Apostlenes Gerninger 23 |
1992 | 1948 | Guds Ord |
| 1 Paulus så fast på Rådet og sagde: »Brødre, med den bedste samvittighed har jeg til den dag i dag levet mit liv for Gud.« | 1 Da så Paulus fast på rådet og sagde: »Brødre! jeg har med fuldgod samvittighed levet mit liv for Gud indtil denne dag.« | 1 Da så Paulus bestemt på Rådet og sa: "Menn og brødre, med utelukkende god samvittighet har jeg levd for Gud helt til denne dag." |
| 2 Ypperstepræsten Ananias befalede dem, der stod ved siden af ham, at slå Paulus på munden. | 2 Men ypperstepræsten Ananias bød dem, som stod ved siden af ham, at de skulle slå ham på munden. | 2 Ypperstepresten Ananias bad da dem som stod ved siden av ham, å slå ham på munnen. |
| 3 Da sagde Paulus til ham »Gud skal slå dig, din kalkede væg! Du er sat her for at dømme mig efter loven, og så overtræder du loven ved at befale at slå mig.« | 3 Da sagde Paulus til ham: »Gud skal slå dig, du kalkede væg! her sidder du for at dømme mig efter loven, og tvært imod loven befaler du, at de skal slå mig!« | 3 Da sa Paulus til ham: "Gud vil slå deg, du hvitkalkede vegg! For du sitter her for å dømme meg etter loven, og så befaler du at jeg skal bli slått, stikk i strid med loven?" |
| 4 Men de, der stod ved siden af ham, sagde: »Skælder du Guds ypperstepræst ud.« | 4 De, som stod ved siden af ham, sagde da: »Skælder du Guds ypperstepræst ud?« | 4 De som stod der, sa da: "Spotter du Guds yppersteprest?" |
| 5 Paulus svarede: »Brødre, jeg vidst ikke, at det er ypperstepræsten. Der står jo skrevet: 'Du må ikke forbande dit folks øvrighed.'« | 5 Paulus svarede: »Brødre! jeg vidste ikke, at det var ypperstepræsten; der står jo skrevet: »Mod en øvrighedsperson i dit folk må du ikke tale onde ord.« | 5 Da sa Paulus: "Jeg visste ikke, brødre, at han var yppersteprest. For det står skrevet: Du skal ikke tale ondt om en høvding blant ditt folk." |
| 6 Men da Paulus vidste, at den ene del af Rådet bestod af saddukæere og den anden del af farisæere, råbte han: »Brødre, jeg er farisæer og stammer fra farisæere. Nu skal jeg dømmes for håbet om dødes opstandelse!« | 6 Da nu Paulus vidste, at den ene del bestod af saddukæere og den anden af farisæere, råbte han i rådet: »Brødre! jeg er farisæer og stammer fra farisæere, det er på grund af håb om de dødes opstandelse, at jeg anklages.« | 6 Da Paulus visste at en del av dem var saddukeere og den andre delen var fariseere, ropte han ut i Rådet: "Menn og brødre, jeg er en fariseer, sønn av en fariseer. Det er på grunn av håpet og de dødes oppstandelse jeg blir dømt!" |
| 7 Da han sagde det, opstod der strid mellem farisæerne og saddukæerne, og forsamlingen blev splittet. | 7 Næppe havde han sagt dette, før der blev strid imellem farisæerne og saddukæerne, og forsamlingen delte sig. | 7 Og da han hadde sagt dette, ble det uenighet mellom fariseerne og saddukeerne, og forsamlingen ble splittet. |
| 8 For saddukæerne siger, at der hverken er nogen opstandelse eller nogen engel eller ånd, men farisæerne hævder begge dele. | 8 Thi saddukæerne siger, at der ikke er opstandelse ej heller engel eller ånd; men farisæerne hævder både det ene og det andet | 8 For saddukeerne sier at det ikke er noen oppstandelse, og at det heller ikke finnes noen engel eller ånd. Men fariseerne bekjenner begge deler. |
| 9 Der blev en voldsom råben, og nogle af de skriftkloge fra farisæernes parti rejste sig og gjorde indsigelse: »Vi finder ikke, at den mand har gjort noget ondt. Tænk, hvis en ånd har talt til ham, eller en engel!« | 9 Nu blev der en voldsom råben; og nogle af de skriftkloge af farisæernes parti stod op, begyndte en ordstrid med de andre og sagde: »Vi finder intet ondt hos denne mand; sæt, at en ånd eller en engel har talt til ham!« | 9 Da ble det høylytt roping. Og de skriftlærde fra fariseernes parti reiste seg og tok skarpt til orde. De sa: "Vi finner ikke noe ondt hos dette mennesket. Men om det er så at en ånd eller en engel har talt til ham, så la oss ikke stride mot Gud." |
