Femte Mosebog 2 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Så brød vi op og begav os ind i ørkenen i retning mod Sivhavet, sådan som Herren havde befalet mig, og i lang tid vandrede vi uden om Se'irs-bjerge. | 1 Så vendte vi om og brød op til ørkenen i retning af det Røde Hav, således som Herren havde pålagt mig, og i lang tid vandrede vi rundt om Seirs Bjerge. | 1 Så snudde vi og drog ut i ørkenen på veien til Rødehavet, slik som Herren hadde talt til meg. Vi brukte mange dager for å gå rundt Se'ir-fjellet. |
| 2 Da sagde Herren til mig: | 2 Da sagde Herren til mig: | 2 Herren talte til meg og sa: |
| 3 "I har længe nok gået uden om disse-bjerge; drej nu mod nord! | 3 »Nu har I længe nok vandret rundt om bjergene her; vend eder nu mod nord! | 3 "Nå har dere brukt lang nok tid til å gå rundt dette fjellet. Vend dere mot nord! |
| 4 Og giv folket den befaling: I skal drage igennem et område, der tilhører jeres brødre, Esaus sønner, som bor i Se'ir, og de vil blive bange for jer. Men I skal tage jer meget i agt; | 4 Men byd folket og sig: Når I nu drager igennem eders brødres, Esaus sønners, landemærker, de, som bor i Seir, og de bliver bange for eder, så skal I tage eder vel i vare | 4 Befal folket og si: Dere skal dra gjennom det området som tilhører deres brødre, Esaus barn, som bor i Se'ir. De vil bli redde for dere. Derfor skal dere vokte dere nøye |
| 5 I må ikke gå til angreb på dem. Jeg vil ikke give jer så meget som en fodsbred af deres land, for jeg har givet Esau Se'irs-bjerge i eje. | 5 for at indlade eder i krig med dem; thi jeg vil ikke give eder så meget som en fodsbred af deres land; thi Esau har jeg givet Seirs Bjerge i arv og eje. | 5 så dere ikke går i strid mot dem, for Jeg vil ikke gi dere noe av landet deres, nei, ikke så mye som en fotsbredd. For Se'ir-fjellet har Jeg gitt som eiendom til Esau. |
| 6 Den mad, I skal spise, og det vand I skal drikke, kan I købe af dem. | 6 fødevarer at spise skal I købe af dem for penge, også vand at drikke skal I købe af dem for penge; | 6 Dere skal kjøpe mat for penger av dem, så dere kan spise. Også vann skal dere kjøpe for penger av dem, så dere kan drikke. |
| 7 Herren din Gud har jo velsignet dig i al din gerning; han har fulgt dig på din vandring i denne store ørken. I fyrre år har Herren din Gud været med dig, og du har intet manglet." | 7 thi Herren din Gud har velsignet dig i alt, hvad du har taget dig for, han har sørget for dig på din vandring gennem denne store ørken; i fyrretyve år har, Herren din Gud nu været med dig, du har ikke manglet noget.« | 7 For Herren deres Gud har velsignet deg i alt av dine henders arbeid. Han kjenner din vandring gjennom denne store ørkenen. I disse førti årene har Herren din Gud vært med deg. Du har ikke manglet noe." |
| 8 Så drog vi videre fra vore brødre, Esaus sønner, der bor i Se'ir, bort fra Araba?vejen fra Elat og Esjongeber. | 8 Derpå drog vi fra Elat og Ezjongeber ad arabavejen gennem vore brødres, Esaus sønners land, de, som bor i se'ir; så drejede vi af og drog videre ad vejen til Moabs ørken. | 8 Vi drog videre forbi våre brødre, Esaus barn som bor i Se'ir, bort fra veien over sletten, bort fra Eilat og Esjon-Geber. Vi snudde og drog forbi på veien til Moab-ørkenen. |
| 9 Vi begav os ad vejen til Moabs ørken, og Herren sagde til mig: "Du må ikke overfalde Moab og gå til angreb på dem; jeg vil ikke give dig noget af hans land i eje, for jeg har givet Lots sønner Ar i eje." | 9 Og Herren sagde til mig: »Du må ikke angribe Moab eller indlade dig i krig med dem, thi jeg vil ikke give dig noget af deres land i eje; thi Lots sønner har jeg givet ar i eje. | 9 Da sa Herren til meg: "Angrip ikke Moab, og gå ikke i strid mot dem, for Jeg vil ikke gi deg noe av landet deres til eiendom. For Ar har Jeg gitt som eiendom til Lots barn. |
