Apostlenes Gerninger 21 |
1992 | 1948 | Guds Ord |
| 1 Da vi havde revet os løs fra dem, afsejlede vi, holdt lige kurs og nåede Kos; næste dag kom vi til Rhodos og derfra til Patara. | 1 Men da vi havde revet os løs fra dem og var sejlet ud, styrede vi lige frem og kom til Kos og den næste dag til Rodus og derfra til Patara. | 1 Da vi nå hadde skilt lag med dem og satt seil, holdt vi stø kurs og kom til Kos. Dagen etter kom vi til Rhodos og derfra til Patara. |
| 2 Og da vi havde fundet et skib, der skulle over til Fønikien, gik vi om bord og afsejlede. | 2 Der fandt vi et skib, som skulle til Fønikien, og vi gik om bord og sejlede ud. | 2 Og da vi fant et skip som skulle seile over til Fønikia, gikk vi om bord i det og satte seil. |
| 3 Men da vi havde fået Cypern i sigte og var kommet syd om øen, sejlede vi mod Syrien og kom i havn i Tyrus, for der skulle skibet losse. | 3 Da vi havde fået Kypern i sigte, lod vi øen om bagbord og sejlede til Syrien, hvor vi landede i Tyrus; der skulle skibet nemlig losse sin ladning. | 3 Da vi hadde fått Kypros i sikte, styrte vi forbi øya på babord side, seilte videre til Syria og gikk i land ved Tyrus, for der skulle skipet losse lasten sin. |
| 4 Vi opsøgte disciplene og blev der i syv dage. Tilskyndet af Ånden sagde de til Paulus, at han ikke skulle rejse op til Jerusalem. | 4 Vi opsøgte disciplene og blev hos dem i syv dage; og tilskyndende af Ånden sagde de til Paulus, at han ikke skulle drage op til Jerusalem. | 4 Og da vi fant noen disipler, ble vi der i sju dager. De sa til Paulus ved Ånden at han ikke måtte dra opp til Jerusalem. |
| 5 Da vi havde tilbragt dagene der, brød vi op og rejste videre; og de fulgte os alle sammen på vej med kvinder og børn, helt ud af byen. Der knælede vi ned på stranden og bad. | 5 Men da vort ophold der var til ende, brød vi op og rejste videre, og alle fulgte de os på vej med hustruer og børn, til vi kom uden for byen. Der knælede vi ned på strandbredden og holdt bøn | 5 Da disse dagene var til ende for oss, brøt vi opp og drog videre. Og de fulgte oss alle, sammen med hustruer og barn, til vi var ute av byen. Og vi knelte ned på stranden og bad. |
| 6 Så sagde vi farvel til hinanden, og vi gik om bord i skibet, mens de vendte hjem til deres eget. | 6 og tog så afsked med hverandre; vi gik om bord i skibet, og de vendte tilbage til deres hjem. | 6 Da vi hadde tatt avskjed med hverandre, gikk vi om bord i skipet, og de vendte hjem igjen. |
| 7 Fra Tyrus nåede vi til Ptolemais, og dermed endte sørejsen. Vi hilste på brødrene og blev hos dem en dag over. | 7 Fra Tyrus kom vi til Ptolenais og havde dermed afsluttet vor sørejse. Vi hilste på brødrene dér og blev en enkelt dag hos den. | 7 Og da vi hadde avsluttet vår reise fra Tyrus, kom vi til Ptolemais. Her hilste vi på brødrene og ble hos dem én dag. |
| 8 Den næste dag rejste vi videre og kom til Cæsarea, hvor vi tog ind og boede hos evangelisten Filip, som var en af de syv. | 8 Den næste dag drog vi derfra og kom til Kæsarea, hvor vi tog ind hos evangelisten Filip, som var en af de syv, og blev hos ham. | 8 Neste dag reiste vi som var i følge med Paulus, videre og kom til Cæsarea. Der tok vi inn i huset til evangelisten Filip. Han var en av de sju, og vi ble hos ham. |
| 9 Han havde fire døtre, som var jomfruer, og som profeterede. | 9 Han havde fire ugifte døtre med profetisk gave. | 9 Denne mannen hadde fire døtre som var jomfruer, og de hadde profetiens gave. |
