Apostlenes Gerninger 25 |
1992 | 1948 | Guds Ord |
| 1 Tre dage efter at Festus havde tiltrådt sit embede, rejste han fra Cæsarea op til Jerusalem. | 1 Tre dage efter at Festus havde tiltrådt sit embede som landshøvding, drog han fra Kæsarea op til Jerusalem. | 1 Da Festus var kommet til provinsen, drog han etter tre dager opp fra Cæsarea til Jerusalem. |
| 2 Ypperstepræsterne og jødernes førende mænd fremførte deres anklage mod Paulus for ham. | 2 Ypperstepræsterne og de fornemste af jøderne fremførte da for han deres klage mod Paulus, | 2 Ypperstepresten og de fremste menn blant jødene kom da til ham med anklager mot Paulus. Og de anmodet ham |
| 3 De bad ham indtrængende om at vise dem den gunst at lade Paulus hente til Jerusalem. De ville nemlig lægge sig i baghold og slå ham ihjel undervejs. | 3 idet de, for at komme ham til livs, henvendte sig til Festus og bad ham om at vise dem den gunst at lade Paulus hente til Jerusalem; de lurede nemlig på at slå ham ihjel undervejs. | 3 og bad ham om den nådige velvilje at han ville kalle ham til Jerusalem, mens de lå i bakhold langs veien for å drepe ham. |
| 4 Festus svarede, at Paulus skulle holdes i forvaring i Cæsarea, men at han selv snart ville rejse derned. | 4 Festus svarede så, at Paulus blev holdt i varetægt i Kæsarea, men at han snart selv ville drage derned. | 4 Men Festus svarte at Paulus skulle holdes i Cæsarea, og at han selv skulle dra dit om kort tid. |
| 5 »De af jer,« sagde han, »som har fuldmagt til det, kan så tage med og rejse anklage mod ham, hvis der er noget galt med manden.« | 5 »Lad altså,« sagde han, »dem iblandt jer, der har fuldmagt dertil, drage med derned og anklage ham, hvis der er noget galt fat med manden.« | 5 Så sa han: "La derfor dem som har myndighet blant dere, dra ned med meg og anklage denne mannen, for å se om det er noe galt med ham." |
| 6 Han havde ikke opholdt sig mere end en halv snes dage hos dem, før han tog ned til Cæsarea. Den følgende dag satte han sig i dommersædet og befalede, at Paulus skulle føres frem. | 6 Og da han havde opholdt sig hos dem højst en otte-ti dage, drog han til Kæsarea; og næste dag satte han sig på dommersædet og befalede, at Paulus skulle føres frem. | 6 Og da han hadde vært hos dem i mer enn ti dager, drog han ned til Cæsarea. Og dagen etter satte han seg på dommersetet og gav ordre om at Paulus skulle føres fram. |
| 7 De jøder, der var kommet ned fra Jerusalem, stillede sig op omkring Paulus, da han kom ind, og de fremførte mange hårde beskyldninger, som de ikke kunne føre bevis for, | 7 Da han var kommen til stede, blev han omringet af de jøder, som var kommet ned fra Jerusalem, og de fremførte mange og hårde beskyldninger. Men de kunne ikke føre bevis for dem, | 7 Da han var kommet, kom mange av jødene som var kommet ned fra Jerusalem, og stilte seg rundt ham og framsatte mange alvorlige anklager mot Paulus, anklager som de ikke var i stand til å bevise. |
| 8 mens Paulus forsvarede sig: »Jeg har hverken forsyndet mig imod jødernes lov eller imod templet eller imod kejseren.« | 8 da Paulus forsvarede sig og sagde: »Hverken mod jødernes lov eller mod helligdommen eller mod kejseren har jeg forsyndet mig i noget stykke.« | 8 Da førte han sitt eget forsvar og sa: "Verken mot jødenes lov eller mot templet eller mot keiseren har jeg forbrutt meg på noen måte." |
| 9 Festus ville skaffe sig velvilje hos jøderne og spurgte derfor Paulus: »Er du villig til at rejse op til Jerusalem og der lade din sag pådømme af mig.« | 9 Men Festus, som gerne ville sikre sig jødernes taknemmelighed, spurgte Paulus: »Er du villig til at drage op til Jerusalem og der lade mig pådømme din sag?« | 9 Men Festus ville gjøre jødene en tjeneste, og derfor svarte han Paulus med å si: "Er du villig til å dra opp til Jerusalem og der bli dømt av meg i denne saken?" |
| 10 Paulus svarede: »Jeg hører under kejserens domstol. Der bør jeg dømmes. Jøderne har jeg ikke forbrudt mig imod, som du også meget vel ved. | 10 Dertil sagde Paulus: »Jeg hører under kejserens domstol, og dér bør jeg dømmes. Jøderne har jeg ingen uret gjort, som du meget godt ved. | 10 Da sa Paulus: "Jeg står for keiserens domstol, av den bør jeg bli dømt. Mot jødene har jeg ikke gjort noe galt, som du meget vel vet. |
