Apostlenes Gerninger 17 |
1992 | 1948 | Guds Ord |
| 1 De rejste gennem Amfipolis og Apollonia og nåede til Thessalonika, hvor jøderne havde en synagoge. | 1 De fulgte nu vejen gennem Amfipolis og Apollonia og kom til Tessalonika. Dér havde jøderne en synagoge; | 1 Da de hadde reist gjennom Amfipolis og Apollonia, kom de til Tessalonika. Der hadde jødene en synagoge. |
| 2 Efter sædvane gik Paulus hen til dem, og tre sabbatter i træk førte han samtaler med dem ud fra Skrifterne. | 2 og efter sin sædvane gik Paulus ind til dem, og på tre sabbater samtalede han med dem ud fra skrifterne | 2 Paulus gikk inn til dem, slik han pleide, og på tre sabbater samtalte han med dem ut fra Skriftene, |
| 3 Han udlagde dem og forklarede, at Kristus måtte lide og stå op fra de døde, og sagde: »Denne Jesus, som jeg forkynder for jer, er Kristus.« | 3 og udlagde og begrundede, at Kristus måtte lide og opstå fra de døde, og, sagde han, »den Jesus, som jeg forkynder jer, han er Kristus.« | 3 idet han forklarte og beviste at Kristus måtte lide og stå opp igjen fra de døde, og han sa: "Denne Jesus som jeg forkynner for dere, Han er Kristus." |
| 4 Nogle af jøderne blev overbevist og sluttede sig til Paulus og Silas, og det gjorde også mange gudfrygtige grækere og ikke få fornemme kvinder. | 4 Nogle af den lod sig da overbevise og sluttede sig til Paulus og Silas; det samme gjorde også en stor mængde af de gudfrygtige grækere og ikke få af de fornemme kvinder. | 4 Og noen av dem ble overbevist. Og en stor flokk gudfryktige grekere og ikke få av de ledende kvinnene sluttet seg til Paulus og Silas. |
| 5 Men jøderne blev misundelige og fik nogle dårlige mennesker fra gade med sig, og de lavede opløb og uro i byen. De stormede Jasons hus og ledte efter Paulus og Silas for at bringe dem for folkeforsamlingen. | 5 Men jøderne blev skinsyge, og de fik fat i nogle slette mennesker fra gaden, lavede opløb og vakte uroligheder i byen; og de stormede Jasons hus og søgte efter dem for at føre dem for folkeforsamlingen. | 5 Men de jødene som ikke ble overbevist, ble misunnelige, tok med seg noen onde menn fra torget og samlet en folkehop. Så laget de opprør i hele byen, gikk til angrep på Jasons hus og prøvde å føre dem ut til folket. |
| 6 Da de ikke kunne finde dem, slæbte de Jason og nogle af brødrene for bystyrets medlemmer og råbte: »De folk, som har bragt hele verden i oprør, er nu også kommet hertil, | 6 Men da de ikke fandt dem, slæbte de Jason og nogle brødre for borgmestrene og råbte: »Disse mennesker, som har bragt hele verden i oprør, er nu også kommet hertil, | 6 Men da de ikke fant dem, drog de Jason og noen av brødrene med seg til byens dommere og ropte ut: "Disse som har snudd verden opp ned, er også kommet hit. |
| 7 og dem har Jason givet husly. De handler alle i modstrid med kejserens forskrifter, for de siger, at en anden er konge, nemlig Jesus.« | 7 og dem har Jason taget imod; de handler alle mod kejserens befalinger og siger, at en anden, en, der hedder Jesus, er konge.« | 7 Jason har hatt dem hos seg, og de virker alle i strid med keiserens påbud og sier at det er en annen som er konge - Jesus." |
| 8 Det skræmte folkemængden og bystyrets medlemmer at høre dette. | 8 Således satte de skræk i mængden og borgmestrene, som hørte det. | 8 Og både folkemengden og lederne i byen ble skremt da de hørte dette. |
| 9 Men da de fik stillet sikkerhed af Jason og de andre, løslod de dem. | 9 Disse lod Jason og de andre stille sikkerhed og løslod dem så. | 9 Da Jason og de andre hadde gått god for dem, lot de dem gå. |
