Apostlenes Gerninger 2 |
1992 | 1948 | Guds Ord |
| 1 Da pinsedagen kom, var de alle forsamlet. | 1 Da pinsedagen var kommet, var de alle samlede med hverandre. | 1 Da pinsedagen var kommet, var de alle samlet på samme sted med samstemt sinn. |
| 2 Og med ét kom der fra himlen en lyd som af et kraftigt vindstød, og den fyldte hele huset, hvor de sad. | 2 Da lød der med ét fra Himmelen en susen som af et vældigt åndepust, og den fyldte hele huset, hvor de sad. | 2 Og plutselig kom det en lyd fra himmelen, som av en stormende, mektig vind, og den fylte hele huset der de satt. |
| 3 Og tunger som af ild viste sig for dem, fordelte sig og satte sig på hver enkelt af dem. | 3 Og der viste sig for dem tunger som af ild, og de fordelte sig og satte sig på hver enkelt af dem. | 3 Så viste det seg delte tunger for dem, som av ild, og de satte seg på hver enkelt av dem. |
| 4 Da blev de alle fyldt af Helligånden, og de begyndte at tale på andre tungemål, alt efter hvad Ånden indgav dem at sige. | 4 Og de blev alle fyldt med Helligånd, og de begyndte at tale i andre tungemål, efter hvad Ånden indgav dem at forkynde. | 4 Og de ble alle fylt med Den Hellige Ånd og begynte å tale i andre tunger, alt etter som Ånden gav dem å tale. |
| 5 I Jerusalem boede der fromme jøder fra alle folkeslag under himlen. | 5 Men i Jerusalem boede der gudfrygtige jødiske mænd fra alle folkeslag under himmelen. | 5 I Jerusalem bodde det jøder, gudfryktige menn, fra hvert folkeslag under himmelen. |
| 6 Da nu denne lyd hørtes, stimlede folk sammen, og de blev forvirret, fordi hver enkelt hørte dem tale på sit eget modersmål. | 6 Da nu den lyd kom, strømmede mængden sammen og blev forvirret, fordi de hver især hørte dem tale på deres eget sprog. | 6 Da denne lyden hørtes, kom folkemengden sammen og ble forvirret, fordi hver og en hørte dem tale på sitt eget språk. |
| 7 De var ude af sig selv af forundring og spurgte: »Hør, er de ikke galilæere, alle de, der taler? | 7 Og de var ude af sig selv af forundring og sagde: »Se, er de, der taler, ikke alle sammen galilæere? | 7 Da ble de alle forskrekket, undret seg og sa til hverandre: "Se, er ikke alle disse som taler, galileere? |
| 8 Hvordan kan vi så hver især høre det på vort eget modersmål? | 8 Hvor kan vi så høre dem tale, hver på vort eget modersmål, | 8 Og hvordan kan det ha seg at vi hører, enhver av oss på vårt eget språk, det som vi ble født inn i? |
| 9 Vi parthere, medere og elamitter, vi der bor i Mesopotamien, Judæa og Kappadokien, Pontus og provinsen Asien, | 9 vi partere og medere og elamiter, og vi, som hører hjemme i Mesopotamien, Judæa og Kappadokien, Pontus og provinsen Asien, | 9 Partere og medere og elamitter, de som bor i Mesopotamia, Judea og Kappadokia, Pontos og Asia, |
| 10 Frygien og Pamfylien, Egypten og Kyrene i Libyen, vi tilflyttede romere, | 10 i Frygien og Pamfylien, Ægypten og Libyens egne ved Byrene, og vi tilflyttede romere, | 10 Frygia og Pamfylia, Egypt og de deler av Libya som grenser til Kyréne, besøkende fra Rom, både jøder og proselytter, |
| 11 jøder og proselytter, kretere og arabere ? vi hører dem tale om Guds storværker på vore egne tungemål.« | 11 jøder og proselyter, kretere og arabere, vi hører dem tale om Guds store gerninger på vore egne tungemål?« | 11 kretere og arabere, vi hører dem tale på våre egne språk om Guds underfulle gjerninger." |
| 12 Alle var ude af sig selv, og i deres vildrede spurgte de hinanden: »Hvad skal det betyde?« | 12 Og de var alle ude af sig selv, vidste ikke, hvad de skulle tænke, og sagde den ene til den anden: »Hvad kan dette være?« | 12 Slik ble de alle både forundret og i villrede, og de sa til hverandre: "Hva kan da dette bety?" |
| 13 Men andre spottede og sagde: »De har drukket sig fulde i sød vin.« | 13 Men andre sagde spottende: »De er fulde af sød vin.« | 13 Andre spottet og sa: "De er fulle av ny vin." |
