Apostlenes Gerninger 15 |
1992 | 1948 | Guds Ord |
| 1 Der kom nu nogle folk ned fra Judæa og ville belære brødrene »Hvis I ikke omskæres efter Moses' skik, kan I ikke blive frelst.« | 1 Men der kom nogle mænd ned fra Judæa og lærte brødrene: »Hvis I ikke lader jer omskære efter Moses skik, kan I ikke blive frelst.« | 1 Det var noen menn fra Judea som kom ned og lærte brødrene slik: "Hvis dere ikke blir omskåret etter skikken fra Moses, kan dere ikke bli frelst." |
| 2 Da det førte til strid og ikke så lidt diskussion mellem Paulus og Barnabas og disse folk, besluttede man, at Paulus og Barnabas og nogle andre af dem skulle drage op til apostlene og de ældste i Jerusalem for at tale om dette stridsspørgsmål. | 2 Herover opstod der uenighed, og Paulus og Barnabas kom i en ikke ringe ordstrid med dem. Så besluttede man, at Paulus og Barnabas og nogle flere skulle drage op til apostlene og de ældste i Jerusalem i anledning af dette stridsspørgsmål. | 2 Paulus og Barnabas fikk derfor ikke lite strid og ordskifte med dem. Da bestemte de at Paulus og Barnabas og noen andre av dem skulle dra opp til Jerusalem, til apostlene og de eldste, og legge dette stridsspørsmålet fram for dem. |
| 3 De blev så udstyret til rejsen af menigheden og tog gennem Fønikien og Samaria; her fortalte de om hedningernes omvendelse og vakte stor glæde hos alle brødrene. | 3 De blev da af menigheden udrustet til rejsen og drog gennem Fønikien og Samaria og gjorde rede for hedningernes omvendelse, og dermed gjorde de alle brødrene stor glæde. | 3 Etter at menigheten hadde fulgt dem et stykke på vei, drog de gjennom Fønikia og Samaria og fortalte om hedningenes omvendelse. Og med dette budskapet skapte de stor glede hos alle brødrene. |
| 4 Da de kom til Jerusalem, blev de modtaget af menigheden og apostlene og de ældste og fortalte om alt, hvad Gud havde gjort mod dem. | 4 Da de kom til Jerusalem, blev de modtaget af menigheden og apostlene og de ældste, og de fortalte, hvor store ting Gud ved dem havde gjort. | 4 Og da de var kommet til Jerusalem, ble de mottatt av menigheten og apostlene og de eldste. Og de fortalte om alt det Gud hadde gjort ved dem. |
| 5 Men nogle troende fra farisæernes parti rejste sig og sagde: »Man bør omskære dem og pålægge dem at holde Moseloven.« | 5 Men af farisæernes parti var der nogle, som var kommet til troen; de stod frem og sagde: »Det er nødvendigt at omskære dem og befale dem at holde Mose lov.« | 5 Men noen fra fariseernes parti, som hadde kommet til tro, stod fram og sa: "Det er nødvendig at de blir omskåret, og de må pålegges å holde Moseloven." |
| 6 Apostlene og de ældste trådte sammen for at drøfte denne sag. | 6 Så samledes apostlene og de ældste for at overveje denne sag. | 6 Nå kom apostlene og de eldste sammen for å vurdere denne saken. |
| 7 Efter megen diskussion rejste Peter sig og sagde: »Brødre, I ved, at Gud for længe siden blandt jer udvalgte mig, for at hedningerne af min mund skulle høre evangeliets ord og komme til tro. | 7 Efter en længere ordstrid herom stod Peter op og sagde til den: »Brødre! I ved selv, at for lang tid siden traf Gud det valg blandt jer, at hedningerne af min mund skulle høre evangeliets ord og komme til troen. | 7 Og etter at det hadde vært sterke meningsytringer, stod Peter fram og sa til dem: "Menn og brødre, dere vet at for mange dager siden gjorde Gud det valg blant oss at det var ved min munn hedningene skulle høre evangeliets ord og komme til tro. |
| 8 Og Gud, som kender hjerterne, har bekræftet det ved at give dem Helligånden ligesom os. | 8 Og Gud, som kender hjerterne, har givet den vidnesbyrd ved at give Helligånden til dem lige så vel som til os. | 8 Og Gud som kjenner hjertet, gav dem vitnesbyrd ved å gi dem Den Hellige Ånd, slik som Han gjorde med oss. |
