Femte Mosebog 21 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Finder man i det land, Herren din Gud vil give dig i eje, en, der ligger dræbt på jorden, og man ikke ved, hvem drabsmanden er, | 1 Når man i det land, Herren din Gud vil give dig i eje, finder en liggende dræbt på marken, uden at det vides, hvem der har slået ham ihjel, | 1 Hvis noen blir funnet liggende drept på marken i det landet som Herren din Gud gir deg til eiendom, og det ikke er kjent hvem som slo ham i hjel, |
| 2 skal dine ældste og dine dommere gå ud og måle afstanden fra den dræbte til de omliggende byer. | 2 da skal dine ældste og dommere gå ud og måle afstanden til de byer, som ligger rundt om den dræbte. | 2 da skal de eldste og dommerne hos deg gå ut og måle avstanden fra den drepte mannen til byene omkring. |
| 3 De ældste i den by, der ligger nærmest den dræbte, skal tage en kvie, der ikke har været brugt som arbejdsdyr og ikke har trukket i åg. | 3 Derpå skal de ældste i den by, der ligger nærmest ved den dræbte, tage en kvie, som ikke har været brugt til arbejde eller båret åg, | 3 Da skal dette skje: I den byen som er nærmest den drepte mannen, skal de eldste i byen ta en kvige som aldri har vært brukt til arbeid og som aldri har dratt med åk. |
| 4 De skal føre kvien ned i en-dal med stadigt rindende vand, men-dalen må ikke være dyrket eller tilsået; der i-dalen skal de brække halsen på kvien. | 4 og byens ældste skal trække kvien ned i en dal med stedserindende vand, som ikke dyrkes og besåes, og der i dalen skal de sønderbryde nakken på kvien. | 4 De eldste i byen skal føre kvigen ned til en dal hvor det alltid er rennende vann, en dal som verken er pløyd eller tilsådd, og der skal de brekke nakken på kvigen. |
| 5 Så skal præsterne, levitterne, komme til stede, for dem har Herren din Gud udvalgt til at gøre tjeneste for ham og velsigne i Herrens navn og til at træffe afgørelser i enhver retssag, også en sag om overfald. | 5 Så skal præsterne, Levis sønner, træde til thi dem har Herren din Gud udvalgt til sin tjeneste og til at velsigne i Herrens navn, og efter deres ord skal al trætte og enhver sag, der vedrører legemsskade, afgøres | 5 Så skal prestene, Levis sønner, komme fram, for Herren din Gud har utvalgt dem til å gjøre tjeneste for Ham, og til å velsigne i Herrens navn. Etter deres ord skal ethvert tvistemål og enhver legemsbeskadigelse bli avgjort. |
| 6 Alle de ældste fra den by, der ligger nærmest ved den dræbte, skal vaske deres hænder over kvien, der fik halsen brækket i-dalen, | 6 Og alle de ældste i den by, der ligger nærmest ved den dræbte, skal tvætte deres hænder over kvien, hvis nakke blev sønderbrudt i dalen, | 6 Alle de eldste i den byen som er nærmest den drepte mannen, skal vaske hendene over kvigen som de brakk nakken på i dalen. |
| 7 og de skal tage til orde og sige: "Vores hænder har ikke udgydt dette blod, og vores øjne har intet set. | 7 og bekende: »Vore hænder har ikke udgydt dette blod, og vore øjne har ikke set det! | 7 Så skal de ta til orde og si: "Våre hender har ikke utøst dette blodet, og våre øyne har heller ikke sett det. |
| 8 Herre, forson dig med dit folk Israel, som du udfriede, lad der ikke være uskyldigt udgydt blod i dit folk Israel!" Så får de soning for blodet. | 8 Tilgiv, herre, dit folk Israel, som du udløste, og lad ikke dit folk Israel undgælde for det uskyldige blod!« Så skal der skaffes dem soning for blodskylden. | 8 Gi soning for Ditt folk Israel, som Du har forløst, Herre, og legg ikke uskyldig utøst blod på Ditt folk, Israel!" Så skal det bli gitt soning for blodet på deres vegne. |
