige til højre eller til venstre fra den dom, de meddeler dig. | 11 Efter den vejledning, de giver dig, og efter den kendelse, de kundgør dig, skal du handle uden at vige til højre eller venstre fra, hvad de giver dig til kende. | 11 Etter lovens ordlyd, som de rettleder deg i, etter den dommen som de uttaler for deg, skal du gjøre. Du skal ikke vike av verken til høyre eller til venstre fra den kjennelsen de kunngjør deg. |
| 12 Men den mand, som handler selvrådigt og hverken vil lytte til præsten, som forretter tjeneste der for Herren din Gud, eller til dommeren, den mand skal da Du skal udrydde det onde af Israel. | 12 Og den mand, der formaster sig til ikke at lyde præsten, som gør tjeneste der for Herren din Gud, eller dommeren, den mand skal dø, og du skal udrydde det onde af Israel. | 12 Men den mann som handler egenrådig og ikke vil lyde presten som står og gjør tjeneste for Herren din Gud, eller lyde dommeren, den mannen skal dø. Slik skal du rense det onde bort fra Israel. |
| 13 Og hele folket skal høre om det og blive bange, så ingen længere handler selvrådigt. | 13 Og det skal høres i hele folket, så de gribes af frygt og ikke mere handler formasteligt. | 13 Hele folket skal høre det og frykte, og ikke lenger handle egenrådig. |
| 14 Når du kommer ind i det land, Herren din Gud vil give dig, og tager det i besiddelse og bosætter dig i det, og du så siger, at du vil have en konge, så dan som alle de omboende folk har, | 14 Når du kommer ind i det land, Herren din Gud vil give dig, og får taget det i besiddelse og fæstet bo der, og du så får den tanke, at du vil have en konge over dig ligesom alle de andre folk rundt om dig, | 14 Når du kommer inn i det landet Herren din Gud gir deg, og du tar det i eie og bosetter deg i det, og du sier: "Jeg vil sette en konge over meg, slik som alle folkeslagene omkring meg", |
| 15 da skal du gøre den, som Herren din Gud udvælger, til konge over dig. En af dine landsmænd skal du gøre til konge; en udlænding, en som ikke er din landsmand, må du ikke gøre til konge. | 15 så må du kun sætte den mand til konge over dig, som Herren din Gud udvælger. Af Dine brødres midte skal du tage dig en konge. En fremmed, der ikke hører til dine brødre, må du ikke tage til konge over dig. | 15 da skal du sannelig sette en konge over deg, en som Herren din Gud utvelger. En blant dine brødre skal du sette som konge over deg. Du kan ikke sette over deg en mann som er utlending, en som ikke er din bror. |
| 16 Men kongen må ikke anskaffe mange heste, og han må ikke lade folket vende tilbage til Egypten for at skaffe mange heste. Herren har selv sagt til jer: "I skal aldrig mere vende tilbage ad den vej." | 16 Kun må han ikke holde mange heste og sende folket tilbage til Ægypten for at skaffe sig mange heste; thi Herren har jo sagt til eder: »I må ikke mere vende tilbage ad den vej!« | 16 Men han skal ikke skaffe seg mange hester, og han skal ikke få folket til å vende tilbake til Egypt for å skaffe seg mange hester. For Herren har sagt til dere: "Dere skal aldri mer dra tilbake den veien." |
| 17 Han må heller ikke have mange hustruer, for at hans hjerte ikke skal komme på afveje; sølv og guld må han heller ikke samle sig i store mængder. | 17 heller ikke må han have mange hustruer, for at hans hjerte ikke skal forledes til frafald, og han må ikke samle sig sølv og guld i overflod. | 17 Han skal heller ikke ta seg mange hustruer, så ikke hans hjerte vender seg bort. Og han skal heller ikke samle seg store mengder sølv eller gull. |
| 18 Når han har besteget sin kongetrone, skal han tage en afskrift af denne lov til eget brug, efter levitpræsternes diktat. | 18 når han så har sat sig på tronen, skal han skaffe sig en afskrift af denne lov hos levitpræsterne; | 18 Når han sitter på tronen i sitt kongerike, skal det skje: Han skal få en avskrift av denne loven for seg selv. Den skal skrives i en bokrull, etter den boken som ligger for prestenes åsyn, levittene. |
| 19 Den skal ligge hos ham, og han skal læse i den hele sit liv, for at han må lære at frygte Herren sin Gud og omhyggeligt følge denne lovbogs ord og disse love. | 19 og han skal have den hos sig og læse i den alle sine levedage, at han kan lære at frygte Herren sin Gud, så han tager vare på alle denne lovs ord og på disse anordninger og holder dem, | 19 Den skal være hos ham, og han skal lese den alle sine levedager, for at han kan lære å frykte Herren sin Gud og ta seg i vare så han holder alle ordene i denne loven og i disse forskriftene, |
| 20 Han skal ikke hovmode sig over sine landsmænd eller vige til højre eller til venstre fra befalingen, for at han og hans sønner må regere længe i Israel. | 20 for at hans hjerte ikke skal hovmode sig over hans brødre eller vige til højre eller venstre fra budet, at han og hans sønner i lange tider må have kongemagten i Israel. | 20 så han ikke skal opphøye seg i sitt hjerte over sine brødre, og så han ikke skal vike av fra budet, verken til høyre eller til venstre, og for at han kan få mange dager over sitt kongerike, han og hans sønner, midt i Israel. |