Femte Mosebog 33 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Dette er den velsignelse, som gudsmanden Moses velsignede israelitterne med før sin død. | 1 Dette er den velsignelse, hvormed den Guds mand Moses velsignede Israel før sin død | 1 Dette er den velsignelsen som Moses, Guds mann, velsignet Israels barn med, før han døde. |
| 2 Han sagde: Herren kommer fra Sinaj, bryder frem fra Se'ir, han træder frem i stråleglans fra Parans-bjerge, kommer fra Meribat?Kadesh, på hans højre side er Moabs skrå | 2 han sagde: Herren kom fra Sinaj, fra Seir fremstråled han for dem, brød frem i lysglans fra parans bjerge og kom fra meribat kadesj. Ved hans højre lued ild dem i møde. | 2 Han sa: Herren kom fra Sinai, steg opp over dem fra Se'ir. Han strålte fram fra Paran-fjellet, ankom med titusener av hellige. Fra Hans høyre hånd lyste lovens ild for dem. |
| 3 Du, som elsker folkene, i din hånd er alle de hellige; de sidder ved dine fødder, tager imod dine ord. | 3 Visselig, han elsker sit folk, alle hans hellige er i hans hænder; og de sætter sig ved din fod og tager mod ord fra dig. | 3 Ja, Han elsker folket. Alle Hans hellige er i Din hånd. De sitter ned ved Dine føtter. Alle tar imot Dine ord. |
| 4 Den lov, som Moses pålagde os, er blevet Jakobs forsamlings ejendom. | 4 En lov har Moses pålagt os. Hans eje er Jakobs forsamling, | 4 En lov har Moses gitt oss, en arv for Jakobs forsamling. |
| 5 Der kom en konge i Jeshurun, da folkets høvdinge samledes, alle Israels stammer. | 5 og han blev konge i Jesjurun, da folkets høvdinger kom sammen, og Israels stammer forsamled sig. | 5 Han var Konge i Jesjurun da overhodene i folket kom sammen med stammene i Israel. |
| 6 Måtte Ruben leve og ikke dø, om end hans mænd kun bliver få. | 6 Måtte Ruben leve og ikke dø, hans mænd blive dog et tal! | 6 Må Ruben leve og ikke dø, la ikke hans menn bli få! |
| 7 Dette handler om Juda. Han sagde: Herre, hør Judas røst, bring ham hjem til hans folk, vær du de hænder, der forsvarer ham, en hjælp imod hans fjender. | 7 Og disse ord sagde han om Juda: hør, herre, Judas råb og lad ham komme til sit folk! Strid for ham med dine hænder, vær ham en hjælp mod hans fjender! | 7 Dette sa han om Juda: Herre, hør Judas røst, og før ham til sitt folk! Må hans hender være nok for ham, og vær Du en hjelp mot hans fiender! |
| 8 Om Levi sagde han: Dine Tummim og Urim tilhører din trofaste mand, ham satte du på prøve ved Massa, ham anklagede du ved Meribas vand. | 8 Om Levi sagde han: giv Levi dine Tummim, din yndling dine Urim, ham, som du prøved ved Massa og bekæmped ved Meribas vand, | 8 Om Levi sa han: Må Dine tummim og Dine urim være med Din hellige, som Du fristet ved Massa, som Du stred med ved Meribas vann, |
| 9 Han sagde om sin far og mor: Jeg har ikke set dem! Han ville ikke kendes ved sine brødre, ville ikke vide af sine sønner. De har holdt dit ord og bevaret din pagt. | 9 som sagde om sin fader: »Jeg så ham aldrig!« som ikke brød sig om sine brødre og ikke kendtes ved sine sønner, thi de holdt dit ord og holdt fast ved din pagt. | 9 som sier om sin far og sin mor: Jeg har ikke sett dem. Heller ikke sine brødre kjentes han ved, sine egne barn visste han ikke av, for de har tatt vare på Ditt ord og vernet om Din pakt. |
| 10 De skal lære Jakob dine retsregler og Israel din lov; de skal bringe røgelsesofre til dig, bringe helofre på dit alter. | 10 De skal lære Jakob dine lovbud og Israel din lov, bringe offerduft op i din næse og helofre på dine altre. | 10 De skal lære Jakob Dine dommer og Israel Din lov. De skal legge røkelse fram for Ditt åsyn og et heloffer på Ditt alter. |
