Åbenbaringen 18 |
1992 | 1948 | Guds Ord |
| 1 Derefter så jeg en anden engel stige ned fra himlen med stor magt, og jorden oplystes af dens glans. | 1 Derefter så jeg en anden engel komme ned fra Himmelen; han havde stor magt, og jorden blev oplyst af hans herlighed. | 1 Etter dette så jeg en annen engel som kom ned fra himmelen. Han hadde stor makt, og jorden ble opplyst av hans herlighet. |
| 2 Den råbte med kraftig røst: Faldet, ja, faldet er det store Babylon, det er blevet bolig for dæmoner, skjul for alle urene ånder, skjul for alle urene fugle og skjul for alle urene og afskyelige dyr. | 2 Og han råbte med vældig røst og sagde: »Faldet, faldet er Babylon, den store, og den er blevet bolig for dæmoner og tilhold for alskens urene ånder og tilhold for alskens urene og afskyede fugle! | 2 Og han ropte kraftig med høy røst og sa: "Falt, falt er den store Babylon, og hun er blitt et bosted for demoner, et fengsel for hver uren ånd og et bur for hver uren og forhatt fugl! |
| 3 For alle folkeslag har drukket af hendes utugts harmes vin, jordens konger har bedrevet utugt med hende, og jordens købmænd er blevet rige af hendes overdådige vellevned. | 3 Thi af hendes utugts harmes vin har alle folkeslagene drukket, og med hende har jordens konger bedrevet utugt, og jordens købmænd er blevet rige på grund af hendes umådelige yppighed.« | 3 For alle folkeslagene har drukket av hennes horelivs vredes-vin, kongene på jorden har drevet hor med henne, og kjøpmennene på jorden er blitt rike ved overfloden fra hennes luksus." |
| 4 Og jeg hørte en anden røst fra himlen sige: Drag ud fra hende, mit folk, for ikke at deltage i hendes synder og blive ramt af hendes plager. | 4 Og jeg hørte en anden røst sige fra Himmelen: »Drag ud fra hende, mit folk! for at I ikke skal gøre jer delagtige i hendes synder og rammes af hendes plager. | 4 Og jeg hørte en annen røst fra himmelen, som sa: "Kom ut fra henne, mitt folk, for at dere ikke skal bli delaktige i hennes synder, og for at dere ikke skal få noen av hennes plager. |
| 5 For hendes synder har hobet sig op til himlen, og Gud har ikke glemt hendes uretfærdigheder. | 5 Thi hendes synder har hobet sig op, så de når til Himmelen, og Gud har kommet hendes uretfærdigheder i hu. | 5 For syndene hennes har nådd helt til himmelen, og Gud har husket hennes gjerninger. |
| 6 Lad hende få, hvad hun har ladet andre få, giv dobbelt igen for, hvad hun har gjort, og skænk dobbelt op for hende i det bæger, hun skænkede. | 6 Giv hende lige for lige, ja, betal hende dobbelt gengæld efter hendes gerninger; skænk dobbelt i til hende i det bæger, som hun selv skænkede i. | 6 Gi henne igjen slik som hun gav dere, og betal henne dobbelt tilbake etter hennes gjerninger. I det begeret som hun blandet, skal dere blande dobbelt opp for henne. |
| 7 Lige så megen glans og vellevned, hun gav sig selv, lige så megen pine og sorg skal I give hende. For hun siger i sit hjerte: 'Jeg sidder som dronning og er ikke enke og skal aldrig mærke til sorg.' | 7 Lige så megen herlighed og overdådighed, som hun levede i, så megen pine og sorg skal I volde hende. Fordi hun siger i sit hjerte: »Jeg troner her som dronning og sidder ikke enke, og aldrig skal jeg kende til sorg« | 7 I den grad hun har herliggjort seg selv og har levd i luksus, i samme grad skal dere gi henne plage og sorg. For hun sier i sitt hjerte: "Jeg sitter som dronning, jeg er ingen enke, og jeg skal ikke se sorg." |
| 8 Derfor kommer på én og samme dag alle hendes plager, død og sorg og sult, og hun skal brændes; thi stærk er Gud Herren, som har dømt hende. | 8 derfor skal hendes plager komme på en og samme dag: Død og sorg og sult, og hun skal opbrændes med ild. Thi stærk er Herren, vor Gud, som har dømt hende. | 8 Derfor skal hennes plager komme på én dag, død og sorg og hungersnød. Og hun skal bli fullstendig oppbrent med ild, for sterk er Herren Gud som dømmer henne. |