| 10 Vi havde været der i flere dage, da der kom en profet fra Judæa, som hed Agabos. | 10 Medens vi nu opholdt os dér i flere dage, kom der en profet ved navn Agabus ned fra Judæa. | 10 Vi ble der i mange dager, og på den tiden kom en profet ved navn Agabus ned fra Judea. |
| 11 Han kom hen til os og tog Paulus bælte, bandt sine fødder og hænder med det og sagde: »Dette siger Helligånden: Sådan skal jøderne i Jerusalem binde den mand, som ejer dette bælte, og de skal overgive ham i hedningers hænder.« | 11 Han kom til os og tog Paulus' bælte og bandt sine egne fødder og hænder dermed og sagde: »Dette siger Helligånden: »Den mand, som ejer dette bælte, skal jøderne binde således i Jerusalem og overgive i hedningers hænder.« | 11 Da han var kommet til oss, tok han beltet til Paulus, bandt hendene og føttene sine og sa: "Så sier Den Hellige Ånd: Slik skal jødene i Jerusalem binde den mannen som eier dette beltet, og overgi ham i hedningenes hender." |
| 12 Da vi hørte dette, bad både vi og folk der på stedet Paulus om ikke at rejse op til Jerusalem. | 12 Da vi hørte dette, bad både vi selv og de, der havde hjemme dér på stedet, ham om ikke at drage op til Jerusalem. | 12 Da vi hørte dette, tryglet vi ham, både vi og de som var fra det stedet, om at han ikke måtte å dra opp til Jerusalem. |
| 13 Men Paulus svarede: »Hvorfor græder I og gør mit hjerte bedrøvet? Jeg er ikke blot rede til at blive bundet, men også til at dø i Jerusalem for Herren Jesu navns skyld.« | 13 Men da svarede Paulus: »Hvorfor græder I sådan og gør mit hjerte vegt? jeg er jo ikke blot rede til at lade mig binde, men også til at dø i Jerusalem for Herren Jesu navns skyld.« | 13 Da svarte Paulus: "Hva mener dere med å gråte og knuse hjertet mitt? For jeg er rede, ikke bare til å bli bundet, men også til å dø i Jerusalem for Herren Jesu navns skyld." |
| 14 Da han ikke kunne overtales, blev vi rolige og sagde: »Herrens vilje ske!« | 14 Da han ikke ville lade sig overtale, blev vi stille og sagde: »Herrens vilje ske!« | 14 Så da han ikke lot seg overtale, gav vi oss og sa: "Skje Herrens vilje!" |
| 15 Efter disse dage gjorde vi os færdige og rejste op til Jerusalem. | 15 Da disse dage nu var til ende, gjorde vi os rede og gav os på vej op til Jerusalem. | 15 Da disse dagene var gått, gjorde vi klart til avreise og drog så opp til Jerusalem. |
| 16 Sammen med os rejste også nogle disciple fra Cæsarea; de skulle føre os til Mnason, som var fra Cypern og længe havde været discipel. Ham skulle vi bo hos | 16 Sammen med os fulgte også nogle af disciplene fra Kæsarea, som skulle føre os til Mnason fra Kypern, en gammel discipel, hos hvem vi kunne bo. | 16 Også noen av disiplene fra Cæsarea slo følge med oss. De hadde med seg Mnason fra Kypros, en av de første disiplene, som vi skulle bo hos. |
| 17 Da vi kom til Jerusalem, tog brødrene glade imod os. | 17 Og da vi kom til Jerusalem, tog brødrene imod os med glæde. | 17 Og da vi var kommet til Jerusalem, tok brødrene imot oss med glede. |
| 18 Næste dag gik Paulus sammen med os hen til Jakob, hvor alle de ældste kom til stede; | 18 Den næste dag gik Paulus sammen med os hen til Jakob, og alle de ældste kom også til stede. | 18 Dagen etter gikk Paulus sammen med oss inn til Jakob, og alle de eldste var til stede. |