| 11 Herre, velsign deres kraft, se nådigt til deres hænders værk. Knus lænderne på deres fjender, de, der hader dem, skal ikke rejse sig igen. | 11 Velsign, o herre, hans kraft, find behag i hans hænders værk. Knus lænderne på hans fjender, på hans avindsmænd, så de ej rejser sig mer! | 11 Herre, velsign hans kraft, vis Ditt velbehag mot hans henders verk! Knus hoftene på dem som reiser seg mot ham, og på dem som hater ham, så de ikke reiser seg igjen. |
| 12 Om Benjamin sagde han: Den, Herren elsker, bor i tryghed, den Højeste skærmer ham altid, han bor mellem hans-bjergsider. | 12 Om Benjamin sagde han: Benjamin er Herrens yndling, han bor bestandig i tryghed, den højeste skærmer ham og bor imellem hans skrænter. | 12 Om Benjamin sa han: Herrens elskede er han, han skal bo i trygghet hos Ham, Han som omslutter ham hele dagen. Mellom Hans skuldre skal han bo. |
| 13 Om Josef sagde han: Velsignet af Herren er hans land med herligheder fra himlen deroppe og fra urdybet, der hviler dernede, | 13 Om Josef sagde han: hans land er velsignet af Herren med det kosteligste fra himlen oventil og fra dybet, som ruger for neden, | 13 Om Josef sa han: Velsignet av Herren er hans land, med himmelens herlige gaver, med dugg, og med dypet som folder seg ut der nede, |
| 14 med herligheder, solen bringer frem, og herligheder, månen driver frem, | 14 med det kosteligste, solen frembringer, med det kosteligste, måneskifterne fremkalder, | 14 med den herlige frukt båret fram av solen, med den herlige grøden drevet fram av månedene, |
| 15 med det ypperste fra de ældgamle-bjerge og herligheder fra de evige høje, | 15 med det bedste fra de ældgamle bjerge og det kosteligste fra de evige høje, | 15 med det ypperste fra gamle fjell, med det herligste fra de evige høyder, |
| 16 med herligheder fra jorden med alt, hvad den rummer, med nåde fra ham, der bor i tornebusken. Det skal komme over Josefs hoved, over issen på fyrsten blandt brødre. | 16 med det kosteligste af jorden og dens fylde og nåde fra ham, der boede i tornebusken. Det skal komme over Josefs hoved, over issen på ham, som er hersker blandt sine brødre. | 16 med det herligste fra jorden og dens fylde, og med nåde fra Ham som bodde i tornebusken. Må alt dette komme over Josefs hode, over hans isse som ble atskilt fra sine brødre. |
| 17 Prægtig er han, oksens førstefødte, hans horn er vildoksens horn, med dem skal han stange folkene helt ud til jordensender. Sådan er Efraims titusinder, sådan er Manasses tusinder. | 17 Som den unge okses er hans højhed, som vildoksens er hans horn; med dem nedstøder han folkene, så vidt som jorden strækker sig. Sådan er Efraims titusinder, sådan er Manasses tusinder! | 17 Hans herlighet er som hos en førstefødt okse, og hans horn er som villoksens horn. Med dem skal han stange folkene helt til jordens ender. De er Efraims titusener, de er Manasses tusener. |
| 18 Om Zebulon sagde han: Zebulon, glæd dig, når du drager ud, og du, Issakar, hjemme i dine telte! | 18 Om Zebulon sagde han: glæd dig, Zebulon, over din udfart, du, Issakar, over dine telte! | 18 Om Sebulon sa han: Gled deg, Sebulon, i din utgang, og du, Jissakar, i dine telt! |
| 19 De stævner stammer til-bjerget, der bringer de rette ofre. For af havenes overflod suger de til sig, og af skatte, der ligger skjult i sandet. | 19 Til bjerget stævner de folkeslag, der ofrer de retfærds ofre, thi havets overflod dier de og havsandets skjulteste skatte! | 19 De skal kalle folkene til fjellet. Der skal de ofre rettferdighets offer. For de suger til seg overfloden fra havet, og skattene som er skjult i sanden. |