| 9 Og jordens konger, der bedrev utugt med hende og levede i vellevned, skal græde og jamre over hende, når de ser røgen fra hendes brand, | 9 Og jordens konger, som sammen med hende har bedrevet utugt og levet overdådigt, skal græde og jamre over hende, når de ser røgen fra hendes brand, | 9 Kongene på jorden som har drevet hor med henne, og som har levd i luksus med henne, skal gråte og klage over henne når de ser røyken når hun brenner. |
| 10 og de skal stå langt borte af rædsel over hendes pine og sige: Ve, ve, du store by, Babylon, du mægtige by! Dommen er kommet over dig på en eneste time. | 10 mens de selv står langt borte af frygt for hendes pine og siger: »Ve! ve! Babylon, du store by, du stærke by! thi på en time er dommen kommet over dig.« | 10 De skal stå på avstand av frykt for hennes plage og si: "Ve, ve den store byen Babylon, den mektige byen! For på én time er dommen din kommet." |
| 11 Og jordens købmænd græder og sørger over hende, for ingen vil længere købe deres ladning af | 11 Og jordens købmænd græder og sørger over hende, fordi ingen mere køber deres vareladninger: | 11 Og kjøpmennene på jorden skal gråte og sørge over henne, for ingen kjøper varene deres lenger: |
| 12 guld og sølv og ædelsten og perler og linned og purpur og silke og skarlagen og alle slags citrustræ og alle slags elfenbensgenstande og genstande af det kostbareste træ og kobber og jern og marmor, | 12 Ladninger af guld, sølv, ædelstene og perler, fint linned, purpur, silke og skarlagen, al slags tuja-træ, alle slags sager af elfenben, alle slags sager af kostbart træ, kobber, jern og marmor, | 12 Varer av gull og sølv, kostbare steiner og perler, fint lin og purpur, silke og skarlagen, all slags sitrontre, alle slags gjenstander av elfenbein, alle slags gjenstander av de mest kostbare treslag, bronse, jern og marmor, |
| 13 kanel og koriander og røgelse og salve og virak og vin og olie og flormel og hvede og kvæg og får og heste og vogne og slaver, levende mennesker. | 13 kanel, hårsalve, røgelse, salve og virak, vin og olie, flormel og hvede, okser og får, heste og vogne, slaver og menneskesjæle. | 13 kanel og røkelse, velduftende olje og virak, vin og olje, fint mel og hvete, kveg og sauer, hester og vogner og menneskers legemer og sjeler. |
| 14 Den frugt, som din sjæl begærede, har du mistet, og alt det prangende og pragtfulde har du tabt, ingen skal kunne finde det mere. | 14 Og de frugter, som var dit hjertes lyst, er gået tabt for dig, og alt det pragtfulde og prangende er forbi for dig, og man kan slet ikke opdrive det mere. | 14 Frukten som din sjel lengtet etter, er blitt borte fra deg, og alle de ting som er kostbare og strålende, er blitt borte fra deg, og du skal aldri finne dem mer. |
| 15 De, der handler med disse varer, alle de købmænd, som tjente sig rige på hende, skal stå langt borte af frygt for hendes pinsel; de skal græde og sørge | 15 De, der handlede med disse ting, de, der tjente sig rigdomme hos hende, skal stå langt borte af frygt for hendes pine, grædende og sørgende, | 15 De som handler med disse ting, de som ble rike ved henne, skal stå på avstand av frykt for hennes plage og gråte og klage. |
| 16 og sige: Ve, ve den store by, klædt i linned og purpur og skarlagen og pyntet med guld og ædelsten og perler! | 16 og sige: »Ve! ve! du store by, som var klædt i fint linned og purpur og skarlagen og skinnede af guld og ædelstene og perler! | 16 Og de sier: "Ve, ve den store byen som var kledd i fint lin, purpur-rødt og skarlagen og smykket med gull og kostbare steiner og perler! |