| 11 Har jeg forbrudt mig og gjort noget, der fortjener dødsstraf, så vægrer jeg mig ikke ved at dø. Men er der ikke noget i det, de anklager mig for, kan ingen udlevere mig til dem. Jeg indanker min sag for kejseren!« | 11 Hvis jeg altså har forbrudt mig og har gjort noget, som fortjener døden, vægrer jeg mig ikke ved at dø; men hvis det, som de anklager mig for, ikke har noget på sig, da kan ingen prisgive mig til dem. Jeg indanker min sag for kejseren.« | 11 For om jeg er en lovbryter eller har begått noe som fortjener døden, så setter jeg meg ikke imot å dø. Men hvis det ikke er noe i alt dette som disse mennene anklager meg for, da kan ingen overgi meg til dem. Jeg anker til keiseren." |
| 12 Da Festus havde forhandlet med sit råd, erklærede han: »Du har indanket din sag for kejseren; for kejseren skal du komme.« | 12 Da forhandlede Festus med sit råd og svarede så: »For kejseren har du indanket din sag, til kejseren skal du komme.« | 12 Da Festus hadde rådført seg med rådet, svarte han: "Du har anket til keiseren? Til keiseren skal du reise!" |
| 13 Efter nogle dages forløb kom kong Agrippa og Berenike til Cæsarea og hilste på Festus. | 13 Efter nogle dages forløb kom kong Agrippa og Berenike til Kæsarea for at hilse på Festus. | 13 Og etter noen dager kom kong Agrippa og Berenike til Cæsarea for å hilse på Festus. |
| 14 Og da de tilbragte flere dage der, forelagde Festus sagen mod Paulus for kongen og sagde: »Der er en fange her, som er efterladt af Felix. | 14 Og da de opholdt sig der i flere dage, forelagde Festus Paulus' sag for kongen og sagde: »Der er en mand her, der er efterladt af Feliks som fange. | 14 Da de hadde vært der i flere dager, la Festus saken til Paulus fram for kongen og sa: "Det er en mann her som Feliks lot være igjen som fange. |
| 15 Mens jeg var i Jerusalem, fremførte ypperstepræsterne og jødernes ældste deres anklage mod ham og krævede ham dømt. | 15 Da jeg var i Jerusalem, fremførte jødernes ypperstepræster og ældste klage over ham og bad om at få han domfældt. | 15 Da jeg var i Jerusalem, kom yppersteprestene og jødenes eldste til meg med anklage mot ham og bad om en dom imot ham. |
| 16 Jeg svarede dem, at det ikke er romersk skik at udlevere en, som er anklaget, uden at han har stået ansigt til ansigt med sine anklagere og fået adgang til at forsvare sig mod sigtelsen. | 16 Men jeg svarede dem, at romerne ikke har for skik at prisgive noget menneske, før den anklagede har stået ansigt til ansigt med sine anklagere og haft lejlighed til at forsvare sig imod beskyldningen. | 16 Jeg svarte dem: Det er ikke skikk blant romerne å overgi noe menneske til henrettelse før den som er anklaget får møte anklagerne ansikt til ansikt og har fått anledning til å forsvare seg mot anklagen imot ham. |
| 17 Da de så kom samlet hertil, udsatte jeg ikke sagen, men satte mig den følgende dag i dommersædet og befalede, at manden skulle føres frem. | 17 Efter at de altså var kommet herned sammen med mig, tog jeg uden nogen opsættelse næste dag plads på dommersædet og befalede, at manden skulle føres frem. | 17 Da de var kommet sammen, satte jeg meg derfor på dommersetet dagen etter, uten å utsette saken, og jeg befalte at mannen skulle føres inn. |
| 18 Anklagerne stillede sig op omkring ham, men fremførte ingen anklage for de forbrydelser, jeg havde ventet; | 18 Men da anklagerne stod omkring han, fremkom de ikke med beskyldning for sådanne forbrydelser, som jeg havde tænkt mig, | 18 Da anklagerne stod fram, kom de ikke med noen anklage mot ham om slike ting som jeg hadde trodd, |
| 19 men de havde nogle stridigheder med ham om deres egen religion og om en vis Jesus, som var død, men som Paulus påstod lever. | 19 de havde kun strid med ham om nogle spørgsmål vedrørende deres egen gudsdyrkelse og en ved navn Jesus, som er død, men som Paulus påstod er i live. | 19 men de hadde noen spørsmål til ham om deres egen gudsdyrkelse og om en Jesus som var død, men som Paulus påstod var i live. |
