Apostlenes Gerninger 5 |
1992 | 1948 | Guds Ord |
| 1 Men en mand, der hed Ananias, og hans kone, Safira, solgte en ejendom, | 1 Men en mand ved navn Ananias og hans hustru Safira solgte en ejendom, | 1 Men en mann ved navn Ananias solgte også en eiendom, sammen med sin hustru Saffira. |
| 2 og med sin kones vidende stak han nogle af pengene til side og kom kun med en del af dem og lagde dem for apostlenes fødder. | 2 og han stak med sin hustrus vidende nogle af pengene til side og kom kun ned en del af dem og lagde dem for apostlenes fødder. | 2 Han holdt tilbake en del av betalingen, og hans hustru visste om det. Han kom med en del av summen og la den ved apostlenes føtter. |
| 3 Da sagde Peter: »Ananias, hvorfor har Satan fyldt dit hjerte, så du har løjet for Helligånden og stukket nogle af pengene for jorden til side? | 3 Da sagde Peter: »Ananias! hvorfor har Satan fyldt dit hjerte, så du har løjet imod Helligånden og stukket nogle af pengene for jorden til side? | 3 Men Peter sa: "Ananias, hvorfor har Satan fylt ditt hjerte, så du kunne lyve for Den Hellige Ånd og holde tilbake en del av summen for landeiendommen? |
| 4 Var jorden ikke din før salget? Og havde du ikke rådighed over pengene efter salget? Hvordan kunne du finde på at gøre dette? Det er ikke mennesker, men Gud, du har løjet for.« | 4 Kunne du ikke have beholdt den dengang den var din? og da den var solgt, havde du så ikke fri rådighed over pengene? Hvordan kunne du dog få i sinde at gøre dette? Det er ikke mennesker, du har løjet for, men Gud.« | 4 Da du selv hadde den, var den ikke da din egen? Og etter at den var solgt, hadde du ikke rett til å bestemme over pengene for den? Hvorfor gav du denne gjerningen rom i ditt hjerte? Du har ikke løyet for mennesker, men for Gud." |
| 5 Da Ananias hørte disse ord, faldt han om og udåndede; og alle, der hørte det, blev grebet af stor frygt. | 5 Da Ananias hørte disse ord, faldt han om og udåndede. Og der kom stor frygt over alle, som hørte det. | 5 Da Ananias hørte disse ord, falt han ned og utåndet. Da kom det stor frykt over alle dem som hørte dette. |
| 6 Men de unge mænd rejste sig, svøbte et klæde om ham, bar ham ud og begravede ham. | 6 Og de unge mænd rejste sig og lagde et klæde om ham og bar ham ud og begravede ham. | 6 Og de unge mennene reiste seg, svøpte ham inn og bar ham ut og begrov ham. |
| 7 Omkring tre timer senere kom Ananias' kone ind uden at vide, hvad der var sket. | 7 Omtrent tre timer efter skete det, at hans hustru kom ind uden at vide, hvad der var foregået. | 7 Omkring tre timer senere kom hans hustru inn, uten å vite hva som hadde hendt. |
| 8 Peter spurgte hende: »Sig mig, var det den pris, I solgte jorden for? Hun svarede: »Ja, det var det.« | 8 Da sagde Peter til hende: »Sig mig, var det den pris, I solgte jorden for?« Og hun svarede: »Ja, det var.« | 8 Og Peter spurte henne: "Si meg om dere solgte landeiendommen for så mye?" Hun sa: "Ja, for så mye." |
| 9 Da sagde Peter til hende: »Hvorfor er I dog blevet enige om at udæske Herrens ånd? Hør, der lyder fodtrin uden for døren af dem, der har begravet din mand; de skal også bære dig ud.« | 9 Da sagde Peter til hende: »Hvorfor er I dog blevet enige om at friste Herrens Ånd? Hør, uden for døren lyder fortrinene af dem, der har begravet din mand; de skal også bære dig ud.«, | 9 Da sa Peter til henne: "Hvordan kan det ha seg at dere er blitt enige om å friste Herrens Ånd? Se, føttene til dem som har begravet din mann, er ved døren, og de skal bære deg ut." |
| 10 I samme øjeblik faldt hun om for hans fødder og udåndede. Da de unge mænd kom ind og fandt hende død, bar de også hende ud og begravede hende ved siden af hendes mand. | 10 I samme nu faldt hun om for hans fødder og udåndede. Da de unge mænd kom ind, fandt de hende død, og de bar hende ud og begravede hende ved siden af hendes mand. | 10 Da falt hun straks ned ved føttene hans og utåndet. Og de unge mennene kom inn og fant henne død. Så bar de henne ut og begrov henne ved siden av hennes ektemann. |
