Apostlenes Gerninger 12 |
1992 | 1948 | Guds Ord |
| 1 Ved den tid lagde kong Herodes hånd på nogle fra menigheden for at mishandle dem. | 1 På den tid lagde kong Herodes hånd på nogle af menigheden og nishandlede dem. | 1 På denne tiden ga kong Herodes befaling om å mishandle noen fra menigheten. |
| 2 Og Johannes' bror, Jakob, lod han henrette med sværd. | 2 Jakob, Johannes' broder, lod han henrette med sværd. | 2 Han drepte da Jakob, Johannes' bror, med sverd. |
| 3 Da han så, at det var jøderne tilpas, gik han videre og lod også Peter anholde. Det skete under de usyrede brøds fest. | 3 Og da han mærkede, at det vandt bifald hos jøderne, fortsatte han og lod også Peter gribe. Det skete under de usyrede brøds fest. | 3 Og siden han så at dette var til glede for jødene, fortsatte han og grep også Peter. Dette var under de usyrede brøds dager. |
| 4 Han greb Peter og kastede ham i fængsel og satte fire hold på hver fire soldater til at holde vagt over ham. Efter påske ville han så føre ham frem for folket. | 4 Og da han havde fået fat på ham, lod han ham sætte i fængsel og overgav ham til fire vagtskifter, hvert på fire soldater, som skulle holde vagt over ham; efter påsken ville han så føre han frem for folket. | 4 Da han hadde arrestert ham, satte han ham i fengsel og overlot ham til fire vaktskift, hvert på fire soldater. De skulle holde vakt over ham. Herodes hadde nemlig til hensikt å føre ham fram for folket etter påske. |
| 5 Peter blev derfor holdt fængslet, men i menigheden blev der utrætteligt bedt til Gud for ham. | 5 Så blev da Peter bevogtet i fængselet; men af menigheden blev der vedholdende bedt til Gud for ham. | 5 Derfor ble Peter holdt i fengsel, men menigheten bad vedvarende til Gud for ham. |
| 6 Natten før Herodes ville stille ham for retten, lå Peter og sov mellem to soldater; han var lagt i to lænker, og vagter ved døren bevogtede fængslet. | 6 Natten før Herodes havde tænkt at føre ham frem for domstolen, lå Peter og sov mellem to soldater, bunden med to lænker; og uden for døren var der vagtmandskab, som bevogtede fængselet. | 6 Og natten før Herodes skulle føre ham fram, sov Peter mellom to soldater, bundet med to lenker. Og vaktene foran døren holdt vakt over fengslet. |
| 7 Pludselig står Herrens engel der, og et lys strålede i rummet. Englen vækkede Peter med et puf i siden og sagde: »Skynd dig at stå op!« Da faldt lænkerne af hans hænder. | 7 Og se, der stod en Herrens engel, og lys strålede i fangerummet; han stødte Peter i siden og vækkede ham og sagde: »Stå hurtigt op!« og lænkerne faldt af hans hænder. | 7 Og se, en Herrens engel stod hos ham, og et lys skinte i fengslet. Og han støtte Peter i siden, reiste ham opp og sa: "Skynd deg å stå opp!" Og lenkene falt av hendene hans. |
| 8 Og englen sagde til ham: »Bind kjortlen op og tag dine sa-daler på!« Han gjorde, som der blev sagt, og englen sagde: »Tag din kappe på og følg mig!« | 8 Og engelen sagde til ham: »Bind op om dig og tag dine sandaler på!« Det gjorde han, og engelen siger så til ham: »Kast din kappe om dig og følg mig!« | 8 Så sa engelen til ham: "Spenn beltet om deg og bind på deg sandalene dine!" Og det gjorde han. Og han sa til ham: "Ta på deg klærne og følg meg!" |
| 9 Peter fulgte med ud, men forstod ikke, at det, der skete ved englen, var virkeligt; han troede, at det var et syn. | 9 Og han gik ud og fulgte ham; men han forstod ikke, at det, som engelen gjorde, var noget virkeligt; han mente, at det var et syn, han så. | 9 Så gikk han ut og fulgte ham, men han forstod ikke at det som ble gjort av engelen, var virkelig. Han trodde at han så et syn. |
