Femte Mosebog 32 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Lyt, du himmel, jeg vil tale, hør mine ord, du jord! | 1 Lyt til, I himle, lad mig tale, jorden høre mine ord! | 1 "Lytt, dere himler, og jeg vil tale. Og hør, du jord, på ordene fra min munn. |
| 2 Min belæring skal dryppe som regn, som dug skal min tale strømme, som regnskyl på grønne enge, somregndråber på græsset. | 2 Lad dryppe som regn min lære, lad flyde som dug mit ord, som regnskyl på unge spirer, som regnens dråber på græs. | 2 La min undervisning dryppe som regnet, min tale legge seg som duggen, som regndråper på gresset, og som kraftige regnskurer på alt som gror. |
| 3 Herrens navn vil jeg forkynde, giv vor Gud ære! | 3 Thi Herrens navn vil jeg forkynde, ære skal I give vor Gud! | 3 For jeg forkynner Herrens navn. Storhet tilhører vår Gud. |
| 4 Han er klippen, hvis gerning er fuldkommen, alle hans veje er rette, en trofast Gud uden svig, retfærdig og retskaffen. | 4 Han er klippen, fuldkomment hans værk, thi alle hans veje er retfærd! En trofast Gud, uden svig, retfærdig og sanddru er han. | 4 Klippen, fullkomment er Hans verk. For alle Hans veier er rettferd, en trofast Gud uten urett. Rettferdig og rettvis er Han. |
| 5 En forkvaklet og forvildet slægt handlede ondt mod ham, på grund af deres skyld er de ikke hans børn. | 5 Skændselsmennesker sveg ham, en forvent og vanartet slægt. | 5 De har handlet fordervet mot Ham. De er ikke Hans barn, på grunn av sin skam, en falsk og forvrengt slekt. |
| 6 Er det måden at lønne Herren, du tåbelige, uforstandige folk? Han er dog din fader og skaber, det var ham, der skabte og formede dig. | 6 Er det sådan, I lønner Herren? Du tåbelige, uvise folk! Er han ej din fader og skaber, den, som gjorde og danned dig? | 6 Er det slik dere gir Herren gjengjeld, du dåraktige folk som mangler visdom? Er Han ikke din Far, som kjøpte deg? Har Han ikke dannet deg og grunnfestet deg? |
| 7 Tænk på fortids dage, giv agt på slægternes år; spørg din far, lad ham fortælle, lad de gamle berette for dig: | 7 Kom fortidens dage i hu, agt på henfarne slægters år; spørg din fader, han skal berette, dine gamle, de skal fortælle dig! | 7 Husk de gamle dager, tenk på de årene som har gått fra slekt til slekt. Spør din far, og han vil fortelle deg, dine eldste, og de vil si deg det. |
| 8 Da den Højeste fordelte folkene, da han skilte menneskene fra hinanden, fastsatte han folkenes områder efter tallet på gudssønnerne. | 8 Da den højeste gav folkene eje, satte skel mellem menneskenes børn, bestemte han folkenes grænser efter tallet på Guds sønner, | 8 Da Den Høyeste fordelte arven til folkeslagene, da Han skilte Adams barn, satte Han grenser mellom folkene, etter tallet på Israels barn. |
| 9 Herrens del blev hans folk, Jakob blev hans arvelod. | 9 men Herrens del blev Jakob, Israel hans tilmålte lod. | 9 For Herrens del er Hans folk. Jakob er Hans arvelodd. |
| 10 Han fandt det i ørkenlandet, i den tomme, hylende ødemark; han kredsede om det, holdt øje med det, passede på det som sin øjesten. | 10 Han fandt det i ørkenlandet, i ødemarken, blandt ørkenens hyl; han værnede det med vågent øje og vogtede det som sin øjesten. | 10 Han fant ham i ørkenland, i ødemarken, i hylende villmark. Han omsluttet ham, Han næret omsorg for ham, Han voktet ham som Sin øyenstein. |
| 11 Som en ørn, der vækker sit kuld op, og flyver frem og tilbage over sine unger, bredte han sine vinger ud, tog det op og bar det på sine vinger. | 11 Som ørnen, der purrer sin yngel ud og svæver over sine unger, løftede han det på sit vingefang og bar det på sine vinger. | 11 Som en ørn virvler opp sitt reir, svever over sine unger, brer ut sine vinger, tar imot dem og bærer dem på sine vingefjær, |
