Apostlenes Gerninger 16 |
1992 | 1948 | Guds Ord |
| 1 Paulus kom også til Derbe og Lystra. Og se, der var der en discipel ved navn Timotheus, som var søn af en troende jødisk kvinde og en græsk far. | 1 Han kom også til Derbe og Lystra. Og se, dér var der en discipel ved navn Timoteus, som var søn af en troende jødisk kvinde og en græsk fader | 1 Så kom han til Derbe og Lystra. Og se, der var det en disippel ved navn Timoteus, sønn av en jødisk kvinne som var troende, og hans far var greker. |
| 2 Timotheus var velanskrevet hos brødrene i Lystra og Ikonion. | 2 og havde godt lov blandt brødrene i Lystra og Ikonium. | 2 Han fikk godt vitnesbyrd av brødrene som var i Lystra og Ikonium. |
| 3 Ham ville Paulus gerne have til at rejse med sig, så han omskar ham af hensyn til jøderne i de egne; for alle vidste, at hans far var græker. | 3 Ham ville Pauls have til at drage med sig, og han tog da og omskar ham af hensyn til jøderne, som boede i de egne; for de vidste alle, at hans fader havde været græker. | 3 Paulus ville at han skulle reise sammen med ham. Og han omskar ham av hensyn til jødene som var i de områdene, for de visste alle at hans far var greker. |
| 4 Efterhånden som de rejste gennem byerne, overbragte de menighederne de bestemmelser, som apostlene og de ældste i Jerusalem havde vedtaget, og pålagde dem at leve efter dem. | 4 Og efterhånden som de kom gennem byerne, overgav de dem de forskrifter, som var vedtaget af apostlene og de ældste i Jerusalem, med påbud om at overholde dem. | 4 Og som de nå drog gjennom byene, gav de videre til dem de forskriftene de skulle holde, de som var vedtatt av apostlene og de eldste i Jerusalem. |
| 5 Således blev menighederne styrket i troen og voksede dagligt i tal. | 5 Så styrkedes da menighederne i troen og voksede i antal dag for dag. | 5 Slik ble menighetene styrket i troen, og de økte daglig i antall. |
| 6 De rejste gennem Frygien og det galatiske land, da de af Helligånden var blevet hindret i at tale ordet i provinsen Asien. | 6 Og de drog igennem det frygiske og galatiske land, da de af Helligånden var blevet hindret i at tale ordet i provinsen Asien. | 6 Da de hadde reist gjennom Frygia og det galatiske land, ble de hindret av Den Hellige Ånd fra å forkynne ordet i Asia. |
| 7 Og da de kom hen i nærheden af Mysien, forsøgte de at rejse til Bitynien, men det tillod Jesu ånd dem ikke. | 7 Da de kom hen i nærheden af Mysien, forsøgte de at drage til Bitynien; men Jesu Ånd tillod dem det ikke. | 7 Etter at de var kommet til Mysia, forsøkte de å dra til Bitynia, men Ånden gav dem ikke lov. |
| 8 Så rejste de gennem Mysien og kom ned til Troas. | 8 De drog da lige gennem Mysien og kom ned til Troas. | 8 Så drog de forbi Mysia og kom ned til Troas. |
| 9 Og om natten havde Paulus et syn: der stod en mand fra Makedonien og bad ham: »Kom over til Makedonien og hjælp os!« | 9 Om natten havde Paulus et syn: der stod en makedonisk mand og bad ham og sagde: »Kom over til Makedonien og hjælp os!« | 9 Og et syn viste seg for Paulus om natten: En mann fra Makedonia stod og bad ham innstendig: "Kom over til Makedonia og hjelp oss!" |
| 10 Da han havde haft det syn, forsøgte vi straks at rejse til Makedonien, for vi forstod, at Gud havde kaldet os til at forkynde evangeliet for dem. | 10 Da han havde set det syn, forsøgte vi straks at komme over til Makedonien, fordi vi deraf sluttede, at Gud havde kaldt os til at forkynde evangeliet for dem. | 10 Etter at han hadde sett synet, prøvde vi straks å dra til Makedonia, da vi forstod at Herren hadde kalt oss til å forkynne evangeliet for dem. |
| 11 Da vi var sejlet ud fra Troas, styrede vi lige mod Samothrake og den følgende dag mod Neapolis. | 11 Vi sejlede så ud fra Troas og styrede lige frem til Samotrake og næste dag til Neapolis | 11 Derfor seilte vi ut fra Troas og holdt stø kurs til Samotrake, og dagen etter kom vi til Neapolis. |
