Åbenbaringen 19 |
1992 | 1948 | Guds Ord |
| 1 Derefter hørte jeg en vældig lyd som af en talrig skare i himlen, som sagde: Halleluja! Frelsen og æren og magten er vor Guds, | 1 Derefter hørte jeg ligesom et mægtigt kor fra en stor skare i Himmelen, som sagde: »Halleluja! Frelsen og æren og magten tilhører vor Gud. | 1 Etter dette hørte jeg en kraftig røst av en stor skare i himmelen, som sa: "Halleluja! Frelsen og æren og prisen og makten tilhører Herren, vår Gud! |
| 2 sande og retfærdige er hans domme. Han har dømt den store skøge, som fordærvede verden med sin utugt, han har hævnet sine tjeneres blod på hende. | 2 Thi sande og retfærdige er hans domme: han har dømt den store skøge, som styrtede jorden i fordærv med sin utugt, og han har krævet sine tjeneres blod af hendes hånd.« | 2 For sanne og rettferdige er Hans dommer, for Han har dømt den store skjøgen som fordervet jorden med sitt horeliv. Og blodet av Sine tjenere har Han hevnet på henne, det som ble utøst av henne." |
| 3 Og atter sagde de: »Halleluja! Røgen fra hende stiger op i evighedernes evigheder.« | 3 Og for anden gang sagde de: »Halleluja!« Og røgen fra hende stiger op i evighedernes evigheder. | 3 Igjen sa de: "Halleluja! Røyken fra henne stiger opp i all evighet!" |
| 4 Og de fireogtyve ældste og de fire levende væsener faldt ned og tilbad Gud, som sidder på tronen, og de sagde: »Amen, halleluja!« | 4 Og de fireogtyve ældste og de fire livsvæsener kastede sig ned og tilbad Gud, som sad på tronen, og de sagde: »Amen! Halleluja!« | 4 Og de tjuefire eldste og de fire livsvesener falt ned og tilbad Gud som satt på tronen, og de sa: "Amen! Halleluja!" |
| 5 Og der kom en røst fra tronen: Lovpris vor Gud, alle hans tjenere, I, som frygter ham, både små og store. | 5 Og fra tronen lød en røst, som sagde: »Lovsyng vor Gud, alle hans tjenere, I, som frygter ham, små og store »« | 5 Da kom en røst fra tronen, som sa: "Pris vår Gud, alle dere Hans tjenere og de som frykter Ham, både små og store!" |
| 6 Og jeg hørte lyden som af en stor folkeskare og som af vældige vande og som af stærk torden, som sagde: Halleluja! Herren vor Gud, den Almægtige, har taget magten, | 6 Og jeg hørte som et kor af en stor skare og som en brusen af mange vande og som en buldren af stærke tordener; de sagde: »Halleluja! thi Herren, vor Gud, den Almægtige, har tiltrådt sit kongedømme. | 6 Og jeg hørte noe som lignet røsten av en stor skare, som lyden av mange vann og som lyden av mektige tordenskrall, som sa: "Halleluja! For Herren Gud, Den Allmektige, hersker som Konge! |
| 7 lad os glæde os og juble og lovprise ham, for nu skal Lammets bryllup stå, og hans brud har gjort sig rede, | 7 Lad os glæde og fryde os og give ham æren; thi Lammets bryllupsdag er kommet, og hans brud har gjort sig rede.« | 7 La oss være glade og fryde oss og gi Ham æren, for Lammets bryllup er kommet, og Hans hustru har gjort seg rede." |
| 8 hun har fået givet at klæde sig i lysende rene linnedklæder ? for linnedklæderne er de helliges retfærdige gerninger. | 8 Og der blev givet hende en skinnende ren linnedklædning at iføre sig; thi linnedklædningen er de helliges retfærdige gerninger. | 8 Og det ble gitt henne å pynte seg i fint lin, rent og skinnende, for det fine linet er de helliges rettferdige gjerninger. |
| 9 Og englen sagde til mig: »Skriv: Salige er de, der er indbudt til Lammets bryllupsfest.« Og den sagde til mig: »Det er Guds sande ord.« | 9 Og han siger til mig: »Skriv: Salige er de, som er indbudt til Lammets bryllupsmåltid.« Og han siger til mig: »Dette er sande Guds ord.« | 9 Så sa han til meg: "Skriv: Salige er de som er innbudt til Lammets bryllupsmåltid!" Og han sa til meg: "Disse ord er de sanne Guds ord." |
| 10 Jeg faldt ned for dens fødder for at tilbede den, men den sagde: »Nej! Jeg er kun tjener som du og dine brødre, der holder fast ved Jesu vidnesbyrd. Gud skal du tilbede.« For Jesu vidnesbyrd er profetiens ånd. | 10 Og jeg kastede mig ned for hans fødder for at tilbede ham, men han siger til mig: »Gør det ikke! Jeg er din medtjener og dine brødres, som bevarer Jesu vidnesbyrd; Gud skal du tilbede!« Thi Jesu vidnesbyrd er profetiens ånd. | 10 Og jeg falt ned ved føttene hans for å tilbe ham. Men han sa til meg: "Se til at du ikke gjør det! Jeg er en medtjener sammen med deg og dine brødre, de som har Jesu vitnesbyrd. Gud skal du tilbe! For Jesu vitnesbyrd er profetiens ånd." |