| 19 og han hilste på dem og gjorde i enkeltheder rede for, hvad Gud gennem hans tjeneste havde gjort blandt hedningerne. | 19 Og da han havde hilst på dem, fortalte han træk for træk, hvad Gud gennem hans tjeneste havde virket blandt hedningerne. | 19 Da han hadde hilst på dem, fortalte han nøye om alt det som Gud hadde gjort blant hedningene ved hans tjeneste. |
| 20 Da de hørte det, lovpriste de Gud og sagde til Paulus: »Broder, du ser, hvor mange tusinder jøder der er blevet troende, og de brænder alle af iver for loven. | 20 Da de hørte dette, priste de Gud. Så sagde de til ham: »Broder«! du ser, hvor mange tusind jøder der er kommet til tro, og alle er de nidkære for loven. | 20 Og da de hørte det, æret de Herren. Og de sa til Paulus: "Du ser, bror, hvor mange titusener av jøder som er kommet til tro, og de er alle nidkjære for loven. |
| 21 Men de har hørt om dig, at du lærer alle de jøder, der bor blandt hedningerne, frafald fra Moses ved al sige, at de ikke skal omskære deres børn og heller ikke leve efter jødisk skik. | 21 Men nu har de hørt om dig, at du lærer alle jøder ude blandt hedningerne frafald fra Moses, idet du siger, at de ikke skal omskære børnene og ikke vandre efter vore skikke. | 21 Men de har fått høre om deg at du lærer alle jødene som er ute blant hedningene, at de skal forlate Moses, og at du sier de ikke skal omskjære sine barn eller leve etter skikkene. |
| 22 Hvad gør vi nu? Man vil under alle omstændigheder få at høre, at du er kommet. | 22 Hvad skal vi nu gøre? Der vil sikkert komme en hel mængde mennesker sammen; de vil jo få at høre, at du er kommen. | 22 Hva så? Forsamlingen kommer helt sikkert sammen, for de vil få høre at du er kommet. |
| 23 Gør derfor det, vi foreslår dig: Vi har her fire mænd, som har aflagt et løfte. | 23 Gør derfor, som vi nu siger dig: Vi har her fire mænd, som har et løfte på sig. | 23 Gjør derfor det vi sier til deg: Vi har fire menn her som har avlagt et løfte. |
| 24 Tag dem med og lad dig rense sammen med dem og betal udgifterne for dem, så de kan lade deres hoved rage. Så vil alle forstå, at der ikke er noget om det, de har hørt om dig, men at du selv lever efter loven og overholder den. | 24 Tag dem med dig, og rens dig sammen med dem, og afhold udgifterne for dem, så de kan lade deres hoved rage; så vil alle forstå, at det, de har hørt om dig, ikke har noget på sig, men at du også selv vandrer således, at du holder loven. | 24 Ta dem med og la deg rense sammen med dem, og betal utgiftene deres slik at de kan barbere hodene sine. Slik kan alle få vite at det de har hørt om deg, ikke er tilfelle, men at du selv også lever rett og holder loven. |
| 25 Men om de hedninger, der er blevet troende, har vi udsendt en skrivelse med bestemmelse om, at de skal vogte sig for kød, der of res til afguder, og for blod og for kød af kvalte dyr og for utugt.« | 25 Men angående de hedninger, som er kommet til tro, har vi udsendt en skrivelse med den afgørelse, at de skal vogte sig for afgudsofferkød og for blod og for kød af kvalte dyr og for utugt. | 25 Men når det gjelder hedningene som har kommet til troen, har vi skrevet og bestemt at de ikke er forpliktet til å følge noe av dette, bortsett fra at de skal holde seg borte fra det som er ofret til avguder, fra blod, fra det som er kvalt og fra hor." |