| 12 Derfra kom vi til Filippi, en koloni, som er en by i Makedoniens første distrikt. I den by boede vi nogle dage. | 12 og derfra til Filippi. Denne by, en romersk koloni, er den første by i den del af Makedonien; i den opholdt vi os nogle dage. | 12 Og derfra drog vi til Filippi, som er den første byen i den delen av Makedonia, en koloni. Og vi ble i den byen noen dager. |
| 13 På sabbatten gik vi ud gennem byporten og langs med en flod, hvor vi mente, der var et bedehus. Der satte vi os og talte med de kvinder, der var forsamlet. | 13 På sabbatsdagen gik vi uden for byporten, langs med en flod, hvor vi mente, der var et bedehus; | 13 På sabbatsdagen gikk vi ut av byen til elvebredden, hvor det pleide å være bønn. Og vi satte oss ned og talte til kvinnene som møttes der. |
| 14 Og en gudfrygtig kvinde ved navn Lydia, en purpurhandler fra byen Thyatira, lyttede til alle Paulus' ord, og Herren åbnede hendes hjerte, så hun tog dem til sig. | 14 og vi satte os og talte med de kvinder, som var kommet sammen. Og en gudfrygtig kvinde ved navn Lydia, en purpurkræmmerske fra byen Tyatira, lyttede til, og Herren åbnede hendes hjerte, så hun gav agt på det, som Paulus talte. | 14 Det var en kvinne ved navn Lydia som hørte på oss. Hun var purpur-selger fra byen Tyatira, og hun tilbad Gud. Herren åpnet hennes hjerte så hun hørte nøye på det som ble talt ved Paulus. |
| 15 Da hun og hendes husstand var blevet døbt, indbød hun os: »Hvis I anser mig for at være tro mod Herren, så kom ind i mit hus og bliv der.« Hun nødte os til det. | 15 Og da hun og hendes husstand var blevet døbt, indbød hun os og sagde: »Dersom I agter mig for at være Herren tro, så kom hjem i mit hus og bliv dér!« Sådan nødte hun os. | 15 Og da hun og hennes husfolk var blitt døpt, bad hun oss inntrengende og sa: "Hvis dere holder meg for å være en som tror på Herren, så kom til mitt hus og bo der." Slik overtalte hun oss. |
| 16 Og det skete, da vi var på vej ud til bedehuset, at vi mødte en pige, som havde en spådomsånd; hun skaffede sine herrer store indtægter ved at spå. | 16 Så skete det engang, da vi gik ud til bedehuset, at vi mødte en pige, som var besat af en spådomsånd og skaffede sine herrer stor fortjeneste ved at spå. | 16 Nå skjedde det da vi gikk til bønnen, at vi ble møtt av en slavepike som var besatt av en spådomsånd. Hun skaffet sine herrer stor inntekt ved å spå. |
| 17 Hun fulgte efter Paulus og os, mens hun råbte: »De mennesker er den højeste Guds tjenere, de forkynder jer vejen til frelse.« | 17 Hun fulgte bag efter Paulus og os andre, råbte og sagde: »Disse mænd er den højeste Guds tjenere, og de forkynder jer frelsens vej.« | 17 Denne piken fulgte Paulus og oss, og hun ropte og sa: "Disse menneskene er tjenere for Den Høyeste Gud, de forkynner oss frelsens vei." |
| 18 Det gjorde hun mange Jage i træk. Så blev Paulus vred, han vendte sig om og sagde til ånden: »I Jesu Kristi navn byder jeg dig at forlade hende!« Og ånden forlod hende øjeblikkelig. | 18 Og det gjorde hun i mange dage. Så harmedes Paulus over det, og han vendte sig om og sagde til ånden: »Jeg byder dig i Jesu kristi navn at fare ud af hende.« Og den fo'r ud i samme stund. | 18 Og hun gjorde det samme i mange dager. Men Paulus ble meget brydd, og han snudde seg og sa til ånden: "Jeg befaler deg i Jesu Kristi navn å komme ut av henne!" Og den kom ut i samme stund. |