| 10 Da de var kommet forbi den første og den anden vagtpost, kom de til den jernport, der førte ud til byen. Den åbnede sig for dem af sig selv, og de trådte ud og fortsatte en gade hen; og pludselig forsvandt englen fra ham. | 10 Da de nu var kommet forbi den første og dem anden vagt, kom de til jernporten, som førte ud til byen; den åbnede sig for dem af sig selv, og de kom ud og gik em gade frem; og straks derefter forlod engelen ham. | 10 Da de var forbi den første og den andre vaktposten, kom de til jernporten som leder inn i byen. Den åpnet seg for dem av seg selv. Og de gikk ut og gikk en gate bortover, og straks forlot engelen ham. |
| 11 Så kom Peter til sig selv og sagde: »Nu forstår jeg sandelig, at Herren har sendt sin engel og revet mig ud af Herodes' hånd og fra alt det, som jøderne går og venter på.« | 11 Da Peter så kom til sig selv igen, sagde han: »Nu forstår jeg virkelig, at Herren har sendt sin engel og udfriet mig af Herodes' hånd og fra alt det, jødefolket havde ventet.« | 11 Og da Peter var kommet til seg selv igjen, sa han: "Nå vet jeg for visst at Herren har sendt Sin engel, og at Han har fridd meg ut fra Herodes' hånd og fra alt det som jødefolket forventet." |
| 12 Da han havde gjort sig dette klart, gik han hen til Marias hus ? hun var mor til Johannes med tilnavnet Markus. Dér var mange forsamlet og bad. | 12 Og da han havde sundet sig, gik han til det hus, der tilhørte Maria, som var moder til Johannes med tilnavnet Markus; dér var mange samlede og holdt bøn. | 12 Da han hadde tenkt igjennom alt dette, kom han til huset til Maria, mor til Johannes med tilnavnet Markus. Der var det mange som var samlet for å be. |
| 13 Peter bankede på døren til portrummet, og en pige, der hed Rhode, kom ud for at lukke op. | 13 Da han nu bankede på døren til portrummet, kom der en pige ved navn Rode for at lukke op. | 13 Og da Peter banket på døren i porten, kom en pike ved navn Rode for å høre etter. |
| 14 Da hun genkendte hans stemme, fik hun af bare glæde ikke åbnet døren, men løb ind og fortalte, at Peter stod udenfor. | 14 Og da hun kendte Peters røst, blev hun så glad, at hun ikke åbnede porten, men løb ind og fortalte, at Peter stod uden for porten. | 14 Da hun kjente igjen Peters stemme, lot hun være å åpne porten av bare glede, men sprang inn og fortalte at Peter stod utenfor porten. |
| 15 De sagde: »Du er vanvittig!« Men hun forsikrede, at det forholdt sig sådan. Så sagde de: »Det er hans engel.« | 15 Men de sagde til hende: »Du er jo fra forstanden!« Hun forsikrede imidlertid, at det var, som hun havde sagt. Så sagde de: »Det er hans engel«. | 15 Men de sa til henne: "Du er fra sans og samling!" Men hun fortsatte å forsikre at det var sant. Så sa de: "Det er engelen hans." |
| 16 Peter stod stadig og bankede på, og da de fik lukket op, så de ham og blev ude af sig selv af forundring. | 16 Imens blev Peter ved at banke på, og da de lukkede op, så de, at det var ham, og de blev ude af sig selv af forbavselse. | 16 Nå fortsatte Peter å banke på. Og da de åpnet døren og så ham, ble de forskrekket. |