| 26 Paulus tog så den følgende dag mændene med sig og lod sig rense sammen med dem. Derefter gik han til templet og meddelte tidspunktet for renselsesdagenes afslutning, så offeret kunne bringes for hver enkelt af dem. | 26 Så tog Paulus mændene med sig den næste dag, og efter at have renset sig sammen med dem gik han ind i helligdommen og opgav, hvornår renselsesdagene udløb og offeret kunne bringes for hver enkelt af dem. | 26 Da tok Paulus mennene med seg. Og neste dag, etter å ha latt seg rense sammen med dem, gikk han inn i templet for å melde fra om tidspunktet da renselsesdagene ville være avsluttet. På den tiden skulle et offer bæres fram for hver av dem. |
| 27 Da de syv dage næsten var gået, fik jøderne fra provinsen Asien øje på Paulus på tempelpladsen. De bragte hele folkeskaren i uro og greb fat i Paulus | 27 Da de syv dage næsten var gået, fik jøderne fra provinsen Asien øje på ham i helligdommen, og de bragte hele mængden i oprør og lagde hånd på ham | 27 Da de sju dagene nesten var til ende, så jødene fra Asia ham i templet. De hisset opp hele folkemengden og la hånd på ham. |
| 28 og råbte: »Israelitter, kom og hjælp! Her er den mand, som med sin lære alle vegne og over for alle er imod folket og loven og dette sted. Og han har oven i købet taget grækere med til templet og vanhelliget dette hellige sted.« | 28 og råbte: »Israelitiske mænd, kom til hjælp! her er den mand, som alle vegne lærer alle, hvad der er imod vort folk og imod loven og imod dette sted; tilmed har han nu ført grækere ind i helligdommen og gjort dette hellige sted urent.« | 28 Og de ropte: "Israelittiske menn, kom og hjelp! Dette er det mennesket som alle steder lærer alle imot folket, imot loven og imot dette sted. Og dessuten har han tatt med seg grekere inn i templet og har gjort dette hellige stedet urent." |
| 29 De havde nemlig tidligere set Trofimos fra Efesos sammen med Paulus ude i byen, og de troede, at han havde taget ham med til templet. | 29 De havde nemlig i forvejen set Trofimus fra Efesus sammen med ham ude i byen, og de mente så, at Paulus havde taget ham med ind i helligdommen. | 29 For de hadde tidligere sett efeseren Trofimus sammen med ham i byen, og de antok at Paulus hadde tatt ham med inn i templet. |
| 30 Hele byen kom i bevægelse, folk stimlede sammen, greb fat i Paulus og slæbte ham bort fra templet, og portene blev straks lukket. | 30 Hele staden kom i bevægelse, og folket stimlede sammen; de greb Paulus og slæbte han uden for helligdommen, og straks blev portene lukket. | 30 Og hele byen kom i opprør. Og folket stimlet sammen, grep Paulus og drog ham ut av templet. Og straks ble dørene stengt. |
| 31 Da de ville til at slå ham ihjel, gik der melding op til kommandanten for garnisonen om, at hele Jerusalem var i oprør. | 31 Men just som de skulle til at slå ham ihjel, gik der melding op til kommandanten for hærafdelingen om, at hele Jerusalem var i oprør. | 31 Da de prøvde å drepe ham, ble det meldt til kommandanten for hæravdelingen at hele Jerusalem var i opprør. |
| 32 Han fik straks fat i soldater og officerer og skyndte sig ned til dem. Ved synet af kommandanten og soldaterne holdt folk op med at slå Paulus. | 32 Han tog straks soldater og høvedsmænd med sig og kom løbende ned imod den. Ved synet af kommandanten og soldaterne holdt de op at slå Paulus. | 32 Han tok straks med seg soldater og høvedsmenn, og styrtet ned til dem. Og da de så kommandanten og soldatene, sluttet de å slå Paulus. |