| 19 Men da hendes herrer forstod, at det var ude med deres håb om indtægt, greb de fat i Paulus og Silas og slæbte dem hen på torvet til myndighederne. | 19 Men da hendes herrer så, at det nu var forbi med deres håb om fortjeneste, greb de Paulus og Silas og slæbte dem hen på torvet for at stille dem for øvrigheden. | 19 Men da herrene hennes så at deres håp om fortjeneste svant, grep de Paulus og Silas og drog dem med inn på torget til de politiske lederne. |
| 20 De førte dem frem for byens embedsmænd og sagde: »Disse mennesker skaber uro i vores by. De er jøder, | 20 Og de førte dem til byfogederne og sagde: »Disse mænd volder uro i vor by; de er jøder | 20 Og de førte dem til dommerne og sa: "Disse menneskene, som er jøder, lager stor uro i byen vår. |
| 21 og de forkynder skikke, som det ikke er tilladt os romere at antage eller følge.« | 21 og forkynder skikke, som det ikke er tilladt os at antage eller følge, eftersom vi er romere.« | 21 Og de lærer oss skikker som det ikke er lov for oss romere å overta eller å holde." |
| 22 Folkeskaren gik også løs på Paulus og Silas, og embedsmændene lod tøjet rive af dem og befalede, at de skulle piskes. | 22 Og mængden rejste sig imod dem, og byfogederne lod klæderne rive af dem og befalede at give dem stokkeprygl. | 22 Da samlet mengden seg imot dem. Og dommerne rev av dem klærne og befalte at de skulle bli slått med kjepper. |
| 23 Efter at de havde givet dem mange piskeslag, satte de dem i fængsel og gav fangevogteren ordre til at bevogte dem sikkert. | 23 Efter at de havde tildelt dem en mængde slag, kastede de dem i fængsel og bød fangevogteren at holde dem sikkert bevogtede. | 23 Og da de hadde gitt dem mange slag, kastet de dem i fengsel og påla fangevokteren å holde streng vakt over dem. |
| 24 Da han havde fået den ordre, satte han dem i det inderste fangehul og spændte deres fødder i blokken | 24 Da han havde fået denne befaling, kastede han dem i det inderste fangerum og spændte deres fødder fast i blokken. | 24 Etter å ha fått denne befalingen satte han dem innerst i fengslet og festet beina deres i stokken. |
| 25 Ved midnatstid sad Paulus og Silas og bad og sang lovsange til Gud, og fangerne lyttede. | 25 Ved midnatstid holdt Paulus og Silas bøn og sang lovsange til Gud; og fangerne lyttede til dem. | 25 Men ved midnatt var Paulus og Silas i bønn, og sang lovsanger til Gud. Og fangene hørte på dem. |
| 26 Pludselig kom der et kraftigt jordskælv, så fængslets grundmure rystedes; i det samme sprang alle døre op, og alles lænker faldt af. | 26 Med ét kom der et stort jordskælv, så fængselets grundvolde rystede, og straks sprang alle døre op, og alles lænker løstes. | 26 Plutselig kom det et stort jordskjelv, slik at fengslets grunnvoller ristet. Og straks ble alle dørene åpnet, og alle fangenes lenker ble løst. |
| 27 Fangevogteren blev vækket af sin søvn og så fængselsdørene stå åbne. Han greb et sværd og ville dræbe sig selv, for han troede, at fangerne var flygtet. | 27 Fangevogteren fo'r op af søvne, og da han så fængselets døre stå åbne, drog han sit sværd og skulle lige til at dræbe sig selv, fordi han mente, at fangerne var flygtet. | 27 Da fangevokteren våknet opp av søvnen og så at fengselsdørene var åpne, tenkte han at fangene hadde rømt. Derfor trakk han sverdet og skulle til å ta sitt eget liv. |
| 28 Men Paulus råbte højt: »Gør ikke en ulykke på dig selv, for vi er her alle sammen.« | 28 Men Paulus råbte med høj røst og sagde: »Gør ikke dig selv noget ondt, vi er her jo alle.« | 28 Men Paulus ropte med høy røst og sa: "Ikke gjør deg noe ondt, for vi er her alle." |
| 29 Fangevogteren forlangte at få fakler, og han løb ind og faldt . skælvende på knæ for Paulus og Silas. | 29 Da forlangte han fakler og sprang ind og kastede sig skælvende ned for Paulus og Silas. | 29 Da bad han om lys, sprang inn og falt skjelvende ned for Paulus og Silas. |
