Åbenbaringen 6 |
1992 | 1948 | Guds Ord |
| 1 Og jeg så Lammet bryde det første af de syv segl, og jeg hørte et af de fire levende væsener sige med tordenrøst: »Kom!« | 1 Og jeg så Lammet bryde det første af de syv segl, og jeg hørte et af de fire væsener råbe med en tordenrøst: »Kom!« | 1 Og jeg så at Lammet åpnet ett av seglene. Og jeg hørte ett av de fire livsvesener si med en røst som torden: "Kom og se!" |
| 2 Og jeg så en hvid hest, og han, der sad på den, havde en bue. Han fik givet en krone, og han drog ud fra sejr til sejr. | 2 Og jeg så, og se, der var en hvid hest, og han, som red på den, havde en bue; og en sejrskrans blev givet ham, og han drog ud fra sejr til sejr. | 2 Og jeg så, og se, en hvit hest. Han som satt på den, hadde en bue. Og det ble gitt ham en krone, og han drog ut seirende og for å seire. |
| 3 Og da Lammet brød det andet segl, hørte jeg det andet væsen sige: »Kom!« | 3 Og da det brød det andet segl, hørte jeg det andet væsen sige: »Kom!« | 3 Da Han åpnet det andre seglet, hørte jeg det andre livsvesen si: "Kom og se!" |
| 4 Og ud kom en anden, ildrød hest, og han, der sad på den, fik givet at tage freden fra jorden, så folk myrder hinanden. Og han fik givet et stort sværd. | 4 Og en anden hest kom frem, den var ildrød; og ham, som red på den, blev der givet magt til at tage freden bort fra jorden, for at menneskene skulle myrde hverandre; og der blev givet ham et stort sværd. | 4 En annen hest, flammende rød, drog ut. Og ham som satt på den, ble det gitt å ta freden bort fra jorden, for at folket skulle drepe hverandre. Og det ble gitt ham et stort sverd. |
| 5 Og da Lammet brød det tredje segl, hørte jeg det tredje væsen sige: »Kom!« Og jeg så en sort hest, og han, der sad på den, havde en vægt i hånden. | 5 Og da det brød det tredje segl, hørte jeg det tredje væsen sige: »Kom!« Og jeg så, og se, en sort hest, og han, som red på den, holdt en vægt i sin hånd. | 5 Da Han åpnet det tredje seglet, hørte jeg det tredje livsvesen si: "Kom og se!" Og jeg så, og se, en svart hest, og han som satt på den, hadde en skålvekt i hånden sin. |
| 6 Og jeg hørte nogen sige, som var det en røst midt inde mellem de fire væsener: »Et mål hvede for en denar og tre mål byg for en denar, men olie og vin må du ikke skade!« | 6 Og det var, som jeg hørte en røst inde blandt de fire væsener sige: »En liter hvede for en denar og tre liter byg for en denar; dog olien og vinen må du ikke skade.« | 6 Og jeg hørte en røst midt iblant de fire livsvesener, som sa: "En liter hvete for en denar, og tre liter bygg for en denar. Men gjør ikke skade på oljen og vinen." |
| 7 Og da Lammet brød det fjerde segl, hørte jeg det fjerde væsens røst sige: »Kom!« | 7 Og da det brød det fjerde segl, hørte jeg det fjerde væsens røst sige: »Kom!« | 7 Da Han åpnet det fjerde seglet, hørte jeg røsten til det fjerde livsvesen si: "Kom og se!" |
| 8 Og jeg så en gustengul hest, og han, der sad på den, hed Døden, og Dødsriget fulgte med ham. Og de fik givet magt over en fjerdedel af jorden, til at dræbe med sværd og sult og pest og jordens vilde dyr. | 8 Og jeg så, og se, en gustengul hest, og han, som red på den, bar navnet »Døden«, og Dødsriget var hans følgesvend; og der blev givet dem magt over en fjerdedel af jorden til at dræbe med sværd og sult og sot og ved jordens vilde dyr. | 8 Og jeg så, og se, en gulblek hest. Og navnet på ham som satt på den, var Døden, og Dødsriket fulgte med ham. Og det ble gitt dem makt over en fjerdedel av jorden, til å drepe med sverd, med hungersnød, med død og ved villdyrene på jorden. |