| 11 Og hele menigheden og alle, som hørte det, blev grebet af stor frygt. | 11 Og der kom stor frygt over hele menigheden og over alle, som hørte dette. | 11 Da kom det stor frykt over hele menigheten og over alle som hørte dette. |
| 12 Ved apostlenes hænder skete der mange tegn og undere blandt folket. Og alle holdt de i enighed til i Salomos Søjlegang. | 12 Ved apostlenes hænder skete der mange tegn og undere blandt folket; og med enigt sind kom de alle stadig i Salomons søjlegang. | 12 Og ved apostlenes hender ble det gjort mange tegn og under blant folket. Og med samme sinnelag var de alle samlet i Salomos buegang. |
| 13 Ingen af de andre turde slutte sig til dem, men folket værdsatte dem meget. | 13 Men af de andre vovede ingen at slutte sig til dem; dog holdt folket dem højt i ære, | 13 Likevel var det ingen av de andre som våget å slutte seg til dem, men folket satte dem høyt, |
| 14 Dog føjedes der stadig flere og flere til, som troede på Herren, mænd og kvinder i stort tal. | 14 og der føjedes stadig flere til, som troede på Herren, hele skarer både af mænd og kvinder. | 14 og stadig flere troende ble lagt til Herren, mengder både av menn og kvinner, |
| 15 Ja, man bar tilmed syge mennesker ud på gaderne og lagde dem på senge og bårer, for at blot skyggen af Peter måtte falde på dem, nar han kom forbi. | 15 Ja, man bar endogså de syge ud på gaderne og lagde dem på bårer og senge, for at, når Peter kom gående, i det mindste hans skygge kunne falde på nogen af dem. | 15 slik at de også tok syke ut på gatene og la dem på senger og bårer, for at i det minste skyggen av Peter kunne falle på noen av dem når han gikk forbi. |
| 16 Også fra byerne i Jerusalems omegn kom der en mængde mennesker med syge og med folk, der var plaget af urene ånder, og de blev alle helbredt. | 16 Endog fra byerne i Jerusalens omegn strømmede mængden sammen og kom med syge og med folk, som var plagede af urene ånder, og de blev alle helbredt. | 16 En folkemengde samlet seg også fra byene omkring, og de kom til Jerusalem. De hadde med seg syke mennesker og noen som var plaget av urene ånder, og alle ble helbredet. |
| 17 Da trådte ypperstepræsten frem sammen med alle dem, der var på hans side, det vil sige saddukæernes parti, brændende af iver, | 17 Da trådte ypperstepræsten frem tillige med alle dem, som holdt med ham, nemlig saddukæernes parti, og de blev fulde af nidkærhed. | 17 Da stod ypperstepresten fram, og alle de som holdt med ham, nemlig de fra saddukeernes parti, og de ble fylt med harme. |
| 18 og de lod apostlene anholde og sætte i offentlig forvaring. | 18 Og de lagde hånd på apostlene og satte dem i offentlig forvaring. | 18 Og de anholdt apostlene og satte dem i det offentlige fengslet. |
| 19 Men om natten åbnede Herrens engel fængslets porte og førte dem ud og sagde: | 19 Men en Herrens engel åbnede fængselets døre om natten og førte dem ud og sagde: | 19 Men en Herrens engel åpnet fengselsdørene om natten, førte dem ut og sa: |
| 20 »Gå hen og træd frem på tempelpladsen, og forkynd for folket alle dette livs ord!« | 20 »Gå hen og træd frem i helligdommen og tal til folket alle livets ord!« | 20 "Gå og still dere fram i templet og tal alle disse livets ord til folket!" |
| 21 De adlød, og tidligt om morgenen gik de hen på tempelpladsen og begyndte at undervise. Imidlertid kom ypperstepræsten og hans folk; de sammenkaldte Rådet, hele Israels ældsteråd, og sendte bud til fængslet om, at apostlene skulle føres frem. | 21 Da de havde hørt dette, gik de tidligt om morgenen ind i helligdommen og lærte. Imidlertid kom ypperstepræsten og de, som holdt med ham, og de sammenkaldte rådet, alle Israels børns ældste, og sendte bud til fængselet, at apostlene skulle føres frem. | 21 Og da de hørte dette, gikk de tidlig om morgenen inn i templet og underviste. Men ypperstepresten og de som holdt med ham, kom og kalte sammen Rådet og alle de eldste for Israels barn, og de sendte bud til fengslet for å få hentet dem. |