| 17 Så stor en rigdom ødelagt på en eneste time! Og alle styrmænd og alle, der færdes på havet, og sømænd og de, der har deres arbejde på havet, stod langt borte | 17 thi på en time er så stor en rigdom lagt øde.« Og alle skibsførere og alle skippere og sømænd og alle, som har deres gerning på havet, stod langt borte | 17 For på én time ble hele denne store rikdommen ødelagt." Hver skipsfører, alle som reiser med skip, sjømenn og alle de som har sitt arbeid på havet, stod på avstand, |
| 18 og råbte, da de så røgen fra hendes brand: »Den store by! Hvor findes dens lige?« | 18 og råbte, da de så røgen fra hendes brand, og sagde: »Hvor fandtes magen til den store by?« | 18 og de ropte da de så røyken fra hennes brann, og sa: "Hva er som denne store byen?" |
| 19 De dængede støv på hovedet og græd og sørgede og råbte: Ve, ve, den store by, hvor alle med skibe i søen blev rige af hendes kostbarheder. Ødelagt på en eneste time! | 19 Og de kom støv på deres hoveder, og under gråd og klage råbte de og sagde: »Ve! ve! du store by, af hvis kostbarheder alle, der havde skibe på søen, blev rige! thi på en time er den blevet lagt øde.« | 19 De kastet støv på hodet og ropte, gråt og klaget og sa: "Ve, ve denne store byen, hvor alle som har skip på havet ble rike ved hennes rikdom! For på én time er hun blitt lagt øde." |
| 20 Fryd dig, himmel, over det, og I hellige og apostle og profeter! For Gud har dømt hende og skaffet jer oprejsning. | 20 Fryd dig over hende, du Himmel, og I hellige og apostle og profeter! thi Gud har skaffet jer ret over hende.« | 20 Fryd deg over henne, du himmel, og dere hellige apostler og profeter, for Gud har dømt henne for dere med en rettferdig dom!" |
| 21 Så løftede en mægtig engel en sten som en stor møllesten og kastede den i havet og sagde: Sådan skal den store by Babylon styrtes hovedkulds ned og ikke findes mere. | 21 Og en vældig engel tog en sten af størrelse som en stor møllesten og kastede den i havet og sagde: »Således skal Babylon, den store by, styrtes hovedkulds ned og aldrig findes mere. | 21 Deretter løftet en veldig engel opp en stein, så stor som en kvernstein, og kastet den i havet og sa: "Slik skal den store byen Babylon bli kastet ned med stor kraft, og den skal aldri bli funnet mer. |
| 22 Lyden af harpespillere og sangere og af fløjtespillere og blæsere skal ikke høres i dig mere, ingen håndværker af nogen slags skal findes i dig mere, kværnens lyd ikke høres i dig mere, | 22 Og ingen lyd af harpespillere og sangere og fløjtespillere og basunblæsere skal mere høres i dig; og ingen, som driver nogen slags håndværk, skal mere findes i dig; og kværnens lyd skal ikke mere høres i dig; | 22 Lyden av harpespillere, musikere, fløytespillere og basunblåsere skal aldri høres i deg mer. Ingen håndverker i noe slags håndverk skal bli funnet i deg mer, og lyden av en kvernstein skal aldri høres i deg mer. |
| 23 lampens lys ikke skinne i dig mere, og brudgoms og bruds stemme ikke høres i dig mere. For dine købmænd var jordens stormænd, af din trolddom blev alle folkeslag forført. | 23 og ingen lampes lys skal mere skinne i dig, og brudgoms og bruds røst skal ikke mere høres i dig. Thi dine købmænd var jordens stormænd, og ved din fortryllelse blev alle folkeslagene forført. | 23 Ikke noe lampelys skal skinne i deg mer, og røsten av brudgom og brud skal aldri høres i deg mer. For dine kjøpmenn var de store menn på jorden, og ved din trolldom ble alle folkeslag forført. |
| 24 I byen var der blod af profeter og hellige og af alle, som er blevet myrdet på jorden. | 24 Og i den by fandtes blod af profeter og hellige og af alle dem, som blev myrdet på jorden.« | 24 Og det ble funnet blod av profeter og hellige i henne, og av alle dem som er blitt myrdet på jorden." |