| 9 Og da Lammet brød det femte segl, så jeg under alteret sjælene af dem, der var myrdet på grund af Guds ord og det vidnesbyrd, de holdt fast ved. | 9 Og da det brød det femte segl, så jeg neden under alteret deres sjæle, som var myrdede for Guds ords skyld og for det vidnesbyrds skyld, som de holdt fast ved. | 9 Da Han åpnet det femte seglet, så jeg under alteret sjelene til dem som var blitt drept for Guds ords skyld og på grunn av det vitnesbyrd som de holdt fast på. |
| 10 Og de råbte med høj røst: »Hvor længe, hellige og sanddru hersker, skal det vare, før du dømmer og hævner vort blod på dem, der bor på jorden?« | 10 Og de råbte med høj røst og sagde: »Hvor længe, Herre, du hellige og sanddru! vil du tøve med at dømme og hævne vort blod på dem, der bor på jorden?« | 10 Og de ropte med høy røst og sa: "Hvor lenge, Herre, Du Hellige og Sannferdige, vil Du vente før Du dømmer og hevner blodet vårt på dem som bor på jorden?" |
| 11 Og de fik hver givet en hvid klædning, og det blev sagt til dem, at de skulle hvile en kort stund endnu, indtil tallet blev fuldt på deres medtjenere og deres brødre, der skulle dræbes som de selv. | 11 Og hver af dem blev der givet en lang, hvid klædning, og der blev sagt til dem, at de skulle hvile endnu en liden stund, indtil tallet blev fuldt på deres medtjenere og deres brødre, der skulle ihjelslås ligesom de. | 11 Da ble det gitt en hvit kjortel til hver av dem. Og det ble sagt dem at de skulle hvile en liten stund til, inntil både deres medtjenere og deres brødre som skulle bli drept slik som dem selv, var fulltallige. |
| 12 Og jeg så: Da Lammet brød det sjette segl, kom der et stort jordskælv, og solen blev sort som en sæk, og hele månen blev som blod, | 12 Og jeg så Lammet bryde det sjette segl; da kom der et stort jordskælv, og solen blev sort som en sørgedragt, og hele månen blev som blod. | 12 Jeg så da Han åpnet det sjette seglet, og se, det ble et stort jordskjelv. Og solen ble svart som sekkestrie av hår, og månen ble som blod. |
| 13 og himlens stjerner faldt ned på jorden, som et figentræ taber sine frugter, når stormen rusker i det. | 13 Og himmelens stjerner faldt ned på jorden, ligesom et figentræ kaster sine umodne figener, når det rystes af en stærk storm. | 13 Og stjernene på himmelen falt ned på jorden, som et fikentre som mister sine siste fikener når det blir ristet av en kraftig vind. |
| 14 Og himlen blev trukket væk, som en bogrulle rulles sammen, og hvert-bjerg og hver ø blev flyttet fra deres plads. | 14 Og himmelen forsvandt som en bogrulle, der rulles sammen, og alle bjerge og øer blev flyttet fra deres plads. | 14 Så trakk himmelen seg sammen som når en bokrull blir rullet igjen, og hvert fjell og hver øy ble flyttet vekk fra sitt sted. |
| 15 Og jordens konger og stormænd og hærførere og rigmænd og magthavere og hver træl og fri skjulte sig i huler og klippekløfter. | 15 Og jordens konger og stormændene og hærførerne og de rige og de mægtige og alle trælle og frie skjulte sig i huler og mellem bjerge og klipper, | 15 Og kongene på jorden, de store menn, de rike menn, hærførerne, de mektige menn, hver trell og hver fri mann gjemte seg i hulene og i klippene i fjellene. |
| 16 Og de sagde til-bjerge og klipper: »Fald ned over os og skjul os for ham, som sidder på tronen, og for Lammets vrede. | 16 og de sagde til bjergene og klipperne: »Fald over os og skjul os for hans åsyn, som sidder på tronen, og for Lammets vrede! | 16 Og de sier til fjellene og klippene: "Fall over oss og skjul oss for Hans åsyn som sitter på tronen, og for Lammets vrede! |
| 17 For nu er deres vredes store dag kommet, og hvem kan da bestå?« | 17 Thi deres vredes store dag er kommet; hvem kan da bestå?« | 17 For Hans vredes store dag er kommet, og hvem kan da bestå?" |