Åbenbaringen 16 |
1992 | 1948 | Guds Ord |
| 1 Og jeg hørte en høj røst fra templet sige til de syv engle: »Gå hen og hæld Guds syv vredesskåle ud over jorden.« | 1 Og jeg hørte en høj røst fra templet sige til de syv engle: »Gå hen og hæld Guds harmes syv skåle ud over jorden!« | 1 Da hørte jeg en høy røst fra templet, som sa til de sju englene: "Gå og tøm skålene med Guds vrede ut over jorden!" |
| 2 Den første engel gik hen og hældte sin skål ud over jorden, og lede, ondartede bylder ramte de mennesker, der havde dyrets mærke og tilbad dets billede. | 2 Og den første gik hen og hældte sin skål over jorden. Da kom der ondartede og slemme bylder på de mennesker, som havde dyrets mærke, og som tilbad dets billede. | 2 Så gikk den første og tømte sin skål ut over jorden, og et ondt og grusomt sår slo ut på de menneskene som hadde dyrets merke, og på dem som tilbad hans bilde. |
| 3 Den anden engel hældte sin skål ud over havet, og det blev til blod som fra en død, og alle levende væsener i havet døde. | 3 Og den anden engel hældte sin skål i havet, og det blev til blod som af en død; og hvert levende væsen i havet døde. | 3 Så tømte den andre engelen sin skål ut på havet, og det ble til blod som av en død mann. Og hver levende skapning i havet døde. |
| 4 Den tredje engel hældte sin skål ud over floderne og kilderne, og de blev til blod. | 4 Og den tredje engel hældte sin skål i floderne og kildevældene, og de blev til blod. | 4 Så tømte den tredje engelen sin skål ut på elvene og vannkildene, og de ble til blod. |
| 5 Og jeg hørte vandenes engel sige: Retfærdig er du, som er og som var, du Hellige, fordi du har fældet den dom; | 5 Og jeg hørte vandenes engel sige: »Retfærdig er du, som er, og som var, du Hellige, at du har fældet denne dom; | 5 Og jeg hørte engelen for vannene si: "Du er rettferdig, Herre, Du som er og som var og som skal være, for Du har dømt alt dette. |
| 6 de har udgydt de helliges og profeternes blod, nu har du givet dem blod at drikke, og det fortjener de. | 6 fordi de har udgydt helliges og profeters blod, så har du givet dem blod at drikke; det har de fortjent.« | 6 For de har utøst hellige og profeters blod, og Du har gitt dem blod å drikke, for det er hva de fortjener." |
| 7 Og jeg hørte alteret sige: Ja, Herre, Gud, Almægtige, sande og retfærdige er dine domme. | 7 Og jeg hørte alteret sige: »Ja, Herre vor Gud, du Almægtige! sande og retfærdige er dine domme.« | 7 Og jeg hørte en annen fra alteret si: "Ja, Herre Gud, Du Allmektige, sanne og rettferdige er Dine dommer." |
| 8 Den fjerde engel hældte sin skål ud over solen, og den fik givet at brænde menneskene med sin ild. | 8 Og den fjerde engel hældte sin skål ud over solen. Da fik solen magt til at hærge menneskene med ild. | 8 Så tømte den fjerde engelen sin skål ut på solen, og det ble gitt den makt til å svi menneskene med ild. |
| 9 Og menneskene blev forbrændt af den voldsomme hede, og de spottede Guds navn, ham som har magten over disse plager; men omvende sig og give ham æren gjorde de ikke. | 9 Og menneskene blev hærget af den store hede, og de gav sig til at spotte Guds navn, hans, som har magt over disse plager; og de omvendte sig ikke, så de gav ham ære. | 9 Og menneskene ble svidd med stor hete, og de spottet Guds navn, Han som har makt over disse plagene. Og de omvendte seg ikke slik at de gav Ham ære. |
| 10 Den femte engel hældte sin skål ud over dyrets trone, og dets rige blev formørket; de bed sig i tungen af smerte, | 10 Og den femte engel hældte sin skål ud over dyrets trone. Da blev dets rige indhyllet i mørke. og folk bed sig i tungen af pine. | 10 Så tømte den femte engelen sin skål ut på dyrets trone, og hans rike ble fullt av mørke. Og de bet seg i tungen på grunn av smerten. |
| 11 og de forbandede himlens Gud for deres smerter og bylder, men omvendte sig ikke fra deres gerninger. | 11 Og de spottede Himmelens Gud for deres smerter og for deres bylder; og de omvendte sig ikke fra deres gerninger. | 11 De spottet himmelens Gud på grunn av smertene og sårene sine, men de omvendte seg ikke fra gjerningene sine. |