| 10 Der blev sådan en strid, at kommandanten var bange for, at de ligefrem skulle rive både arme og ben af Paulus. Derfor befalede han mandskabet at gå ned og få Paulus væk fra forsamlingen og ført ind i borgen. | 10 Men da striden blev så heftig, frygtede kommandanten for, at Paulus skulle blive sønderslidt af dem, og han befalede mandskabet at gå ned og rive ham ud af hænderne på dem og føre ham ind i borgen. | 10 Da det oppstod stor uenighet, fryktet kommandanten at Paulus skulle bli revet i stykker av dem. Derfor befalte han at soldatene skulle gå ned og ta ham fra dem med makt og føre ham inn i festningen. |
| 11 Den følgende nat stod Herren foran Paulus og sagde: »Vær ved godt mod! For ligesom du har vidnet om mig i Jerusalem, skal du også vidne i Rom.« | 11 Natten derefter stod Herren foran Paulus og sagde: »Vær frimodig, thi ligesom du har vidnet om mig i Jerusalem, således skal du også vidne i Rom.« | 11 Men natten etter stod Herren hos ham og sa: "Vær ved godt mot, Paulus! For slik som du har vitnet om Meg i Jerusalem, slik må du også vitne i Rom." |
| 12 Da det var blevet dag, rottede jøderne sig sammen og svor på, at de hverken ville spise eller drikke, før de havde fået Paulus slået ihjel. | 12 Da det var blevet dag, rottede jøderne sig sammen og forpligtede sig under forbandelser til hverken at nyde vådt eller tørt, før de havde slået Paulus ihjel. | 12 Og da det var blitt dag, slo noen av jødene seg sammen og avla ed for hverandre på at de verken ville spise eller drikke før de hadde fått drept Paulus. |
| 13 Der var mere end fyrre med i den sammensværgelse. | 13 Der var mere end fyrretyve mand, som havde indgået denne sammensværgelse. | 13 Det var mer enn førti som hadde vært med på denne sammensvergelsen. |
| 14 De gik til ypperstepræsterne og de ældste og sagde: »Vi har svoret, at vi intet vil spise, før vi har fået Paulus slået ihjel. | 14 De gik da til ypperstepræsterne og de ældste og sagde: »Vi har under forbandelser forpligtet os til ikke at smage noget som helst, før vi har slået Paulus ihjel. | 14 De kom til yppersteprestene og de eldste og sa: "Vi har avlagt en høytidelig ed for hverandre om at vi ikke skal spise noe før vi har drept Paulus. |
| 15 Nu skal I sammen med Rådet anmode kommandanten om at lade ham føre ned til jer, som om I ville undersøge hans sag grundigere. Så er vi klar til at slå ham ihjel, før han når frem.« | 15 Henstil derfor sammen med rådet til kommandanten, at han lader ham føre ned til jer, som om I vil undersøge hans sag nøjere; vi skal så være rede til at rydde han af vejen, før han når frem.« | 15 Derfor må nå dere, sammen med Rådet, foreslå for kommandanten at han skal føres ned til dere i morgen, som om dere ville gjøre grundigere undersøkelser om ham. Men vi skal være klare til å drepe ham før han kommer fram." |
| 16 Men da Paulus' søstersøn fik kendskab til dette baghold, kom han derhen, gik ind i borgen og underrettede Paulus. | 16 Men Paulus' søstersøn fik nys om dette baghold. Han kom derfor og gik ind i borgen og fortalte Paulus det. | 16 Da Paulus' søstersønn fikk høre om bakholdet deres, gikk han av sted og kom inn i festningen og fortalte det til Paulus. |
| 17 Paulus tilkaldte så en af officererne og sagde: »Før denne unge mand til kommandanten, for han har noget at meddele ham.« | 17 Paulus sendte da bud efter en af høvedsmændene og sagde: »Før denne unge mand til kommandanten; thi han har noget at meddele ham.« | 17 Da kalte Paulus en av høvedsmennene til seg og sa: "Ta denne unge mannen med til kommandanten, for han har noe å fortelle ham." |