| 14 Da trådte Peter frem sammen med de elleve, og med høj røst talte han til dem: »Jøder og alle I, som bor i Jerusalem! Dette skal stå klart for jer, læg mærke til mine ord: | 14 Da trådte Peter frem sammen med de elleve, opløftede sin røst og talte til dem: »Jødiske mænd og alle I, som bor her i Jerusalem! Det skal I vide, og mærk jer mime ord: | 14 Men Peter stod fram sammen med de elleve, hevet røsten og sa til dem: "Jødiske menn og alle som bor i Jerusalem, la dette være kjent for dere, og merk dere mine ord. |
| 15 Disse folk er ikke berusede, som I tror, det er jo kun den tredje time på dagen. | 15 Disse mænd er ikke berusede, sådan som I mener; det er jo kun den tredje time på dagen. | 15 For disse er ikke drukne, slik dere tror. Det er jo bare den tredje time på dagen. |
| 16 Men her sker det, som er sagt ved profeten Joel: | 16 Nej, her opfyldes det, der er talt ved profeten Joel: | 16 Men dette er det som ble talt ved profeten Joel: |
| 17 Det skal ske i de sidste dage, siger Gud: Jeg vil udgyde af min ånd over alle mennesker. Jeres sønner og døtre skal profetere, jeres unge skal se syner, jeres gamle skal have drømme. | 17 »Og det skal ske i de sidste dage, siger Gud, at jeg vil udgyde af mim Ånd over alt kød; og jeres sønner og jeres døtre skal profetere, og jeres unge skal se syner, og jeres gamle skal drømme, drømme. | 17 "Og det skal skje i de siste dager, sier Gud, at Jeg vil utøse av Min Ånd over alt kjød. Deres sønner og deres døtre skal profetere, deres unge menn skal se syner, deres gamle menn skal drømme drømmer. |
| 18 Selv over mine trælle og trælkvinder vil jeg udgyde min ånd i de dage, og de skal profetere. | 18 Ja, endog over mine trælle og mine trælkvinder vil jeg i de dage udgyde af min Ånd, og de skal profetere. | 18 Og over Mine treller og over Mine trellkvinner vil Jeg utøse Min Ånd i de dager. Og de skal profetere. |
| 19 Jeg gør undere oppe på himlen og sætter tegn nede på jorden, blod og ild og kvælende røg. | 19 Og jeg vil lade ske undere oppe på himmelen og tegn nede på jorden, blod og ild og rygende damp. | 19 Jeg vil gjøre under på himmelen der oppe og tegn på jorden der nede: Blod og ild og røykskyer. |
| 20 Solen forvandles til mørke og månen til blod, før Herrens store og herlige dag kommer. | 20 Solen skal vendes til mørke og månen til blod, før Herrens dag kommer, den store og herlige. | 20 Solen skal bli forvandlet til mørke og månen til blod, før Herrens dag kommer, den store og herlige. |
| 21 Og enhver, som påkalder Herrens navn, skal frelses. | 21 Og det skal ske, at enhver, som påkalder Herrens navn, skal frelses.« | 21 Og det skal skje at hver den som påkaller Herrens navn, skal bli frelst." |
| 22 Israelitter, hør disse ord: Jesus fra Nazaret ? en mand, der er udpeget af Gud for jer ved mægtige gerninger og undere og tegn, som Gud gjorde gennem ham midt iblandt jer, sådan som I selv ved ? | 22 Israelitiske mænd! hør disse ord: Jesus fra Nazaret, en mand, som over for jer er udpeget af Gud ved kraftige gerninger og undere og tegn, som Gud gjorde ved ham midt iblandt jer, sådan som I jo selv ved, | 22 Israelittiske menn, hør disse ord: Jesus fra Nasaret, en mann Gud utpekte for dere ved kraftige gjerninger, under og tegn som Gud gjorde ved Ham midt iblant dere, slik dere selv også vet, |
| 23 ham fik I udleveret efter Guds fastlagte bestemmelse og forudviden, og ved lovbryderes hånd naglede I ham til korset og dræbte ham. | 23 han blev efter Guds egen fastsatte plan og forudviden givet i jeres vold, og ved hedningers hjælp naglede I han til korset og tog hans liv. | 23 etter at Han var blitt overgitt etter Guds fastsatte rådslutning og forutviten, tok dere Ham ved lovløse hender, korsfestet og drepte Ham. |
| 24 Men Gud gjorde en ende på dødens veer og lod ham opstå, for han kunne umuligt holdes fast af døden. | 24 Men Gud gjorde ende på dødens veer og lod ham opstå, fordi det ikke var muligt, at han kunne fastholdes af døden. | 24 Ham reiste Gud opp etter å ha løst dødens smerter, for det var ikke mulig at Han kunne bli holdt igjen av døden. |