| 10 ? Tidligere var det emitterne, der boede der; de var et stort og talrigt folk, så høje som anakitterne. | 10 Fordum beboedes det af emiterne, et stort og talrigt folk, kæmpestore som anakiterne; | 10 Før hadde emittene bodd der, et folk like stort, tallrikt og høyreist som anakittene. |
| 11 Og ligesom anakitterne regnes de til refaitterne, men moabiterne kalder dem emitter. | 11 også de henregnes ligesom anakiterne til refaiterne, men moabiterne kalder dem emiter. | 11 De ble også regnet som kjemper, slik som anakittene, men moabittene kaller dem emitter. |
| 12 I Se'ir boede tidligere horitterne, men Esaus sønner havde fordrevet og udryddet dem foran sig og bosat sig der, ligesom Israel gjorde i det land, Herren gav dem i eje. | 12 I se'ir boede derimod fordum horiterne, som Esaus sønner drev bort og udryddede foran sig, hvorefter de bosatte sig der i deres sted, ligesom Israel gjorde ved sit ejendomsland, som Herren gav dem. | 12 I Se'ir bodde horittene tidligere, men Esaus barn fordrev dem og ødela dem. De bosatte seg der i deres sted, slik som Israel gjorde i sitt eiendomsland, det som Herren gav dem. |
| 13 "Bryd nu op og gå over Zered?floden!" Så gik vi over Zered. | 13 Bryd nu op og gå over Zeredbækken! Så gik vi over Zeredbækken. | 13 Bryt nå opp og dra over Sered-dalen!" Så drog vi over Sered-dalen. |
| 14 Fra vi forlod Kadesh?Barnea, til vi gik over Zered, var der gået otteogtredive år; da var hele det slægtled af krigere i lejren omkommet, sådan som Herren havde svoret. | 14 Der var gået otte og tredive år fra vort opbrud fra kadesj Barnea, til vi gik over Zeredbækken, til hele din slægt af våbenføre mænd var uddød af lejren, således som Herren havde svoret dem; | 14 Tiden vi brukte fra vi drog fra Kadesj-Barnea til vi drog over Sered-dalen, var trettiåtte år, til hele slekten av stridsmenn i leiren var utdødd, slik Herren hadde sverget for dem. |
| 15 Herrens hånd var imod dem, så de var blevet udryddet fra lejren til sidste mand. | 15 også Herrens hånd havde været imod dem, så de blev udryddet af lejren til sidste mand. | 15 For Herrens hånd var sannelig imot dem, så Han slo dem med forvirring i leiren, helt til de var utdødd. |
| 16 Da nu alle krigerne i folket var omkommet, | 16 Men da alle våbenføre mænd var uddøde af folket, | 16 Da alle stridsmennene til slutt var utdødd fra folket, skjedde det |
| 17 talte Herren til mig og sagde: | 17 talede Herren til mig og sagde: | 17 at Herren talte til meg og sa: |
| 18 "Du skal nu drage gennem Moabs område, gennem Ar. | 18 Når du nu drager gennem Moabs landemærker, gennem Ar, | 18 "I dag skal du dra over grensen til Moab ved Ar. |
| 19 Når du kommer tæt på ammonitterne, må du ikke overfalde dem og gå til angreb på dem. Jeg vil ikke give dig noget af ammonitternes land i eje, for det har jeg givet Lots sønner i eje." | 19 og således når hen til ammoniterne, så må du ikke angribe dem eller indlade dig i krig med dem, thi jeg vil ikke give dig noget af ammoniternes land i eje; thi det har jeg givet Lots børn i eje. | 19 Når du nærmer deg Ammons barn, skal du ikke gå til angrep på dem eller gå i strid mot dem, for Jeg vil ikke gi deg noe av landet til Ammons barn til eiendom. For det har jeg gitt som eiendom til Lots barn." |
| 20 Også det regnes til refaitternes land. Tidligere var det refaitterne, der boede der; men ammonitterne kalder dem zamzummitter. | 20 Også det henregnes til refaiternes land; det beboedes fordum af refaiter, men ammoniterne kalder dem zamzummiter. | 20 Dette ble også regnet som et land med kjemper. Det hadde bodd kjemper der tidligere. Men ammonittene kaller dem samsummitter, |