| 20 Da jeg var i vildrede med, hvordan de spørgsmål kan undersøges, spurgte jeg Paulus, om han ville rejse til Jerusalem og lade sig dømme dér i denne sag. | 20 Da jeg nu var tvivlrådig om, hvordan disse ting burde undersøges, spurgte jeg, om han ville rejse til Jerusalem og dér få dom i sin sag. | 20 Og fordi jeg var usikker i slike spørsmål, spurte jeg om han var villig til å dra til Jerusalem og bli dømt i disse sakene der. |
| 21 Men da Paulus indankede sin sag med krav om at holdes i forvaring indtil Hans Majestæts afgørelse, befalede jeg, at han skulle holdes i forvaring, indtil jeg kunne overføre ham til kejseren.« | 21 Men da Paulus indankede sin sag med krav om at blive holdt i varetægt, til majestætens kendelse forelå, befalede jeg, at han skulle holdes i varetægt, indtil jeg kunne sende ham til kejseren.« | 21 Men da Paulus anket for å få saken sin avgjort av Augustus, befalte jeg at han skulle holdes som fange her til jeg kunne sende ham til keiseren." |
| 22 Agrippa sagde til Festus: »Jeg kunne tænke mig selv at høre den mand.« Festus svarede: »I morgen skal du få ham at høre.« | 22 Da sagde Agrippa til Festus: »Jeg kunne også selv ønske at høre den mand.« »I morgen,« svarede han, »skal du få ham at høre.« | 22 Da sa Agrippa til Festus: "Jeg kunne også ønske å høre denne mannen selv." "I morgen," sa han, "skal du få høre ham." |
| 23 Næste dag kom så Agrippa og Berenike med pomp og pragt; de gik ind i retssalen sammen med kommandanterne og byens fornemste mænd, og på ordre fra Festus blev Paulus ført ind. | 23 Næste dag kom så Agrippa og Berenike i pragtfuldt optog og gik ind i forhørssalen tillige med hærførerne og byens fornemste mænd; og på Festus' befaling blev Paulus ført ind. | 23 Dagen etter, da Agrippa og Berenike med stor stas var kommet inn i rettssalen sammen med kommandantene og de fremste menn i byen, ble Paulus ført inn på befaling fra Festus. |
| 24 Og Festus sagde: »Kong Agrippa og alle I, som er til stede sammen med os! Her ser I ham, om hvem alle jøderne har henvendt sig til mig, både i Jerusalem og her, og de råbte op om, at han ikke skulle have lov at leve længere. | 24 Så siger Festus: »Kong Agrippa og alle I andre, som er her til stede sammen med os! Der ser I den mand, om hvem hele jødernes mængde både i Jerusalem og her har henvendt sig til mig med råb om, at han ikke længere burde leve. | 24 Og Festus sa: "Kong Agrippa og alle dere menn som er her sammen med oss! Dere ser denne mannen som hele jødenes forsamling både i Jerusalem og her har henvendt seg til meg om. De ropte at han ikke var skikket til å leve lenger. |
| 25 Men jeg blev klar over, at han ikke har gjort noget, der fortjener dødsstraf, og da han indankede sin sag for Hans Majestæt, har jeg besluttet at sende ham af sted. | 25 Men jeg indså, at han intet havde gjort, som fortjente døden, og da han selv indankede sin sag for majestæten, kendte jeg for ret, at han skulle sendes derover. | 25 Men da jeg fant ut at han ikke hadde gjort noe som fortjente døden, og da han selv hadde anket til Augustus, bestemte jeg meg for å sende ham dit. |
| 26 Jeg har ikke noget håndgribeligt at skrive om ham til kejseren. Derfor har jeg fremstillet ham for jer og især for dig, kong Agrippa, for at jeg efter forhøret kan vide, hvad jeg skal skrive; | 26 Dog har jeg ikke noget sikkert at skrive om ham til herren. Derfor har jeg ladet ham føre frem for jer og især for dig, kong Agrippa! for at jeg kan have noget at skrive, når forundersøgelsen har fundet sted. | 26 Jeg har ikke noe sikkert å skrive til min herre om ham. Derfor har jeg ført ham ut hit til dere, og særlig til deg, kong Agrippa, slik at jeg kan ha noe å skrive etter at forhøret har funnet sted. |
| 27 for jeg synes, det er urimeligt at sende en fange uden samtidig at anføre beskyldningerne mod ham.« | 27 Thi det synes mig urimeligt at oversende en fange uden samtidig at angive beskyldningerne imod ham.« | 27 For det synes meg urimelig å oversende en fange uten å gi nøye opplysning om hva som er anklagene mot ham." |