| 22 Men da vagtmandskabet kom derhen, fandt de dem ikke i fængslet, så de vendte tilbage og meldte: | 22 Men da tjenerne kom derhen, fandt de dem ikke i fængselet; og de vendte tilbage og meldte det, idet de sagde: | 22 Men da tjenerne kom og ikke fant dem i fengslet, vendte de tilbake og gav melding om det. |
| 23 »Vi fandt fængslet forsvarligt aflåset og vagterne på post ved portene, men da vi fik lukket op, fandt vi ingen derinde.« | 23 »Fængselet fandt vi forsvarligt låset, og vagten stod ved dørene; men da vi lukkede op, fandt vi ingen derinde.« | 23 De sa: "Ja, vi fant virkelig fengslet forsvarlig stengt, og vaktene stod utenfor, foran dørene. Men da vi åpnet dem, fant vi ingen innenfor!" |
| 24 Da anføreren for tempelvagten og ypperstepræsterne hørte det, kom de i vildrede om sagen og om, hvad dette mon skulle føre til. | 24 Da anføreren for tempelvagten og ypperstepræsterne hørte disse ord, vidste de ikke, hvad de skulle tænke om dem, eller hvad dette skulle blive til. | 24 Da nå ypperstepresten, høvedsmannen for templet og de andre yppersteprestene hørte dette, undret de seg over hva som skulle komme ut av dette. |
| 25 Men så kom der en og meldte: »De mænd, som I satte i fængsel, står på tempelpladsen og underviser folket.« | 25 Da kom der en og meldte: »Se, de mænd, som I satte i fængsel, står i helligdommen og lærer folket.« | 25 Så kom det en og fortalte dem det. Han sa: "Se, de mennene dere satte i fengsel, står nå i templet og underviser folket!" |
| 26 Så gik anføreren sammen med vagtmandskabet hen og hentede dem, dog uden at bruge magt, for de frygtede, at folket skulle møde dem med stenkast. | 26 Så gik anføreren sammen med tjenerne hen og hentede dem, dog ikke med magt; thi de var bange for, at de skulle blive stenet af folket. | 26 Da gikk offiseren av sted sammen med tjenerne og hentet dem uten å bruke makt, for de fryktet for folket, at de skulle bli steinet av dem. |
| 27 Da de havde hentet dem, fremstillede de dem i Rådet, og ypperstepræsten tog dem i forhør | 27 Og da de havde hentet dem, førte de dem frem for rådet. Og ypperstepræsten forhørte dem og sagde: | 27 Og da de hadde hentet dem, stilte de dem foran Rådet. Og ypperstepresten spurte dem |
| 28 og sagde: »Vi har udtrykkeligt forbudt jer at undervise i dette navn, og alligevel har I fyldt Jerusalem med jeres lære og vil bringe denne mands blod over os.« | 28 »Vi har jo udtrykkelig forbudt jer at lære i dette navn, og se, nu har I fyldt Jerusalem med jeres lære og vil bringe dette menneskes blod over os!« | 28 og sa: "Gav ikke vi dere streng ordre om at dere ikke skulle undervise i Dette Navnet? Og se, dere har fylt Jerusalem med deres lære, og dere har til hensikt å føre Dette Menneskets blod over oss!" |
| 29 Peter og apostlene svarede: »Man bør adlyde Gud mere end mennesker. | 29 Da svarede Peter og de andre apostle og sagde: »Man bør adlyde Gud mere end mennesker. | 29 Men Peter og de andre apostlene svarte og sa: "Vi skal lyde Gud mer enn mennesker. |
| 30 Vore fædres Gud har oprejst Jesus, som I dræbte ved at hænge ham på et træ. | 30 Vore fædres Gud har opvakt Jesus, som I tog af dage ved at hænge han på et træ. | 30 Våre fedres Gud oppreiste Jesus, Ham som dere drepte ved å henge Ham på et tre. |
| 31 Ham har Gud ophøjet til fyrste og frelser ved sin højre hånd for at give Israel omvendelse og syndsforladelse. | 31 Ham har Gud med sin højre hånd ophøjet til fører og frelser for at give Israel omvendelse og syndernes forladelse. | 31 Ham har Gud opphøyet ved Sin høyre hånd til å være Fyrste og Frelser, for å gi Israel omvendelse og tilgivelse for syndene. |
| 32 Og vi er vidner om dette, vi og Helligånden, som Gud har givet dem, der adlyder ham.« | 32 Og vidner om disse ting er vi og Helligånden, som Gud har givet dem, der adlyder ham.« | 32 Og vi er Hans vitner om alt dette som har hendt, og det er også Den Hellige Ånd som Gud har gitt til dem som lyder Ham." |