| 9 Og han har ikke gjort forskel på os og dem, idet han har renset deres hjerter ved troen. | 9 Han gjorde ingen forskel på os og dem, idet han ved troen rensede deres hjerter. | 9 Og Han satte ikke noe skille mellom oss og dem, men renset også deres hjerter ved troen. |
| 10 Hvorfor udæsker I da Gud ved at lægge et åg på disciplenes nakke som hverken vore fædre eller vi har magtet at bære? | 10 Hvorfor vil I da nu friste Gud ved at lægge et åg på disciplenes nakke, som hverken vore fædre eller vi selv har formået at bære? | 10 Hvorfor setter dere da Gud på prøve ved å legge et åk på disiplenes nakke, et åk som verken våre fedre eller vi har vært i stand til å bære? |
| 11 Men vi tror, at vi bliver frelst ved Herren Jesu nåde på samme måde som de.« | 11 Vi tror derimod, at vi bliver frelst ved Herren Jesu nåde ganske på samme måde som de.« | 11 Men vi tror at ved Herren Jesu Kristi nåde skal vi alle bli frelst på samme måte som de." |
| 12 Hele forsamlingen tav stille og lyttede, mens Barnabas og Paulus fortalte om alle de tegn og undere, som Gud havde gjort blandt hedningerne gennem dem. | 12 Da blev hele forsamlingen stille og hørte på Barnabas og Paulus, som gjorde rede for, hvor store tegn og undere Gud ved dem havde gjort blandt hedningerne. | 12 Da tidde hele mengden og lyttet til Barnabas og Paulus. De fortalte om hvor mange tegn og under Gud hadde virket ved dem blant hedningene. |
| 13 Da de tav, tog Jakob ordet og sagde: »Brødre, hør på mig! | 13 Da de var holdt op at tale, tog Jakob til orde og sagde: »Brødre, hør på mig! | 13 Og etter at de hadde tidd stille, tok Jakob til orde og sa: "Menn og brødre, hør på meg! |
| 14 Simeon har for talt, hvordan Gud allerede har sørget for at skaffe sig et folk af hedninger for sit navn. | 14 Simeon har fortalt, hvordan Gud først drog omsorg for ud af hedninger at vinde sig et folk, som kunne bære hans navn. | 14 Simon har forklart hvordan Gud fra først av gjestet hedningefolkene for å ta ut fra dem et folk for Sitt navn. |
| 15 Og det stemmer overens med profeternes ord, sådan som der står skrevet: | 15 Hermed stemmer også profeternes ord, således som der står skrevet: | 15 Og profetenes ord stemmer overens med dette, slik det er skrevet: |
| 16 'Derefter vender jeg tilbage og genopbygger Davids faldne#hytte; jeg genopbygger det, der er revet ned, og genrejser den, | 16 »Derefter vil jeg vende tilbage og atter opbygge Davids faldne hytte, og dens ruiner vil jeg atter opbygge og rejse den igen, | 16 Etter dette vil Jeg vende tilbake og bygge opp igjen Davids falne hytte. Jeg vil bygge opp igjen ruinene av den, og Jeg vil gjenreise den, |
| 17 så at de øvrige mennesker kan søge Herren, alle de folk, som mit navn er nævnt over, siger Herren, som har gjort | 17 for at også de øvrige mennesker skal søge Herren, alle hedningerne, over hvilke mit navn er nævnet, siger Herren, der skal gøre dette, | 17 slik at resten av menneskene skal søke Herren, ja, til og med alle hedningefolk som er kalt ved Mitt navn, sier Herren, som gjør alt dette. |
| 18 dette kendt fra evighed af.' Derfor mener jeg, at vi ikke skal skabe vanskeligheder for de hedninger, der vender om til Gud, | 18 som er kendt af ham fra evighed af. | 18 Fra evighet av er alle Hans gjerninger kjent for Gud. |
| 19 men skrive til dem, at de skal holde sig fra besmittelse med afguder og fra utugt og fra kød af kvalte dyr og fra blod. | 19 Derfor holder jeg på, at man ikke skal gøre det for vanskeligt for de hedninger, som vender sig til Gud, | 19 Derfor bedømmer jeg det slik at vi ikke skal gjøre det vanskelig for dem blant hedningefolkene som vender seg til Gud, |