| 30 Så førte han dem udenfor og spurgte dem: »I gode herrer, hvad skal jeg gøre for at blive frelst?« | 30 Og han førte dem udenfor og sagde: »I Herrer! hvad skal jeg gøre for at blive frelst?« | 30 Og han tok dem med ut og sa: "Herrer, hva må jeg gjøre for å bli frelst?" |
| 31 De svarede: »Tro på Herren Jesus, så skal du og dit hus blive frelst.« | 31 De svarede: »Tro på Herren Jesus, så skal du blive frelst, du og dit hus.« | 31 De svarte: "Tro på Herren Jesus Kristus, og du skal bli frelst, du og ditt husfolk." |
| 32 De forkyndte nu Herrens ord for ham og hele hans hus. | 32 Og de talte Herrens ord til ham samt til alle dem, som var i hans hus. | 32 Så talte de Herrens ord til ham og til alle som var i hans hus. |
| 33 I denne sene nattetime tog han dem med og vaskede deres sår, og umiddelbart efter blev han selv og alle i hans hus døbt. | 33 Og i den selv samme nattetime tog han dem med sig og vaskede deres sår; og han selv og alle hans blev straks døbt. | 33 Og i samme time på natten tok han dem og vasket sårene deres etter piske-slagene. Og han og alle som hørte ham til ble døpt med det samme. |
| 34 Så tog han dem op i sit hus og dækkede op for dem, og han og hele hans husstand jublede over at være kommet til tro på Gud. | 34 Derefter førte han den op i sit hus og lod dække bord for dem, og han frydede sig med hele sit hus over, at han var kommen til tro på Gud. | 34 Da han nå hadde tatt dem med inn i huset sitt, satte han fram mat til dem. Og han gledet seg over å ha kommet til tro på Gud med hele sitt husfolk. |
| 35 Da det var blevet dag, sendte embedsmændene retsbetjentene hen med den besked: »Løslad de mennesker!« | 35 Men da det var blevet dag, sendte byfogederne betjentene hen og lod sige: »Løslad de mænd!« | 35 Og da det var blitt dag, sendte dommerne bud med rettstjenerne og sa: "La disse mennene gå." |
| 36 Fangevogteren meddelte Paulus dette: »Embedsmændene har givet besked om, at I skal løslades. Gå nu ud og rejs bort med fred!« | 36 Fangevogteren meddelte da Paulus dette: »Byfogederne har sendt bud, at I skal løslades; så gå nu ud og drag bort med fred!« | 36 Fangevokteren meldte da dette til Paulus og sa: "Dommerne har sendt beskjed om å la dere gå. Dra derfor av sted nå, og gå i fred!" |
| 37 Men Paulus svarede dem: »De har uden dom ladet os piske offentligt, selv om vi er romerske borgere, og de har sat os i fængsel. Og nu vil de hemmeligt jage os bort! Nej, de kan selv komme og føre os ud.« | 37 Men Paulus sagde til dem: »De har ladet os piske offentligt uden dom, skønt vi er romerske borgere, og kastet os i fængsel, og nu vil de jage os hemmeligt bort! Nej, lad dem selv komme og føre os ud!« | 37 Men Paulus sa til dem: "De har slått oss offentlig, og uten dom, vi som er romerske borgere, og de har kastet oss i fengsel. Og nå vil de sende oss bort i hemmelighet? Nei, sannelig! La dem selv komme og hente oss ut!" |
| 38 Det meldte betjentene til embedsmændene. Og de blev bange, da de hørte, at de var romerske borgere. | 38 Betjentene meldte disse ord til byfogederne; og de blev bange, da de hørte, at de var romerske borgere. | 38 Og rettstjenerne fortalte dette til dommerne, og de ble redde da de hørte at de var romerske borgere. |
| 39 Så kom de hen og gav dem en undskyldning, og da de havde løsladt dem, bad de dem forlade byen. | 39 Og de kom og gav dem en undskyldning og førte dem ud og bad dem drage bort fra byen. | 39 Så kom de selv, snakket vennlig til dem og førte dem ut, og de bad dem om å forlate byen. |
| 40 De forlod fængslet, gik hen til Lydia og mødte brødrene, formanede dem og tog af sted. | 40 De gik så ud af fængselet og hen til Lydia; og da de havde besøgt brødrene og formanet den, drog de bort. | 40 Så gikk de ut av fengslet og gikk til Lydias hus. Og da de hadde møtt brødrene, oppmuntret de dem og drog av sted. |