Apostlenes Gerninger 24 |
1992 | 1948 | Guds Ord |
| 1 Fem dage senere kom ypperstepræsten Ananias derned sammen med nogle ældste og en advokat, der hed Tertullus. De fremførte deres anklager mod Paulus for statholderen. | 1 Fem dage senere drog ypperstepræsten Ananias ned med nogle ældste og en sagfører, en vis Tertullus, og de fremførte så for landshøvdingen deres anklage mod Paulus. | 1 Fem dager etter kom så ypperstepresten Ananias ned med de eldste og en taler ved navn Tertullus. Disse framførte anklagene mot Paulus for landshøvdingen. |
| 2 Paulus blev kaldt ind, og Tertullus begyndte sin anklagetale: »Højtærede Felix! At vi takket være dig har fået fredelige forhold, og at der takket være din omsorg er sket forbedringer for vort folk, | 2 Da han var hentet ind, begyndte Tertullus sin anklagetale og sagde: »At vi under dig nyder megen fred, og at der ved din omsorg på enhver måde og alle vegne er indført forbedringer til bedste for dette folk, | 2 Og da han ble tilkalt, begynte Tertullus sin anklage og sa: "Vi ser at vi nyter stor fred for din skyld, og dette folket har framgang takket være din framsynthet. |
| 3 det værdsætter vi på alle måder og alle vegne og med skyldig taknemlighed. | 3 det påskønner vi, højædle Feliks! med al taknemmelighed. | 3 Vi erkjenner alltid dette, på alle steder, høyst ærede Feliks, med all takknemlighet. |
| 4 Men for nu ikke at opholde dig for længe beder jeg dig høre på os et øjeblik med din vante mildhed! | 4 Men for at jeg ikke skal opholde dig for længe, beder jeg, at du i din mildhed vil høre nogle øjeblikke på os. | 4 Men for ikke å hefte deg lenger, ber jeg deg, ved din velvilje, å høre på noen få ord fra oss. |
| 5 Det har vist sig, at denne mand er en pest og skaber uro blandt alle jøderne rundt om i verden som leder af nazaræernes parti. | 5 Vi har nemlig fundet, at denne mand er en pest og en oprørsstifter blandt alle jøderne hele verden over, og at han er den, som står i spidsen for nazaræernes parti. | 5 For vi har funnet ut at denne mannen er en plage, en som skaper opprør blant alle jødene over hele verden, og en leder for nasareernes sekt. |
| 6 Han har tilmed forsøgt at krænke templet, men så greb vi ham og ville dømme ham efter vores lov. | 6 Han har endog forsøgt at vanhellige helligdommen; derfor greb vi ham også og ville have dømt ham efter vor lov. | 6 Han prøvde til og med å vanhellige templet, og vi grep ham og ville dømme ham etter vår lov. |
| 7 Men kommandanten Lysias kom til og rev ham ud af hænderne på os. | 7 Men kommandanten Lysias kom til og rev han med vold og magt ud af vore hænder, | 7 Men kommandanten Lysias kom til, og med stor makt tok han ham ut av hendene våre. |
| 8 Og han befalede, at Paulus' anklagere skulle henvende sig til dig. Du kan selv udspørge ham om alt dette og erfare, hvad vi anklager ham for.« | 8 og han bød hans anklagere komme til dig. Når du tager ham i forhør, kan du selv af ham erfare alt det, vi anklager ham for.« | 8 Han påla dem som anklaget ham, å komme til deg. Ved å forhøre ham selv kan du få bekreftet alt dette som vi anklager ham for." |
| 9 Jøderne stemte også i med anklagen og forsikrede, at det forholdt sig sådan. | 9 Også jøderne stemte i med og påstod, at det forholdt sig således. | 9 Også jødene samtykte i dette og holdt fast ved at det var nettopp slik. |
| 10 Da statholderen gav Paulus tegn til at tale, tog han til orde og sagde: »Jeg ved, at du i mange år har været dommer for dette folk, og derfor forsvarer jeg min sag med sindsro. | 10 Da landshøvdingen nu gav Paulus et vink om at tale, tog han til orde: »Jeg ved, at du i mange år har været dommer for dette folk, og derfor vil jeg frimodigt forsvare min sag. | 10 Etter at landshøvdingen hadde nikket til ham for at han skulle tale, svarte Paulus: "Da jeg vet at du i mange år har vært dommer for dette folket, er det med desto større frimodighet jeg forsvarer meg. |