| 9 Rens dig for uskyldigt udgydt blod, så gør du, hvad der er ret i Herrens øjne. | 9 Du skal skaffe det uskyldige blod bort fra dig. Det skal gå dig vel, når du gør, hvad der er ret i Herrens øjne. | 9 Slik skal du rense bort skylden for uskyldig blod fra din midte, når du gjør det som er rett i Herrens øyne. |
| 10 Når du rykker ud til kamp mod dine fjender, og Herren din Gud giver dem i din magt, og du tager fanger | 10 Når du drager i krig mod dine fjender, og Herren din Gud giver dem i din hånd, og du tager fanger iblandt dem.11 | 10 Når du drar ut i strid mot fiendene dine, og Herren din Gud overgir dem i din hånd, og du tar dem til fange, |
| 11 Når du rykker ud til kamp mod dine fjender, og Herren din Gud giver dem i din magt, og du tager fanger | 11 Og blandt fangerne får øje på en kvinde, som ser godt ud, og får kærlighed til hende og ønsker at tage hende til ægte, | 11 og du ser en kvinne med vakker skikkelse blant fangene, og du får henne kjær og vil ta henne til hustru, |
| 12 og blandt fangerne ser en smuk kvinde, som du bliver forelsket i og vil gifte dig med, så skal du føre hende ind i dit hus; hun skal klippe sit hår og ordne sine negle | 12 da skal du føre hendeind i dit hus, og hun skal klippe sit hår af, skære sine negle, | 12 da skal du føre henne hjem til huset ditt, og hun skal rake seg på hodet og stelle neglene sine. |
| 13 og aflægge sin fangedragt. Når hun en måneds tid har været i dit hus og grædt over sin far og mor, kan du gå ind til hende og gifte dig med hende, hun skal være din kone. | 13 aflægge sin fangedragt og opholde sig en månedstid i dit hus og græde over sin fader og moder. Så kan du gå ind til hende og ægte hende, så hun bliver din hustru. | 13 Hun skal ta av seg fangeklærne sine, bo i huset ditt, og sørge over sin far og sin mor i en hel måned. Etter det kan du gå inn til henne og bli hennes ektemann, og hun skal bli din hustru. |
| 14 Men bryder du dig ikke længere om hende, skal du sende hende bort og lade hende gå. Du må ikke sælge hende, du må ikke udnytte hende, for du har haft samleje med hende. | 14 Men hvis du ikke mere synes om hende, skal du give hende fri, du må ikke sælge hende for penge; du må ikke være hensynsløs imod hende, eftersom du har krænket hende. | 14 Dersom du ikke har din lyst i henne, skal dette skje: Du skal la henne reise som hun selv vil. Men du skal sannelig ikke selge henne for penger. Du skal ikke behandle henne hensynsløst, for du har krenket henne. |
| 15 Hvis en mand har to hustruer og foretrækker den ene og tilsidesætter den anden, og både den foretrukne og den tilsidesatte føder hamsønner, og han får sin førstefødte med den tilsidesatte, | 15 Når en mand har to hustruer, en han elsker, og en han tilsidesætter, og de føder ham sønner, både yndlingshustruen og den tilsidesatte, og den førstefødte er den tilsidesattes søn, | 15 Hvis en mann har to hustruer, en som er elsket og en som ikke er elsket, og de begge har født ham barn, både den som er elsket og den som ikke er elsket, og hvis den førstefødte sønnen er av henne som ikke er elsket, |
