Apostlenes Gerninger 10 |
1992 | 1948 | Guds Ord |
| 1 I Cæsarea var der en mand ved navn Cornelius, som var officer i en militærafdeling, der hed Den Italienske. | 1 I Kæsarea boede der en mand ved navn Kornelius, høvedsmand ved den såkaldte »Italienske hærafdeling«; | 1 Det var en mann i Cæsarea som hette Kornelius, en offiser i det som kaltes Det italienske regiment. |
| 2 Han var from og gudfrygtig, ligesom hele hans husstand; han gav folket mange almisser og bad bestandig til Gud. | 2 han var en from mand, som frygtede Gud tillige med hele sit hus og gav folket mange almisser og stadig bad til Gud. | 2 Han var en gudfryktig mann og en som fryktet Gud med hele sitt hus. Han gav rikelig med barmhjertighetsgaver til folket, og han bad alltid til Gud. |
| 3 En dag omkring ved den niende time så han tydeligt i et syn Guds engel, der kom ind til ham og sagde: »Cornelius!« | 3 En dag, omtrent ved den niende time, så ham tydeligt i et syn en Guds engel, som kom ind til ham og sagde: »Kornelius!« | 3 Omkring den niende time på dagen så han klart i et syn en Guds engel som kom inn til ham og sa til ham: "Kornelius!" |
| 4 Han stirrede på englen og spurgte forfærdet: »Hvad er der, herre?« Englen sagde til ham: »Dine bønner og dine almisser er steget op til Gud og huskes hos ham. | 4 Men han stirrede på ham og blev forfærdet og sagde: »Hvad er det, herre?« Engelen sagde til han: »Dine bønner og dine almisser er steget op til Gud som et ihukommelsesoffer. | 4 Og da han fikk øye på ham, ble han redd og sa: "Hva er det, herre?" Så sa han til ham: "Dine bønner og dine barmhjertighetsgaver har steget opp som påminnelse for Gud. |
| 5 Send nu nogle folk til Joppe efter en mand, der hedder Simon med tilnavnet Peter. | 5 Send nu nogle mænd til Joppe og lad dem hente en mand, der hedder Simon med tilnavn Peter. | 5 Send nå noen menn til Joppe og få Simon med tilbake, han som er kalt Peter. |
| 6 Han bor hos garveren Simon, hvis hus ligger ved havet.« | 6 Han er gæst hos en garver ved navn Simon, der har sit hus ved havet.« | 6 Han bor hos garveren Simon, og huset hans er ved havet. Han skal fortelle deg hva du må gjøre." |
| 7 Da englen, som havde talt til ham, var gået, kaldte han på to af sine husfolk og på en from soldat blandt dem, der til stadighed var om ham. | 7 Og da engelen, som talte til ham, var borte, kaldte han på to af sine tjenestefolk og en gudfrygtig soldat af dem, som stadig var om ham; | 7 Og da engelen som talte til ham var dratt bort, kalte Kornelius på to av hustjenerene sine og en gudfryktig soldat av dem som hele tiden tjente ham. |
| 8 Han forklarede dem det alt sammen og sendte dem så til Joppe. | 8 og han fortalte dem det hele og sendte dem så til Joppe. | 8 Og da han hadde forklart alt dette for dem, sendte han dem til Joppe. |
| 9 Den næste dag, da de var undervejs og nærmede sig byen, gik Peter ved den sjette time op på taget for at bede. | 9 Dem næste dag, da de var undervejs og nærmede sig til byen, gik Peter op på taget for at bede ved den sjette time. | 9 Dagen etter, mens de var på reise dit og nærmet seg byen, gikk Peter opp på hustaket for å be. Det var omkring den sjette time. |
| 10 Da blev han sulten og ville have noget at spise. Mens man tilberedte det, faldt han i henrykkelse, | 10 Og han blev meget sulten og ville have noget at spise; og medens de lavede det til, kom der en henrykkelse over ham: | 10 Da ble han sulten og ville spise. Men mens de stelte i stand, falt det en henrykkelse over ham, |