| 21 De var et stort og talrigt folk, så høje som anakitterne, men Herren havde udryddet dem foran ammonitterne, som fordrev dem og bosatte sig der. | 21 Det var et stort og talrigt folk, kæmpestore som anakiterne. Men Herren udryddede dem foran dem, så de drev dem bort og bosatte sig der i deres sted, | 21 et folk like stort, tallrikt og høyreist som anakittene. Men Herren ødela dem rett foran ammonittene, og de fordrev dem og bosatte seg der i deres sted, |
| 22 Det samme havde han gjort for Esaus sønner, der bor i Se'ir, da han udryddede horitterne foran dem, så de fordrev dem og bosatte sig der, og de bor derden dag i dag. | 22 ligesom han gjorde for Esaus sønner, der bor i se'ir, for hvem han udryddede horiterne, så de drev dem bort og bosatte sig der i deres sted, og de bor der den dag i dag. | 22 slik Han også hadde gjort for Esaus barn. De bodde i Se'ir, og Han ødela horittene for dem. De fordrev dem og bodde der i deres sted, helt til denne dag. |
| 23 Avvitterne, som boede i landsbyerne ned mod Gaza, blev udryddet af kaftoritterne, som var kommet fra Kaftor, og som bosatte sig der. ? | 23 Men avvijiterne, der boede i landsbyer i egnene henimod Gaza, dem drev kaftorerne, der var udvandret fra kaftor, bort og bosatte sig der i deres sted. | 23 Avittene bodde i landsbyene helt til Gasa. Kaftorerne, som kom fra Kaftor, ødela dem og bodde der i deres sted. |
| 24 "Bryd nu op og gå over Arnonfloden! Se, jeg giver amoritten Sihon, kongen i Heshbon, og hans land i din magt. Begynd erobringen, og gå til angreb på ham! | 24 Bryd nu op og gå over arnonfloden! Se, jeg har givet Hesjbons konge, amoriten Sihon, og hans land i din hånd; giv dig kun til at drive ham bort og føre krig med ham! | 24 "Bryt opp, dra av sted, og gå over elven Arnon! Se, Jeg har gitt amoritten Sihon, kongen av Hesjbon, og hans land i din hånd. Begynn å ta det i eie, og gå ut i strid mot ham! |
| 25 Fra i dag vil jeg lægge rædselog frygt for dig over alle folkeslag under himlen, så de skælver og bæver for dig, når de hører rygtet om dig." | 25 Fra i dag af begynder jeg at vække frygt og rædsel for dig hos alle folkeslag under himmelen; blot de hører om dig, skal de ryste og bæve for dig! | 25 Fra denne dag vil Jeg la skrekk og frykt for deg komme over folkeslagene overalt under himmelen. De skal høre det som blir sagt om deg, og de skal skjelve og bli grepet av angst på grunn av deg." |
| 26 Så sendte jeg bud fra Kedemots ørken til kong Sihon i Heshbon med tilbud om fred: | 26 Da udsendte jeg sendebud fra kedemots ørken til kong Sihon af Hesjbon med følgende fredelige tilbud: | 26 Fra Kedemot-ørkenen sendte jeg budbærere til Sihon, kongen av Hesjbon, med ord om fred og lot si: |
| 27 "Lad mig drage gennem dit land; jeg holder mig til vejen og drejer hverken af til højre eller til venstre. | 27 »Lad mig drage gennem dit land; jeg skal holde mig til vejenuden at bøje af til højre eller venstre. | 27 "La meg få dra gjennom landet ditt. Jeg skal gå på veien, og jeg skal ikke ta av verken til høyre eller venstre. |
| 28 Du kan sælge mig den mad, jeg skal spise, og det vand, jeg skal drikke, | 28 Fødevarer at spise skal du sælge mig for penge, og vand at drikke skal du give mig for penge, jeg beder kun om at måtte drage igennem til fods, | 28 Mat skal du selge meg for penger, så jeg kan spise, og vann skal du gi meg for penger, så jeg kan drikke. La meg bare få dra gjennom til fots, |
