Apostlenes Gerninger 13 |
1992 | 1948 | Guds Ord |
| 1 I menigheden i Antiokia var der profeter og lærere, nemlig Barnabas og Simeon, der blev kaldt Niger, Lukius fra Kyrene, Manaen, der var plejebror til landsfyrsten Herodes, og Saulus. | 1 I den menighed, som fandtes i Antiokia, var der profeter og lærere: der var Barnabas og Simeon, som kaldtes Niger, og Lukius fra Kyrene, og der var Manaen, em plejebroder til landsfyrsten Herodes, og Saulus. | 1 I menigheten i Antiokia var det profeter og lærere: Barnabas, Simeon, som ble kalt Niger, Lukius fra Kyréne, Manaen, som var blitt oppfostret sammen med fjerdingsfyrsten Herodes, og Saulus. |
| 2 Og mens de holdt gudstjeneste og fastede, sagde Helligånden: »Udtag Barnabas og Saulus til det arbejde, jeg har kaldet dem til.« | 2 Medens de nu holdt gudstjeneste og fastede, sagde Helligånden: »Udtag mig Barnabas og Saulus til den gerning, jeg har kaldet dem til.« | 2 Mens de tjente Herren og fastet, sa Den Hellige Ånd: "Ta ut for Meg Barnabas og Saulus til den gjerningen som Jeg har kalt dem til." |
| 3 Da de havde fastet og bedt og lagt hænderne på dem, sendte de dem af sted. | 3 Så fastede de og bad og lagde hænderne på den og lod dem drage af sted. | 3 Etter å ha fastet og bedt og lagt hendene på dem, sendte de dem av sted. |
| 4 Efter at de nu var udsendt af Helligånden, tog de ned til Seleukia, og derfra sejlede de til Cypern. | 4 Da de således var udsendt af Helligånden, drog de ned til Seleukia og sejlede derfra til Kypern. | 4 Da de slik var sendt ut av Den Hellige Ånd, drog de ned til Seleukia, og derfra seilte de til Kypros. |
| 5 Og da de var kommet til Salamis, forkyndte de Guds ord i jødernes synagoger. De havde også Johannes med som medhjælper. | 5 Og da de var kommet til Salamis, forkyndte de Guds ord i jødernes synagoger; de havde også Johannes med som hjælper. | 5 Og da de kom fram til Salamis, forkynte de Guds ord i jødenes synagoger. De hadde også Johannes med som sin hjelper. |
| 6 De drog rundt på hele øen lige til Pafos, hvor de traf en jøde ved navn Barjesus, som var troldmand og falsk profet. | 6 De drog så gennem hele øen lige til Pafus; dér traf de en troldmand og falsk profet, en jøde ved navn Barjesus. | 6 Da de nå hadde gått over øya til Pafos, fant de en trollmann, en falsk profet, en jøde ved navn Barjesus. |
| 7 Han holdt til hos statholderen Sergius Paulus, som var en forstandig mand. Statholderen sendte bud efter Barnabas og Saulus, for han ønskede at høre Guds ord. | 7 Han opholdt sig hos statholderen Sergius der var en forstandig mand. Denne indbød Barnabas og Saulus og ønskede at høre Guds ord. | 7 Han var hos landshøvdingen Sergius Paulus, som var en forstandig mann. Denne mannen bad til seg Barnabas og Saulus, for han ønsket å få høre Guds ord. |
| 8 Men troldmanden Elymas, som hans navn lyder i oversættelse, modarbejdede dem og forsøgte at vende statholderen bort fra troen. | 8 Men Elimas, troldmanden (thi dette betyder hans navn), stod den imod og søgte at hindre statholderen i at komme til troen. | 8 Men Elymas, "trollmannen", som navnet hans betyr, stod dem imot, og han prøvde å vende landshøvdingen bort fra troen. |
| 9 Saulus, som også hedder Paulus, blev da fyldt af Helligånden, så fast på ham | 9 Da blev Saulus, som også kaldes Paulus, fyldt med Helligånden, så fast på han og sagde: | 9 Saulus, som også blir kalt Paulus, så da skarpt på ham, fylt av Den Hellige Ånd, |
| 10 og sagde: »Du Djævelens barn, fjende af al retfærdighed! Du, som er så fuld af alt muligt bedrag og ondskab, holder du aldrig op med at gøre Herrens lige veje krogede? | 10 »Ah, du Djævelens barn, fuld af alskens svig og underfundighed, du fjende af alt, hvad der er ret! vil du da ikke holde op med at gøre Herrens lige veje krogede? | 10 og han sa: "Du som er full av all svik og alt bedrag, du djevelens sønn, du fiende av all rettferdighet, kan du ikke holde opp med å forvrenge Herrens rette veier? |