| 10 Straks samme nat sendte brødrene Paulus og Silas til Berøa, og da de var ankommet, gik de hen i jødernes synagoge. | 10 Men straks samme nat sendte brødrene både Paulus og Silas af sted til Berøa. Da de var kommet dertil, gik de hen i jødernes synagoge. | 10 Brødrene sendte da straks samme natt Paulus og Silas av sted til Berøa. Da de kom dit, gikk de inn i jødenes synagoge. |
| 11 Disse jøder var mere imødekommende end jøderne i Thessalonika, de modtog ordet med megen velvilje og granskede dagligt Skrifterne for at se, om det forholdt sig sådan. | 11 Jøderne dér var mere retsindige end de i Tessalonika, de tog imod ordet med al god vilje og granskede daglig skrifterne, om dette forholdt sig således. | 11 Folket der var mer vennligsinnet enn de i Tessalonika. De tok imot ordet med all godvilje og gransket i Skriftene hver dag for å finne ut om det var slik. |
| 12 Mange af dem og ikke få fornemme græske kvinder og mænd kom til tro. | 12 Så kom da mange af dem til tro, og ikke få af de fornemme græske kvinder og mænd. | 12 Derfor kom mange av dem til tro, og ikke så få av de framtredende greske kvinner og menn. |
| 13 Men da jøderne i Thessalonika erfarede, at Paulus også forkyndte Guds ord i Berøa, kom de og skabte også der usikkerhed og uro blandt folkeskarerne. | 13 Men da jøderne i Tessalonika fik at vide, at Guds ord blev forkyndt af Paulus også i Berøa, kom de og vakte ligeledes dér røre og uro iblandt skarerne. | 13 Men da jødene fra Tessalonika fikk greie på at Guds ord ble forkynt av Paulus i Berøa, kom de også dit og hisset opp folkemengdene. |
| 14 Brødrene sendte da straks Paulus ned til havet, mens både Silas og Timotheus blev i Berøa. | 14 Da sendte brødrene straks Paulus bort, for at han skulle drage ned til havet; men både Silas og Timoteus blev i Berøa. | 14 Da sendte brødrene straks Paulus bort for at han skulle dra til kysten. Men både Silas og Timoteus ble igjen der. |
| 15 Paulus' ledsagere bragte ham til Athen og rejste så tilbage til Silas og Timotheus med besked om, at de skulle komme til ham så hurtigt som muligt. | 15 De, som ledsagede Paulus, førte ham videre til Aten; derefter drog de tilbage med det bud til Silas og Timoteus, at de snarest muligt skulle komme til ham. | 15 De som ledet Paulus, førte ham til Aten. Og etter at de hadde gitt beskjed til Silas og Timoteus om å komme til ham så fort som mulig, drog de tilbake. |
| 16 Mens Paulus ventede på dem i Athen, blev han meget oprørt over at se byen fuld af afgudsbilleder. | 16 Medens Paulus nu ventede på dem i Aten, oprørtes hans ånd, da han så, hvor byen var fuld af afgudsbilleder. | 16 Mens Paulus ventet på dem i Aten, ble hans ånd opprørt i ham da han så at byen var full av avgudsbilder. |
| 17 Han førte samtaler i synagogen med jøderne og de gudfrygtige, og på torvet talte han hver dag med dem, han traf på. | 17 Han talte da i synagogen med jøderne og de gudfrygtige og daglig på torvet ned dem, han traf på. | 17 Derfor samtalte han i synagogen med jødene og med de gudfryktige, og på torget talte han daglig med dem som kom forbi. |
