Femte Mosebog 18 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Levitpræsterne, hele Levis stamme, skal ikke have tildelt arvelod sådan som det øvrige Israel. Herrens ofre er deres lod, det skal de leve af. | 1 Levitpræsterne, hele Levis stamme, skal ikke have arvelod og del sammen med det øvrige Israel, men leve af Herrens ildofre og af det, der tilfalder ham. | 1 Prestene, levittene, hele Levis stamme, skal ikke ha noen del eller arv sammen med Israel. Herrens matoffer, Hans del, skal de ete. |
| 2 Levi har ingen arvelod blandt sine brødre; Herren er hans lod, sådan som han har lovet ham. | 2 Han må ikke eje nogen arvelod blandt sine brødre; Herren er hans arvelod, som han lovede ham. | 2 Noen arv skal han ikke ha midt iblant sine brødre. Herren er hans arv, slik Han sa til ham. |
| 3 Dette har præsterne krav på at få af folket, når de bringer slagtoffer, hvad enten det er okse eller får: Præsten skal have boven og kæberne og kallunet. | 3 Og dette skal være den ret, præsterne har krav på hos folket, hos dem, der slagter ofre, være sig okser eller småkvæg: han skal give præsten boven, kæberne og kaljunet. | 3 Dette skal være prestenes rett fra folket, fra dem som ofrer et slaktoffer, enten det er okse eller en sau: De skal gi presten bogen, kjevene og magesekken. |
| 4 Du skal give ham førstegrøden af dit korn, din vin og din olie og det første af den uld, du klipper af dine får. | 4 Det første af dit korn, din most og din olie og den første uld af dine får skal du give ham. | 4 Førstegrøden av ditt korn og din most og din olje og det første av ullen fra småfeet ditt skal du gi ham. |
| 5 For ham har Herren din Gud udvalgt af alle dine stammer til at forrette tjeneste i Herrens navn, ham og hans sønner, alle dage. | 5 Thi ham har Herren din Gud udvalgt blandt alle dine stammer, så at han og hans sønner altid skal gøre præstetjeneste i Herrens navn. | 5 For Herren din Gud har utvalgt ham av alle stammene dine for at han skal stå og gjøre tjeneste for Herrens navn, han og hans sønner alle dager. |
| 6 Når en levit fra en af dine byer, hvor som helst i Israel han har slået sig ned, kommer til det sted, Herren udvælger, må han komme, så tit han vil, | 6 Når en levit inden dine porte et steds i Israel, hvor han har haft sit ophold, kommer til det sted, Herren udvælger det står ham frit for at komme, hvis han vil | 6 Hvis en levitt kommer fra noen av portene dine, fra hvilket sted i hele Israel han enn bor, og han kommer av all sin sjels lyst til det stedet Herren utvelger, |
| 7 og gøre tjeneste i Herren sin Guds navn, ganske som sine levitiske brødre, der forretter tjeneste der for Herrens ansigt. | 7 Må han gøre præstetjeneste i Herren sin Guds navn, lige så vel som alle hans brødre, de andre leviter, der står for Herrens åsyn der. | 7 da kan han gjøre tjeneste i Herren sin Guds navn, slik alle hans brødre levittene gjør, de som står der for Herrens åsyn. |
| 8 De skal have lige så meget at leve af, uanset hvad de måtte have tjent ved salg af fædrene jord. | 8 De skal nyde samme ret, fraregnet hvad enhver er kommet til ved salg af sin fædrenearv. | 8 De skal ha like stor del til underhold, i tillegg til det han har fått fra salget av fedrearven sin. |
| 9 Når du kommer ind i det land, som Herren din Gud vil give dig, må du ikke lægge dig efter at gøre de afskyelige ting, som folkene der gør. | 9 Når du kommer ind i det land, Herren din Gud vil give dig, må du ikke lære at efterligne disse folks vederstyggeligheder. | 9 Når du kommer inn i det landet som Herren din Gud gir deg, skal du ikke lære å gjøre etter styggedommene til folkeslagene som er der. |
| 10 Hos dig må der ikke findes nogen, som lader sin søn eller datter gå gennem ilden, ingen, der driver spådomskunst eller trolddom, ingen, der tager varsler, ingen, der bruger magi, | 10 Der må ingen findes hos dig, som lader sin søn eller datter gå igennem. Ilden, ingen, som driver spådomskunst, tager varsler, er sandsiger eller øver trolddom, | 10 Det må ikke finnes noen hos deg som lar sin sønn eller sin datter gå gjennom ilden, eller en som driver med spådom, eller en tegntyder eller en som tyder overnaturlige varsler, eller en trollmann |
| 11 ingen, der udtaler besværgelser, spørger dødemanere eller sandsigere til råds eller søger orakel hos de døde. | 11 ingen, som foretager besværgelse eller gør spørgsmål til genfærd og sandsigerånder og henvender sig til de døde; | 11 eller en som kaster besvergelser eller er et medium for åndemaning, eller en som driver med spiritisme, eller en som påkaller de døde. |