| 12 Det var Herren alene, der førte det, ingen fremmed gud var med ham. | 12 Herren var dets eneste fører, ingen fremmed Gud var hos ham. | 12 slik var det Herren alene som ledet ham, og ingen fremmed gud fantes hos ham. |
| 13 Han førte det frem over landets høje, det fik markens afgrøde at spise. Han mættede det med honning fra-bjerget, med olie fra flinteklippen, | 13 Han lod det færdes over landets høje, nærede det med markens frugter, lod det suge honning af klippen og olie af bjergets flint, | 13 Han lot ham ri på åsryggene på jorden så han kunne spise av markens grøde. Han gav ham die av honning fra fjellet og av olje fra den flintharde klippen, |
| 14 med tykmælk fra køer og mælk fra får, med fedt fra vædderlam, fra væddere og bukke fra Bashan, med hvedekornets nyrefedt; drueblod drak du som skummende vin. | 14 surmælk fra køer, mælk fra småkvæg, dertil fedt af lam og vædre, af tyre fra Basan og bukke og hvedens fedme tillige, og drueblod drak du, vin. | 14 rømme fra kyr og melk fra småfeet, med fett av lam, av Basan-værer, og bukker, med den feteste marg av hveten og druenes blod, vinen du drakk. |
| 15 Men Jeshurun blev fed og slog bagud, du blev fed, du blev tyk, du blev trind! Han forkastede den Gud, der havde skabt ham, og viste foragt for sin frelses klippe. | 15 Men da Jesjurun blev fed, slog han bagud, du blev fed, du blev tyk, du blev mæsket; da forskød han Gud, sin skaber, lod hånt om sin frelses klippe. | 15 Men Jesjurun ble fet og sparket. Du ble fet, du ble tykk og stinn. Så forlot han Gud som hadde formet ham, viste forakt for sin frelses Klippe. |
| 16 De æggede hans vrede med fremmede guder og vakte hans trods med afskyelige ting. | 16 De æggede ham med fremmede, med vederstyggeligheder tirrede de ham; | 16 De vakte Ham til nidkjærhet med fremmede guder. Med styggedommer egget de Hans vrede. |
| 17 De ofrede til dæmoner, som ikke er guder, til guder, de ikke før havde kendt, nye guder, der lige var kommet til, jeres fædre kendte ikke til dem. | 17 de ofred til dæmoner, der ej er guder, til guder, de ej før kendte til; til nye, der nys var kommet frem, og som ej eders fædre frygtede. | 17 De ofret til demoner, ikke til Gud, til guder de ikke kjente, til nye guder, nykomlinger som deres fedre ikke visste om. |
| 18 Den klippe, der fødte dig, forsømte du, du glemte den Gud, der bragte dig til verden. | 18 Klippen, der avled dig, slog du af tanke og glemte den Gud, der fødte dig! | 18 Klippen som fødte deg, har du ingen tanke for, og du har glemt Gud som hadde veer med deg. |
| 19 Herren så det og forkastede dem, for hans sønner og døtre havde krænket ham. | 19 Da Herren så det, forstødte han dem af græmmelse over sine børn | 19 Da Herren så det, ringeaktet Han dem, fordi Hans sønner og døtre hadde egget Ham. |
| 20 Han sagde: Jeg vil skjule mit ansigt for dem, jeg vil se, hvad der bliver af dem; de er en svigefuld slægt, børn man ikke kan stole på. | 20 Og sagde: »Jeg vil skjule mit åsyn for dem og se, hvad ende det tager med dem; thi de er en bundfalsk slægt, børn, som er uden troskab; | 20 Han sa: Jeg vil skjule Mitt åsyn for dem, Jeg vil se hvilken ende de får, for de er en fordervet slekt, barn uten troskap i seg. |
| 21 De har ægget min vrede med noget, der ikke er Gud, vakt min trods med deres tomme guder. Derfor vil jeg ægge deres vrede med noget, der ikke er et folk, vække deres trods med et tåbeligt folk. | 21 de ægged mig med det der ikke er Gud, tirrede mig ved deres tomme gøgl: jeg vil ægge dem med det, der ikke er et folk, tirre dem ved et folk af dårer. | 21 De har vakt Meg til nidkjærhet ved det som ikke er noen Gud. De har egget Meg til vrede ved sine tomme avguder. Men Jeg vil vekke dem til nidkjærhet ved det som ikke er noe folk. Ved et dåraktig folkeslag vil Jeg egge dem til vrede. |