| 11 og han så himlen åben og noget komme ned, som lignede en stor dug, der ved de fire hjørner blev sænket ned på jorden. | 11 han ser Himmelen åben og noget dale ned; det lignede en stor dug, som ved de fire hjørner blev sænket ned på jorden; | 11 og han ser himmelen åpnet, og en gjenstand som en stor duk, knyttet i de fire hjørnene, daler ned til ham og blir senket helt ned på jorden. |
| 12 I den var der alle slags af jordens firbenede dyr og krybdyr og af himlens fugle. | 12 i den var der alle slags af jordens firføddede dyr og krybdyr og himmelens fugle. | 12 I den var det alle slags firbeinte dyr som er på jorden, ville dyr, krypdyr og himmelens fugler. |
| 13 Og en røst lød til ham: »Rejs dig, Peter, slagt og spis!« | 13 Og en røst lød til ham: »Stå op, Peter, slagt og spis!« | 13 Og en røst kom til ham: "Reis deg opp, Peter! Slakt og spis!" |
| 14 Men Peter svarede: »Ikke tale om, Herre, for jeg har aldrig spist noget som helst vanhelligt og urent.« | 14 Men Peter svarede: »På ingen måde, Herre! jeg har jo aldrig spist noget vanhelligt og urent.« | 14 Men Peter sa: "Slett ikke, Herre! For jeg har aldri spist noe vanhellig eller urent." |
| 15 Så lød røsten igen til ham, for anden gang: »Hvad Gud har erklæret for rent, må du ikke kalde vanhelligt.« | 15 Og røsten lød atter, for anden gang, til ham: »Hvad Gud har erklæret for rent, må du ikke holde for vanhelligt!« | 15 Og en røst talte til ham igjen, for andre gang: "Det Gud har renset, må ikke du kalle vanhellig." |
| 16 Dette skete tre gange, og straks efter blev det hele taget os til himlen. | 16 Dette skete tre gange, og straks efter blev dugen taget op til Himmelen igen. | 16 Dette skjedde tre ganger. Og så ble gjenstanden tatt opp til himmelen igjen. |
| 17 Mens Peter endnu var i vildrede med, hvad det syn, han havde haft, skulle betyde, havde de mænd, der var sendt af Cornelius, spurgt sig frem , til Simons hus. De stod nu ved porten | 17 Medens Peter nu ikke vidste, hvad han skulle tænke om det syn, han havde haft, se, da havde de mænd, som var udsendt af Kornelius, spurgt sig frem til Simons hus og stod ved porten. | 17 Mens Peter var i villrede om hva som kunne være betydningen av dette synet han hadde sett, se, da hadde mennene som var sendt fra Kornelius, spurt seg fram til Simons hus, og de stod nå ved porten. |
| 18 og råbte for at få at vide, om Simon med tilnavnet Peter boede der. | 18 Og de råbte for at få at vide, om de havde en gæst dér, som hed Simon med tilnavnet Peter. | 18 Og de ropte og spurte om Simon, med tilnavnet Peter, bodde der. |
| 19 Mens Peter grundede over sit syn, sagde Ånden til ham: »Her er tre mænd, som spørger efter dig. | 19 Og medens Peter grundede over synet, sagde Ånden: »Se, der er to mænd, som søger efter dig; | 19 Mens Peter grunnet på synet, sa Ånden til ham: "Se, tre menn leter etter deg. |
| 20 Rejs dig og gå nedenunder og følg uden betænkelighed med dem, for det er mig, der har sendt dem.« | 20 stå op og gå med og drag uden betænkning med dem; thi det er mig, som har sendt dem.« | 20 Stå derfor opp, gå ned og gå med dem uten å tvile på noe av dette. For Jeg har sendt dem." |
| 21 Peter gik da ned til mændene og sagde: »Det er mig, I spørger efter. Hvorfor er I kommet?« | 21 Så gik Peter ned til mændene og sagde: »Se, jeg er den, som I søger; hvad er grunden til, at I er kommet?« | 21 Da gikk Peter ned til mennene som var blitt sendt til ham fra Kornelius. Og han sa: "Se, jeg er den dere leter etter. Hva er grunnen til at dere er kommet hit?" |