| 29 ligesom Esaus sønner, der bor i Se'ir, og moabitterne, der bor i Ar, gjorde. Jeg ønsker blot at vandre gennem landet, så jeg kan gå over Jordan og komme ind i det land, som Herren vor Gud vil give os." | 29 således som Esaus sønner, der bor i Se'ir, og moabiterne, der bor i Ar, tillod mig, indtil jeg kommer over Jordan ind i det land, Herren vor Gud vil give os!« | 29 slik som Esaus barn, som bor i Se'ir, og moabittene som bor i Ar, lot meg få lov til, inntil jeg drar over Jordan til det landet som Herren vår Gud gir oss." |
| 30 Men kong Sihon i Heshbon ville ikke lade os drage igennem sit land, for Herren din Gud havde forhærdet hans ånd og gjort hans hjerte hårdt for at give ham og hans land i din magt, som det er i dag. | 30 Men kong Sihon i Hesjbon ville ikke tillade os at drage igennem; thi Herren din Gud forhærdede hans ånd og gjorde hans hjerte hårdt for at give ham i din hånd, som det nu er sket. | 30 Men Sihon, kongen i Hesjbon, ville ikke la oss dra gjennom, for Herren din Gud hadde forherdet hans ånd og gjort hans hjerte gjenstridig, for at Han kunne overgi ham i din hånd, slik det er skjedd i dag. |
| 31 Da sagde Herren til mig: "Se, nu overgiver jeg Sihon og hans land til dig; gå nu i gang med at erobre hans land." | 31 Derpå sagde Herren til mig: »Se, jeg har allerede begyndt at give Sihon og hans land i din magt; giv dig kun til at drive ham bort for at tage hans land i besiddelse!« | 31 Herren sa til meg: "Se, rett foran ditt ansikt begynner Jeg å overgi Sihon og landet hans. Begynn å ta det i eie, så landet hans kan bli din eiendom." |
| 32 Da Sihon med hele sin hær rykkede ud til kamp mod os ved Jasa, | 32 Så rykkede Sihon med alle sine krigere ud imod os til kamp ved Jaza; | 32 Da kom Sihon og hele hans folk ut for å møte oss og stride mot oss ved Jahas. |
| 33 overgav Herren vor Gud ham til os, og vi slog ham og hans sønner og hele hans hær. | 33 og Herren vor Gud gav ham i vor magt, og vi slog ham og hans sønner og alle hans krigere. | 33 Herren vår Gud overgav ham rett foran oss. Så slo vi både ham, hans sønner og hele hans folk. |
| 34 Dengang indtog vi alle hans byer, og i hver eneste by lagde vi band på mænd, kvinder og børn; der var ingen, der overlevede. | 34 Og vi indtog dengang alle hans byer og lagde i enhver by band på mænd, kvinder og børn uden at lade en eneste undslippe; | 34 På den tiden inntok vi alle byene hans, og alle mennene, kvinnene og barna i hver by lyste vi i bann. Vi lot det ikke bli noen overlevende igjen. |
| 35 Kun dyrene tog vi med som krigsbytte sammen med det, vi røvede i de byer, vi havde indtaget. | 35 kun kvæget tog vi selv som bytte, tillige med hvad vi røvede i de erobrede byer. | 35 Bare buskapen tok vi som bytte til oss selv, sammen med hærfanget fra byene vi inntok. |
| 36 Fra Aro'er på kanten af Arno-dalen og byen, som ligger i-dalen, og helt til Gilead var der ikke den by, hvis mure var for høje for os; alt overlod Herren vor Gud til os. | 36 Fra aroer ved arnonflodens bred og byen, der ligger i dalen, og til Gilead var der ikke en by, som var os uindtagelig; Herren vor Gud gav dem alle i vor magt. | 36 Fra Aroer, som ligger ved bredden av Arnon-elven, og fra byen som ligger i fjellkløften, helt til Gilead, fantes det ikke en eneste by som var uinntakelig for oss. Herren vår Gud overgav alle rett foran oss. |
| 37 Men ammonitternes land kom du ikke tæt på, landet langs Jabbokfloden og byerne i-bjerglandet, for det havde Herren forbudt os. | 37 Men på ammoniternes land forgreb du dig ikke, hverken det, der ligger langs jabbokfloden, eller byerne i bjergene, således som Herren vor Gud havde påbudt. | 37 Bare landet til Ammons barn kom du ikke nær, ikke noe sted langs Jabbok-elven, eller byene i fjellene, eller noe annet sted, slik Herren vår Gud hadde befalt oss. |