| 11 Du kan forvisse dig om, at det ikke er mere end tolv dage siden, jeg rejste op til Jerusalem for at tilbede. | 11 Du kan selv forvisse dig om, at det ikke er mere end tolv dage, siden jeg drog op for at tilbede i Jerusalem. | 11 For du kan få bekreftet at det ikke er mer enn tolv dager siden jeg drog opp til Jerusalem for å tilbe. |
| 12 Og ingen har set mig i diskussion med nogen eller i færd med at lave opløb hverken på tempelpladsen eller i synagogerne eller ude i byen. | 12 Og ingen har set mig i ordskifte med nogen eller i færd med at samle folkeopløb, hverken i helligdommen eller i synagogerne eller omkring i staden. | 12 Og verken i templet eller i synagogene eller i byen ble jeg funnet i ordskifte med noen eller i ferd med å lage opprør i folket. |
| 13 De kan heller ikke over for dig underbygge det, de nu anklager mig for. | 13 De kan heller ikke over for dig bevise det, som de nu anklager mig for. | 13 De kan heller ikke bevise alt det som de nå anklager meg for. |
| 14 Men det bekender jeg for dig, at jeg følger Vejen, som de kalder for et parti, og sådan tjener jeg vore fædres Gud, idet jeg tror på alt, hvad der står skrevet i loven og profeterne, | 14 Men dette bekender jeg for dig, at jeg følger den »vej«, som de kalder et parti, og tjener vor fædrene Gud således, at jeg tror på alt det, som står skrevet i loven og hos profeterne, | 14 Men dette bekjenner jeg for deg, at etter den Veien som de kaller en sekt, tjener jeg mine fedres Gud på den måten at jeg tror alt det som er skrevet i loven og i profetene. |
| 15 og har det samme håb til Gud som de: at der skal komme en opstandelse af både retfærdige og uretfærdige. | 15 og jeg har det samme håb til Gud, som disse også selv venter opfyldt: at der engang skal ske en opstandelse både af retfærdige og uretfærdige. | 15 Jeg har det håp til Gud, som også disse selv venter på, at det skal finne sted en oppstandelse av de døde, både av de rettferdige og de urettferdige. |
| 16 Derfor stræber jeg også selv efter altid at have en uplettet samvittighed over for Gud og mennesker. | 16 Derfor øver jeg mig også selv i altid at have en uskadt samvittighed over for Gud og mennesker. | 16 Siden det er slik, legger jeg selv alltid vinn på å ha en uskadd samvittighet overfor Gud og mennesker. |
| 17 Men efter flere års forløb er jeg kommet for at give almisser til mit folk og for at ofre. | 17 Efter flere års forløb kom jeg nu tilbage for at overbringe almisser til mit folk og for at ofre; | 17 Etter mange år kom jeg for å bære fram barmhjertighetsgaver til mitt folk og bære fram offer. |
| 18 Det var det, de fandt mig i færd med i templet, da jeg var blevet renset, og hverken med at lave opløb eller uro; | 18 dette fandt de mig i færd med, da jeg var blevet renset i helligdommen, og det var ikke mig, der lavede opløb og larm, | 18 Mens jeg var opptatt med dette, var det noen jøder fra Asia som fant meg. Da var jeg renset i templet. De fant meg ikke i folkemengden eller opptatt med å lage opprør. |
| 19 men det var nogle jøder fra provinsen Asien, og de burde møde frem hos dig og klage, hvis de skulle have noget at anklage mig for. | 19 men det var nogle jøder fra provinsen Asien, og de burde nu være til stede her hos dig og klage, om de måtte have noget at sige mig på. | 19 Disse jødene burde ha vært her hos deg for å klage, dersom de hadde noe imot meg. |