| 11 Nu skal Herrens hånd ramme dig, så du bliver blind og for en tid ikke kan se solen!« I det samme faldt der dybt mørke over Elymas, og han gik rundt og famlede efter en, som kunne lede ham ved hånden. | 11 Se, nu kommer Herrens hånd over dig, og du skal blive blind og til en tid ikke se solen.« I samme nu faldt der mulm og mørke over ham, og han gik omkring og søgte efter nogen, som kunne lede ham ved hånden. | 11 Og se, nå er Herrens hånd over deg, og du skal bli blind, og for en tid skal du ikke se solen." Og straks falt en mørk tåke over ham, og han gikk omkring og lette etter noen som kunne lede ham ved hånden. |
| 12 Da statholderen så, hvad der var sket, kom han til tro, fuld af undren over Herrens lære. | 12 Da statholderen så det, som var sket, kom han til tro, slået af forundring over Herrens lære. | 12 Da landshøvdingen så hva som skjedde, kom han til tro. For han var forundret over Herrens lære. |
| 13 Paulus og hans ledsagere sejlede ud fra Pafos og kom til Perge i Pamfylien, men Johannes forlod dem og vendte tilbage til Jerusalem; | 13 Paulus og hans ledsagere sejlede så ud fra Pafus og kom til Perge i Pamfylien. Dér skiltes Johannes fra dem og vendte tilbage til Jerusalem. | 13 Da nå Paulus og hans følge satte seil fra Pafos, kom de til Perge i Pamfylia. Og Johannes forlot dem og vendte tilbake til Jerusalem. |
| 14 de andre rejste videre fra Perge og nåede til Antiokia i Pisidien. På sabbatten gik de hen i synagogen og satte sig; | 14 Men selv drog de videre fra Perge og kom til Antiokia i Pisidien. Og på sabbatsdagen gik de ind og satte sig i synagogen. | 14 Men da de drog fra Perge, kom de til Antiokia i Pisidia, og de gikk inn i synagogen på sabbatsdagen og satte seg. |
| 15 efter oplæsningen fra loven og profeterne sendte synagogeforstanderne bud ned til dem: »Brødre, hvis I har en formaningstale til folket, så tal!« | 15 Efter at loven og profeterne var oplæst, sendte synagogeforstanderne bud til dem og lod sige: »Brødre! har I et formaningsord til folket, så sig frem!« | 15 Og etter opplesningen av loven og profetene sendte synagogeforstanderne bud på dem og sa: "Menn og brødre, hvis dere har noe oppmuntringsord til folket, så tal!" |
| 16 Da rejste Paulus sig, gav tegn med hånden og sagde: »Israelitter og I, der frygter Gud, hør på mig! | 16 Da stod Paulus op og slog til lyd ned hånden og sagde: »Israelitiske mænd og I andre, som frygter Gud, hør på mig! | 16 Da reiste Paulus seg, gjorde tegn med hånden og sa: "Israelittiske menn og dere som frykter Gud, hør etter: |
| 17 Dette folks Gud, Israels Gud, har udvalgt vore fædre. Han gjorde folket stort under opholdet i det fremmede, i Egypten, og førte dem ud derfra med løftet arm. | 17 Dette folks Gud, Israels Gud, udvalgte vore fædre og gjorde folket stort i udlændigheden i Ægyptens land og førte dem siden ud derfra med løftet arm. | 17 Dette folks Gud, Israels Gud, utvalgte Seg våre fedre og opphøyet folket da de bodde som fremmede i landet Egypt. Og med oppløftet arm førte Han dem ut av landet. |
| 18 I næsten fyrre år sørgede han for dem i ørkenen, | 18 Og omtrent fyrretyve år fandt han sig i deres færd i ørkenen. | 18 I en periode på omkring førti år bar Han over med deres ferd i ørkenen. |
| 19 og efter at han havde udryddet syv folkeslag i Kana'an, lod han dem tage deres land i besiddelse; | 19 Og han udryddede syv folk i Kana'ans land, og deres land fordelte han iblandt den. | 19 Og da Han hadde utslettet sju folkeslag i Kanaans land, fordelte Han landet deres til dem som arv ved loddtrekning. |
| 20 så gik der omkring fire hundrede og halvtreds år. Og derefter gav Gud dem dommere frem til profeten Samuel. | 20 Derefter, i omtrent fire hundrede og halvtredsindstyve år, gav han dem dommere indtil profeten Samuel. | 20 Etter dette gav Han dem dommere i omkring fire hundre og femti år, inntil profeten Samuel. |
