Femte Mosebog 29 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Det var ordene i den pagt, Herren befalede Moses at slutte med israelitterne i Moabs land, ud over den pagt, han havde sluttet med dem ved Horeb. | 1 det er den pagts ord, som Herren bød Moses at slutte med israelitterne i Moabs land foruden den pagt, han havde sluttet med dem ved Horeb. | 1 Dette er ordene i den pakten som Herren befalte Moses å slutte med Israels barn i landet Moab, i tillegg til den pakten Han hadde opprettet med dem på Horeb. |
| 2 Moses kaldte hele Israel til sig og sagde til dem: I har selv set alt, hvad Herren gjorde for øjnene af jer i Egypten mod Farao, mod alle hans hoffolk og hele hans land, | 2 Og Moses kaldte hele Israel sammen og sagde til dem: I har set alt, hvad Herren i Ægypten for eders øjne gjorde ved Farao og alle hans tjenere og hele hans land, | 2 Moses kalte sammen hele Israel og sa til dem: Dere har sett alt det Herren gjorde for øynene på dere i landet Egypt, mot Farao og alle tjenerne hans og hele landet hans, |
| 3 de store prøvelser, du selv har set, og de store tegn og undere. | 3 de store prøvelser, I så med egne øjne, disse store tegn og undere. | 3 de veldige prøvelsene som dine øyne har sett, tegnene og de store undrene. |
| 4 Men indtil den dag i dag har Herren ikke givet jer hjerte til at forstå, øjne til at se og ører til at høre: | 4 Men hidindtil har Herren ikke givet eder hjerte til at forstå med eller øjne til at se med eller ører til at høre med. | 4 Likevel har ikke Herren gitt dere et hjerte så dere kan forstå, øyne så dere kan se og ører så dere kan høre, før på denne dag. |
| 5 "Jeg lod jer endda vandre fyrre år i ørkenen, uden at jeres klæder blev slidt i laser og faldt af jer, og uden at dine sa-daler blev slidt op og faldt af dine fødder; | 5 I fyrretyve år har jeg ført eder om i ørkenen; eders klæder blev ikke slidt af kroppen på eder, og dine sko blev ikke slidt af fødderne på dig; | 5 Jeg har ført dere i ørkenen i førti år. Klærne dere hadde på dere, ble ikke utslitt, og det ble heller ikke sandalene du brukte. |
| 6 brød fik I ikke at spise, og vin og øl fik I ikke at drikke, for I skulle forstå, at jeg er Herren jeres Gud." | 6 brød fik I ikke at spise, og vin og stærk drik fik I ikke at drikke, for at I skulle kende, at jeg er Herren eders Gud. | 6 Brød har dere ikke spist, og vin eller sterk drikk har dere ikke drukket, for at dere skal kjenne at Jeg er Herren deres Gud. |
| 7 Så kom I til dette sted, og da kong Sihon i Heshbon og Bashans konge Og rykkede ud til kamp imod os, slog vi dem; | 7 Og da I kom til stedet her, drog kong Sihon af Hesjbon og kong og af Basan ud til kamp imod os, men vi slog dem | 7 Da dere kom til dette stedet, drog Sihon, kongen i Hesjbon, og Og, Basans konge, ut for å møte oss i strid, og vi slo dem. |
| 8 vi tog deres land og gav det i eje til rubenitterne, gaditterne og halvdelen af manassitternes stamme. | 8 Og erobrede deres land og gav rubeniterne og gaditerne og Manasses halve stamme det til arvelod. | 8 Vi tok landet deres og gav det som arv til rubenittene, gadittene og halvparten av Manasses stamme. |
| 9 Så følg da omhyggeligt denne pagts ord, for at I må have lykken med jer i alt, hvad I gør. | 9 Tag derfor vare på denne pagts ord og gør efter dem, for at I kan få lykke til al eders gerning. | 9 Derfor skal dere ta dere i vare så dere holder ordene i denne pakten, så dere kan gå forstandig fram i alt dere gjør. |
| 10 I står i dag alle sammen for Herren jeres Guds ansigt, jeres stammehøvdinge, jeres ældste og jeres skrivere, alle Israels mænd, | 10 I står i dag alle for Herren eders Guds åsyn, eders stammeoverhoveder, dommere, ældste og tilsynsmænd, hver mand i Israel, | 10 I dag står dere alle for Herren deres Guds åsyn, overhodene deres, stammene deres, de eldste og oppsynsmennene deres, hver mann i Israel, |
| 11 jeres kvinder og børn tillige med de fremmede i din lejr, både dine brændehuggere og dine vandbærere. | 11 eders småbørn og hustruer og de fremmede, der opholder sig i din lejr, både dine brændehuggere og vandbærere, | 11 deres barn og deres hustruer, også den fremmede som er midt iblant deg i leiren, både den som hogger ved for deg og den som henter vann til deg, |