| 20 Eller lad dem selv fortælle, hvad de fandt mig skyldig i, da jeg stod for Rådet, | 20 Eller lad dem, der er her, selv sige, hvad uret de har fundet mig skyldig i, den gang jeg stod for rådet, | 20 Eller la disse som er her, selv si om de fant noen skyld hos meg da jeg stod foran Rådet, |
| 21 eller sige, om det kun drejer sig om det ene ord, jeg råbte, da jeg stod dér: Det er på grund af de dødes opstandelse, jeg i dag står og skal dømmes af jer.« | 21 hvis det da ikke skulle være dette ene ord, som jeg råbte, da jeg stod iblandt dem: »Det er i anledning af de dødes opstandelse, at jeg i dag står som anklaget for jer.« | 21 hvis det da ikke er for denne ene setningen som jeg ropte ut da jeg stod iblant dem: "Det er på grunn av de dødes oppstandelse jeg blir dømt av dere i dag."" |
| 22 Så udsatte Felix sagen. Han havde et ganske godt kendskab til Vejen og sagde: »Når kommandanten Lysias kommer herned, vil jeg afsige kendelse i jeres sag.« | 22 Nu udsatte Feliks sagen, da han vidste ret god besked om »vejen«, og han sagde: »Når kommandanten Lysias kommer herned, vil jeg påkende jeres sag.« | 22 Men da Feliks hørte alt dette, utsatte han rettssaken, for han hadde grundig kjennskap til Veien. Han sa: "Når kommandanten Lysias kommer ned, skal jeg ta en avgjørelse i saken mellom dere." |
| 23 Felix gav officeren besked om at holde Paulus i mildt fangenskab og ikke hindre nogen af hans egne i at gøre ham tjenester. | 23 Og han befalede høvedsmanden, at Paulus skulle holdes i varetægt, men med lempelser, og at man ikke måtte hindre nogen af hans egne i at yde han tjenester. | 23 Så påla han offiseren å bevokte Paulus, men å gi ham en viss frihet. Og han sa at han ikke skulle forby noen av vennene hans å ha omsorg for ham eller besøke ham. |
| 24 Nogle dage senere kom Felix, ledsaget af sin hustru Drusilla, der var jøde. Han sendte bud efter Paulus og lyttede til hans ord om troen på Kristus Jesus. | 24 Nogle dage efter indfandt Feliks sig med sin hustru Drusilla, som var jødinde; og han lod Paulus hente og hørte ham tale om troen på Kristus Jesus. | 24 Etter noen dager, da Feliks ankom sammen med sin hustru Drusilla, som var jødisk, sendte han bud på Paulus og hørte ham tale om troen på Kristus. |
| 25 Men da Paulus begyndte at tale om retfærdighed og afholdenhed og den kommende dom, blev Felix bange og afbrød: »Nu er det nok, du kan gå! Når jeg får tid, vil jeg sende bud efter dig.« | 25 Men da han prædikede om retfærdighed og afholdenhed og den kommende dom, blev Feliks forfærdet og udbrød: »Gå for denne gang; når jeg får tid, vil jeg lade dig kalde.« | 25 Mens han la ut om rettferdighet, avhold og den kommende dommen, ble Feliks grepet av stor frykt og utbrøt: "Gå bort for denne gang. Når jeg får en passende anledning, vil jeg sende bud på deg." |
| 26 Desuden håbede han, at Paulus ville give ham penge. Derfor lod han ham ret ofte hente og talte med ham. | 26 Samtidig håbede han også på, at Paulus ville give ham penge; derfor lod ham han oftere hente og samtalede med ham. | 26 Samtidig håpet han også at Paulus ville gi ham penger, slik at han kunne løslate ham. Derfor sendte han ofte bud på ham og samtalte med ham. |
| 27 Der gik to år. Så fik Felix en efterfølger, som hed Porkius Festus; men Felix lod Paulus blive i fængsel, da han gerne ville skaffe sig velvilje hos jøderne. | 27 Da to år var forløbet, blev Feliks efterfulgt af Porkius Festus; men da Feliks gerne ville sikre sig jødernes taknemmelighed, lod han Paulus blive tilbage som fange. | 27 Men etter to år ble Feliks etterfulgt av Porkius Festus. Og Feliks, som ønsket å gjøre jødene en tjeneste, lot Paulus være igjen som fange. |