Apostlenes Gerninger 20 |
1992 | 1948 | Guds Ord |
| 1 Da uroen havde lagt sig, sendte Paulus bud efter disciplene og formanede dem. Så tog han afsked og brød op for at rejse til Makedonien. | 1 Da disse uroligheder var stilnet af, sendte Paulus bud efter disciplene og formanede dem, og da han havde sagt farvel til dem, brød han op derfra for at rejse til Makedonien. | 1 Etter at opprøret hadde lagt seg, kalte Paulus disiplene til seg, tok avskjed med dem og drog så til Makedonia. |
| 2 På sin rejse gennem disse egne talte han mange formanende ord. Han kom så til Grækenland | 2 Og efter at han var draget igennem egnene der og havde talt mange formaningsord, kom han til Grækenland. | 2 Da han hadde reist gjennom de områdene og oppmuntret dem med mange ord, kom han til Hellas |
| 3 og opholdt sig der i tre måneder. Han stod netop og skulle sejle til Syrien, da en plan, jøderne havde lagt imod ham, fik ham til at beslutte at rejse tilbage gennem Makedonien. | 3 Der tilbragte han tre måneder. Men da jøderne lagde planer imod ham, just som han skulle til at sejle til Syrien, bestemte han sig til at lægge tilbagerejsen over Makedonien. | 3 og ble der i tre måneder. Men da jødene la en ondsinnet plan mot ham mens han skulle til å seile til Syria, bestemte han seg for å dra tilbake gjennom Makedonia. |
| 4 Han var ledsaget af Pyrrhus' søn Sopatros fra Berøa, Aristark og Sekundus fra Thessalonika, Gajus fra Derbe og Timotheus, og fra provinsen Asien Tykikos og Trofimos. | 4 Med ham fulgte Pyrrus' søn Sopater fra Berøa, Aristarkus og Sekundus, som begge var fra Tessalonika, Gajus fra Derbe og Timoteus samt Tykikus og Trofimus fra provinsen Asien. | 4 Og Sopater fra Berøa fulgte med ham til Asia. Det gjorde også tessalonikerne Aristarkus og Sekundus, Gajus fra Derbe og Timoteus, Tykikus og Trofimus fra Asia. |
| 5 De rejste i forvejen og ventede på os i Troas. | 5 Disse rejste i forvejen og ventede på os i Troas; | 5 Disse mennene drog i forveien og ventet på oss i Troas. |
| 6 Efter de usyrede brøds fest sejlede vi ud fra Filippi, og fem dage senere mødte vi dem i Troas, hvor vi tilbragte syv dage. | 6 vi andre sejlede efter de usyrede brøds fest ud fra Filippi, og fem dage derefter stødte vi til den i Troas, hvor vi tilbragte syv dage. | 6 Men vi seilte ut fra Filippi etter de usyrede brøds dager, og etter fem dager møtte vi dem i Troas, der vi ble i sju dager. |
| 7 Den første dag i ugen var vi samlet for at bryde brødet. Paulus førte samtaler med dem, da han skulle rejse næste dag, og han blev ved med at tale lige til midnat. | 7 På den første dag i ugen, da vi var samlede for at bryde brødet, samtalede Paulus med dem, da han næste dag ville rejse derfra, og han blev ved med at tale lige til midnat. | 7 Den første dagen i uken kom disiplene sammen for å bryte brødet. Paulus førte samtaler med dem. Han skulle reise dagen etter, så han drog ut talen sin helt til midnatt. |
| 8 Der var en del lamper i den sal ovenpå, hvor vi var forsamlet. | 8 Og der var mange lamper i salen ovenpå, hvor vi var samlede. | 8 Det var mange lamper i den øvre salen hvor de var samlet. |
| 9 I vinduet sad en ung mand, der hed Eutykos. Da Paulus talte så længe, faldt han i søvn, og overmandet af søvnen styrtede han ned fra anden sal. Da man løftede ham op, var han død. | 9 Men en ung mand ved navn Eutykus sad i vinduet; og han faldt i en dyb søvn, da Paulus fortsatte samtalen så længe, og overvældet af søvnen styrtede han ned fra tredje stokværk, og da han blev taget op, var han død. | 9 Og i vinduet satt en ung mann ved navn Evtykus. Han falt i dyp søvn. Og da Paulus talte lenge, falt han i søvne ned fra tredje etasje, og ble tatt død opp. |