| 22 De svarede: »Officeren Cornelius, som er en retfærdig og gudfrygtig mand og velanskrevet hos hele det jødiske folk, har af en hellig engel fået bud om at lade dig hente til sit hus og høre, hvad du har at sige.« | 22 De svarede: »Høvedesmanden Kornelius, en retfærdig og gudfrygtig mand, som har godt lov hos hele det jødiske folk, har af en hellig engel fået en åbenbaring om, at han skal lade dig hente hjem til sig og høre, hvad du har at sige.« | 22 Og de sa: "Offiseren Kornelius er en rettferdig mann, en som frykter Gud og har godt rykte i hele det jødiske folk. Han fikk et guddommelig budskap fra en hellig engel om at du skulle hentes til huset hans så han kunne få høre ord fra deg." |
| 23 Så bød han dem indenfor og beværtede dem. Næste dag brød han op og tog af sted sammen med dem, og nogle af brødrene fra Joppe tog med ham. | 23 Så bød han dem indenfor som sine gæster. Dagen efter brød han op og drog bort med dem, og nogle af brødrene fra Joppe fulgte med ham. | 23 Så inviterte han dem inn og gav dem husrom. Neste dag drog Peter av sted med dem, og noen av brødrene fra Joppe fulgte også med ham. |
| 24 Dagen efter kom de til Cæsarea. Cornelius ventede dem og havde sammenkaldt sine slægtninge og de nærmeste venner. | 24 Den næste dag kom de til Kæsarea. Og Kornelius ventede på dem og havde sammenkaldt sine slægtninge og nærmeste venner. | 24 Dagen etter kom de inn i Cæsarea. Kornelius ventet på dem, og han hadde kalt sammen slektningene og de nærmeste vennene sine. |
| 25 Da Peter skulle til at gå ind, kom Cornelius ham i møde og faldt ned for hans fødder og tilbad ham. | 25 Og just som Peter skulle til at gå ind, gik Kornelius ham i møde og faldt ned for hans fødder og tilbad ham. | 25 Da Peter kom inn, møtte Kornelius ham og falt ned ved føttene hans og tilbad. |
| 26 Men Peter bad ham rejse sig og sagde: »Rejs dig op, jeg er jo selv et menneske.« | 26 Men Peter rejste ham op og sagde: »Stå op! jeg er selv kun et menneske.« | 26 Men Peter reiste ham opp og sa: "Stå opp! Jeg er selv bare et menneske." |
| 27 Og mens han talte med ham, gik han indenfor, og der fandt han mange forsamlet. | 27 Og under samtale med ham gik han ind og finder mange forsamlede. | 27 Og mens han snakket med ham, gikk han inn og fant mange som var kommet sammen. |
| 28 Han sagde til dem: »I ved, at det ikke er tilladt for en jøde at omgås eller besøge nogen fra et fremmed folk. Men Gud har vist mig, at jeg ikke skal kalde noget menneske vanhelligt eller urent. | 28 Han sagde da til dem: »I ved, at det er utilbørligt for en jøde at omgås eller besøge nogen, som hører til et fremmed folk; men mig har Gud vist, at jeg ikke skulle kalde noget menneske vanhelligt eller urent. | 28 Da sa han til dem: "Dere vet hvor lovstridig det er for en jødisk mann å ha samfunn med, eller å gå inn til, en som tilhører et annet folkeslag. Men Gud har vist meg at jeg ikke skulle kalle noe menneske vanhellig eller urent. |
| 29 Derfor kom jeg også uden nogen indvending, da der blev sendt bud efter mig. Nu spørger jeg, hvorfor I har sendt bud efter mig.« | 29 Derfor kom jeg også uden indvending, da jeg fik bud derom; og nu vil jeg gerne vide: Hvorfor har I sendt bud efter mig?« | 29 Derfor kom jeg uten innvending så snart jeg ble tilkalt. Så nå spør jeg: Hva er grunnen til at du har sendt bud på meg?" |