| 20 men skrive til dem, at de skal holde sig fra besmittelse med afguder og fra utugt og fra kød af kvalte dyr og fra blod. | 20 men kun skrive til dem, at de skal afholde sig fra besmittelse ned afguderne og fra utugt og fra kød af kvalte dyr og fra blod. | 20 men vi skriver til dem at de skal avstå fra alt det som er gjort urent ved avguder, og fra hor, fra det som er kvalt og fra blod. |
| 21 For Moses har fra gammel tid sine forkyndere i alle byer og læses op i synagogerne hver eneste sabbat.« | 21 Thi Moses har fra gammel tid sine forkyndere i alle byerne; hver sabbat oplæses han jo i synagogerne.« | 21 For fra de eldste slekters tid har Moses hatt dem som forkynner ham i hver by, idet han blir opplest i synagogene hver sabbat." |
| 22 Så besluttede apostlene og de ældste sammen med hele menigheden at udvælge nogle af dens mænd og sende dem til Antiokia sammen med Paulus og Barnabas. Det blev Judas, der kaldtes Barsabbas, og Silas, som var ledende mænd blandt brødrene. | 22 Derefter besluttede apostlene og de ældste tillige med hele menigheden at vælge nogle mænd af deres midte og sende dem til Antiokia sammen med Paulus og Barnabas, nemlig Judas, kaldet Barnabbas, og Silas, mænd, der var ledende blandt brødrene. | 22 Da ble det enighet mellom apostlene og de eldste, sammen med hele menigheten, at de skulle sende noen utvalgte menn fra sin egen krets til Antiokia sammen med Paulus og Barnabas, nemlig Judas, som også ble kalt Barsabas, og Silas. Begge var ledende menn blant brødrene. |
| 23 De fik denne skrivelse med: »Apostlene og de ældste, jeres brødre, hilser vore brødre af hedensk herkomst i Antiokia og Syrien og Kilikien. | 23 Og de gav dem denne skrivelse med: »Apostlene og de ældste, jeres brødre, sender hilsen til brødrene af hedensk herkomst i Antiokia og Syrien og Kilikien. | 23 De skrev dette brevet ved deres hånd: "Apostlene, de eldste og brødrene, til brødrene som er av hedningefolk i Antiokia, Syria og Kilikia: Vær hilset! |
| 24 Vi har hørt, at der er kommet nogle fra os, som har forvirret jer og foruroliget jer med deres ord; men vi har ikke givet dem noget påbud. | 24 Da vi har hørt, at nogle af vore, uden påbud fra os, har forvirret jer med deres ord og vakt uro i jeres sjæle, | 24 Ettersom vi har hørt at noen som drog ut fra oss har forvirret dere med ord, gjort deres sjeler urolige og sagt: "Dere må bli omskåret og holde loven" - enda vi ikke har gitt dem noe slikt bud -, |
| 25 Derfor har vi i enighed besluttet at udvælge nogle mænd og sende dem til jer sammen med vor kære Barnabas og Paulus. | 25 så har vi, efter at være kommet til enighed, besluttet at vælge nogle mænd og sende dem til jer sammen med Barnabas og Paulus, | 25 så fant vi det rett, idet vi var helt enige i denne sak, å sende til dere noen utvalgte menn sammen med våre kjære brødre Barnabas og Paulus, |
| 26 Det er mænd, som har vovet deres liv for vor Herre Jesu Kristi navn. | 26 mænd, som er os kære og har vovet deres liv for vor Herres Jesu Kristi navn. | 26 menn som har våget sitt liv for vår Herre Jesu Kristi navn. |
| 27 Vi sender altså Judas og Silas, for at de mundtligt kan fortælle jer det samme. | 27 Vi sender derfor Judas og Silas, der også mundtlig skal meddele jer det samme. | 27 Vi har derfor sendt Judas og Silas, som også muntlig vil kunngjøre dere det samme. |
| 28 For Helligånden og vi har besluttet ikke at lægge nogen anden byrde på jer end dette nødvendige, | 28 Thi Helligånden og vi har besluttet ingen yderligere byrde at lægge på jer ud over dette nødvendige, | 28 For Den Hellige Ånd og vi fant det rett ikke å legge på dere noen større byrde enn det som er nødvendig: |
| 29 at I skal holde jer fra kød, der ofres til afguder, og fra blod og fra kød af kvalte dyr og fra utugt. Ved at holde jer fri af det handler I ret. Lev vel!« | 29 at I afholder jer fra afgudsofferkød og fra blod og fra kød af kvalte dyr og fra utugt. Når I holder jer derfra, handler I ret. Lev vel!« | 29 At dere avstår fra avgudsoffer og fra blod, fra det som er kvalt og fra hor. Hvis dere holder dere borte fra dette, skal det gå dere godt. Lev vel!" |