| 12 Den sjette engel hældte sin skål ud over den store flod Eufrat, og den udtørredes for vand, så der blev banet en vej for kongerne fra solens opgang. | 12 Og den sjette engel hældte sin skål ud over den store flod Eufrat. Da udtørredes flodens vand, så vejen var banet for kongerne fra solens opgang. | 12 Så tømte den sjette engelen sin skål ut på den store elven Eufrat, og vannet i den tørket opp, slik at veien for kongene fra øst kunne ryddes. |
| 13 Og jeg så, at der ud af munden på dragen og ud af munden på dyret og ud af munden på den falske profet kom tre urene ånder, der så ud som frøer. | 13 Og jeg så, at der ud af dragens mund og ud af dyrets mund og ud af den falske profets mund kom tre urene ånder, som lignede frøer. | 13 Og jeg så tre urene ånder som lignet frosker, komme ut av dragens munn, ut av dyrets munn og ut av den falske profetens munn. |
| 14 For de er dæmonånder, og de gør tegn. De går ud til kongerne i hele verden for at samle dem til krigen på Gud en Almægtiges store dag. | 14 De er nemlig dæmoners ånder, som gør tegn; og de går ud til kongerne på hele jorderige for at samle dem til krigen på Guds, den Almægtiges, store dag. | 14 For de er demoners ånder som gjør tegn, de går ut til kongene på jorden og til hele verden, for å samle dem til krigen på Guds, Den Allmektiges store dag. |
| 15 - »Se, jeg kommer om en tyv. Salig er den, der våger og vogter over sine klæder, så han ikke skal gå nøgen, og man skal se hans skam.« | 15 («Se, jeg kommer som en tyv. Salig er den, som våger og bevarer sine klæder, så han ikke skal gå nøgen, og man skal se hans skam!«) | 15 "Se, jeg kommer som en tyv. Salig er den som våker og tar vare på klærne sine, så han ikke går naken og de ser hans skam." |
| 16 - Og han samlede dem på det sted, der på hebraisk hedder Harmagedon. | 16 Og de samlede dem på det sted, der på hebraisk kaldes Harmagedon. | 16 Han samlet dem sammen på stedet som på hebraisk kalles Harmageddon. |
| 17 Den syvende engel hældte sin skål ud over luften, og der lød en høj røst ud fra templet, fra tronen, som sagde: »Det er sket!« | 17 Og den syvende engel hældte sin skål ud i luften. Da lød der fra templet en høj røst, som kom fra tronen og sagde: »Det er sket.« | 17 Så tømte den sjuende engelen sin skål ut i luften, og en høy røst kom ut fra templet i himmelen, fra tronen, og sa: "Det er skjedd!" |
| 18 Der kom lyn og tordenbrag, og der kom et stort jordskælv, så stort, at der aldrig har været magen til det, siden der kom mennesker på jorden. | 18 Og der kom lyn og bulder og tordenskrald, og der blev et stort jordskælv, som der ikke har været mage til, siden der kom mennesker på jorden så stort og vældigt var det jordskælv. | 18 Og det kom røster og torden og lyn. Og det kom et stort jordskjelv, et så kraftig og stort jordskjelv som det aldri hadde vært siden det kom mennesker på jorden. |
| 19 Den store by gik i tre stykker, og folkeslagenes byer styrtede sammen; og det store Babylon blev ikke glemt af Gud, men han gav det bægeret med sin harmes og vredes vin. | 19 Og den store by skiltes ad i tre dele, og folkeslagenes byer styrtede sammen; og Gud kom det store Babylon i hu, så han rakte det bægeret med sin vredes harmes vin. | 19 Og den store byen ble delt i tre deler, og folkeslagenes byer falt. Og den store Babylon ble husket hos Gud, slik at hun ble gitt begeret med Hans harmes vredesvin. |
| 20 Hver ø forsvandt, og-bjergene var ikke mere til. | 20 Og hver en ø forsvandt, og ingen bjerge fandtes mere. | 20 Så ble hver øy borte, og fjellene ble ikke funnet. |
| 21 Blytung hagl faldt ned fra himlen over menneskene, og menneskene forbandede Gud for haglplagen; for den plage er umådelig stor. | 21 Og store centertunge hagl faldt ned fra himmelen på menneskene; og menneskene spottede Gud på grund af haglplagen; thi stor var denne plage, såre stor. | 21 Og store hagl falt ned fra himmelen på menneskene, hvert hagl veide omtrent en talent. Menneskene spottet Gud på grunn av plagen av haglene, for denne plagen var veldig stor. |