| 33 Da de hørte det, blev de rasende og ville dræbe dem. | 33 Men da de hørte dette, blev de rasende og ville slå dem ihjel. | 33 Da de hørte dette, ble de rasende og sammensverget seg mot dem for å drepe dem. |
| 34 Men så rejste en lovlærer sig i Rådet, en farisæer, der hed Gamaliel, og som var anset i hele folket. Han befalede, at mændene skulle føres udenfor et øjeblik. | 34 Men en farisæer ved navn Gamaliel, en lovlærer, som var højt agtet af hele folket, rejste sig i rådet og bød, at mændene et øjeblik skulle føres udenfor. | 34 Da var det en i Rådet som stod fram, en fariseer ved navn Gamaliel, en lovlærer som ble vist ære av hele folket. Han bad dem å føre apostlene ut en liten stund. |
| 35 Så sagde han til de andre: »Israelitter! Tag jer i agt for, hvad I er ved at gøre med disse mænd. | 35 Så sagde han til de andre: »Israelitiske mænd! se jer vel for, hvad I er ved at gøre med disse mennesker. | 35 Og han sa til dem: "Israelittiske menn, vokt dere vel for hva dere gjør med disse menneskene. |
| 36 For før vores tid optrådte Theudas og påstod, at han var noget. Han fik tilslutning fra omkring fire hundrede mand, men han blev dræbt, og alle, der havde fulgt ham, blev spredt og blev til ingenting. | 36 For nogen tid siden optrådte jo Teudas, som gav sig ud for at være noget, og en flok på omtrent fire hundrede mand sluttede sig til ham; ham blev berettet, og alle de, som havde ladet sig lede af ham, adsplittedes og blev til intet. | 36 For en tid siden stod Teudas fram, og han mente at han var noe. Et antall menn, omkring fire hundre, slo seg sammen med ham. Han ble drept, og alle som adlød ham, ble spredt og ble til intet. |
| 37 Efter ham optrådte Judas fra Galilæa i folketællingens dage, og han fik folk til at følge sig og gøre oprør; men han omkom også, og alle de, der havde fulgt ham, blev spredt for alle vinde. | 37 Efter ham optrådte Judas fra Galilæa i skatteudskrivningens dage og fik en folkehob til at følge sig; han omkom også, og alle de, som havde ladet sig lede af ham, spredtes. | 37 Etter ham stod Judas fra Galilea fram i folketellingens dager, og han drog med seg mye folk. Også han gikk til grunne, og alle tilhengerne hans ble spredt. |
| 38 I denne sag siger jeg jer: Hold jer fra disse mennesker og lad dem gå! For hvis dette er menneskers vilje eller værk, falder det fra hinanden, | 38 Og nu siger jeg jer: Hold jer fra disse mennesker og lad dem være, thi hvis dette forehavende eller dette værk er af mennesker, falder det fra hinanden; | 38 Og nå sier jeg dere: Hold dere unna disse menneskene og la dem være i fred. For om denne planen eller dette verket er av mennesker, vil det bli til intet. |
| 39 men er det fra Gud, kan I ikke fælde dem; kom ikke ti at stå som mennesker, der kæmper mod Gud.« De fulgte hans råd | 39 men er det af Gud, kam I ikke fælde dem. Vogt jer, at det ikke skal vise sig, at I kæmper mod Gud!« De fulgte hans råd; | 39 Men hvis det er av Gud, kan dere ikke tilintetgjøre det. Se til at dere ikke må bli funnet å være i strid mot Gud." |
| 40 og kaldt apostlene ind, lod dem piske og forbød dem at tale i Jesu navn og løslod dem. | 40 de kaldte apostlene ind, lod dem piske og forbød dem at tale i Jesu navn og løslod dem. | 40 Og de var enige med ham. Da de hadde sendt bud på apostlene og slått dem, bød de at de ikke skulle tale i Jesu navn. Så lot de dem gå. |
| 41 De forlod så rådssalen, glade fordi de var blevet anset for værdige ti at blive vanæret for Jesu navns skyld. | 41 Så gik de da bort fra rådets åsyn, glade over, at de var agtet værdige til at vanæres for navnets skyld. | 41 Da gikk de ut fra møtet med Rådet, og de gledet seg over å bli regnet verdige til å lide vanære for Hans navns skyld. |
| 42 Både i templet og hjemme fortsatte de hver dag med at undervise og forkynde, at Jesus er den Salvede. | 42 Og de holdt ikke op ned hver dag at lære i helligdommen og i hjemmene og at forkynde evangeliet om, at Jesus er Kristus«. | 42 Og hver dag, både i templet og i hjemmene, holdt de ikke opp med å lære og forkynne Jesus som Kristus. |