| 10 Men Paulus gik ned, kastede sig over ham, tog om ham og sagde: »Ingen larm og klage! For der er liv i ham.« | 10 Da gik Paulus ned og kastede sig over ham og omfavnede ham og sagde: »Vær ikke urolige; thi hans sjæl er i ham.« | 10 Men Paulus gikk ned, kastet seg over ham, omfavnet ham og sa: "Bli ikke urolige, for hans sjel er i ham." |
| 11 Så gik Paulus op igen, brød brødet og spiste og talte længe, lige til det blev lyst. Derpå tog han afsted. | 11 Så gik han op igen og brød brødet og spiste og talte endnu længe med dem lige til daggry, og derefter drog han bort. | 11 Da han var kommet opp igjen, hadde brutt brødet, spist og samtalt en lang stund, like til daggry, drog han av sted. |
| 12 Den unge mand bragte de hjem i live; og de blev ikke så lidt trøstet. | 12 Men den unge mand bragte de levende hjem, og det var dem til ikke liden trøst. | 12 Og de førte den unge mannen inn levende, og de ble ikke lite trøstet. |
| 13 Vi var i forvejen gået om bord og sejlede til Asies, hvor vi skulle tage Paulus med. Sådan havde han bestemt det, for han ville selv rejse til fods. | 13 Vi andre var i forvejen gået om bord, og vi sejlede til Assus, hvor vi skulle tage Paulus med; thi således havde han bestemt det, da han selv ville gå til fods. | 13 Så drog vi i forveien til skipet og seilte til Assos. Der skulle vi ta Paulus om bord, for det hadde han gitt beskjed om. Selv ønsket han å gå til fots. |
| 14 Da han mødte os i Assos, tog vi ham om bord og nåede til Mitylene. | 14 Da han nu stødte til os i Assus, tog vi ham om bord og nåede til Mitylene. | 14 Og da han møtte oss i Assos, tok vi ham om bord og kom til Mitylene. |
| 15 Derfra sejlede vi videre og nåede næste dag på højde med Kios. Næste dag igen lagde vi ind til Samos, og dagen derpå nåede vi til Milet. | 15 Derfra sejlede vi videre og kom den næste dag lige ud for Kios; dagen derpå lagde vi til ved Samos og kom den følgende dag til Milet. | 15 Vi seilte derfra, og dagen etter havnet vi rett utenfor Kios. Den følgende dagen seilte vi innom Samos og lå over i Trogillium. Neste dag kom vi til Milet. |
| 16 Paulus havde besluttet at sejle forbi Efesos, for at han ikke skulle bruge for megen tid i provinsen Asien. For han stræbte efter om muligt at være i Jerusalem til pinsedag. | 16 Paulus havde nemlig besluttet at sejle Efesus forbi, for at han ikke skulle blive opholdt i provinsen Asien; thi han fremskyndede sin rejse for, om muligt, at være i Jerusalem på pinsedagen. | 16 For Paulus hadde bestemt å seile forbi Efesos, slik at han ikke trengte å bruke tid i Asia. Han skyndte seg, for om mulig å være i Jerusalem på pinsedagen. |
| 17 Men fra Milet sendte han bud til Efesos og kaldte menighedens ældste til sig. | 17 Men fra Milet sendte han bud til Efesus og lod menighedens ældste kalde til sig. | 17 Fra Milet sendte han bud til Efesos og kalte til seg menighetens eldste. |
| 18 Da de var kommet, sagde han til dem: »I ved, hvordan jeg hele tiden har færdedes hos jer, lige fra den første dag, da jeg kom til provinsen Asien. | 18 Og da de var kommet til han, sagde han til dem: »I ved selv, hvordan min færd iblandt jer var hele tiden, lige fra den første dag jeg kom her til provinsen Asien: | 18 Og da de var kommet til ham, sa han til dem: "Dere vet hvordan jeg hele tiden har levd blant dere fra den første dagen jeg kom til Asia, |