| 33 Da kommandanten kom derhen, lod han Paulus gribe og befalede, at han skulle lægges i to lænker. Så spurgte han, hvem Paulus var, og hvad han havde gjort. | 33 Da kommandanten så kom helt derhen, lod han ham gribe og befalede, at han skulle bindes med to lænker; og han spurgte, hvem han var, og hvad han havde gjort. | 33 Og folkemengden ropte i munnen på hverandre. Så kom kommandanten bort og grep ham, og han befalte at han skulle bli bundet med to lenker. Og han spurte hvem han var og hva han hadde gjort. |
| 34 Men nogle i skaren råbte et, andre noget andet. På grund af larmen kunne han ikke få noget sikkert at vide og befalede så, at Paulus skulle føres ind i borgen. | 34 Men nogle i skaren råbte et, andre noget andet til ham; og da han ikke kunne få noget pålideligt at vide på grund af larmen, befalede han, at Paulus skulle føres ind i borgen. | 34 Og folkemengden ropte i munnen på hverandre. Da han på grunn av uroen ikke kunne få rede på hva som var sant, gav han ordre om at Paulus skulle føres til festningen. |
| 35 Men da Paulus nåede hen til trappen, måtte han bæres af soldaterne, fordi skaren pressede voldsomt på. | 35 Og da han kom hen til trappen, måtte ham bæres af soldaterne, så voldsomt trængte skaren på; | 35 Da han nådde trappene, måtte han bæres av soldatene på grunn av folkemengdens brutalitet. |
| 36 Hele folkemængden fulgte nemlig med og råbte: »Væk med ham!« | 36 thi folkemængden fulgte efter og råbte: »Bort med ham!« | 36 For hele folkeskaren fulgte etter og ropte: "Bort med ham!" |
| 37 Lige da man skulle til at føre Paulus ind i borgen, spørger han kommandanten: »Må jeg sige noget til dig?« Han svarede: »Kan du græsk? | 37 Da Paulus skulle til at føres ind i borgen, siger han til kommandanten: »Er det mig tilladt at sige noget til dig?« Ham svarede: »Kan du græsk? | 37 Da Paulus skulle føres inn i festningen, sier han til kommandanten: "Kan jeg få si deg noe?" Han svarte: "Kan du snakke gresk? |
| 38 Er du da ikke den egypter, som for en tid siden gjorde oprør og førte de fire tusind sikariere ud i ørkenen?« | 38 Er du da ikke den ægypter, som for nogen tid siden gjorde oprør og førte de fire tusinde knivstikkere ud i ørkenen?« | 38 Er ikke du den egypteren som for en tid siden fikk i stand et opprør og førte de fire tusen morderne ut i ørkenen?" |
| 39 Paulus sagde: »Jeg er jøde fra Tarsus i Kilikien, borger i en ikke ukendt by. Jeg beder dig, tillad mig at tale til folket.« | 39 Da svarede Paulus: »Nej, jeg er en, jødisk mand fra Tarsus, borger i en ikke ukendt by i Kilikien. Jeg beder dig, tillad mig at tale til folket!« | 39 Men Paulus sa: "Jeg er et menneske, en jøde fra Tarsus i Kilikia, en borger av ingen dårlig by. Og jeg ber deg innstendig om å la meg få tale til folket." |
| 40 Det tillod kommandanten, og stående på trappen gav Paulus med hånden tegn til folket. Da der blev stilhed, talte han til dem på hebraisk og sagde: | 40 Og da han tillod det, stod Paulus frem på trappen og gav med hånden tegn til folket. Da der var blevet almindelig tavshed, talte han til den i det hebraiske sprog og sagde: | 40 Da han så hadde gitt ham tillatelse til det, stilte Paulus seg på trappen og gjorde tegn til folket med hånden. Og da det var blitt helt stille, talte han til dem på hebraisk og sa: |