| 30 Så sagde Cornelius: »For fire dage siden, netop nu i den niende time, mens jeg bad herhjemme, står der pludselig en mand i lysende klæder foran mig, | 30 Da svarede Kornelius: »For fire dage siden, just i denne stund, ved den niende time, bad jeg herhjemme i nit hus; og se, en mand stod for mig i en strålende klædning, | 30 Så sa Kornelius: "For fire dager siden fastet jeg, fram til denne timen. Og ved den niende time bad jeg i mitt hus. Og se, en mann stod foran meg i skinnende klær. |
| 31 og han siger: Cornelius, din bøn er blevet hørt og dine almisser husket af Gud. | 31 og han siger: »Kornelius! din bøn er hørt, og dine almisser er ihukommet hos Gud. | 31 Og han sa: Kornelius, dine bønner er blitt hørt, og dine barmhjertighetsgaver blir husket hos Gud. |
| 32 Send nu bud til Joppe og lad Simon med tilnavnet Peter hente; han bor i garveren Simons hus ved havet. | 32 Send derfor bud til Joppe og lad Simon ned tilnavnet Peter kalde til dig; han bor som gæst i Simon garvers hus ved havet.« | 32 Send derfor bud til Joppe og be Simon komme hit, han med tilnavnet Peter. Han bor i huset til garveren Simon, ved havet. Når han kommer, skal han tale til deg. |
| 33 Jeg sendte da straks bud til dig, og du har gjort en god gerning ved at komme. Nu står vi så alle her for Guds ansigt for at høre alt, hvad Herren har pålagt dig.« | 33 Jeg sendte så straks bud til dig, og du har gjort vel i at komme. Og nu er vi alle til stede for Guds åsyn for at høre alt, hvad der er befalet dig af Herren.« | 33 Derfor sendte jeg straks bud på deg, og du har gjort vel i å komme. Nå er vi alle til stede framfor Gud, for å høre alt det som Gud har pålagt deg." |
| 34 Så tog Peter ordet og sagde: »Nu forstår jeg, at Gud ikke gør forskel på nogen, | 34 Da tog Peter til orde og sagde: »Nu forstår jeg i sandhed, at der hos Gud ikke er personsanseelse; | 34 Da åpnet Peter sin munn og sa: "I sannhet skjønner jeg at Gud ikke gjør forskjell på folk. |
| 35 men at han i et hvilket som helst folk tager imod den, der frygter ham og øver retfærdighed. | 35 men i hvert folk er den, som frygter ham og øver retfærdighed, kærkommen for ham; | 35 Men i hvert folkeslag blir hver den som frykter Ham og gjør rettferdighet, tatt imot av Ham. |
| 36 Det er det ord, Gud sendte til Israels børn, da han forkyndte fred ved Jesus Kristus; han er alles Herre. | 36 det er det ord, han sendte til Israels børn da han forkyndte fred ved Jesus Kristus; han er alles Herre. | 36 Ordet som Gud sendte til Israels barn, for å forkynne fred ved Jesus Kristus - Han er alles Herre -, |
| 37 I ved, hvad der er sket i hele Judæa, det der begyndte i Galilæa efter den dåb, Johannes prædikede: | 37 I kender det budskab, som har lydt over hele Jødeland, og som begyndte fra Galilæa efter den dåb, Johannes prædikede, | 37 det ordet kjenner dere. Dette ordet nådde ut over hele Judea, det begynte fra Galilea etter den dåpen Johannes forkynte: |
| 38 hvordan Gud salvede Jesus fra Nazaret med Helligånd og kraft, og hvordan Jesus færdedes overalt og gjorde vel og helbredte alle, der var under Djævelens herredømme; for Gud var med ham. | 38 det om Jesus fra Nazaret, hvordan Gud salvede ham med Helligånd og kraft, ham, som drog omkring og gjorde vel og helbredte alle dem, der var overvældet af Djævelen, thi Gud var med ham; | 38 Hvordan Gud salvet Jesus fra Nasaret med Den Hellige Ånd og med kraft, Han som gikk omkring og gjorde godt og helbredet alle som var undertrykt av djevelen, for Gud var med Ham. |