| 30 Så blev de sendt af sted, og de kom til Antiokia, hvor de samlede hele menigheden og overrakte brevet. | 30 Så lod man dem rejse, og de kom ned til Antiokia og samlede hele menigheden og overgav dem brevet. | 30 De som da ble sendt av sted, kom så til Antiokia. Og da de hadde samlet hele mengden, overleverte de brevet. |
| 31 Da de havde læst det, blev der glæde over denne formaning. | 31 De læste det og blev glade over den trøst, det gav den. | 31 Da de hadde lest det, gledet de seg over oppmuntringen i det. |
| 32 Judas og Silas, der selv var profeter, talte mange formanende ord til brødrene og styrkede dem. | 32 Og Judas og Silas, som selv var profeter, opmuntrede brødrene med mange ord og styrkede dem. | 32 Judas og Silas, som også selv var profeter, formante og styrket brødrene med mange ord. |
| 33 Og da de havde været der en tid, lod brødrene dem drage med fred tilbage til dem, der havde udsendt dem. | 33 Og da de havde opholdt sig der en tid, lod brødrene den med fredshilsen rejse tilbage til dem, som havde udsendt dem. | 33 Og etter at de hadde vært der en tid, ble de sendt tilbake med hilsener fra brødrene til apostlene. |
| 34 Dog besluttede Silas at blive der. | 34 Kun Silas besluttede at blive der. | 34 Men Silas fant det rett å bli igjen der. |
| 35 Men Paulus og Barnabas blev i Antiokia, hvor de sammen med mange andre underviste og forkyndte Herrens ord. | 35 Paulus og Barnabas blev så i Antiokia, hvor de tillige med mange andre lærte og forkyndte det glædelige budskab, Herrens ord. | 35 Paulus og Barnabas ble også igjen i Antiokia, og sammen med mange andre underviste de og forkynte Herrens ord. |
| 36 Nogen tid efter sagde Paulus til Barnabas: »Lad os vende tilbage og besøge brødrene i alle de byer, hvor vi har forkyndt Herrens ord, og se, hvordan de har det.« | 36 Men efter nogen tids forløb sagde Paulus til Barnabas: »Lad os nu vende tilbage og besøge brødrene i alle de byer, hvor vi har forkyndt Herrens ord, for at se, hvordan det går dem.« | 36 Etter noen dager sa Paulus til Barnabas: "La oss nå dra tilbake og besøke våre brødre i hver by der vi har forkynt Herrens ord, og se hvordan de har det." |
| 37 Barnabas ville også tage Johannes, som kaldtes Markus, med, | 37 Barnabas ville også tage Johannes, kaldet Markus, med, | 37 Barnabas var fast bestemt på at de skulle ta med seg Johannes med tilnavnet Markus. |
| 38 men Paulus fandt det ikke rigtigt at tage en med, der havde forladt dem i Pamfylien og ikke deltaget i arbejdet sammen med dem. | 38 men Paulus holdt på, at de ikke skulle tage en med, som havde forladt dem i Pamfylien og ikke havde fulgt med dem til arbejdet. | 38 Men Paulus var bestemt på at de ikke skulle ta med ham som hadde forlatt dem i Pamfylia, og som ikke hadde fulgt dem i arbeidet. |
| 39 Det førte til bitter uenighed, så deres veje skiltes. Barnabas tog Markus med og sejlede til Cypern, | 39 Det kom da til en bitter strid, så de skiltes fra hverandre, og Barnabas tog Markus med sig og afsejlede til Kypern. | 39 Da ble striden så skarp at de skilte lag med hverandre. Og Barnabas tok med seg Markus og seilte til Kypros. |
| 40 men Paulus valgte Silas, og efter at brødrene havde overgivet ham til Herrens nåde, tog han af sted. | 40 Men Paulus valgte sig Silas og drog ud, efter at brødrene havde givet ham Herrens nåde i vold; | 40 Men Paulus valgte Silas og drog av sted, etter at han av brødrene var blitt overgitt til Guds nåde. |
| 41 Han rejste gennem Syrien og Kilikien og styrkede menighederne. | 41 og han rejste omkring i Syrien og Kilikien og styrkede menighederne. | 41 Han drog gjennom Syria og Kilikia, og styrket menighetene. |