| 20 Om Gad sagde han: Lovet være han, der skaffer Gad plads. Han lægger sig som en hunløve, han sønderriver både arme og isse. | 20 Om Gad sagde han: priset være han, der skaffer plads for Gad! Han ligger som en løve og flænger både arme og hjerneskal; | 20 Om Gad sa han: Lovet være han som lar Gad få rom. Han ligger som en løvinne og sønderriver både arm og isse. |
| 21 Han udså sig et førstegrødeland, for dér var herskerens mark.? Og folkets høvdinge samledes. Han tuldbyrdede Herrens retfærdighed og hans domme i Israel. | 21 han udså sig en forlodsdel, thi der tilfaldt hans lod ham. Og folkets høvdinger samled sig. Han fuldbyrdede Herrens ret og hans beslutninger sammen med Israel! | 21 Han utså den første delen for seg selv, for lovgiverens del var i forvaring der. Han ankom sammen med overhodene for folket. Han utøvde Herrens rettferdighet og Hans dommer i Israel. |
| 22 Om Dan sagde han: Dan er en løveunge, han springer frem fra Bashan. | 22 Om Dan sagde han: Dan er en løveunge, som springer frem fra Basan. | 22 Om Dan sa han: Dan er en løveunge. Han skal bykse fram fra Basan. |
| 23 Om Naftali sagde han: Naftali er mættet med nåde, fyldt med Herrens velsignelse. Mod vest og syd skal han erobre land. | 23 Om Naftali sagde han: Naftali er mæt af nåde og fuld af Herrens velsignelse, søen og søvejen har han i eje. | 23 Om Naftali sa han: Naftali, som er mettet med nåde og fylt av Herrens velsignelse, han tar både Vest og Sør i eie. |
| 24 Om Asher sagde han: Velsignet være Asher blandt sønner, måtte han være elsket af sine brødre og dyppe sin fod i olie. | 24 Om Aser sagde han: Aser være den velsignede blandt sønnerne, han være sine brødres yndling og dyppe sin fod i olie! | 24 Om Asjer sa han: Mest velsignet blant sønner er Asjer. Må han vinne gunst hos sine brødre og dyppe sin fot i olje. |
| 25 Måtte dine portslåer være jern og bronze, din livskraft vare, så længe du lever. | 25 dine portslåer er jern og kobber, som dine dage skal din styrke være. | 25 Av jern og bronse skal du ha dine sandaler. Som dine dager er, skal din styrke være. |
| 26 Der er ingen som Jeshuruns Gud, der rider hen over himlen for at hjælpe dig; i sin højhed bor han i skyerne, | 26 Der er ingen som Jesjuruns Gud, der farer frem over himmelen for at hjælpe dig, over skyerne i sin højhed! | 26 Ingen er som Jesjuruns Gud, som rir på himlene for å hjelpe deg, og i Sin majestet på skyene. |
| 27 Gud fra ældgammel tid. Men hernede er hans evige arme, han drev fjenden bort foran dig, han sagde: Udryd dem! | 27 den evige Gud er en bolig, og hernede er de evige arme. Fjenden drev han bort for dit åsyn og sagde: »Tilintetgør dem!« | 27 En tilflukt er Den evige Gud, her nede er de evige armer. Han skal drive fienden bort fra ditt ansikt, og sier: Ødelegg! |
| 28 Israel kom til at bo i tryghed, for sig selv fik Jakob en bolig i et land med korn og med vin, et land, hvor himlen drypper med dug. | 28 Så kom Israel til at bo i tryghed, Jakobkilden for sig selv, i et land med korn og most, ja, hvis himmel drypper med dug. | 28 Da skal Israel bo i trygghet, Jakobs kilde for seg selv, i landet med korn og most. Ja, hans himler skal dryppe av dugg. |
| 29 Lykkelig er du, Israel! Hvem er som du? Et folk, som Herren giver sejr, dit hjælpende skjold, din højheds sværd. Dine fjender skal krybe for dig, og du skal træde på ryggen af dem. | 29 Held dig, Israel, hvo er som du, et folk, der får sejr ved Herren! Han er din frelses skjold, haner din højheds sværd. Dine fjender slesker for dig, over deres høje skrider du frem. | 29 Salig er du, Israel! Hvem er som du, et folk som er frelst av Herren, Han som er skjoldet til din hjelp og sverdet som markerer din majestet. Dine fiender skal krype for deg, og du skal trampe ned deres høye steder. |