| 18 Officeren tog den unge mand med og førte ham til kommandanten og sagde: »Fangen Paulus tilkaldte mig og bad mig føre denne unge mand til dig. Han har noget at sige dig.« | 18 Så tog han ham med og førte ham til kommandanten og sagde: »Fangen Paulus sendte bud efter mig og bad mig føre denne unge mand til dig; han har noget at fortælle dig.« | 18 Så tok han ham med seg og førte ham til kommandanten og sa: "Fangen Paulus kalte meg til seg og bad meg bringe denne unge mannen til deg. Han har noe å si deg." |
| 19 Kommandanten tog den unge mand i armen og trak ham til side og spurgte: »Hvad er det, du har at fortælle mig.« | 19 Da tog kommandanten ham ved hånden, førte ham i enrum og spurgte: »Hvad er det, du har at meddele mig?« | 19 Da tok kommandanten ham ved hånden, gikk avsides og spurte i enerom: "Hva er det du har å fortelle meg?" |
| 20 Han svarede: »Jøderne har aftalt at anmode dig om at lade Paulus føre ned til Rådet i morgen under påskud af at ville have ham udspurgt grundigere. | 20 Han svarede: »Jøderne har aftalt at bede dig om, at du i morgen vil lade Paulus føre ned for rådet, og det under påskud af, at man vil holde grundigere forhør over ham. | 20 Og han sa: "Jødene er blitt enige om å be deg føre Paulus ned til Rådet i morgen, som om de ville undersøke saken hans grundigere. |
| 21 Men stol ikke på dem; for mere end fyrre af dem har planlagt et baghold mod ham, og de har svoret hverken at ville spise eller drikke, før de har fået ham slået ihjel. Og nu holder de sig klar og venter kun på dit tilsagn.« | 21 Men lad dig ikke overtale af dem; thi mere end fyrretyve mand af dem ligger på lur efter ham, og de har under forbandelser forpligtet sig til hverken at nyde vådt eller tørt, før de har slået ham ihjel; og nu er de rede og venter kun på et tilsagn fra dig.« | 21 Men ikke gi etter for dem, for over førti av dem ligger og venter på ham, menn som har sverget for hverandre at de verken vil spise eller drikke før de har drept ham. Og nå er de ferdige og venter bare på tillatelse fra deg." |
| 22 Kommandanten lod så den unge mand gå og forbød ham at fortælle nogen, at han havde røbet det for ham. | 22 Da lod kommandanten det unge menneske gå og bød han: »Sig ikke til nogen, at du har røbet dette for mig.« | 22 Så lot kommandanten den unge mannen gå bort og sa til ham: "Ikke fortell noen at du har avslørt dette for meg." |
| 23 Kommandanten tilkaldte to af sine officerer og sagde: »Fra den tredje time i nat skal I holde to hundrede soldater klar til at afgå til Cæsarea og halvfjerds ryttere og to hundrede spydkastere,« | 23 Så kaldte han på et par af høvedsmændene og sagde: »Gør to hundrede mand fodfolk, halvfjerds ryttere og to hundrede spydkastere klar til at afgå til Kæsarea i nat ved den tredje time« | 23 Og han kalte på to høvedsmenn og sa: "Gjør klar to hundre soldater, sytti ryttere og to hundre spydmenn, som kan dra til Cæsarea ved den tredje time om natten. |
| 24 og de skulle stille med ridedyr, sætte Paulus op og bringe ham frem til statholderen Felix i god behold. | 24 de skulle også sørge for ridedyr, så de kunne lade Paulus ride og føre ham i god behold til landshøvdingen Feliks. | 24 Og sørg for et ridedyr som Paulus kan få ri på. Og før ham trygt til landshøvdingen Feliks." |
| 25 Så skrev han et brev med følgende ordlyd: | 25 Og han skrev et brev af følgende indhold: | 25 Han skrev et brev med dette innhold: |
| 26 »Claudius Lysias hilser den højtærede statholder Felix. | 26 »Klaudius Lysias sender hilsen til den højædle landshøvding Feliks. | 26 "Klaudius Lysias, til den høyst ærede landshøvding Feliks: Vær hilset! |