| 39 Og vi er vidner om alt det, han gjorde i jødernes land såvel som i Jerusalem. Ham, som de slog ihjel ved at hænge ham på et træ, | 39 og vi er vidner om alt, hvad han har gjort både i Jødeland og i Jerusalem, ham, som de slog ihjel ved at hænge ham op på et træ. | 39 Og vi er vitner om alt Han gjorde, både i jødenes land og i Jerusalem, Ham som de drepte ved å henge Ham på et tre. |
| 40 ham oprejste Gud på den tredje dag og lod ham træde synlig frem, | 40 Ham opvakte Gud på den tredje dag og lod ham blive åbenbaret, | 40 Ham oppreiste Gud på den tredje dag og lot Ham vise seg åpenlyst, |
| 41 ikke for hele folket, men for os, der i forvejen var udvalgt af Gud til at være vidner, vi som spiste og drak sammen med ham, efter at han var opstået fra de døde. | 41 ikke for hele folket, men for os, der forud af Gud var udvalgt til vidner, og som spiste og drak sammen med ham, efter at han var opstået fra de døde. | 41 ikke for hele folket, men for de vitnene som på forhånd var utvalgt av Gud, for oss, vi som spiste og drakk sammen med Ham etter at Han stod opp fra de døde. |
| 42 Og han befalede os at prædike for er levende og døde. | 42 Og han har pålagt os at prædike for folket og vidne, at han er den, som af Gud er bestemt til dommer over levende og døde. | 42 Og Han påla oss å forkynne for folket og å vitne at det er Han som av Gud er bestemt til å være dommer over levende og døde. |
| 43 Om ham vidner alle profeterne, at enhver, som tror på ham, skal få syndsforladelse ved hans navn.« | 43 Om han vidner alle profeterne, at enhver, som tror på ham, skal få syndernes forladelse ved hans navn.« | 43 Om Ham vitner alle profetene at hver den som tror på Ham, skal få syndenes forlatelse ved Hans navn." |
| 44 Mens Peter endnu talte, kom Helligånden over alle, der hørte ordet. | 44 Endnu mens Peter talte således, faldt Helligånden på alle dem, som hørte ordet. | 44 Mens Peter ennå talte disse ord, falt Den Hellige Ånd på alle dem som hørte ordet. |
| 45 Og de troende af jødisk herkomst, som var kommet derhen sammen med Peter, undrede sig over, at Helligandens gave også blev udgydt over hedninger; | 45 Og alle de troende af jødisk herkomst, som var kommet derhen sammen med Peter, blev ude af sig selv af undren over, at Helligåndens gave var blevet udgydt også over hedningerne; | 45 Og de troende som var omskårne ble forskrekket - alle de som var kommet sammen med Peter - over at Den Hellige Ånds gave også var blitt utøst over hedningene. |
| 46 for de hørte dem tale i tunger og lovprise Gud. Da tog Peter til orde: | 46 thi de hørte dem tale i tunger og prise Gud. | 46 For de hørte dem tale med tunger og opphøye Gud. Da svarte Peter: |
| 47 »Mon nogen kan hindre disse mennesker i at blive døbt med vand, når de har fået Helligånden ligesom vi.« | 47 Da tog Peter til orde: »Skulle nogen kunne hindre disse i at blive døbt med vand, da de jo dog har fået Helligånden lige så vel som vi?« | 47 "Kan noen nekte dem vannet, så de ikke skulle bli døpt, disse som har fått Den Hellige Ånd slik som vi?" |
| 48 Han befalede da, at de skulle døbes i Jesu Kristi navn. Derefter bad de ham om at blive der nogle dage. | 48 Og han befalede, at de skulle døbes i Jesu Kristi navn. Derefter bad de ham om at blive der nogle dage. | 48 Og han befalte at de skulle bli døpt i Herrens navn. Så bad de ham bli der noen dager. |