| 22 Min vrede står i flammer, denbrænder til dødsrigets dyb, fortærer jorden og dens afgrøde, antænder-bjergenes grundvolde. | 22 Thi der flammer en ild i min vrede, som brænder til dødsrigets dyb; den fortærer jorden med dens grøde og antænder bjergenes grunde. | 22 For en ild er opptent i Min vrede og skal brenne til det dypeste dødsrike. Den skal fortære landet og dets grøde, og sette fjellenes grunnvoller i flammer. |
| 23 Jeg hober ulykker op over dem, alle mine pile vil jeg bruge på dem; | 23 Jeg hober ulykker over dem og opbruger mine pile imod dem. | 23 Jeg vil dynge ulykker over dem. Mine piler vil Jeg bruke opp mot dem. |
| 24 de afkræftes af sult, fortæres af feberbrand og dødelig sot; rovdyr med skarpe tænder slipper jeg løs og giftige slanger, der kryber i støvet. | 24 De udmagres af sult og hentæres af pestglød og giftig sot; så sender jeg vilddyrs tænder og slangers gift imod dem. | 24 De skal utarmes av sult, etes opp av pest og bitter ødeleggelse. Villdyrenes tann sender Jeg mot dem, med giften fra slanger som kryper i støvet. |
| 25 Ude gør sværdet barnløs, inde skal rædslen dræbe ung mand og pige, spædbarn og olding. | 25 ude slår sværdet børnene ned og inde i kamrene rædselen både yngling og jomfru, diende børn og grånende mænd. | 25 Ute slår sverdet den barnløse, i de indre rom er det redsel både for den unge mann og jomfruen, for diebarnet og den gråhårede mann. |
| 26 Jeg tænkte: Jeg slår dem ned, udsletter deres minde blandt mennesker. | 26 jeg satte mig for at blæse dem bort og slette deres minde blandt ,mennesker ud, | 26 Jeg kunne ha sagt: Jeg skal knuse dem i småbiter, Jeg vil utslette minnet om dem blant menneskene, |
| 27 Men jeg frygtede, at fjenden skulle krænke mig, at deres modstandere skulle forvrænge det og sige: Vores hånd er løftet, Herren har intet udført! | 27 men jeg frygtede, at fjenden skulle volde mig græmmelse, deres avindsmænd tage fejl og tænke: det var vor egen hånd, der var stærk, ej Herren, der gjorde alt dette. | 27 hvis Jeg ikke hadde fryktet for fiendens vrede, at deres motstandere skulle forstå det vrangt og komme til å si: "Vår egen hånd rager høyt, det er ikke Herren som har utrettet alt dette." |
| 28 Men de er et folk, hvis planer mislykkes, de er uden forstand. | 28 Thi de er et rådvildt folk, og i dem er der ikke forstand. | 28 For de er et folk uten vise råd, og det er ingen forstand hos dem. |
| 29 Var de kloge, havde de indset dette og tænkt på, hvad der skulle blive af dem. | 29 Var de vise, forstod de det og indså, hvad der venter dem selv! | 29 Hadde de bare vært vise så de kunne skjønne dette, de ville forstå sin egen ende. |
| 30 Hvordan kan en forfølge tusind eller to jage ti tusind, hvis ikke Herren har overgivet dem, deres klippe har prisgivet dem? | 30 Hvor skulle een kunne forfølge tusind, og to slå ti tusind på flugt, hvis ikke deres klippe havde solgt dem og Herren givet dem til pris! | 30 Hvordan kunne én jage tusen og to drive ti tusen på flukt, hvis ikke deres Klippe hadde solgt dem og Herren hadde overgitt dem? |
| 31 Dog, deres klippe er ikke som vores, vore fjender skal ikke være dommere. | 31 Thi deres klippe er ikke som vor, det ved vore fjender bedst selv! | 31 For deres klippe er ikke som vår Klippe, selv våre fiender kan være dommere om dette. |
| 32 Deres vinstok stammer fra Sodoma, den har stået på Gomorras skråninger; deres druer er giftige, drueklaserne er bitre, | 32 Thi fra Sodoma stammer deres vinstok og fra Gomorras marker; deres druer er giftige druer, og beske er deres klaser; | 32 For deres vintre er fra Sodomas vintre og fra Gomorras marker, deres druer er bitre druer, deres klaser er beske. |