| 27 Denne mand var blevet anholdt af jøderne, og de var ved at slå ham ihjel, men jeg kom til med mandskabet og befriede ham, da jeg erfarede, at han var romersk borger. | 27 Denne mand havde jøderne grebet, og han var nær ved at blive slået ihjel af dem; men jeg kom til med mandskabet og udfriede ham, da jeg erfarede, at han var romersk borger. | 27 Denne mannen ble grepet av jødene og holdt på å bli drept av dem. Jeg kom med noen soldater og reddet ham, etter at jeg hadde fått greie på at han var romersk borger. |
| 28 Jeg sendte ham ned til deres råd, fordi jeg ville vide, hvad de anklagede ham for. | 28 Og da jeg ville vide, af hvad grund de anklagede ham, førte jeg ham ned for deres råd. | 28 Og da jeg ønsket å få vite årsaken til at de anklaget ham, førte jeg ham fram for rådet deres. |
| 29 Jeg fandt ud af, at han var anklaget for nogle stridsspørgsmål i deres lov, men at der ikke forelå nogen anklage, der kunne medføre dødsstraf eller fængsel. | 29 Jeg fandt da, at klagemålet mod ham gjaldt nogle stridsspørgsmål i deres lov, men at ham ikke blev beskyldt for noget, som fortjener død eller fængsel. | 29 Jeg fant ut at han var anklaget i forbindelse med spørsmål om deres egen lov, men de hadde ingenting å anklage ham for som fortjente død eller lenker. |
| 30 Da jeg har erfaret, at der er planlagt et overfald på manden, sender jeg ham nu til dig. Jeg har også pålagt hans anklagere at fremføre deres beskyldninger mod ham for dig.« | 30 Men da jeg har fået underretning om, at der skal være planer fremme mod manden, sender jeg ham hermed til dig efter også at have pålagt hans anklagere at fremføre for dig, hvad de har imod ham.« | 30 Og da det ble fortalt meg at jødene lå i bakhold og ventet på mannen, sendte jeg ham straks til deg, og jeg påla også dem som anklaget ham at anklagene de hadde mot ham, skulle settes fram for deg. Lev vel!" |
| 31 Soldaterne tog nu Paulus med, som de havde fået ordre til, og bragte ham om natten til Antipatris. | 31 Soldaterne tog så Paulus, sådan som det var den befalet, og førte ham om natten til Antipatris. | 31 Da tok soldatene Paulus, og om natten førte de ham til Antipatris, slik de hadde fått ordre om. |
| 32 Den følgende dag lod de rytterne tage videre med ham og vendte selv tilbage til borgen. | 32 Næste dag vendte de tilbage til borgen og lod rytterne drage videre med ham. | 32 Neste dag forlot de rytterne for at de skulle dra videre med ham, og selv vendte de tilbake til festningen. |
| 33 Rytterne kom så til Cæsarea, og de afleverede brevet til statholderen og fremstillede også Paulus for ham. | 33 Så snart de var ankommet til Kæsarea, afleverede de brevet til landshøvdingen og førte også Paulus frem for ham. | 33 Da de kom til Cæsarea og hadde overlevert brevet til landshøvdingen, førte de også Paulus fram for ham. |
| 34 Han læste brevet og spurgte, hvilken provins Paulus kom fra, og da han fik at vide, at han kom fra Kilikien, | 34 Da han havde læst brevet spurgte han, fra hvilken provins han var, og da han havde fået at vide, at han var fra Kilikien, sagde han: | 34 Og da landshøvdingen hadde lest det, spurte han hvilken provins han kom fra. Og da han hadde fått vite at Paulus var fra Kilikia, |
| 35 sagde han: »Jeg vil afhøre dig, når dine anklagere er kommet til stede.« Han befalede, at Paulus skulle sættes i forvaring i Herodes' borg. | 35 »Jeg skal forhøre dig, når dine anklagere også er kommet til stede.« Og han bød, at ham skulle holdes i varetægt i Herodes' palads. | 35 sa han: "Jeg skal forhøre deg når anklagerene dine også er kommet." Og han befalte at han skulle holdes i varetekt i borgen til Herodes. |