| 25 Om ham siger David nemlig: Jeg havde altid Herren for øje, han er ved min højre side, for at jeg ikke skal vakle. | 25 Thi David siger med tanken på ham: »Jeg havde altid Herren for øje; thi han er ved min højre, at jeg ikke skal rokkes. | 25 For David sier om Ham: "Jeg så alltid Herren framfor Meg, for Han er ved Min høyre hånd, så Jeg ikke skal vakle. |
| 26 Derfor glædede mit hjerte sig, og min tunge jublede, ja, mit legeme skal bo i håb. | 26 Derfor glædedes mit hjerte, og min tunge jublede, ja, også mit kød skal bo med håb; | 26 Derfor gledet Mitt hjerte seg, og Min tunge frydet seg. Ja, også Mitt kjød skal hvile med håp. |
| 27 For du vil ikke lade mig blive i dødsriget, din hellige vil du ikke lade se forrådnelse. | 27 thi du vil ikke lade min sjæl blive tilbage i Dødsriget, ikke heller lade din Hellige se forrådnelse. | 27 For Du skal ikke forlate Min sjel i dødsriket, heller ikke skal Du la Din Hellige se fordervelse. |
| 28 Du lærte mig livets veje, du vil mætte mig med glæde for dit ansigt. | 28 Du har lært mig livets veje; du vil fylde mig med glæde for dit åsyn.« | 28 Du har gjort livets veier kjent for Meg. Du skal fylle Meg med glede for Ditt åsyn." |
| 29 Brødre, om patriarken David kan jeg ligeud sige til jer, at han er både død og begravet, og hans gravsted er hos os den dag i dag. | 29 Mine brødre! lad mig få lov at tale frit til jer om patriarken David; han er jo både død og begravet, og hans grav findes hos os den dag i dag. | 29 Menn og brødre, la meg tale med frimodighet til dere om patriarken David, at han er både død og begravet og hans grav er hos oss til denne dag. |
| 30 Eftersom han var profet og vidste, at Gud med ed havde tilsvoret ham, at en af hans efterkommere skulle sidde på hans trone, | 30 Da han nu var en profet og vidste, at Gud med ed havde lovet ham, at af hans efterkommere skulle en sidde på hans trone, | 30 Siden David var en profet og visste at Gud hadde tilsverget ham med en ed at ut fra frukten av hans legeme, det vil si av hans kjød, ville Han reise opp Kristus til å sitte på hans trone, |
| 31 forudså og talte han om Kristi opstandelse, da han sagde, at han ikke skulle blive i dødsriget, og hans krop ikke skulle se forrådnelse. | 31 forudså han, at Kristus skulle opstå, og talte derom og sagde, at hverken skulle han lades tilbage i Dødsriget, ej heller skulle hans kød se forrådnelse. | 31 så forutså han dette og talte om Kristi oppstandelse, at Hans sjel ikke skulle bli igjen i dødsriket, og at Hans kjød heller ikke skulle se fordervelse. |
| 32 Denne Jesus har Gud ladet opstå. Det er vi alle vidner på. Han er ophøjet til Guds højre hånd og har fra Faderen fået Helligånden som lovet, og den har han nu udgydt. | 32 Denne, Jesus, har Gud ladet opstå; derom er vi alle vidner. | 32 Denne Jesus reiste Gud opp, og dette er vi alle vitner om. |
| 33 Det er det, I både ser og hører. | 33 Efter at han nu ved Guds højre hånd er ophøjet og af Faderen har fået Helligånden, som var forjættet os, har han udgydt den, således som I både ser og hører. | 33 Etter at Han ble opphøyet til Guds høyre hånd og fra Faderen har fått løftet om Den Hellige Ånd, utøste Han dette som dere nå ser og hører. |
| 34 For David steg ikke op til himlene, men siger selv: Herren sagde til min herre: Sæt dig ved min højre hånd, | 34 Thi David er ikke faret op til Himlene; men han siger selv: »Herren sagde til min herre: Sæt dig ved min højre hånd, | 34 For David f¢r ikke opp til himlene, men han sier selv: "Herren sa til min Herre: "Sett Deg ved Min høyre hånd, |
| 35 indtil jeg får lagt dine fjender som en skammel for dine fødder! | 35 til jeg får lagt dine fjender som skammel for dine fødder.« | 35 til Jeg legger Dine fiender som skammel for Dine føtter."" |