| 17 Men han gav dem tegn med hånden om at være stille og fortalte så, hvorledes Herren havde ført ham ud af fængslet, og han sagde: »Fortæl det til Jakob og brødrene!« Så forlod han dem og drog til et andet sted. | 17 Men han gjorde tegn til dem med hånden, at de skulle tie, og han fortalte dem, hvordan Herren havde ført ham ud af fængselet, og sagde: »Fortæl dette til Jakob og brødrene!« Så gik han ud og drog til et andet sted. | 17 Men han gjorde tegn til dem med hånden at de skulle være stille, og så forklarte han dem hvordan Herren hadde ført ham ut av fengslet. Og han sa: "Gå og fortell dette til Jakob og brødrene!" Og han gikk ut og drog til et annet sted. |
| 18 Da det blev dag, opstod der en ikke ringe uro blandt soldaterne over, hvad der var blevet af Peter. | 18 Men da det var blevet dag, opstod der en ikke ringe bestyrtelse blandt soldaterne over, hvad der var blevet af Peter. | 18 Så snart det var dag, ble det ikke lite oppstyr blant soldatene over hvor det var blitt av Peter. |
| 19 Herodes eftersøgte ham, men fandt ham ikke, og efter at han havde forhørt vagterne, befalede han, at de skulle henrettes. Han rejste så fra Judæa til Cæsarea og opholdt sig der. | 19 Og da Herodes ville lade ham hente og ikke fandt ham, forhørte han vagtposterne og befalede, at de skulle henrettes. Så drog han fra Judæa ned til Kæsarea og opholdt sig dér. | 19 Men da Herodes hadde lett etter ham og ikke funnet ham, forhørte han vaktene og befalte at de skulle drepes. Og han drog ned fra Judea til Cæsarea og ble der. |
| 20 Mellem Herodes og folk i Tyrus og Sidon var der bittert fjendskab. De blev dog enige om at møde op hos ham, og da de havde fået kongens kammertjener, Blastus, på deres side, bad de om fred. Deres land fik nemlig sine levnedsmidler fra kongens land. | 20 Han lå dengang i strid med tyrierme og zidonierne; men de blev enige om at indfinde sig hos ham, og da de havde vundet Blastus, kongens kammerherre, for sig, had de om fred, fordi deres land fik sine levnedsmidler fra kongens land. | 20 Herodes hadde vært meget forbitret på folket i Tyrus og Sidon. Men de ble da enige om å dra til ham. Og etter at de hadde gjort Blastus, kongens personlige hjelper, til sin venn, bad de om fred, siden landet deres ble forsynt med mat fra kongens land. |
| 21 På en fastsat dag iførte Herodes sig sit kongelige skrud, satte sig på tronen og holdt tale til dem. | 21 På en fastsat dag iførte Herodes sig da sin kongedragt og satte sig på tronen og holdt en tale til dem. | 21 På en fastsatt dag satte så Herodes seg på sin trone, kledd i kongelig skrud, og holdt en tale for dem. |
| 22 Da råbte folket: »Det er en gud, der taler, ikke et menneske!« | 22 Da råbte folket: »Det er en guds røst og ikke et menneskes.« | 22 Og folket ropte hele tiden: "Dette er en guds røst og ikke et menneskes!" |
| 23 I det samme slog Herrens engel ham, fordi han ikke gav Gud æren. Og han blev ædt op af maddiker og døde. | 23 I samme nu slog en Herrens engel ham, fordi han ikke gav Gud æren. Og han blev ædt op af maddiker og udåndede. | 23 Straks slo en Herrens engel ham, fordi han ikke gav Gud ære. Og han ble ett opp av ormer og døde. |
| 24 Men Guds ord fik fremgang og blev udbredt. | 24 Men Guds ord havde fremgang og udbredtes. | 24 Men Guds ord gav vekst og bredte seg utover. |
| 25 Og da Barnabas og Saulus havde udført deres tjeneste i Jerusalem, vendte de tilbage og tog Johannes med tilnavnet Markus med sig. | 25 Og da Barnabas og Saulus havde udrettet deres ærinde, vendte de tilbage fra Jerusalem og tog Johannes, med tilnavn Markus, med sig. | 25 Og Barnabas og Saulus vendte tilbake fra Jerusalem etter at de hadde fullført sin tjeneste, og de tok også med seg Johannes med tilnavnet Markus. |