| 11 Og jeg så himlen åben, og se, der var en hvid hest, og han, der rider på den, hedder Tro og Sanddru, og han dømmer og strider med retfærdighed. | 11 Og jeg så Himmelen åben, og se, en hvid hest, og han, som red på den, hedder »Troværdig og Sanddru«, og han dømmer og kæmper med retfærdighed. | 11 Og jeg så himmelen åpnet, og se, en hvit hest. Og Han som sitter på den, heter Trofast og Sannferdig, og Han både dømmer og fører krig i rettferdighet. |
| 12 Hans øjne er som luende ild, på hovedet har han mange kroner, og han har et navn indskrevet, som ingen kender undtagen han selv. | 12 Hans øjne var som flammende ild, og på sit hoved havde han mange kroner og et navn skrevet, som ingen kender, uden han selv. | 12 Hans øyne er som en ildslue, og på Hans hode er det mange kroner. Han har et navn skrevet, som ingen kjenner uten Ham Selv. |
| 13 Han er klædt i en kappe dyppet i blod, og hans navn er Guds Ord. | 13 Han var iført en kappe, dyppet i blod, og det navn, han bærer, er »Guds Ord«. | 13 Han er kledd i en kjortel dyppet i blod, og Hans navn er Guds ord. |
| 14 Hærene i himlen fulgte ham på hvide heste og var klædt i lysen de rene linnedklæder. | 14 Og de himmelske hærskarer fulgte ham på hvide heste, og de var iførte hvide, rene linnedklæder. | 14 Og himmelens hærer, kledd i fint lin, hvite og rene, fulgte Ham på hvite hester. |
| 15 Ud af hans mund står et skarpt sværd, som han kan slå folkeslagene med, og han skal vogte dem med et jernscepter og træde Gud den Almægtiges harmes og vredes vinperse. | 15 Og af hans mund udgik et skarpt sværd, for at han med det skulle slå folkeslagene. Og han skal vogte dem med jernspir, og han skal træde persekarret, fyldt med den almægtige Guds vredes og harmes vin. | 15 Ut av Hans munn går det et skarpt sverd, for at Han skulle slå folkeslagene med det. Og Han skal Selv herske over dem med jernstav. Han trår Selv vinpressen med den Allmektige Guds harme og vrede. |
| 16 På sin kappe og på sin hofte har han et navn skrevet: Kongernes Konge og Herrernes Herre. | 16 Og på sin kappe, på sin lænd, har han et navn skrevet: kongernes Konge og herrernes Herre. | 16 Og Han har et navn skrevet på Sin kjortel og på Sin hofte: KONGERS KONGE OG HERRERS HERRE. |
| 17 Og jeg så en engel stå i solen. Den råbte med høj røst til alle de fugle, der flyver midt oppe under himlen: »Kom, saml jer til Guds store måltid | 17 Og jeg så en engel stå på solen, og han råbte med høj røst og sagde til alle fugle, som fløj midt oppe under himmelen: »Kom hid, og saml jer til Guds store gæstebud | 17 Da så jeg en engel som stod i solen. Og han ropte med høy røst og sa til alle fuglene som flyr midt på himmelen: "Kom og samle dere til Den store Guds måltid, |
| 18 for at æde kød af konger og kød af feltherrer og kød af stormænd og kød af heste og deres ryttere og kød af alle frie og trælle, store og små.« | 18 for at æde kød af konger og kød af hærførere og kød af helte og kød af heste og deres ryttere, ja, kød af alle, både frie og trælle, små og store.« | 18 så dere kan ete kjøttet av konger, av hærførere, av mektige menn, av hester og av dem som sitter på dem, og av alle, frie og treller, både små og store." |
| 19 Og jeg så dyret og jordens konger og deres hære samlet for at føre krig mod ham, der rider på hesten, og mod hans hær. | 19 Og jeg så dyret og jordens konger og deres hære samlede for at føre krig mod ham, som red på hesten, og mod hans hær. | 19 Og jeg så dyret, kongene på jorden og deres hærer, som var samlet for å føre krig mot Ham som satt på hesten, og mot Hans hær. |
| 20 Men dyret blev grebet, og sammen med det den falske profet, som havde gjort tegnene for dets øjne og dermed forført dem, der tog dyrets mærke og tilbad dets billede. De blev begge styrtet levende i ildsøen, der brænder med svovl. | 20 Og dyret blev grebet og sammen med det den falske profet, som for dets øjne havde gjort tegnene, hvormed han havde forført dem, der tog dyrets mærke på sig, og dem, der tilbad dets billede. De blev begge kastet levende i ildsøen, som brænder med svovl. | 20 Da ble dyret fanget, og sammen med ham den falske profeten som gjorde tegn framfor ham. Med disse tegnene hadde han forført dem som hadde tatt imot dyrets merke, og dem som tilbad hans bilde. Disse to ble kastet levende ned i ildsjøen som brenner med svovel. |
| 21 De øvrige blev dræbt med det sværd, der stod ud af rytterens mund, og alle fuglene åd sig mætte i deres kød. | 21 Og de andre blev af ham, som red på hesten, dræbt med sværdet, som udgik af hans mund, og alle fuglene blev mættet af deres kød. | 21 Og de andre ble drept med sverdet som gikk ut fra Hans munn som satt på hesten. Og alle fuglene ble mettet av deres kjøtt. |