| 36 Så skal da hele Israels hus vide for vist, at den Jesus, som I har korsfæstet, har Gud gjort både til Herre og til Kristus.« | 36 Så skal da hele Israels hus vide for vist, at den Jesus, som I korsfæstede, ham har Gud gjort både til Herre og Kristus.« | 36 La derfor hele Israels hus vite for visst at Gud har gjort Denne Jesus som dere korsfestet, både til Herre og til Kristus." |
| 37 Da de hørte det, stak det dem i hjertet, og de spurgte Peter og de andre apostle: »Hvad skal vi gøre, brødre?« | 37 Da de hørte dette, stak det dem i hjertet, og de sagde til Peter og de øvrige apostle: »Brødre! hvad skal vi gøre?« | 37 Da de hørte dette, skar det dem i hjertet, og de sa til Peter og de andre apostlene: "Menn og brødre, hva skal vi gjøre?" |
| 38 Peter svarede: »Omvend jer og lad jer alle døbe i Jesu Kristi navn til jeres synders forladelse, så skal I få Helligånden som gave. | 38 Peter sagde til dem: »Omvend jer og lad jer døbe hver især i Jesu Kristi navn til jeres synders forladelse, så skal I få Helligånden som gave. | 38 Da sa Peter til dem: "Omvend dere, og enhver av dere la seg døpe på Jesu Kristi navn til syndenes forlatelse, og dere skal få Den Hellige Ånds gave. |
| 39 For løftet gælder jer og jeres børn og alle dem i det fjerne, som Herren vor Gud vil kalde på.« | 39 Thi jer gælder forjættelsen, jer og jeres børn og alle dem, som er langt borte, så mange som Herren vor Gud vil kalde.« | 39 For løftet tilhører dere og deres barn og alle dem som er langt borte, så mange som Herren vår Gud vil kalle til Seg." |
| 40 Og med mange andre ord vidnede Peter og formanede dem og sagde: »Lad jer frelse fra denne forkvaklede slægt!« | 40 Også med mange andre ord vidnede han for dem og formanede dem, idet han sagde: »Lad jer frelse fra denne vanartede slægt!« | 40 Og med mange andre ord vitnet han og formante dem og sa: "La dere frelse fra denne vrange slekt!" |
| 41 De, som tog imod hans ord, blev døbt, og den dag blev der føjet næsten tre tusind mennesker til. | 41 De, som nu tog imod hans ord, blev døbt; og på den dag blev der føjet omtrent tre tusinde sjæle til. | 41 De som nå tok imot hans ord med glede, ble døpt. Og den dagen ble omkring tre tusen sjeler lagt til de andre. |
| 42 De holdt fast ved apostlenes lære og fællesskabet, ved brødets brydelse og ved bønnerne. | 42 Og de holdt fast ved apostlenes lære og ved fællesskabet, ved brødsbrydelsen og bønnerne. | 42 Og de holdt hele tiden urokkelig fast ved apostlenes lære og ved samfunnet, ved brødsbrytelsen og ved bønnene. |
| 43 Hver og én blev grebet af frygt, og der skete mange undere og tegn ved apostlene. | 43 Og der kom frygt over enhver sjæl, og der skete mange undere og tegn ved apostlene. | 43 Da kom det frykt over hver sjel, og mange under og tegn ble gjort ved apostlene. |
| 44 Men alle de troende var sammen, og de var fælles om alt. | 44 Og alle de, som kom til troen, holdt sig sammen og havde alle ting fælles; | 44 Alle som trodde, var sammen og hadde alle ting felles. |
| 45 De solgte deres ejendom og ejendele og delte det ud til alle efter enhvers behov. | 45 de solgte tit ejendom og gods og delte det ud iblandt alle, efter hvad enhver trængte til. | 45 De solgte av eiendelene og det de hadde, og delte dem ut til alle, ettersom enhver hadde behov. |
| 46 De kom i enighed i templet hver dag; hjemme brød de brødet og spiste sammen, og jublende og oprigtige af hjertet | 46 Enigt og vedholdende kom de daglig i helligdommen; og hjemme i husene brød de brødet og holdt måltid med fryd og i hjertets oprigtighed. | 46 De holdt seg daglig med ett og samme sinn i templet, og de brøt brødet i hjemmene. De åt sin mat med glede og hjertets oppriktighet. |
| 47 priste de Gud og havde hele folkets yndest. Og Herren føjede hver dag nogle til, som blev frelst. | 47 De lovpriste Gud og havde yndest hos hele folket. Og Herren føjede daglig nogle til, som lod sig frelse. | 47 Hele tiden lovet de Gud, og de hadde velvilje hos hele folket. Og daglig la Herren dem som ble frelst til menigheten. |