| 21 Derpå bad de om en konge, og Gud gav dem i fyrre ar Saul, søn af Kish, af Benjamins stamme. | 21 Derpå bad de om en konge, og Gud gav dem Saul, Ris' søn, en mand af Benjamins stamme, i fyrretyve år. | 21 Deretter bad de om en konge, og Gud gav dem Saul, sønn av Kis, en mann av Benjamins stamme, i førti år. |
| 22 Så afsatte Gud ham og oprejste David til konge over dem. Om ham vidnede Gud og sagde: 'Jeg har fundet David, søn af Isaj, en mand efter mit hjerte; han skal udføre alt det, jeg vil.' | 22 Og da han havde fjernet ham, satte han David til konge over dem. Ham gav han også det vidnesbyrd: »Jeg har fundet David, Isajs søn, en mand efter mit hjerte; han skal gøre min vilje i alle ting.« | 22 Og da Han hadde avsatt ham, reiste Han opp David som konge for dem. Ham gav Gud også vitnesbyrd og sa: "Jeg har funnet David, sønn av Isai, en mann etter Mitt eget hjerte, som skal gjøre all Min vilje." |
| 23 Af hans slægt har Gud givet Israel en frelser, som han havde lovet, Jesus. | 23 Af hans slægt lod Gud, således som han havde forjættet, en frelser fremstå for Israel det er Jesus. | 23 Av denne mannens ætt, etter løftet, oppreiste Gud en Frelser for Israel, Jesus, |
| 24 Forud for hans fremtræden havde Johannes prædiket omvendelsesdåb for hele Israels folk. | 24 Allerede før hans fremtræden havde Johannes prædiket omvendelses-dåb for hele Israels folk. | 24 etter at Johannes først, før Hans komme, hadde forkynt omvendelsens dåp for hele Israels folk. |
| 25 Da Johannes stod ved enden af sit livsløb, sagde han: Jeg er ikke, hvad I anser mig for at være. Men efter mig kommer en, hvis sko jeg ikke er værdig til at tage af. | 25 Og da Johannes var ved at fuldende sit livsløb, sagde han: »Jeg er ikke den, I anser mig for at være. Men se, efter mig kommer der en, hvis skobånd jeg ikke er værdig til at løse.« | 25 Og da Johannes var i ferd med å avslutte sitt livsløp, sa han: "Hvem tror dere jeg er? Jeg er ikke Han. Men se, det kommer En etter meg, og jeg er ikke verdig til å løse sandalene av føttene Hans." |
| 26 Brødre, I som er børn af Abrahams slægt, og I andre her, som frygter Gud! | 26 Brødre, både I, som er sønner af Abrahams slægt, og I andre her, som frygter Gud! det er til os, at ordet om denne frelse er sendt. | 26 Menn og brødre, barn av Abrahams ætt og de blant dere som frykter Gud: Til dere er ordet om denne frelsen blitt sendt. |
| 27 Det er til os, ordet om denne frelse er blevet sendt. | 27 Thi indbyggerne i Jerusalem og deres rådsherrer ville ikke vide af ham; de dømte ham og opfyldte derved profeternes udsagn, som forelæses hver sabbat«; | 27 For de som bor i Jerusalem og deres rådsherrer kjente verken Ham eller profetenes røster, de som utlegges hver sabbat. Men de har oppfylt profetenes røster ved å få Ham dømt. |
| 28 For Jerusalems indbyggere og deres ledere kendte ham ikke, de dømte ham og opfyldte derved profeternes ord, som læses op hver sabbat. | 28 og skønt de ingen dødsskyld fandt hos han, krævede de dog af Pilatus, at han skulle henrettes. | 28 Og selv om de ikke fant noen dødsskyld hos ham, bad de Pilatus om at Han skulle bli drept. |
| 29 Og selv om de ikke fandt noget grundlag for dødsdom, bad de Pilatus om at lade ham henrette. | 29 Og da de havde fuldbyrdet alt, hvad der står skrevet om ham, tog de ham ned af korsets træ og lagde ham i en grav. | 29 Da de hadde oppfylt alt som var skrevet om Ham, tok de Ham ned fra treet og la Ham i en grav. |
| 30 Da de havde udført alt det, der står skrevet om ham, tog de ham ned fra korset og lagde ham i en grav. | 30 Men Gud opvakte ham fra de døde, | 30 Men Gud reiste Ham opp fra de døde. |