| 18 En del epikuræiske og stoiske filosoffer diskuterede også med ham, og nogle sagde: »Hvad mon han mener, det sludrehoved?« Men andre sagde: »Han ser ud til at være en forkynder af fremmede guddomme.« Det var, fordi han forkyndte evangeliet om Jesus og om opstandelsen. | 18 Både nogle af de epikuræiske og af de stoiske filosoffer indlod sig i ordskifte med ham; og nogle sagde: »Hvad kan han vel mene, det snakkehoved?« andre: »Han synes at være en, som forkynder fremmede guddomme« fordi han forkyndte evangeliet om Jesus og om opstandelsen. | 18 Så var det en del av de epikureiske og stoiske filosofer som sa imot ham. Og noen sa: "Hva er det denne pratmakeren vil si?" Andre sa: "Han synes å være en som forkynner fremmede demoner." Han forkynte nemlig Jesus og oppstandelsen for dem. |
| 19 De tog så Paulus med sig og førte ham til Areopagos og sagde: »Kan vi få at vide, hvad det er for en ny lære, du taler om? | 19 Så tog de ham med sig og førte ham op på Areopagus og sagde: »Kan vi ikke få at vide, hvad det er for en oy lære, du taler om? | 19 Og de tok ham med seg og førte ham til Areopagos. Og de sa: "Kan vi få vite hva denne nye læren er, som du snakker om? |
| 20 Det, du påstår, lyder nemlig fremmedartet i vore ører. Derfor vil vi have at vide, hvad dette skal betyde.« | 20 Du fortæller os jo ting, der lyder fremmede i vore øren; derfor vil vi gerne vide, hvad dette skal betyde.« | 20 For det du forteller lyder fremmed i våre ører. Derfor vil vi vite hva dette betyr." |
| 21 For athenerne og de fremmede tilflyttere brugte ikke deres tid til andet end at fortælle eller høre nyt. | 21 Hverken atenerne selv eller de fremmede, som opholdt sig der, gav sig nemlig stunder til andet end at fortælle eller høre nyt. | 21 For alle atenerne og de fremmede som var der, brukte ikke tiden til annet enn å fortelle eller høre nytt. |
| 22 Så stod Paulus frem midt på Areopagos og sagde: »Athenere! Jeg ser, at I på alle måder er meget religiøse. | 22 Da trådte Paulus frem midt på Areopagus og sagde: »Atenere! jeg ser, at I, i alle måder er ivrige i jeres gudsdyrkelse. | 22 Da stod Paulus fram midt på Areopagos og sa: "Atenske menn, jeg ser at dere i alle ting er meget religiøse. |
| 23 For da jeg gik rundt og så nærmere på jeres helligdomme, fandt jeg også et alter med indskriften: For en ukendt gud. Det, I således ærer uden at kende det, det forkynder jeg jer. | 23 Thi da jeg gik omkring og tog jeres helligdomme i øjesyn, fandt jeg blandt andet et alter med den indskrift: »For en ukendt gud.« Det, som I således dyrker uden at kende det, det forkynder jeg jer. | 23 For da jeg gikk omkring og så på helligdommene deres, fant jeg også et alter med denne innskriften: Til en ukjent gud. Én som dere altså tilber uten å kjenne, Ham forkynner jeg dere. |
| 24 Gud, som har skabt verden med alt, hvad den rummer, og som er Herre over himmel og jord, bor ikke i templer bygget af hænder. | 24 Gud, som har skabt verden og alt, hvad der er i den, han, som er Himmelens og jordens Herre, bor ikke i templer, gjorte med hænder, | 24 Gud, som gjorde verden og alt som er i den, bor ikke i templer gjort med hender, siden Han er Herre over himmel og jord. |
| 25 Heller ikke lader Gud sig tjene af menneskehænder, som om han trængte til noget. Det er ham, der giver alle liv og ånde og alle ting; | 25 han tjenes heller ikke af menneskers hænder, som om han trængte til noget, han, som jo selv giver alle liv og ånde og alt andet. | 25 Han kan heller ikke tjenes av menneskehender, som om Han trengte noe, siden Han selv gir alle liv, pust og alle ting. |