| 33 deres vin er slangegift, en frygtelig øglegift. | 33 som dragegift er deres vin, som øglers gruelige edder. | 33 Slangegift er deres vin, grusom gift fra kobraer. |
| 34 Det er opbevaret hos mig, under segl i mine våbenkamre. | 34 Er ej dette forvaret hos mig, forseglet i mine gemmer | 34 Er ikke alt dette i forvaring hos Meg, forseglet i Mitt skattkammer? |
| 35 Hævnen og gengældelsen tilhører mig, til det øjeblik deres fod vakler. Deres ulykkes dag er nær, snart skal de indhentes af deres skæbne. | 35 til hævnens og regnskabets dag, den stund, deres fod skal vakle? Thi deres undergangs dag stunder til; hvad der venter dem, kommer i hast.« | 35 Meg hører hevnen til, og gjengjeldelsen, deres fot skal svikte i sin tid. For dagen for deres ulykke er nær, og brått kommer det som er beredt for dem. |
| 36 For Herren vil skaffe sit folk ret, forbarme sig over sine tjenere, når han ser, at kræfterne svinder og hører fuldstændigt op. | 36 thi ret skaffer Herren sit folk og forbarmer sig over sine tjenere, thi han ser, deres kraft er brudt, det er ude med hver og en. | 36 For Herren skal dømme Sitt folk, og Han skal ha medynk med Sine tjenere, når Han ser at deres kraft er svunnet, og det er ingen igjen, verken trell eller fri. |
| 37 Da vil han sige: Hvor er deres gud, den klippe, de stolede på, | 37 Da spørger han: »Hvor er nu deres Gud, klippen, på hvem de forlod, sig, | 37 Han skal si: Hvor er deres guder, klippen de tok tilflukt til? |
| 38 som spiste deres slagtofres fedt og drak deres drikofres vin? Lad ham nu komme jer til hjælp! Lad ham være jeres værn! | 38 som åd deres, slagtofres fedme og drak deres drikofres vin? Lad dem rejse sig og hjælpe eder, lad dem være eder et skjul! | 38 Hvem spiste fettet av deres slaktoffer og drakk vinen av deres drikkoffer? La dem stå opp og hjelpe dere, la dem være deres skjul! |
| 39 Indse dog, at det er mig, kun mig, der er ingen Gudved siden af mig; det er mig, der dræber og gør levende, har jeg knust, er det mig, der læger; ingen kan rive nogen ud af min hånd. | 39 erkend nu, at jeg, jeg er Gud uden anden Gud ved min side. Jeg døder, jeg gør levende, jeg sårer, og jeg læger, »G ingen kan frelse fra min hånd. | 39 Se nå at Jeg, ja Jeg, er Han, og det er ingen guder foruten Meg. Jeg slår i hjel og gjør levende. Jeg sårer og Jeg leger, og det er ingen som kan utfri fra Min hånd. |
| 40 Jeg løfter min hånd mod himlen og sværger: Så sandt jeg lever for evigt, | 40 Thi jeg løfter min hånd mod himlen og siger: så sandt jeg lever evindelig, | 40 For Jeg løfter Min hånd til himmelen og sier: "Så sant Jeg lever til evig tid, |
| 41 vil jeg hvæsse mit lynende sværd og min hånd gribe fat om koggeret; jeg tager hævn over mine fjender, gør gengæld mod dem, der hader mig. | 41 jeg hvæsser mit lynende sværd, og min hånd tager fat på dommen, jeg hævner mig på mine fjender, øver gengæld mod mine avindsmænd. | 41 når Jeg kvesser Mitt lynende sverd og tar dommen i Min hånd, da skal Jeg ta hevn over Mine fiender, og dem som hater Meg, skal Jeg gjengjelde. |
| 42 Jeg) beruser mine pile i blod, mit sværd skal fortære kød, blodet af faldne og fanger, hovederne af fjendens høvdinge. | 42 Mine pile gør jeg drukne af blod, og mit sværd skal svælge i kød, i faldnes og fangnes blod og fjendtlige høvdingers hoveder!« | 42 Jeg skal gjøre Mine piler drukne av blod, og Mitt sverd skal fortære kjøtt, med blodet av de drepte og fangne, fra hodene til førerne for fienden. |