| 12 Du skal træde ind i Herren din Guds edspagt, som Herren din Gud i dag slutter med dig, | 12 for at indtræde i Herren din Guds pagt og det edsforbund, Herren din Gud.i dag slutter med dig, | 12 så du kan gå inn i en pakt med Herren din Gud, og under en ed, dette som Herren din Gud slutter med deg i dag, |
| 13 så han i dag kan bekræfte dig som sit folk og være din Gud, sådan som han har lovet dig, og som han har tilsvoret dine fædre Abraham, Isak og Jakob. | 13 for at han i dag kan gøre dig til sit folk, så han bliver din Gud, som han lovede dig og tilsvor dine fædre, Abraham, Isak og Jakob. | 13 for i dag å stadfeste at du er et folk for Ham Selv, så Han Selv kan være Gud for deg, som Han har lovt deg og som Han har sverget for dine fedre, Abraham, Isak og Jakob. |
| 14 Det er ikke med jer alene, jeg slutter denne edspagt, | 14 Og ikke med eder alene slutter jeg denne pagt og dette edsforbund, | 14 Det er ikke bare med dere jeg slutter denne pakten og avlegger denne eden, |
| 15 men bade med dem, som er her hos os og i dag står for Herren vor Guds ansigt, og med dem, som ikke er her hos os i dag. | 15 men både med dem, der i dag står her hos os for Herren vor Guds åsyn, og med dem, der i dag ikke er til stede hos os her. | 15 men med dem som står her med oss i dag for Herren vår Guds åsyn, og med dem som ikke er her sammen med oss i dag, |
| 16 I ved jo, at vi boede i Egypten, og at vi drog igennem de folkeslags lande, som I er draget igennem; | 16 Thi I ved jo selv, at vi boede i Ægypten, og at vi drog igennem de forskellige folkeslags lande, | 16 for dere vet at vi bodde i landet Egypt, at vi drog gjennom de folkeslagene som dere drog gjennom, |
| 17 I så deres ækle guder og deres møgguder af træ og sten, af sølv og guld. | 17 og I så deres væmmelige guder og de afgudsbilleder af træ og sten, af sølv og guld, som de har. | 17 og dere så de avskyelige tingene og avgudene de hadde hos seg, av tre og stein og sølv og gull. |
| 18 Der må hos jer ikke være nogen mand eller kvinde, slægt eller stamme, som i dag vender sit hjerte bort fra Herren vor Gud og går hen og dyrker de folks guder; der må hos jer ikke være nogen rod, der sætter gift eller malurt som frugt; | 18 Så lad der da ikke iblandt eder findes nogen mand eller kvinde, slægt eller stamme, hvis hjerte i dag vender sig bort fra Herren vor Gud, så de går hen og dyrker disse folks guder; lad der ikke iblandt eder nådes nogen rod, hvoraf gift og malurt vokser op, | 18 Derfor skal det ikke være noen blant dere, mann eller kvinne, slekt eller stamme, som i dag vender sitt hjerte bort fra å være med Herren vår Gud, til å gå bort og tjene folkeslagenes guder, og det skal ikke skal være noen rot som bærer bitre vekster eller malurt blant dere. |
| 19 ingen, der hører ordene i denne edspagt, må velsigne sig selv i sit hjerte og tænke: "Mig vil det gå godt, selv om jeg vandrer i mit hjertes forstokkethed." Det vil udrydde det frodige sammen med det tørstende. | 19 så at han, når han hører dette edsforbunds ord, i sit hjerte lover sig selv alt godt og tænker: »Det skal nok gå mig vel, selv om jeg vandrer med genstridigt hjerte!« Thi så vil han ødelægge både frodigt og tørt. | 19 For det må ikke skje når noen hører ordene i denne eden, at han velsigner seg selv i sitt hjerte og sier: "Jeg skal ha fred, selv om jeg følger mitt hjertes hardhet". Da vil både det vannrike og det tørre land gå til grunne. |
| 20 Herren vil ikke tilgive ham, men Herrens vrede og lidenskab vil flamme op mod den mand, og hele den forbandelse, som er skrevet i denne bog, skal hvile over ham, og Herren vil udslette hans navn under himlen. | 20 Herren vil ikke tilgive den mand, nej, hans vrede og nidkærhed skal blusse op mod sådan en mand, og al den forbandelse, der er optegnet i denne bog, vil lægge sig på ham, og Herren vil udslette hans navn under himmelen! | 20 Herren er ikke villig til å tilgi ham. Nei, da skal Herrens vrede og Hans nidkjærhet ose mot denne mannen, og hver eneste forbannelse som er skrevet i denne boken, skal hvile over ham. Herren skal utslette navnet hans under himmelen. |