| 12 Herren afskyr enhver, som gør den slags,og på grund af den slags afskyeligheder vil Herren din Gud drive folkene bort foran dig; | 12 thi enhver, der gør sligt, er Herren vederstyggelig, og for disse vederstyggeligheders skyld er det, at Herren din Gud driver dembort foran dig. | 12 For hver den som gjør dette, er en styggedom for Herren. På grunn av disse styggedommene driver Herren din Gud dem bort fra ditt ansikt. |
| 13 udadlelig skal du være over for Herren din Gud. | 13 Ustraffelig skal du være for Herren din Gud. | 13 Du skal være ulastelig for Herren din Gud. |
| 14 De folk, du skal fordrive, lytter til dem, der driver trolddom eller spådomskunst; men det har Herren din Gud ikke givet dig lov til. | 14 Thi disse folk, som du skal drive bort, hører på dem, der tager varsler og driver spådomskunst; men sligt har Herren din Gud ikke tilladt dig. | 14 For disse folkeslagene som du skal drive bort, hører på tegntydere og spåmenn. Men for deg har Herren din Gud ikke tillatt dette. |
| 15 Herren din Gud vil af din midte lade en profet som mig fremstå for dig, en af dine egne; ham skal I adlyde. | 15 Herren din Gud vil lade en profet som mig fremstå af din midte, af dine brødre; ham skal I høre på. | 15 En Profet som meg skal Herren din Gud oppreise for deg fra din midte, fra dine brødre. Ham skal dere høre på. |
| 16 Det var det, du bad Herren din Gud om ved Horeb, den dag I var forsamlet. Du sagde: "Jeg vil ikke høre Herren min Guds røst, og jeg vil ikke se denne vældige ild endnu en gang, for jeg vil ikke dø!" | 16 Således udbad du dig det jo af Herren din Gud ved Horeb, den dag I var forsamlede, da du sagde: »Lad mig ikke mere høre Herren min Guds røst og se denne vældige ild, at jeg ikke skal dø!« | 16 Det var alt du bad Herren din Gud om ved Horeb på sammenkomstens dag, da du sa: "La meg slippe å høre lenger på Herren min Guds røst eller se denne mektige ilden, for da må jeg dø." |
| 17 Herren sagde da til mig: "De har ret i, hvad de siger! | 17 Da sagde Herren til mig: »De har talt rettelig! | 17 Og Herren sa til meg: "Det de har sagt er rett. |
| 18 Jeg vil af deres egen midte lade en profet som dig fremstå for dem, og jeg vil lægge mine ord i hans mund. Han skal forkynde dem alt det, jeg befaler ham | 18 jeg vil lade en profet som dig fremstå for dem af deres brødre og lægge mine ord i hans mund, og han skal sige dem alt, hvad jeg byder ham! | 18 En Profet som deg skal Jeg oppreise for dem blant deres brødre. Jeg skal legge Mine ord i Hans munn, og Han skal tale til dem alt det Jeg befaler Ham. |
| 19 ,) og den, der ikke adlyder mine ord, som han taler i mit navn, vil jeg kræve til regnskab. | 19 Og enhver, der ikke vil høre mine ord, som han taler i mit navn, ham vil jeg kræve til regnskab. | 19 Da skal det skje: Hver den som ikke hører på Mine ord, som Han taler i Mitt navn, det vil Jeg kreve ham til regnskap for. |
| 20 Men den profet, der formaster sig til at tale noget i mit navn, som jeg ikke har befalet ham at sige, eller som taler i andre guders navn, den profet skal dø!" | 20 Men den profet, der formaster sig til at tale noget i mit navn, som jeg ikke har pålagt ham at tale, eller taler i en anden Guds navn, den profet skal dø!« | 20 Men den profet som egenrådig taler ord i Mitt navn, som Jeg ikke har befalt ham å tale, eller som taler i andre guders navn, den profeten skal dø." |
| 21 Måske tænker du: "Hvor kan vi vide, at det, han taler, er noget, Herren ikke har sagt?" | 21 Og hvis du tænker ved dig selv: »Hvorledes skal vi kende det ord, Herren ikke har talt?« | 21 Hvis du sier i ditt hjerte: "Hvordan skal vi kjenne hvilket ord det ikke er Herren som har talt?" |
| 22 Hvis en profet taler i Herrens navn og hans ord ikke indtræffer og går i opfyldelse, da er det et ord, som Herren ikke har talt. I formastelighed har profeten talt; fra ham behøver du ikke at frygte noget. | 22 Så vid: hvad en profet taler i Herrens navn, uden at det sker og indtræffer, det er noget, Herren ikke har talt. I formastelighed har profeten udtalt det, og du skal ikke være bange for ham! | 22 Hvis en profet taler i Herrens navn og dette ordet ikke skjer eller inntreffer, da er det ikke et ord som Herren har talt. Egenrådig har profeten selv talt det. Men du skal ikke frykte for ham. |