| 19 Jeg har tjent Herren i al ydmyghed og under tårer og under de prøvelser som har ramt mig ved jødernes efterstræbelser. | 19 hvordan jeg har tjent Herren i al ydmyghed og under tårer og prøvelser, som jødernes efterstræbelser voldte mig. | 19 at jeg tjente Herren med all ydmykhet, med mange tårer og prøvelser som møtte meg ved jødenes onde planer. |
| 20 I ved, at jeg ikke har fortiet noget, som kunne være jer til hjælp, men jeg har forkyndt for jer og undervist jer, offentligt og privat. | 20 I ved, hvordan jeg ikke har undladt at forkynde jer og at lære jer både offentligt og i hjemmene alt, hvad der kunne være jer til gavn; | 20 Dere vet også hvordan jeg ikke holdt tilbake noe av det som kunne være til hjelp, men forkynte det for dere og underviste dere offentlig så vel som fra hus til hus. |
| 21 Både for jøder og grækere har jeg vidnet om omvendelsen til Gud og om troen på vor Herre Jesus. | 21 både for jøder og grækere har jeg vidnet om omvendelsen til Gud og troen på vor Herre Jesus. | 21 Jeg vitnet både for jøder og grekere om omvendelse til Gud og troen på vår Herre Jesus Kristus. |
| 22 Og se, nu drager jeg til Jerusalem, bundet af Ånden. | 22 Og se, bunden af Ånden drager jeg nu til Jerusalem uden at vide, hvad der skal møde mig der; | 22 Og se, nå drar jeg bundet av Ånden til Jerusalem, uten å vite hva som skal hende meg der. |
| 23 Hvad der vil møde mig der, ved jeg ikke; jeg ved kun, at Helligånden i by efter by forkynder mig, at der venter mig lænker og trængsler. | 23 kun ved jeg, at Helligånden i den ene by efter den anden vidner for mig og siger, at lænker og trængsler venter mig. | 23 Jeg vet bare dette, at Den Hellige Ånd vitner i hver by og sier at lenker og trengsler venter meg. |
| 24 Men jeg tillægger ikke mit liv nogen betydning, når bare jeg må fuldføre mit løb og den tjeneste, jeg har fået fra Herren Jesus: at vidne om evangeliet om Guds nåde. | 24 Dog, jeg regner ikke mit liv for noget; det har intet værd for mig selv, når jeg blot kan fuldende mit løb og den tjeneste, jeg har fået af Herren Jesus, at vidne om Guds nådes evangelium. | 24 Men ikke noe av dette gjør meg noe. Heller ikke har jeg livet kjært for min egen del. Derfor kan jeg med glede avslutte mitt løp og den tjenesten som jeg mottok fra Herren Jesus: å vitne om Guds nådes evangelium. |
| 25 Og nu ved jeg, at I ikke mere skal få mig at se, alle I, som jeg kom til og forkyndte Riget for. | 25 Og se, jeg ved nu, at I ikke mere skal se mit ansigt, alle I, blandt hvem jeg gik omkring og forkyndte Riget«. | 25 Og se, nå vet jeg at ingen av dere som jeg har gått omkring blant og forkynt Guds rike for, skal se ansiktet mitt mer. |
| 26 Derfor bevidne jeg for jer i dag, at jeg er uden skyld i nogens blod. | 26 Derfor vidner jeg for jer på denne dag, at jeg ikke er skyldig i nogens blod; | 26 Derfor vitner jeg for dere på denne dag at jeg er uskyldig i alles blod. |
| 27 For jeg har ikke fortiet noget, men har forkyndt jer alt, hvad der er Guds vilje. | 27 thi jeg har ikke undladt at forkynde jer hele Guds frelsesplan. | 27 For jeg har ikke holdt noe tilbake, men forkynt dere hele Guds råd. |
| 28 Tag vare på jer selv og på hele hjorden; i den har Helligånden sat jer som tilsynsmænd, for at I kan være hyrder for Guds kirke, som han har vundet sig med sit eget blod. | 28 Så giv da agt på jer selv og på hele den hjord, i hvilken Helligånden satte jer som tilsynsmænd, for at I skal vogte Guds kirke, som han købte sig med sit eget blod. | 28 Derfor, gi akt på dere selv og på hele den flokken som Den Hellige Ånd har satt dere som tilsynsmenn i, for å vokte Guds menighet som Han kjøpte med Sitt eget blod. |