| 21 Herren vil skille ham ud fra alle Israels stammer og ramme ham med ulykke i overensstemmelse med alle forbandelserne i den pagt, som er skrevet i denne lovbog. | 21 Herren vil udskille ham af alle Israels stammer og bringe ulykke over ham i overensstemmelse med alle de pagtens forbandelser, som er skrevet i denne lovbog. | 21 Herren skal skille ham ut fra alle Israels stammer, til å rammes av det onde, etter alle de forbannelsene i den pakten som er skrevet i denne Lovboken, |
| 22 Da skal den kommende slægt, jeres børn, som følger efter jer, og udlændinge, som kommer fra det fjerne, få dette lands plager at se og de syg domme, som Herren har ramt det med: | 22 Og når den kommende slægt, eders børn, der kommer efter eder. og De fremmede, der kommer langvejsfra, ser de plager, der har ramt dette land, og de sygdomme, Herren har hjemsøgt det med, | 22 så den kommende slekt av deres barn som vokser opp etter dere, og utlendingen som kommer fra et land langt borte, skal se hvordan dette landet blir rammet og hvilke sykdommer Herren har lagt på det, og si: |
| 23 svovl og salt, hele landet afsvedet, utilsået, uden at noget græs spirer frem og vokser op, som den ødelæggelse, Herren i sin vrede og harme bragte over Sodoma og Gomorra, Adma og Sebojim. | 23 svovl og salt, hele landet afsvedet, så det ikke kan tilsåes og ingen afgrøde give, og ingen urter kan gro deri, som dengang Sodoma og Gomorra, adma og Zebojim blev ødelagt, da Herren lod dem gå under i sin vrede og harme, da skal de spørge, | 23 "Hele landet er forbrent med svovel og salt. Det er ikke tilsådd, og ingenting spirer. Ikke noen vekster gror fram, som da Sodoma og Gomorra, Adma og Sebojim ble ødelagt, de byene Herren ødela i Sin vrede og harme." |
| 24 Både de og alle andre folk skal spørge: "Hvorfor har Herren gjort sådan med dette land? Hvorfor denne store, glødende vrede?" | 24 og alle folkeslag skal spørge: »Hvorfor har Herren handlet således med dette land? Hvorledes hænger det sammen med denne vældige vredesglød?« | 24 Alle folkeslagene skal si: "Hvorfor har Herren gjort slik med dette landet? Hva skal denne brennende og veldige vreden tjene til?" |
| 25 Og svaret er: "Det er, fordi de svigtede pagten med Herren, deres fædres Gud, den pagt han sluttede med dem, da han førte dem ud af Egypten. | 25 Så skal man svare: »Det er, fordi de sveg den pagt, Herren, deres fædres Gud, havde sluttet med dem, da han førte dem ud af Ægypten, | 25 Da skal svaret være: "Fordi de har forlatt pakten med Herren, deres fedres Gud, den som Han sluttet med dem da Han førte dem ut av landet Egypt. |
| 26 De gik hen og dyrkede andre guder og tilbad dem, guder, som de ikke før havde kendt, og som Herren ikke havde tildelt dem. | 26 og gik hen og dyrkede fremmede guder og tilbad dem, guder, som de ikke før havde kendt til, og som han ikke havde tildelt dem; | 26 For de gikk av sted og tjente andre guder og tilbad dem, guder som de ikke kjente, og som Han ikke hadde gitt dem. |
| 27 Da flammede Herrens vrede op mod det land, så han bragte hele den forbandelse over det, som er skrevet i denne bog. | 27 derfor blussede Herrens vrede op imod dette land, så han lod al den forbandelse, somer optegnet i denne bog, komme over det, | 27 Da ble Herrens vrede opptent mot dette landet, så Han førte over det hver eneste forbannelse som er skrevet i denne boken. |
| 28 Herren rykkede dem op af deres jord i stor vrede, i harme og raseri og slængte dem bort til et andet land, hvor de nu er. | 28 og derfor oprykkede han dem fra deres land i vrede og harme og heftig forbitrelse og slængte dem ud i et fremmed land, som det nu er sket.« | 28 Herren rykket dem opp med roten fra deres land, i vrede og harme og stor forbitrelse, og kastet dem inn i et annet land, slik det er på denne dag." |
| 29 De skjulte ting hører Herren vor Gud til; de åbenbare hører for evigt os og vore børn til, for at vi må følge alle ordene i denne lov." | 29 De skjulte ting er for Herren vor Gud, men de åbenbare er for os og vore børn evindelig, at vi må lære at handle efter alle denne lovs ord! | 29 De skjulte ting tilhører Herren vår Gud, men de som er åpenbart, tilhører oss og våre barn til evig tid, for at vi skal gjøre etter alle ordene i denne loven. |