| 31 Men Gud oprejste ham fra de døde, og i mange dage viste han sig for dem, der var fulgt med ham fra Galilæa til Jerusalem, og de er nu hans vidner over for folket. | 31 og han blev i mange dage set af dem, som var draget sammen med ham fra Galilæa op til Jerusalem; de er nu hans vidner over for folket. | 31 Han ble sett i mange dager av dem som kom med Ham opp fra Galilea til Jerusalem, de som er Hans vitner til folket. |
| 32 Og vi forkynder jer det evangelium, at løftet, der blev givet til fædrene, | 32 Og vi forkynder jer det glædelige budskab, at den forjættelse, som blev givet til fædrene, | 32 Og vi forkynner dere det glade budskap, det løftet som ble gitt til fedrene. |
| 33 har Gud opfyldt for os, deres børn, da han lod Jesus opstå, sådan som der står skrevet i den anden salme: Du er min søn, jeg har født dig i dag. | 33 har Gud opfyldt for os, deres børn, ved at lade Jesus opstå, sådan som der står skrevet i den anden salme: »Du er min Søn, jeg har født dig i dag«. | 33 Ved at Han har oppreist Jesus har Gud oppfylt dette for oss som er deres barn. Slik er det også skrevet i den andre salmen: Du er Min Sønn, i dag har Jeg født Deg. |
| 34 Og at Gud lod ham opstå fra de døde, så han ikke nogen sinde skal vende tilbage til forrådnelse, har han sagt således: 'For jeg vil opfylde de urokkelige løfter til David for jer! ' | 34 Og at han har ladet ham opstå fra de døde, så at han ikke mere skal vende tilbage til forrådnelse, det har han sagt således: »Jeg vil give jer de trofaste nådeløfter til David.« | 34 Og at Han reiste Ham opp fra de døde så Han aldri mer skal vende tilbake til fordervelse, har Han sagt slik: "Jeg vil gi dere Davids hellige løfter, de trofaste." |
| 35 Derfor siger han også et andet sted: 'Din hellige vil du ikke lade se forrådnelse.' | 35 Derfor siger ham også i en anden salme: »Du skal ikke lade din Hellige se forrådnelse« | 35 Derfor sier Han også i en annen salme: "Du skal ikke la Din Hellige se fordervelse." |
| 36 For da David havde tjent sit slægtled, sov han hen efter Guds vilje og blev lagt hos sine fædre og så forrådnelse. | 36 David sov jo hen, efter at han i sit slægtled havde tjent Guds frelsesplan, og han blev lagt hos sine fædre og så forrådnelse; | 36 For etter at David hadde tjent sitt eget slektsledd etter Guds vilje, sovnet han inn, ble begravet hos sine fedre og så fordervelse. |
| 37 Men han, som Gud oprejste, så ikke forrådnelse. | 37 men den, som Gud har opvakt, så ikke forrådnelse. | 37 Men Han som Gud oppreiste, så ikke fordervelse. |
| 38 Det skal I altså vide, brødre, at det er ved ham, der forkyndes jer syndsforladelse; og i alt det, hvori I ikke kunne gøres retfærdige ved Moseloven, | 38 Så skal I da vide, brødre, at ved ham forkyndes jer syndernes forladelse; | 38 La det derfor være kjent for dere, brødre, at ved Ham blir syndenes forlatelse forkynt dere. |
| 39 bliver enhver, der tror gjort retfærdig ved ham. | 39 og ved ham bliver enhver, der tror, retfærdiggjort fra alt det, som I ikke ved Mose lov kunne blive retfærdiggjort fra. | 39 Og ved Ham blir alle som tror, rettferdiggjort fra alt det som dere ikke kunne bli rettferdiggjort fra ved Mose lov. |
| 40 Tag jer i agt, at det ikke går, som der er sagt hos profeterne: | 40 Tag jer derfor i agt, at ikke det, som er sagt hos profeterne, skal komme over jer: | 40 Se derfor til at ikke det som er blitt talt ved profetene, kommer over dere: |
| 41 Se jer om, I som er fulde af foragt! I skal blive stumme af undren og gå til grunde, for jeg udfører en gerning i jeres dage, en gerning, som I ikke ville tro, hvis nogen fortalte jer om den.« | 41 »Se, I foragter, og undrer jer og bliv til intet! Thi en gerning gør jeg i jeres dage, en gerning, som I ej ville tro, om nogen fortalte jer derom« | 41 "Se, dere foraktere, undre dere og bli borte! For Jeg gjør en gjerning i deres dager, en gjerning som dere slett ikke vil tro selv om noen fortalte dere om den." |