| 29 Jeg ved, at når jeg er borte, vil der komme glubsk ulve til jer, og de vil ikke skåne hjorden. | 29 Jeg ved, at efter min bortgang skal der iblandt jer komme glubske ulve, som ikke vil spare hjorden. | 29 For dette vet jeg: Etter min bortgang skal glupske ulver komme inn blant dere, og de vil ikke spare flokken. |
| 30 Ja, blandt jer selv vil der stå mænd frem og tale falsk for at få disciplene med sig. | 30 Og af jeres egen midte skal der fremstå mænd, som fører falsk tale for at drage disciplene efter sig. | 30 Også blant dere selv skal det stå fram menn som fører falsk tale for å dra disiplene etter seg selv. |
| 31 Derfor skal I være på vagt. Og husk på, at jeg gennem tre år uophørligt, nat og dag, har vejledt hver enkelt under tårer. | 31 Vær derfor årvågne og kom i hu, at jeg i tre år, nat og dag, er blevet ved med at påminde hver enkelt med tårer. | 31 Vær derfor våkne, og husk at i tre år holdt jeg ikke opp med å advare hver enkelt med tårer natt og dag. |
| 32 Nu overgiver jeg jer til Gud og til hans nådes ord, som formår at opbygge og at give arven til alle dem, der er helliget. | 32 Så overgiver jeg jer nu til Herren og til hans nådes ord, som formår at opbygge og at give arven til alle de hellige. | 32 Så nå, brødre, overgir jeg dere til Gud og til Hans nådes ord, som er i stand til å oppbygge dere og gi dere arv blant alle dem som er helliget. |
| 33 Sølv eller guld eller tøj har jeg ikke forlangt af nogen. | 33 Sølv eller guld eller klæder har jeg ikke begæret af nogen. | 33 Jeg har ikke traktet etter sølv eller gull eller klær fra noen. |
| 34 I ved selv, at disse hænder har tjent til alt, hvad jeg og mine medarbejdere havde brug for. | 34 I ved selv, at disse hænder har indtjent alt, hvad jeg og mine ledsagere trængte til. | 34 Ja, dere vet selv at disse hendene har sørget både for mitt behov og for det behov de hadde som var med meg. |
| 35 Jeg har vist jer, at ved at arbejde sådan bør man tage sig af de svage og huske på de ord, Herren Jesus selv sagde: 'Det er saligere at give end at få.'« | 35 Jeg har vist jer, at ved således at arbejde bør vi tage os af de skrøbelige og ihukomme Herren Jesu ord, at han selv har sagt: »Saligere er det at give end at modtage.« | 35 Ved å arbeide slik har jeg på alle måter vist dere at dere må støtte de svake. Og husk Herren Jesu ord, at Han sa: "Det er saligere å gi enn å få."" |
| 36 Da Paulus havde sagt det, knælede han og bad sammen med dem. | 36 Da han havde sagt dette, faldt han på knæ og bad sammen med dem alle. | 36 Og da han hadde sagt dette, knelte han ned og bad sammen med dem alle. |
| 37 Alle brast i gråd, og de faldt Paulus om halsen og kyssede ham. | 37 Og de brast alle i heftig gråd, og de faldt Paulus om halsen og kyssede ham inderligt. | 37 Og alle gråt de åpenlyst, og de falt Paulus om halsen og kysset ham. |
| 38 Det, der smertede dem mest, var hans ord om, at de aldrig mere skulle få ham at se. Så fulgte de ham til skibet. | 38 Og det, der smertede dem mest, var det ord, han havde sagt, at de aldrig mere skulle få hans ansigt at se. Derefter fulgte de ham til skibet. | 38 Mest av alt sørget de over de ord han hadde talt, om at de aldri mer skulle få se ansiktet hans. Og de fulgte ham til skipet. |