| 26 og af ét menneske har han skabt alle folk og ladet dem bosætte sig overalt på jorden og fastsat bestemte tider og grænser for, hvor de skal bo ? | 26 Og han lod alle folk nedstamme fra ét menneske og lod dem bosætte sig på hele jordens flade, og han fastsatte bestemte tider og landegrænser for dem, | 26 Han har gjort hvert folkeslag av ett blod og latt dem bo over hele jorden, og har fastsatt deres forutbestemte tider og grensene for deres bosteder, |
| 27 for at de skulle søge Gud, om de kunne famle sig frem og finde ham, som dog ikke er langt borte fra en eneste af os. | 27 for at de skulle søge Gud, om de dog kunne famle sig frem til han og finde ham, så sandt han ikke er langt fra en eneste af os; | 27 for at de skulle søke Herren i håp om at de kunne famle seg fram til Ham og finne Ham, selv om Han ikke er langt borte fra en eneste av oss. |
| 28 For i ham lever vi, ånder vi og er vi, som også nogle af jeres digtere har sagt: 'Vi er også af hans slægt.' | 28 thi i ham lever og røres og er vi, sådan som nogle af jeres digtere har sagt: »Thi vi er også af hans slægt.« | 28 For i Ham er det vi lever og beveger oss og er til, slik også noen av deres egne diktere har sagt: "For vi er også Hans slekt." |
| 29 Når vi nu er af Guds slægt, må vi ikke mene, at guddommen ligner noget af guld eller sølv eller sten, formet ved menneskets kunst og snilde. | 29 Når vi nu er af Guds slægt, må vi ikke mene, at guddommen er lig guld eller sølv eller sten, formet ved menneskers kunst og snilde. | 29 Siden vi altså er Guds slekt, burde vi ikke tenke at Guddommen er lik gull eller sølv eller stein, noe som er formet av menneskets kunst og påfunn. |
| 30 Efter at Gud har båret over med tidligere tiders uvidenhed, befaler han nu mennesker, at de alle og overalt skal omvende sig, | 30 Vel har Gud båret over med uvidenhedens tider, men nu sender han mennesker det budskab, at de alle og alle vegne skal omvende sig. | 30 Sannelig, disse uvitenhetens tider har Gud båret over med, men nå befaler Han at alle mennesker alle steder skal omvende seg. |
| 31 for han har fastsat en dag, da han vil holde dom over hele verden med ret færdighed ved en mand, som han har bestemt dertil; og det har han gjort troværdigt for alle ved at lade ham opstå fra de døde.« | 31 Thi han har fastsat en dag, da han vil dømme jorderig med retfærdighed ved en mand, som han har bestemt dertil, og det har han gjort troværdigt for alle ved at lade han opstå fra de døde.« | 31 For Han har fastsatt en dag da Han skal dømme verden i rettferdighet ved Den Mannen som Han har innsatt. Han har gitt alle grunnlag for å tro dette ved å oppreise Ham fra de døde." |
| 32 Da de hørte om dødes opstandelse, spottede nogle, men andre sagde: »Det vil vi høre dig tale om en anden gang.« | 32 Men da de hørte om opstandelse fra de døde, spottede nogle; men andre sagde: »Det vil vi høre dig tale om en anden gang.« | 32 Og da de hørte om oppstandelse fra de døde, spottet noen, mens andre sa: "Vi vil høre deg tale om dette en annen gang." |
| 33 Dermed forlod Paulus forsamlingen. | 33 Dermed gik Paulus bort fra dem. | 33 Så drog Paulus bort fra dem. |
| 34 Men nogle mænd sluttede sig til ham og troede, blandt dem Dionysios, som var medlem af Areopagosforsamlingen, og en kvinde, der hed Damaris, og flere andre. | 34 Men nogle mænd sluttede sig til ham og kom til troen; blandt dem var Dionysius, der var medlem af domstolen på Areopagus, og desuden en kvinde ved navn Damaris og nogle andre tillige med dem. | 34 Men noen menn slo seg sammen med ham og kom til tro. Blant dem var areopagitten Dionysios, en kvinne ved navn Damaris og noen andre sammen med dem. |