| 16 må han ikke, når han skal fordele sin ejendom til sine sønner, lade den foretruknes søn gælde for den førstefødte frem for den tilsidesattes søn, som er den førstefødte. | 16 så må manden, når han skifter sin ejendom mellem sønnerne, ikke give yndlingshustruens søn førstefødselsretten til skade for den førstefødte, den tilsidesattes søn. | 16 da skal det skje den dagen han deler ut arven til sine sønner: Han kan ikke gi førstefødselsretten til den sønnen han har med den hustruen som er elsket, framfor sønnen til henne som ikke er elsket, han som virkelig er den førstefødte. |
| 17 Han skal anerkende den førstefødte, som han har fået med den tilsidesatte, og give ham dobbelt andel af alt, hvad han ejer. For han er førstefrugten af hans manddom, ham tilhører førstefødselsretten. | 17 Men han skal anerkende den førstefødte, den tilsidesattes søn, som førstefødt, og give ham dobbelt del af alt, hvad han ejer; thi han er førstegrøden af hans manddomskraft, og hans er førstefødselsretten. | 17 Men han skal anerkjenne sønnen til den hustruen som ikke er elsket, som den førstefødte. Han skal gjøre det ved å gi ham en dobbel del av alt han eier, for han er førstefrukten av hans kraft. Førstefødselsretten er hans. |
| 18 Hvis en mand har en genstridig og trodsig søn, der ikke vil adlyde sin far og mor og heller ikke vil rette sig efter dem, selv om de straffer ham, | 18 Når nogen har en vanartet og genstridig søn, der ikke vil adlyde sine forældres røst og, selv når de trygler ham, ikke adlyder dem, | 18 Hvis en mann har en sta og opprørsk sønn, som ikke vil lyde sin fars eller sin mors røst, og som ikke vil lyde dem selv når de tukter ham, |
| 19 skal hans far og mor gribe ham og føre ham til byens ældste i byporten. | 19 så skal hans forældre tage ham med magt og føre ham ud til de ældste i hans by og til porten der | 19 da skal hans far og hans mor gripe ham og føre ham ut til de eldste i byen hans, til porten på stedet hans. |
| 20 De skal sige til de ældste: "Vores søn her er genstridig og trodsig, han vil ikke adlyde OS, han er en frådser og dranker." | 20 Og sige til byens ældste: »Vor søn her er vanartet og genstridig: han vil ikke adlyde os, men er en ødeland og drukkenbolt.« | 20 De skal si til de eldste i byen: "Denne sønnen vår er sta og opprørsk. Han vil ikke lyde vår røst. Han er en storeter og en dranker." |
| 21 Alle mændene i hans by skal så stene ham til døde. Du skal udrydde det onde af din midte. Hele Israel skal høre om det og blive bange. | 21 Derpå skal alle mændene i hans by stene ham til døde. Således skal du udrydde det onde af din midte, og hele Israel skal høre det og gribes af frygt. | 21 Så skal alle mennene i byen hans steine ham til han dør. Slik skal du rense bort ondskapen som er midt iblant deg, og hele Israel skal høre det og frykte. |
| 22 Hvis en mand findes skyldig til døden og bliver henrettet, og du hænger ham på et træ, | 22 Når en mand har gjort sig skyldig i en synd, der straffes med døden, og aflives, og du hænger ham op i et træ, | 22 Hvis en mann har gjort en synd som fortjener dødsstraff, og han drepes og du henger ham på et tre, |
| 23 må liget ikke hænge på træet natten over, men du skal begrave det samme dag; for den, der er hængt på et træ, er en Guds forbandelse, og du må ikke gøre det land urent, som Herren din Gud vil give dig i eje. | 23 så må hans lig ikke blive hængende natten over i træet; men du skal begrave ham samme dag; thi en hængt er en Guds forbandelse, og du må ikke gøre dit land urent, som Herren din Gud vil give dig i eje. | 23 da skal liket hans ikke henge på treet natten over, men du skal sannelig begrave ham samme dag, for den som er hengt er Guds forbannelse, og du skal ikke gjøre landet ditt urent, det som Herren din Gud gir deg som arv. |