| 43 Du himmel, bryd ud i jubel med ham, tilbed ham, I gudssønner, for han hævner sine tjeneres blod; han hævner sig på sine fjender, gør gengæld mod sine modstandere. Han tilgiver sit folks land. | 43 I folkeslag, pris hans folk, thi han hævner sine tjeneres blod; han hævner sig på sine fjender, og skaffer sit folks land soning! | 43 Juble, dere hedninger, over Hans folk. For Sine tjeneres blod gjengjelder Han og Han tar hevn over Sine fiender. Han skal gi soning for Sitt land og Sitt folk." |
| 44 Moses fremsagde hele denne sang i folkets påhør sammen med Hosea, Nuns søn. | 44 Og Moses kom og fremsagde hele denne sang for folket, han og Josua, Nuns søn. | 44 Så kom Moses sammen med Josva, Nuns sønn, og framsa alle ordene i denne sangen mens folket hørte på. |
| 45 Da Moses var færdig med at holde hele denne tale til alle israelitterne, | 45 Og da Moses var færdig med at fremsige alle disse ord for hele Israel, | 45 Da Moses hadde fullført å tale alle disse ordene til hele Israel, |
| 46 sagde han til dem: så skal lægge jer alle de ord på sinde, som jeg i dag indskærper jer; I skal befale jeres sønner omhyggeligt at følge alle ordene i denne lov. | 46 sagde han til dem: »Læg eder alle de ord på sinde, som jeg i dag har vidnet imod eder, for at du kan pålægge dine sønner dem, at de omhyggeligt må handle efter alle denne lovs bud; | 46 sa han til dem: "Ta disse ordene til hjerte, alle de ordene som jeg vitner for dere i dag. Dere skal befale deres barn å ta seg i vare så de holder dem, alle ordene i denne loven. |
| 47 Det er ikke nogen ligegyldig sag for jer, det gælder jeres liv; det er i kraft af det, I skal få et langt liv på den jord, I skal tage i besiddelse, når I nu går over Jordan." | 47 thi det er ikke tomme ord uden betydning for eder, men af dem afhænger eders liv, og ved at følge det ord skal I få et langt liv i det land, som l skal ind og tage i besiddelse efter at være gået over Jordan.« | 47 For den er ikke et tomt ord for dere, den er deres liv. Ved dette ordet skal dagene deres bli mange i landet som dere drar over Jordan for å ta i eie." |
| 48 Netop denne dag talte Herren til Moses og sagde: | 48 Selv samme dag talede Herren til Moses og sagde: | 48 Samme dag talte Herren til Moses og sa: |
| 49 "Gå op på Abari-bjerget, på Neb-bjerget i Moab over for Jeriko, og se ud over Kana'an, som jeg vil give israelitterne til ejendom. | 49 »Stig op på Abarimbjerget der, Nebobjerget i Moabs land over for Jeriko, og se ud over Kana'ans land, som jeg vil give israelitterne i eje! | 49 "Stig opp på Abarim-fjellet, Nebo-fjellet, som ligger i landet Moab, rett overfor Jeriko. Se over til Kanaans land, som Jeg gir Israels barn som eiendom. |
| 50 Du skal dø på det-bjerg, du går op på, og gå til din slægt, ligesom din bror Aron døde på-bjerget Hor og gik til sin slægt, | 50 Og så skal du dø på det bjerg, du bestiger, og samles til din slægt, ligesom din broder Aron døde på bjerget hor og samledes til sin slægt, | 50 På fjellet der du steg opp, skal du dø og bli forenet med ditt folk, slik som din bror Aron døde på fjellet Hor og ble forenet med sitt folk, |
| 51 fordi I var troløse mod mig blandt israelitterne ved Meribat?Kadeshs vand i Sins ørken og ikke helligede mig blandt israelitterne. | 51 fordi I handlede troløst imod mig iblandt israelitterne ved merihat kadesjs vand i Zins ørken, fordi I ikke helligede mig iblandt israelitterne. | 51 fordi dere viste utroskap mot Meg midt iblant Israels barn ved Meribas vann i Kadesj i Sin-ørkenen, og fordi dere ikke helliget Meg midt iblant Israels barn. |
| 52 Du skal få landet at se på afstand, men du kommer ikke ind i det land, jeg vil give israelitterne." | 52 Thi her ovre fra skal du se ud over landet, men du skal ikke komme derind, ind i det land, jeg vil give israelitterne! | 52 Men du skal få se landet rett foran deg, selv om du ikke skal få komme inn dit, inn i det landet som Jeg gir til Israels barn." |