| 42 Da de gik ud, bad man om at måtte høre om dette igen den følgende sabbat. | 42 Men da de gik ud, bad man om, at der også næste sabbat måtte blive talt til dem om dette. | 42 Da så jødene gikk ut av synagogen, bad hedningene inntrengende om at disse ord måtte bli forkynt for dem neste sabbat. |
| 43 Da synagogemenigheden spredtes, fulgte mange jøder og gudfrygtige proselytter med Paulus og Barnabas, som talte med dem og søgte at overbevise dem om, at de skulle blive ved Guds nåde. | 43 Og da forsamlingen skiltes, fulgte mange jøder og gudfrygtige proselyter med Paulus og Barnabas, som talte med dem og formanede dem til stadig at holde sig til Guds måde. | 43 Da nå forsamlingen hadde brutt opp, var det mange av jødene og de gudfryktige proselyttene som fulgte etter Paulus og Barnabas. Og de talte med dem, og de formante dem til å holde ved i Guds nåde. |
| 44 Den følgende sabbat var næsten hele byen kommet sammen for at høre Herrens ord. | 44 Den følgende sabbat samledes næsten hele byen for at høre Guds ord. | 44 På sabbaten etter kom nesten hele byen sammen for å høre Guds ord. |
| 45 Da jøderne så skarerne, blev de fulde af misundelse, og det, Paulus sagde, modsagde de og spottede. | 45 Men da jøderne så skarerne, blev de fulde af skinsyge og modsagde og spottede det, som Paulus talte. | 45 Men da jødene så folkemengdene, ble de fylt av nidkjærhet. Og de motsa og spottet og gikk imot det som ble sagt av Paulus. |
| 46 Men Paulus og Barnabas talte med frimodighed og sagde: »Guds ord måtte forkyndes for jer først. Men siden I afviser det og ikke anser jer selv for værdige til evigt liv, så vender vi os til hedningerne. | 46 Paulus og Barnabas fik da frimodighed til at sige: »Det var nødvendigt, at Guds ord først skulle tales til jer, men siden I forkaster det og ikke agter jer selv værdige til det evige liv, se, så vender vi os nu til hedningerne. | 46 Da ble Paulus og Barnabas frimodige og sa: "Det var nødvendig at Guds ord først skulle bli talt til dere. Men siden dere forkaster det og ikke anser dere selv verdige til det evige liv, se, da vender vi oss til hedningefolkene. |
| 47 For således har Herren befalet os det: Jeg har gjort dig til lys for folkene, for at du skal være til frelse til jordens ende.« | 47 Thi således har Herren befalet os: »Jeg har sat dig til hedningers lys, at du skal blive til frelse indtil jordens ende.« | 47 For slik har Herren befalt oss: "Jeg har satt Deg til lys for hedningene, for at Du skal være til frelse like til jordens ende." |
| 48 Da hedningerne hørte det, blev de glade, og de priste Herrens ord; og alle, som var bestemt til evigt liv, kom til tro. | 48 Da hedningerne hørte dette, blev de glade og priste Herrens ord, og de kom til troen, så mange, som var bestemt til evigt liv. | 48 Da hedningene hørte dette, ble de glade og æret Herrens ord. Og så mange som var utsett til evig liv, kom til tro. |
| 49 Og Herrens ord blev udbredt i hele landet. | 49 Og Herrens ord udbredtes over hele egnen. | 49 Og Herrens ord ble spredt over hele landområdet. |
| 50 Men jøderne fik ophidset de fornemme gudfrygtige kvinder og byens førende mænd og rejste en forfølgelse mod Paulus og Barnabas; og de jog dem ud, væk fra deres egn. | 50 Men jøderne ophidsede de fornemme gudfrygtige kvinder og de første mænd i byen; og de rejste en forfølgelse mod Paulus og Barnabas og fik dem jaget bort fra deres enemærker. | 50 Men jødene hisset opp de hengivne og gudfryktige kvinnene og de øverste mennene i byen. De satte i gang en forfølgelse mot Paulus og Barnabas, og drev dem ut fra området sitt. |
| 51 Men de rystede støvet af fødderne mod dem og rejste så til Ikonion, | 51 Så rystede de støvet af deres fødder imod dem og drog til Ikonium. | 51 Men de ristet støvet av føttene sine mot dem og kom til Ikonium. |
| 52 og disciplene blev fyldt af glæde og Helligånd. | 52 Men disciplene fyldtes af glæde og af Helligånd. | 52 Og disiplene ble fylt av glede og Den Hellige Ånd. |